Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 12.02.1998, Qupperneq 9

Atuagagdliutit - 12.02.1998, Qupperneq 9
Nr. 12 ■ 1998 9 GRØNLANDSPOSTEN A/S-inngomissaq utaqqissavaat Mittarfeqarfiit aktietigut piginneqatigiiffinngornissaat pillugu Inatsisartut aalajangiinissaminni apeqqutit akineqanngitsorpassuit akineqarnissaat utaqqeqqaartariaqarpaat NUUK (LRH) - Ukiuunerani ataatsimiinnermi Mittarfeqar- fiit aktietigut piginneqatigiif- finngornissaat pissanngilaq. Tamanna Inatsisartut ataasin- ngormat aalajangiuppaat. Apeqqutit akineqanngitsor- påssuit misissorneqaqqaas- sapput Inatsisartut inaarutaa- sumik aalajanginnginneranni Mittarfeqarfiit aktietigut pi- ginneqatigiiffinngussanersut, tamannalu qaqugu pissaner- soq. - Tamanna iluarisimaarpa- ra, angallannermut naalakker- suisoq Peter Grønvold Sam'u- elsen oqarpoq. - Mittarfeqar- fiit aktietigut piginneqatigiif- finngortinnissaat tuaviuuttari- aqanngilaq. Kisiannili pigin- neqatigiiffinngortinneqassap- put. Mittarfeqarfiit aktietigut piginneqatigiiffinngortinne- qamissaannik Peter Grønvold Samuelsen-ip naalakkersui- sullu kissaateqamerat tunnga- veqartinneqarpoq kissaatigi- neqarmat atugassarititaasut pitsanngortinneqarnissaat »aalajangiisuusussaq suliffe- qarfiup unammillerluarsin- naaneranut ineriartornissa- mullu periarfissaqarneranut.« - Mittarfeqarfiit A/S-ip pi- lersinneqameratigut periarfis- siisoqarsinnaavoq ingerlatsi- viup niuemikkut iluanaamiar- sinnaanerata annertusineqar- nissaa, ingerlatarineqarmata niuertarfiit, neriniartarfiit a- kunnittarfiillu. Tamatumun- nga atatillugu namminersor- tunut unammillersinnaaneq pissaaq erseqqissumik unam- millernermilu equngassute- qanngitsumik, Peter Grøn- vold Samuelsen oqarpoq. Uppemarsaatit Ataasinngormat apeqqut Inat- sisartuni saqqummiunneqar- mat naalakkersuisunut ilaa- sortap Peter Grønvold Samu- elsen-ip oqaasii Inuit Ataqati- giinnit iluamik upperiumane- qanngillat. - Mittarfeqarfiit aktietigut ingerlatsivinngortittariaqame- rat tusaruminakannersumik tunngavissarsiortariaqarmat naalakkersuisunut ilaasortap saqqummiinermini aningaa- sartuutikinnerulemissaq taa- maasillunilu nunatsinni inuu- niamermi nalinginnaasunut iluaqutaassasoq qujasaatigim- magu maluginianngitsuun- ngilarput. Inatsisartuni oqaat- sit taama tusaruminarsakkat ukiut ingerlanerini uppemar- siveqqaamagit isummememi tunngavigineqartarsimanerat arlalitsigut unnersiutissaan- ngitsumik misilittagaqarfigi- lersimavarput, Josef Motz- feldt oqarpoq. - Taamaattumik sutigut i- ngerlatsinermi akikillisaataa- sinnaasut suullu innuttaasu- nut akikinnerulissangatinne- qarnersut naalakkersuisunut ilaasortamit itisilerneqarnis- saat pisariaqartipparput. Taa- ma qujasaataasartut kiffar- tuussinerup imaluunniit ajor- nerulemerisigut amerlanerti- gut timitalerneqartarsimane- rat Inatsisartuniinnaanngitsoq aammali innuttaasunit arajut- sisimaneqanngilaq, ' Josef Motzfeldt oqarpoq. Niuerneq Ilaatigut Atassummit Inuit Ataqatigiinniillu isumaqati- giissutigineqarpoq Mittarfe- qarfiit niuemikkut iluanaami- arfiisa misissuiffigineqarnis- saat aamma pisariaqartoq, aktietigut ingerlatsivinngor- titsinissap inaamtaasumik aa- lajangiiffigineqannginnerani. Atassut isumaqarpoq Mit- tarfeqarfiit namminersorne- mllutik oqartussanit tapiiffi- gineqartartutut kingornalu aktietigut piginneqatigiiffittut iluanaamiarluni niuernermik ingerlatsissanngitsoq, Inuit Ataqatigiit isumaqartut Mit- tarfeqarfiit killilimmik niuer- nermik ingerlatsissasut, ta- matumani ingerlatsiviup siu- nissami ingerlaannarnissaa tunngavissaqaqqullugu. - Namminersornerullutik Oqartussat kisimik pinnatik aammali allat aningaasaleer- usuttut peqataaqqullugit oqa- luffigiutigalugit aktietigut piginneqatigiiffinngortitsineq iluatsillugu killeqanngiusar- tumik innuttaasunit imaalial- laannaq akuleruffigineqarsin- naajunnaartumik ammaassi- niarneq aningaasaleerusun- nermik kajumilersitsinavian- ngilaq, Josef Motzfeldt oqar- poq. Angujumiaatsut Inatsisartuni partiit arlallit er- numanartutut oqaatigaat i- ngerlatsivinnut aktietigut i- ngerlatsivinngortinneqartunut Inatsisartut amigaatilimmik akuliussinnaannginnerat, naak taakku namminersome- rusunit 100 procentimik pigi- neqaraluartut. - Suliffeqarfissuit inuiaqati- giinnit pigineqartut aktietigut piginneqatigiiffinngortinne- qarneranni manna tikillugu misilittakkat kinguneqartarsi- mapput inuiaqatigiit aningaa- sanik millionilippassuarnik akiliisariaqarnerannik. Ta- manna naammagineqarsin- naanngilaq allaat Inatsisartut