Atuagagdliutit - 11.02.1998, Page 16

16
KNAPK
Kikkut ilaasortaasinnaappat
Kikkut KNAPK-mut ilaasor-
taasinnaaneranik paasisaqa-
rusuttut malittarisassanik mi-
sissuisinnaatitaapput. Naat-
sunnguanngorlugu erseqqis-
sunngorlugulu kikkut ilaasor-
taanerat ima takutinneqar-
sinnaavoq:
Kattuffik taanna Kalaallit
Nunaanni aalisartut piniartul-
lu peqatgiiffiisa aalisarner-
mullu tunngasunik soqutigi-
saqaqatigiiffiit peqatigiiffiisa
kattuffigaat.
§ 3, imm. 1:
KNAPK-mut ilaasortaapput
aalisartut piniartullu peqati-
giiffii immikkuutaartut aam-
ma aalisamermi soqutigisa-
qaqatigiit malittarisassatik
naapertorlugit kattuffimmut
ilaasortaajumallutik qinnute-
qarnikkut akuerineqarsima-
sut ilaasortanngorniartullu
atsioqatigiinnikkut ilaasor-
tanngortinneqassapput.
§ 3, imm. 2:
Peqatigiiffiit aamma aalisar-
nermi soqutigisaqaqatigiiffiit
malittarisassamittut aalaja-
ngersagaat kattuffiup isu-
maanut anguniagaanullu a-
kerliusumik imaqassanngillat.
§ 3, imm. 3:
Peqatigiiffiit aamma aalisar-
nermi soqutigisaqaqatigiiffiit
kattuffiup isumaanut angu-
niagaanullu akerliusumik a-
nguniagaqartut maleruagas-
sanillu malinnikkumanngitsut
kattuffimmit immikkoortorta-
tut akuerineqarsinnaanngillat.
Paragraf 3 aamma immik-
koortut atuaraanni paatsuu-
gassaanngitsumik allassima-
voq KNAPK-mut ilaasortaas-
saguit taava kattuffiup KNA-
PK-p isumaanut angunia-
gaanullu akerliusumik sulini-
artussaanak ilisimassagak-
ku. Taamatut malittarisassali-
omeq KNAPK-p allattoqarfi-
ani sulisut iluarsaanniarlugil-
luunniit allanngortinniagassa-
rinngilaat, taamaallaalli malit-
tarisassat taakkua malinniar-
nissaat isumagiinnartussaa-
vaat, taakku ataatsimeersu-
arnerup aalajangersartarma-
git. Taamatullu periaaseqar-
neq sumiluunniit kattuffinnik
ingerlatsinermi taamaappoq.
Åbent brev til Revisionsudvalget
Eftersom Royal Greenland,
RG, hidtil altid har fået beta-
ling for de »kedelige« sam-
fundspålagte opgaver efter
eget budget, må Landstingets
Revisionsudvalg til at påse og
kontrollere, om disse budget-
ter er konstruerede på en
sådan måde, at RG uden vi-
dere får overskud efter udbe-
talingen af den faste pris, som
man efterfølgende aftaler for
disse opgaver. Det er jo efter-
hånden mange, mange millio-
ner kroner, som Landskassen
giver til dette selskab år efter
år for at sikre driften af ind-
handlingsstederne og pro-
duktions anlæggene på byg-
der og i yderdistrikter. Derfor
opfor dres revisionsudvalget
herved til at få igangsat en
gennemgribende og fulds-
tændigt kulegravende under-
søgelse med efterfølgende
dybdeborende analyse af
hele koncernen. I første om-
gang må revisionsudvalget
kontrollere om RG virkelig har
anvendt disse mange skat
tepenge nøjagtig til de formål,
der er beskrevet i anmærknin-
gerne til Finanslovene i de år,
RG har eksi steret.
Revisionsudvalget må leve
op til sit ansvar overfor bor-
gerne: At give udtømmende
og retvisende billede af RG’s
forbrug af de mange, mange
skattekroner borgerne har
betalt til Landskassen. Så-
fremt aktieselskabet på no-
gen måde skal nægte eller
forsøge at begrænse revisi-
onsudvalgets naturlige akt-
indsigt, må udvalget med det
samme henvende sig til politi-
et for videre undersøgelse.
Nægtelse af aktindsigt i så-
danne sager ville jo uværger-
ligt sætte lidet flat terende bil-
lede af hele koncernens måde
at drive selskabet på, for in-
gen forretning - uanset om
den er offentligt- eller private-
jet - kan gardere sig mod en
mistanke om, at noget måske
er fuldstændigt galt. Det ville
gå ud over selskabets »ima-
ge« - facade eller ydre - om
man vil.
For nu må disse forunderli-
ge aktieselskaber, med end-
nu mere mærkeligt lovgrund-
lag, forstå, at også i dette vort
land mener vi, at ejerne af dis-
se aktiesel skaber - borgerne
- er'de rette til at bestemme,
hvor- dan og med hvilken
anstændighed deres aktiesel-
skaber SKAL drives og det
uanset, hvad danske lovgive-
re mener om deres egne love,
som de sikkert med vanlig
løgnag tighed - krydret med
alverdens fornægtelser - ville
forsvare!
