Atuagagdliutit - 11.02.1998, Qupperneq 15

KNAPK
15
Aalisartunut piniartunullu qaammarsaanermut
ilinniartitaanermullu aningaasaateqarfik
HK: RG-p isumaqatigiissuti-
nik atorunnaarsitsiniarnermini
ilaatippaa KNAPK-p Qaam-
marsaanermut Ilinniartitaa-
nermullu Anigaasaateqarfia.
1984-imiilli pilersinneqarmat
aalisartut piniartullu nunaqa-
vissut tunisaasa taamani
KGH-p tunisassiorfiinut nioq-
qutissiassanik tunisaasa na-
lingisa 1 %-iat KGH-mit ani-
ngaasaateqarfimmut nakkar-
tinneqartarnissaat KGH-p
aamma KNAPK-p akornanni
isumaqatigiissutigineqarpoq.
Aningaasaateqarfik ullu-
mikkut KNAPK-mit aamma
RG-mit siulersorneqarpoq.
Pinngitsoorsin-
naanngisarput
Qulequttamut atatillugu ullu-
mikkumut aalisartut piniartullu
sumiginnagaanerpaapput. I-
nuussutissarsiutit assigiin-
ngitsut ataatsimut isigalugit
ilinniagakinnerpaapput, naallu
inuusunnerit aaqqissuussa-
mik ilinniagaqarnissamut pi-
sortatigoortumik periarfissa-
qaraluartut, inuussutissarsio-
reersut pilersukkaminnik qi-
matsisinnaangitsut annertu-
nerusumik periarfissaqanngil-
lat.
Danmarkimi Norgemilu i-
nuussutissarsioreersut pikko-
rissartarnissaminnut periarfis-
saqartilluarneput, allaat Nor-
gemi inatsitsit tunngavigalugit
sillimaniarnermut sullivimmilu
toqqissisimanissamut pin-
ngitsooratik pikkorissartus-
saatitaallutik.
Nunatsinni sillimaniarner-
mut il.il. inuussutissarsiortuu-
sut pisariaqartitseqisut qula-
rutissaangilluinnarpoq; qujar-
nartumillu ukiumi qaangiuttu-
mi pisortanit paasinninnikkut
Inatsisartut tapiissuteqarne-
risigut VHF-radionik pisinis-
samut periarfissiisoqarpoq.
Qularutissaanngilarlu KNA-
PK pikkorissaasarnissanut
qaammarsaarnernullu pisaria-
qartunut piumassuseqarmat,
pisortaqarfiillumi pisussaaf-
feqartullumi suleqatigiissin-
naanissamut oqaloqatigine-
qareerput.
Ataavartumik
aningaasalersorneqarli
Aningaasaateqarfimmut isu-
maqatigiissuteqarneq taa-
maallaat KNAPK-p aamma
RG-p akornanni naqissuser-
neqarsimanera sanngeequ-
taammat illuatungiliuttumillu
atornerlunniarneqartarmat,
RG-mik piginnittut - Kalaallit
Nunaanni Naalakkersuisut -
aamma naqissuseeqataasari-
aqarput.
Pisortat naqissuseeqataa-
nissaannut siuliani qaammar-
saanermut pikkorissaasar-
nernullu suliniutigisariaqakka-
nut pisariaqartitsinermut pi-
sortat suliffeqarfiutaasa pi-
sussaaffeqarnerat akisussaa-
qataasariaqarnerallu inissitta-
riaqarpoq.
Nunatsinnut ministeeria-
qarfikoq aamma Sulinermik I-
nuussutissarsiuteqartut Kat-
tuffiat 1971 -imiilli Qaammar-
saanermut Ilinniartitaanermul-
lu Aningaasaateqarfeqarnis-
samik isumaqatigiissuteqar-
put. Aningaasalersorneqarne-
rani sulisitsisut nal. akunnera-
nut suliffigineqartumut ataat-
simut 45 ørenik akileeqataa-
nissaannut pisussaaffilerne-
qarnikuupput.
SIK-p aningaasaateqarfiata
siunertaa KNAPK-p Qaam-
marsaanermut Ilinniartitaa-
nermullu Aningaasaateqarfia-
ni siunertarineqartumit allaa-
nerussuteqangaanngilaq,
KNAPK-lli aningaasaateqarfi-
ata aalajaatsumik aningaasa-
lersorneqartariaqarnera ajor-
nartorsiutaalluni.
