Atuagagdliutit - 11.02.1998, Page 13

KNAPK
13
Aalisartut piniartullu inatsisitigut
illersugaanerulernissaat
Ullutsinni aalisartutut piniartu-
tullu inuutissarsiuteqarnerup
qanoq ilungersunarsitigisima-
nerata pisullu kingulliit taku-
tippaat kalaallit aalisartuisa
piniartuisalu inatsisitigut iller-
sugaanissaat qanoq pisaria-
qartigisoq.
Ullumikkummi pissutsit al-
lanngortitsinnagit inatsisitigul-
lu periarfissat aalisartunut pi-
niartunullu suli pitsanngor-
saaffigitinnagit pissusitoqqat
atorlugit aktieselskabimut ki-
simiilluni oqartussaaniartumut
nalinginnaasumik ingerlatsi-
lernissaq anguneqarsinnaan-
ngilaq.
Taamaattumik KNAPK-mit
piumasarineqarpoq aalisar-
nermut inatsimmi allanngui-
soqartariaqartoq.
Kisermaassineq
Kisermaassilluni aalisakkeri-
vissuarmik Namminersorné-
rullutik Oqartussanit pigine-
qartumik nunami maani tunit-
sivissatigut isumalluuteqartu-
arneq, aalisarnerup ineriartor-
tinneranut aporfinnguinnar-
toq, qaangerneqartariaqar-
poq. Allat tunitsivissatigut ta-
makkiisumik periarfissinne-
qartariaqarput.
Tulaassui-
sussaatitaaneq
Nunami suliffissuarmut tulaas-
suisussaatitaaneq nutaamik
nalileqqinneqartariaqarpoq,
ullumikkummi Royal Green-
land A/S aalisakkanik tigooq-
qaajumasarmat aatsaat sulif-
fissuartut tamanna ingerlatsi-
nerminut ajoqutaassanngip-
pat imminullu annertuumik i-
luanaarutaasinnaappat.
Pisortat
aalisariutitaartornerat
Ullumikkut aalisartut inuusut-
tut inangerneqarlutik inuutis-
sarsiuteqarnissaminnik ar-
saarneqartutut inissisimaler-
put aktieselskabi Namminer-
sornerullutik Oqartussat pigi-
saat inatsisit atuuttut tunnga-
vigalugit aalisariutitaartornis-
samut imminnut periarfissim-
mata, nunatsinni aalisartutut
inuutissarsiornermi inuussu-
tissarsiutillu siuarsarneqarne-
rani siunissaq eqqarsaatigalu-
gu ineriartortitsinissaq pisor-
tat aktieselskabimit pigisaan-
nit aqunneqalissanngippat i-
natsisitigut periarfissiisima-
neq piaarnerpaamik peerne-
qartariaqarpoq.
Kisermaassisunik
nakkutilliisoqarneq
Nunani allani kisermaassillutik
ingerlatsisutut inississimasut
immikkut nakkutigineqartar-
put; ilumut periarfissiissutit
iluanni inuiaqatigiillu iluanni
equngasumik, ilaatigut akit
eqqarsaatigalugit, ingerlatsi-
linnginnissaat qulakkeerniar-
lugu.
Taamaattumik KNAPK-p
piumasaraa suliffeqarfissuit
kisermaassisut nakkutilliivim-
mit arlaannaanulluunniit pitut-
torneqanngitsumik nakkuti-
gineqalissasut.
Tunisinermi akitigut
aalajangersaasoqar-
talernissaa
Aalisartut piniartullu kisimik
nammattuujumanatik akiler-
nerlugaanertillu pillugu nillia-
juarput.
Inuiaqatigiinni oqimaaqati-
giittumik ingerlatsisoqassap-
pat, akinik aalajangersaasar-
tunik Royal Greenland A/S-i-
mut aalisartunullu pituttugaan-
ngitsumik immikkullu atassu-
teqanngitsumik, pilersitsiso-
qartariaqarpoq. Akuerineqar-
sinnaanngilluinnarpormi sulif-
feqarfissuup ingerlatsinermi
aningaasartuutini matoqqaar-
sinnarlugit tunisassiami a-
vammut tunineranni akeq pis-
sarsiaq tunngavigalugu aali-
sartut akilertassappagit. Taa-
maattoqartillugu kalaallit aali-
sartui akilernerlugaajuassap-
put.
Tunisinermi
nakkutilliisoqarneq
Ullumikkut aalisartut akiluttor-
figineqareeraluarlutik tunisi-
nerminni tamatigut eqqortu-
mik akilerneqarneq ajorput.
Aalisakkat tunineqartut angis-
sutsimikkut pitsaassutsimik-
kullu illuinnaasiunngitsumik
nalilersomeqameq ajormata.
Aalisartup tunisinermi piffis-
sarujussuaq atortarpaa tuni-
sami eqqortumik nalilerneqar-
nissaat qulakkeemiarlugu.
Isumaqatigiinngissuteqar-
passuit qassiiliuterpassuillu
minnerunngitsumillu aalisar-
tumut piffissaqarnerulernis-
saq anguniarlugu tunisinermi
nakkutilliisoqalernissaa KNA-
PK-mit piumasarineqarpoq.