Begrundelser:
1. RG har lånt en masse pen-
ge - ca. 2 mia. kr. - med ren-
ter og rentes renter fra udlan-
det. Det skal betale afdrag
plus fortløbende renter. Da
disse udgifter ikke betales
skat af, mister samfundet
også en masse penge på det.
2. RG’s underskud fra forrige
år skal jo også dækkes og da
der heller ikke skal betales
skat af underskud det er det
fiskerne og samfundet, der
også belastes herved.
3. Da Ole Ramlau-Hansen
blev direktør beordrede han
sine fabrikschefer om at ned-
sætte fangstgrundlaget med
hele 10 %. I 1987 blev der
holdt et samråd med fa brik-
scheferne fra kysten i Kanger-
lussuaq. Til dette møde havde
fabrikscheferne udarbejdet
deres budgetter selvfølgelig
udfra den mængde råvarer,
der indhandle des året før i
hver enkelt fabrik. Og det er jo
ærligt og reelt grundlag. Men
hvad gjorde den »høje direk
tør«? Han beordrede, at de
hver især skal nedsætte dette
reelle og ærlige grundlag med
10 %! Målet, der helliger mid-
let, er jo, at kunne præsentere
et doku ment, der »beviser«,
at der er langt flere fisk i havet
omkring os, når regnskabså-
ret er omme. Så kan han både
til Landstinget, landsstyret og
långiverne præsentere et do-
kument, der viser, at der er
mange flere fisk end i virkelig-
heden. Dermed kan han me-
get lettere kunne få bevilget
de penge, han ville søge om.
Men på denne måde bliver
Landsting, landsstyre og lån-
givere forehold falske oplys-
ninger! Men alle ved jo, også
fabrikscheferne, at der allere-
de dengang ikke var så man-
ge fisk, som RG’s bogholderi
og kun dets bogholdri kan
opvise.
4. Da RG får midlerne til de
såkaldte »kedelige samfunds-
pålagte opgaver« som en af-
tale om faste priser alene ud
fra de budgetter, RG selv har
udarbejdet, ved ejerne ikke
noget om, at Landskassen på
denne måde bliver drænet.
For hvem kontrollerer RG’s
budgetlæg ning, hvad også
dette angår? Er det pludselig
de reelle tal, der hér opereres
med? Eller er de også fikse-
de?
5. Da RG i sin tid begyndte at
forsøge sig med at komme
ind i verdensmarkedet som
fiskehandler, dumpede det
sine priser så meget, at vort
land led en masse tab, af de
indtægter, RG kunne have
opnået alene ved at holde sig
nogenlunde til de reelle ver-
densmarkeds priser. Samti-
dig opnåede selskabet at få
en masse fjender blandt eks-
portørerne af fiskeprodukter,
for trinsvis i Europa. Det skyl-
des selvfølgelig, at de andre
fiskeeksportører også miste-
de en masse penge på grund
af RG’s skrupelløshed. Den
»verdensmarkedspris«, RG
over for os præsenterer gang
efter gang, er jo kun gennem-
snittet af den pris, som RG’s
forhandlere har kunnet opnå.
Den faktiske verdensmarkeds-
pris har altid været ret forskel-
lig fra den, RG’s ledelse har
påduttet os! Det ved alle - og-
så journalister og historikere,
der tager deres uddannelse
alvorligt!
Få dog fat i den artikel, som
eksportør af fi skeprodukter J.
Folmer Hansen åbenbart har
sendt til Sermitsiaq, men som
bladets »redaktør«, koncernt-
oppens »slyngven« Poul Krar-
up, af uafklarede påstande
blot har kasseret. Men mon
ikke fordi denne som sæd-
vanlig gerne ville holde hånd-
en over sine ved passende lej
ligheder “madmodre”?.
6. Få dog undersøgt til bunds
hvilke andre eventuelle »fryn-
segoder« Sermitsiaqs »redak-
tør« måske modtager for at
være åbenlys forsvarer af RG.
For i de seneste numre af avi-
sen forsøger han gang efter
gang at ned gøre og fordøm-
me KNAPK i almindelighed
og formand Anthon Siegstad i
særdeleshed. F. eks. ved at
henvende sig direkte til enkel-
te fiskere og fangere på kys-
Hvem kan blive medlem af KNAPK?
Alt står i vedtægterne, derfor
kan man slår i vedtægterne
og se hvordan og hvorledes
man kan blive medlem. I
Vedtægterne står:
»KNAPK er en organisati-
on for fanger- og fiskerfore-
ninger samt andre grupper
der varetager fiskerimæssige
interesser«.
§ 3, stk 1:
KNAPK medlemmer er fis-
ker- og fangerforeninger
over hele Grønland samt
andre interessegrupper der
varetager fiskerimæssige-
spørgsmål, således at de
gennem deres skriftlige hen-
vendelse til organisationen
er blevet medlemmer gen-
nem underskrivelse af med-
lemskabet.