Akissaqarpat?
Soorunami akissaqartinne-
qartariaqarpoq.
Ullumikkut KNAPK-p ataani
ilaasortarineqartut amerlanerit
imminnut sulisittutut immik-
kullu sulisitsisoqanngitsutut
oqaatigisariaqarput.
Taamaattumillu aalisakkat
RG-mut tunineqartartut taa-
ma akikitsigitsillugit piniartut
aalisartullu nammataqaree-
qisut pilliuteqaqqissinnaan-
ngillat, naak pisariaqartoq pi-
ngaaruteqarluinnaraluartoq.
KNAPK isumaqartuarpoq
aalisartut akiluttorfigineqarne-
risigut pissarsiassaraluaq %-i
maannamut Aningaasaate-
qarfimmut nakkartinneqartoq.
Taamaattumik Namminersor-
nerullutik Oqartussani Naa-
lakkersuisut aamma KNAPK-
p akornanni atsioqatigiinnik-
kut Aningaasaateqarfik ani-
ngaasalersorneqartariaqar-
toq, tamannalu Inatsisartunit
inatsisitigut tunngavilerneqar-
tariaqarpoq.
Oplysnings- og uddannelsesfond
HK: KNAPK’s Oplysnings- og
Uddannelsesfond er blandt
aftaler, som RG har opsagt.
Siden etableringen i 1984 har
daværende KGH og KNAPK
aftalt, at 1 % af den samlede
indhandlingssum for råvarer
leveret til KGH’s produtions-
anlæg skulle tilfalde fonden.
Fondens bestyrelse består
af medlemmer fra KNAPK og
RG.
Uundværligt
Mht. oplusning og uddannel-
se er fangerne og fiskerne
den gruppe, som er mest for-
bigået. Sammenlignet med
andre erhververe er de mindst
uddannede, og selvom den
yngre generation officielt har
mulighed for formel uddan-
nelse, har de etablerede fis-
.
Aalunnguaq Olsen
kere, som ikke har mulighed
for at forlade de forsørger,
minimale muligheder.
I Danmark og Norge har de
etablerede erhververe gode
kursusmuligheder. I Norge er
det endog lovgivet, at er-
hververe skal på kursus i ar-
bejdsmiljø og sikkerhed.
Det kan ikke anfægtes, at
erhververne i vort land har be-
hov for sikkerhedsoplæring
osv. Myndighedernes invol-
vering til tilrettelægning og
udførelse kan ikke forbigåes;
og takket være myndigheder-
nes forståelse ydede Lands-
tinget tilskud, således at er-
hververne fik mulighed for an-
skaffelse af VHF-radioer sid-
ste år.
KNAPK har vilje til at gen-
nemføre kursus- og oplys-
ningstiltag, og der er således
taget skridt til at tale med offi-
cielle instanser, som har til-
knytning til disse forhold.
Stabil finansiering
Idet undertegnelsen af fonden
kun er sket imellem KNAPK
og RG, og idet dette forhold
er en hæmsko, da modparten
har hang til at misbruge afta-
len, er det nødvendigt at RG’s
ejere - befolkningen - under-
£ tegner aftalen gennem deres
1 representanter.
i For myndighedernes un-
g dertegnelse af en aftale, er
| det nødvendigt, at de officiel-
5 le instanser også inddrages i
arbejdet og tager del i ansva-
ret for de nævnte kursus- og
oplysningsbehov. Grønlands-
ministeriet og Sulinermik Inu-
ussutissarsiuteqartut Kattuffi-
at har siden 1971 haft en afta-
le om et Oplysnings- og Ud-
dannelsesfond. Til finansie-
ring skal arbejderne bidrage
med 45 øre pr. præsteret ar-
bejdstime.
SIK-Fondens formål er ikke
meget anderledes end KNA-
PK’s Oplysnings- og Uddan-
nelsesfonds, medens fast fi-
nansiering for KNAPK’s fond
er problemet.
Har de råd?
Selvfølgelig skal der være råd
til fonden.
De fleste medlemmer af
KNAPK i dag må siges at væ-
re selverhververe uden en
egentlig arbejdsgiver.