Tunisinermi nakkutilliisut soo-
runami aalisartumut tunitsi-
vimmulluunniit pituttugaana-
tillu attuumassuteqassanngil-
lat.

I ■
[kW-•■)' 1»i
Sunniiniarneq - ilumut
paasisimasaqanngitsut!
Kalaaliulluni Atuagagdliutit nr.
51-imi allassimasoq imaattoq
issuassalluguluunniit kanngu-
naraluaqaaq, imaattoq: (AG)
AG-mit aallartitaq pingasun-
ngormat ualikkut arfernup
qeqqa Royal Greenland-ip
(RGp) qullersaqarfianiittoq i-
summersinneqarpoq RG-ip
aalajangersimanerisa sapin-
ngisamik sallaannerpaamik
tusagassiuutinut nalunaaruti-
gineqarnissaanik. Nalunaarut
inuiaqatigiinnut nalunaarutigi-
neqassaaq isumaqatigineqar-
tariaqartumik - akornusersor-
neqarnani (ingerlaqqillunilu)-.
Taamaattumik aamma pisari-
aqarpoq piffissaq eqqorlugu
iliuuseqartarnissaq isumaqa-
tigiissutit illuatungeriinnit ato-
runnaarsinnissaannut atatillu-
gu, taamaalilluni nutaarsias-
sat saqqummiunneqarneran-
ni siullermi KNAPK peqataa-
sinnaaqqunagu.
Aap, tusagassiorfinnut nalu-
naartoqarsinnaasoq. Tunnga-
viusumik isumaqatigiissutini
allaqqavoq, kisianni taamaali-
ornermi ileqqorissaartoqas-
sasoq paragraf 11-mi erseq-
qissumik allassimavoq, taan-
nalu namminneerlutik atsio-
qataaffigisimavaat aamma il-
luatungeriinni ilumut ajalu-
soortoqartoq isumaqatigiis-
sutigineqaqqaarsimassasoq,
tamannalu pissasoq tusagas-
siortunut nalunaannginnermi.
Taava taamatut iliorneq qa-
noq paasisariaqarpa?
Uanili susoqarpa? Una isu-
maqatigiissutinik unioqqutit-
sinerunngila? Tusagassiortut
katersuutitillugit allaat allat ta-
marmik oqaluttuunneqarput
susoqassasoq.
Ilumut pissutsit taamaattut
nunatsinniinnaq pisinnaap-
put, tamanna ilumoorluinnar-
poq. Allaat tusagassiuutit ni-
pangerput, soorlumi taama
peqqusat, aali taakku tama-
nut akilersuisunut pisunik pi-
ngaartunik inuiaqatigiinnut
tunngasunik tusartitsisussat -
aqaguunngitsoq, ullorluunniit
alla, soorlumi Lars Emiilip o-
qarneratut KGH-tut pisoqali-
tinnagit.
- Usi, Kraruppimi?
- Kinnaana taanna?
- Taanna Lars Emiilip allat-
taal!
- Taannaanngitsoq Ole
Møllerimik mittatilliisoq, Ole
Mølleriusaarluni Sermitsiamut
ilanngussisimasoq? Nalunngi-
lara. »Oqaluttualior« simasoq
taanna Oliusaarluni Nuugaat-
siami KNAPK / KNAPP-mut i-
ngutsisoq. Nalunngiliuk, Lars
Emiiligooq uani aamma nipi-
lersoqataavoq..!
- Qanoq ililluni?
- Ajornanng.. Lars Emil
Nuugaatsiamut Ole Mølleri-
mut sianerpoq KNAPP-mit
aneqqullugu, lllaatigiterujus-
suarpoq, tinoorujussuarluni
Oqarfigitiinnarlunili piaatumik
nunatsinni nunaqarfiit pillugit
pissusiusut aaqqeqqulluilugit.
Olilli oqarnera allanngorluin-
narlugu aviisimi saqqummi-
unneqarsimavoq.
Ilumut suliassaminnik paa-
sisimasaqanngitsut!
Uummannap eqqaani sikumiit qaleralinniat
Hellefiskefiskeri på havisen ved Uummannaq
Lovmæssig beskyttelse
af fiskere og fangere
Der er idag tydeligt, at fiskeri-
erhvervet lever under hårde
vilkår, og de seneste hændel-
ser viser helt klart at de grøn-
landske fiskere har behov for
en lovmæssigt beskyttelse.
Sålænge man idag kører på
uændrede vilkår og fiskerne
ikke har udsigt til bedre vilkår
lovmæssigt heller ikke, så kan
man ikke hamle op med
hjemmestyreejede monopols-
elskaber.
Derfor kræver KNAPK æn-
dringer i fiskeriloven:
Monopolvirksomhed
Med hensyn til indhandling
må vi ophøre med alene at
sætte lid til et hjemmestyree-
jede monopolselskab som
den eneste indhandlingsmu-
lighed her til lands, og som er
en stopklods for fiskeriets ud-
vikling. Andre alternativer må
gives fuld støtte.