§ 3, stk 2:
Fisker- og fangerorganisatio-
ners (se § 3 stk. 1) vedtægter
skal ikke være i strid med or-
ganisationens ånd og mål.
§ 3, stk 3:
De foreninger og andre fiske-
organisationer der ikke op-
fylder KNAPK betingelser for
medlemskab, organisationer
der har andre mål som stri-
der imod KNAPK ånd og
mål, kan ikke blive medlem-
mer af organisationen KNA-
PK.
Det foreninger der varetager
fiskerimæssige interesser
som bestrider foreningens
ånd og mål kan derfor ikke
blive medlemmer af organi-
sationen. Dette er et krav fra
den øverste myndighed -
generalforsamlingen, og et
enkel person (medlem) eller
andre interessegrupper in-
den for KNAPK, kun general-
forsamlingen.

ten, som han af måske RG’s
top får at vide skal kontaktes!
For Poul Krarup kender ikke
disse personer og ved ikke
eengang, hvor i landet de bor.
Da denne »stakkel« er fuld-
kommen analfabet i vort
modersmål kan han overho
vedet ikke forstå, hvad fisker-
ne og fangerne siger uden en
tolk. For kun ca. 13 % af
befolkningen i dette land har
dansk som modersmål. Hans
skamløshed og arrogance
kender åbenbart ingen
grænser!
7. Hvornår får Landskassen
de 400.000 kr. tilbage, som
den har betalt Narsaq-fisker-
ne for transport af deres rejer
til Nuuk, fordi RG igen ikke
magter at sørge for, at Nar-
saq-fabrikken er klar til ind-
handling af fiskernes fangster
og ikke magter at få betalt for
nævnte transport?
8. Såfremt RG går nedenom
og hjem, er det os - ejerne -
der kommer til at betale gil-
det, uden at vi på nogen
måde og nogensinde har haft
reel indflydelse på drif ten,
endsige rådgivningen, af den-
ne store koncern!
9. RG betaler fiskerne 5,65 kr.
pr. kg for hellefisk og sælger
fisken for mellem 55 og 56 kr.
og får såle des ca. 10 gange
så meget end købsprisen.
Denne oplys ning fra J. Fol-
mer Hansen er jo hidtil ikke
dementeret fra RG. Men hvor-
for skal vi så opleve, at RG får
et underskud på ca. 150 mio.
kr. ved rengskabets slut ning,
som de i disse dage igen ale-
ne bogholderimæssigt for-
søger at pynte på? Mon ikke
underskuddet i virke ligheden
er mellem de 300 og 400 mio.
kr., som vi formentlig først får
at vide langt senere. Hvis vi
overhovedet får det at vide,
fordi de som sædvanlig har
været “altfor kreative" i deres
bogholderiafde ling?
10. Arsukfolkene mistede de-
res egen fabrik bl. a. på grund
af, at RG’s såkaldte »højtud-
dannede medarbejdere« hav-
de købt salt i Spanien til lav-
pris, men med alt for meget
jodindhold. Det gjorde, at kø-
det det hvide fiskekød blev
helt gult eller brunligt og kun-
Anthon Siegstad
ne ikke sælges nogen steder.
Så faldt arsukfolkene til »pat-
ten«! som koncernchefen yn-
der at sige. Forhandler ne, der
ifølge RG er »højtuddannede
personer«, har sikkert været
ligeså ufaglærte, som RG’s
indtil 1. december ansatte
vicedirektør. For hvordan kan
en »højtuddannet person« ik-
ke vide, at for meget jodind-
hold i saltet ødelægger fiske-
kødet? Fik disse såkaldte
købmænd ikke undersøgt
varen, før de købte den? Hvil-
ken professionalisme! Vidste
disse »højtuddannede perso-
ner« ikke, at spaniere har det-
te mundheld: Ȯrlighed og
guld trives ej i samme sæk«?
Ja, åbenbart er »kammerate-
riet« og nepotismen i bedste
vilkår i vort store aktieselskab!
11. Eller ville Landstingets
Revisionsudvalg vente med at
få kulegravet alle forhold i RG
indtil vi får »færøiske tilstan-
de«? Ja, så er det jo for sent.
Så vil vi - ejerne - hænge på
den! Tillykke »uvidende«
grønlændere?, er der sikkert
nogen, der ville skraldgrine!
Såfremt RG skal nægte eller
forsøge at begrænse et så-
dant kulegravningsarbejde,
må Landstingets Revisions-
udvalg med det samme og
uden tøven overgive arbejdet
til politiet!
Vi håber, at nærværende åb-
ne henvendelse også til
offentligheden, der helt lovligt
har krav på at få ærligt og
reelt svar, ville blive velvilligt
modtaget og behandlet af
udvalget uden for megen til-
bagehol denhed.
Med venlig hilsen
På KNAPK’s vegne
Anthon Siegstad
formand.
KNUD JOSEFSEN