Derfor har fangere og fiske-
re, som har byrder nok i for-
vejen, ikke råd til at bebyrdes
yderligere, selvom nødven-
digheden og behovet er indly-
sende.
KNAPK er af den overbe-
visning, at den procentdel,
som bebyrdes fangerne og
fiskerne i form af ringe første-
håndspriser, tilfalder Fonden.
Derfor bør fonden finansieres
ved undertegnelse af en afta-
le imellem Grønlands Lands-
styre og KNAPK ved en lov-
fæstelse igennem Landstin-
get.
Upernaviup eqqaani qaleralinniat
Hellefiskefiskeri ved Upernavik
Nunarsuarmi Akti ese I ska b i t
»ingerlalluarnersaat«
-nunaqarfiit; uagut susassarinngilagut
RG-p millioniuterpassui ima
tammariallaqqitsigaat heli-
kopterip Nuussuarmiit tam-
mariataartigineratut. Aamma
RG-ip nunaqarfimmi Nuussu-
armi tuniniaavimmik pilersit-
sisinnaannginnera RG-ip piu-
neratut paasiuminaatsigaaq,
pingaartumik RG nunaqarfinni
ingerlatsinissaminut akissa-
qannginnerminik oqaasii a-
ngakkuarniutaaniarnerinnaa-
sut eqqarsaatigalugit; RG-
nngooq pilersaarutiginngilaa
aalisakkanik pileruiffiit akiler-
sinnaanngitsut najussallugit.
Aningaasanut inatsit 1997-
imeersoq takugukku, siunisis-
serusukkullu Aningaasanut i-
natsisit, aktieselskabitsialas-
suaq qimoriarsarluagaq Ani-
ngaasivia paqqersimangaara-
mi aserortertoq\ Suliffeqarfis-
suaq taanna nunaqarfinni illo-
qarfinnilu aningaasartuutit ma-
tussutissaannik pisartoq aam-
ma tamatuma saniatigut ani-
ngaasartuutit aamma allat ma-
tussutissaannik pisartoq aju-
toorpoq! Eqqumiik! Aningaa-
sat taakku tassa inuiaqatigiit
aningaasaataat - ila amerlaga-
luaqaat millionerpassuit.
Inatsit
Aningaasanut inatsit qimerlo-
orukku aningaasat uagut Inuit
kisissaanngitsunik taasartak-
kavut takussavatit - aamakku
millionit RG-imut nakkaagin-
nartut:
Tunisisarnernut tapiissutit:
(1996) 16.686.000 mio. kr.
(1997) 22.300.000 mio. kr.
(1998) 12.300.000 mio. kr.
Nunaqarfinni tunitsivinnut:
(1996)313.000 kr.
(1997) 306.000 kr.
(1998) 300.000 kr.
Tunitsivinnut
ingerlatsinermut:
(1996) 41.568.000 mio. kr.
(1997) 41.573.000 mio. kr.
(1998) 42.000.000 mio. kr.
Allat tunisassiorfiit ingerlan-
neqartarnerannut atortartut:
(1996) 6.148.000 mio. kr.
(1997) 12.446.000 mio. kr.
(1998) 11.347.000 mio. kr.
Naamik uani kisitsisit takutin-
neqartut upperissallugit inga-
sappoq. Aningaasanik taama
amerlatigisunik pisaraanni,
taava sooq tunisassiorfiit aki-
lersinnaasumik ingerlanne-
qarsinnaanngillat? Kisiannili
tassa taamaappoq; aningaa-
sarpassuit atomeqarput nak-
kaattoorneqarporlu. Sooq a-
torfillit taama amerlatigisut
taamallu atorfigissaartigisut il-
lorsuarsuarmi sulisut ingerlat-
sisinnaanngillat? Computeril-
laqqinnerpaat, niuillaqqinner-
paasussat ilanngui »niaqor-
ujussuallinngooq« uffalu ilan-
ngui qinikkatkut qinigaajuar-
tarsimasut. Suut tamaasa aki-
lersereerlugit niuerniaraluartut
nakkaattoortut atorfissaqan-
ngillat! Soorlu J. Folmer Han-
sen oqartoq: Tamaasa so-
raarsinniarsigit nutaanillu pil-
laqqissunik ilinniarsimasunik
sapinngitsunillu atorfinitsitsi-
niaritsi ilissi nammineq (ka-
laallit namminneq) piumasarsi
piumasiuk. RG-imilu sulisut i-
lannguat (ittuusut qanillugit
inissisimasoq) oqarpoq »nas-
suerutigiinnarsinnaavarput
maani suliffissuarmi ilaanni
susoqartarnersoq naluarput«,
taama oqariarluni illariaqaaq.