Landingspligt
Landingspligten må vurderes
på ny. Som det kører idag vil
Royal Greenland A/S kun
modtage fisk, hvis det ikke
forstyrrer driften og den giver
betragteligt overskud.
Anskaffelser
af fiskerifartøjer
Idag fratages de unge fiskere
ret til at erhverve sig som
fiskere fordi hjemmestyreeje-
de aktieselskaber i den nu-
værende lovgivning har mu-
lighed for anskaffe sig fisker-
fartøjer.
Såfremt det grønlandske
fiskeri ikke skal styres af det
hjemmestyreejede selskab,
så må den nævnte mulighed i
lovgivningen snarest mulig
afskaffes.
Monopoltilsyn
Andre lande har tilsyn for mo-
nopolstyrede selskaber, for at
sikre, at virksomheden ikke
skaber ulighed i konkurren-
cen, herunder prissættelser.
Derfor kræver KNAPK, at
monopolstyrede selskaber
holdes under tilsyn af en uvil-
dig instans.
Uafhængig prisnævn
Fiskere og fangere har længe
gjort opmærksom på, at de
alene ikke vil bære byrden og
alligevel blive underbetalt.
Såfremt der i samfundet skal
være balance, så må der
etableres et uafhængigt pris-
nævn, der ikke har nogen for-
bindelse med hverken Royal
Greenland A/S eller fiskerne.
Det kan jo umuligt accepte-
res, at koncernen betaler fis-
kerne på grundlag af opnåede
verdensmarkeds produktpri-
ser og når koncernen har
dækket sine produktionsud-
gifter. På denne måde vil de
grønlandske fiskere fortsat
blive udbyttet.
indhandlingstilsyn
Det underbetalte fiskere er
idag ikke retmæssig sikret for
betaling af deres indhandling.
De indhandlede fisk sorteres
ikke størrelses- og kvalitets-
mæssigt af en uvildig. Idag
bruger fiskeren megen tid for
at sikre at han så vidt muligt
får den rette pris for sin
fangst.
For at undgå utallige uover-
ensstemmelser og klager og
ikke mindst for at opnå mere
tid til fiskeren til selve fiskeriet
kræver KNAPK, at der ind-
føres indhandlingstilsyn. Ind-
handlingstilsynet skal selvføl-
gelig varetages af en uvildig
instans.
Forsøg på manipulation - Amatører
Flovt at være en del af det
grønlandske samfund, især
når man læser en passage i
Atuagagdliutit, hvor en jour-
nalist fra AG var mødt op til
pressemødet i RG den
17.12.97 hvor opsigelsen af
hovedaftalen, som først skal
ud i medierne den næste dag,
kom frem:
»fra sent onsdag eftermid-
dag, da vicekoncernchef Lars
Emil Johansen havde indkaldt
til pressemøde for at for-
håndsorientere pressen om,
hvad der ville ske. På det tids-
punkt havde KNAPK og An-
thon Siegstad ifølge mødele-
deren Lars Emil Johansen in-
gen anelse om, hvad der skul-
le ske. Det kom som lyn fra en
klar himmel. Klokken 12 tors-
dag, da Royal Greenlands ny-
hedsklausul udløb, var An-
thon Siegstad dårligt nok
kommet sig af chokket, mens
journalisterne velforberedte
efter mødet med Royal
Greenland stillede op med
deres kloge spørgsmål. Det er
klart, at Anthon Siegstad bet-
akkede sig ....«(AGj.
Efter aftalen er det ikke, for
begge parter, forbudt at sige
noget til pressen, dog skal
den gensidige orientering
være sket før andre får noget
at vide (paragraf 11, 11.1):
Paterne respekterer hver især
den anden parts ret til at
udtale sig til pressen, dog
søledes at parterne til enhver
tid skal iagttage god forhand-
lingsskik, (11.2) Ved eventuelt
forhandlingssammenbrud
skal parterne være enige om
sammenbruddet, før oriente-
ring til pressen kan ske.
Hvordan skal det her forstås?
Er det her ikke brud på aftale;
man går til pressen og sam-
fundet, før man fortæller par-
ten i hovedaftale, det er så
grotesk og så barnligt at man
ikke kan fatte hvad det er der
sker!
Ja, det sker kun i Grønland,
og det er ikke engang løgn!
Selv medier som KNR-Radio
og TV tier, som om RG har
sømmet læberne fast sam-
men på dem, eller har befolk-
ningen ikke ret til at vide hvad
der foregår, i det mindste der
hvor de spytter penge ud? -
orientering nu og ikke i mor-
gen, eller i næste uge, eller
som Lars Emil udtrykker det,
ikke hvor det hele er KGH-tid.
- Hvad med ham Krarup?.,
skulle han ikk...
- Hvem Krarup?
- Jo ham Poul, Lars Emils
private skribent!!
- Nåh, ham? Ham der har
svinet Ole Møllers navn til,
hvor han lod som om han selv
var Ole Møller? Jo så kender
jeg ham godt, han har skrevet
en historie, lod som om han
selv var Ole Møller og skrev
rigtigt dårligt om KNAPK
/KNAPP forholdet i Nuugaat-
siaq.
Anderledes kan det ikke
tolkes: Amatører!