Ingasak. Oqaannarsinnaap-
pummi »landskassip akilissa-
vai, Ataata akissaqarpoq\«
Verdens »bedste« Aktieselskab
- bygder; ikke vores problem
RG's mange mio kr. er lige så
gode til at forsvinde, som når
RG forsvinder med helikopte-
ren med huj og hast fra byg-
den Nuussuaq. At man fra
RG's side ikke har økonomisk
mulighed for at få oprettet fis-
keanlæg i bygden Nuussuaq,
er lige så svær at forstår som
RG's eksistens, især når det
handler om »hokus pokus«
ord fra RG som begrunder
sine problemer med driften af
anlæggene i byer og bygder
ikke kan betale sig, og derfor
har RG på nuværende tids-
punkt intet planer om yderli-
gere tilstedeværelse i de ste-
der, hvor det ikke er rentabelt.
Hvis du slår op i Finanslo-
ven fra 1997, samt finanslove
fra tidligere, vil du se Verdens
»bedste« Aktieselskab i ka-
nonform, som dog ikke har en
klinge i kassen, får millioner af
kroner oven i de mange milli-
oner de får til at administrere
by- og bygdeanlæg. Det dre-
jer sig om de mange mange
millioner kroner skatteborger-
ne betaler, når hjemmestyrets
selskab går neden-om-og-
hjem. Det samme sker snart
med RG-»dukken.«
Et kik i Finansloven
Finansloven giver dig alt det
informationer du har brug for
- her ruller millionerne, ufatte-
lig mange af dem havner i RG,
tallene er lige så flotte som
navnet selv, Royal Greenland:
Pristillæg ved indhandling:
(1996) 16.686.000 mio kr.
(1997) 22.300.000 mio kr. og
(1998) 12.300.000 mio kr.
Til Bygdeanlæggene:
313.000 kr. (1996),
306.000 kr. (1997),
300.000 kr. (1998).
Driften på anlæg:
41.568.000 mio kr. (1996),
41.573.000 mio kr. (1997),
42.000.000 mio kr. (1998),
Andre tilskud til anlæggende:
6.148.000 kr. (1996),
12.446.000 mio kr. (1997),
11.347.000 mio kr. (1998).
Nej, jeg tror ikke på det. Når
RG får så mange penge til
både driften og priserne som
tilskud, hvordan kan det være
at selskabet ikke magter drif-
ten af anlægene? Men det er
desværre fakta. Hvis man kig-
ger mere i Finansloven, er det
svært at forstår hvordan det
kan lade sig gøre at køre sel-
skabet ned, og hvad dælen
laver de mange højt (ujuddan-
nede slipsefolk i det kæmpe-
store kompleks? - De bedste
computerfolk i Grønland, bed-
ste foretningsfolk og nogle af
dem med enorme hoveder (uhai)
endda nogle »drevne« politike-
re. Alle de mange mennesker
der ikke kan finde ud af den
smule fonetning, hvor næsten
det hele er tilskud eller anden
form for »støtte« kommer fra
vores lommer, hele den grøn-
landske folks lommer.
Som J. Folmer Hansen ud-
trykte det: Fyr hele balladen
og ansæt i stedet nogle rigti-
ge forretningsfolk, og la' de
rigtige personer køre et virk-
somhed som ledelsen har
overblik over, noget som ikke
er »alt for stort«. En af RG for-
talte KNAPK fornylig »..ind-
rømmet, engang i mellem
aner vi ikke hvad der foregår i
huset, vi ved ikke engang
hvad de mange ansatte laver«
- og så griner ham.
Ufatteligt. Men vi gætter at
det måske ikke er så slem
endda, i hvert fald ikke når
man kan trøste sig med at
Landskassen kan punge ud -
Slap af, far betaler!
LONE MADSEN