aktietigut piginneqatigiiffin- nut oqaasissaqartinneqann- gimmata, Anthon Frederiksen Kattusseqatigiinneersoq oqar- poq. Inuit Ataqatigiinniillu ima taperserneqarpoq: - Ingerlatsiviit inuiaqati- giinnit pigineqartutut oqaati- gineqartaraluartut aktietigut piginneqatigiiffinngortitsiner- mi malunniuttartoq tassa i- ngerlatsiviup pineqartup ima- aliallaannaq innuttaasunit, al- laat inatsisartut ombuds- mandiannit, anguneqarsin- naajunnaartarnera. Inatsisinik inuiaqatigiinnut atuuttunik piumanngikkuni malinnittari- aaruttamera, ssoorlu suliarin- nittussarsiuussisarnermi inat- sit aammalu atorfinitsitsiner- mi atugassarititaasunik akis- sarsiaqartitsinermilu aalaja- ngersakkanik inuiaqatigiinnut atuuttunik atuisariaaruttameq, Josef Motzfeldt oqarpoq. Partiillu amerlanersaat o- qaaseqarput Kangerlussuup siunissami qanoq inissisima- nissaa inaamtaasumik aala- jangiiffigineqartariaqartoq Mittarfeqarfiit aktietigut pi- ginneqatigiiffinngornissaan- nut atatillugu. Apeqqutit taamaattut ilaati- gut pissutigalugit Inatsisartut aalajangiuppaat siunnersuutip aappassaaneerlugu oqallisigi- neqamissaa upernaakkut a- taatsimiinnissamut kinguar- tinneqassasoq. Inatsisartut maannakkut ataatsimiinneranni Mittarfeqarfiit aktietigut piginneqatigiiffinngortinneqassanngillat. Grønlands lufthavnsvæsen, Mittarfeqarfiit, bliver ikke omdannet til et aktieselskab på denne Landstingssamling. Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:- Ingerlatsiviit inuiaqatigiinnit pigineqartut aktietigut piginneqatigiiffinngortinneqaraangamik innuttaasunit allaallumi inatsisartut ombudsmandiannit anguneqarsinnaajunnaartarput. Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:- Når først de samfundsejede selskaber bliver omdannet til aktieselskaber fjernes de fra befolkningens, ja selv ombudsmandens, rækkevidde. Mittarfeqarfiit må vente på sit A/S Mange uafklarede spørgsmål skal undersøges, før Landstinget vil træffe beslutning om, hvorvidt Mittarfeqarfiit skal omdannes til et A/S NUUK(LRH) - Det bliver ikke på denne vintersamling Grøn- lands lufthavnsvæsen, Mittar- feqarfiit, bliver omdannet til et aktieselskab. Det besluttede Landstinget i mandags. Alt for mange uafklarede spørgsmål skal undersøges, før Landstinget kan tage ende- lig stilling til, hvorvidt eller hvornår Mittarfeqarfiit skal omdannes til et aktieselskab. - Det er fint for mig, siger landsstyremedlem for trafik, Peter Grønvold Samuelsen. - Det haster ikke at få omdan- net Mittarfeqarfiit til et aktie- selskab. Men omdannes det skal det. Peter Grønvold Samuelsen begrunder sit og landsstyrets ønske om at omdanne Mittar- feqarfiit til et aktieselskab med ønsket om at forbedre de vilkår, »som afgør virksomhe- dens konkurrencedygtighed og udviklingsmuligheder.« - Med dannelsen af Mittar- feqarfiit A/S vil der kunne sikres mulighed for at gen- nemføre en udvidelse af virk- somhedens kommercielle for- retningsområde, der omfatter butiks-, restaurant- og hotel- drift. Samtidig vil den eventu- elle konkurrence med private erhvervsdrivende ske på gen- nemskuelige og ikke-konkur- renceforvridende vilkår, siger Peter Grønvold Samuelsen. Dokumentation Da spørgsmålet blev taget op i Landstinget i mandags ville Inuit Ataqatigiit ikke umid- delbart tage landsstyremed- lem Peter Grønvold Samuel- sens ord for pålydende. - For at finde en plausibel grund til at omdanne Mittar- feqarfiit til et aktieselskab, har vi naturligvis bidt mærke i landsstyremedlemmets be- mærkninger om omdannel- sens omkostningsdæmpende effekt, som siden skal sikre lavere priser til brugerne. At Landstinget igennem årene har slugt den slags velklin- gende udtalelser råt, har vi dårlige erfaringer med, sagde Josef Motzfeldt. - Derfor ønsker vi, at lands- styremedlemmet dokumente- rer og uddyber på hvilken måde og hvilke områder, vi kan forvente, at disse omkost- ningsdæmpende effekter slår igennem med lavere priser til brugerne. Alt for mange gan- ge har ikke kun Landstinget, men sandelig også borgerne, været vidner til, at realiserin- gen af den slags løfter nor- malt har betydet ringere kva- litet på varer og dårligere ser- vice, sagde Josef Motzfeldt. Forretningen Blandt andre Atassut og Inuit Ataqatigiit var samtidig enige om, at det ligeledes er nød- vendigt at undersøge Mittar- feqarfiits kommercielle for- retningsområder, før man tager endelig stilling til omdannelsen til aktieselskab. Atassut mener, at Mittar- feqarfiit hverken som net- tostyret virksomhed eller senere som aktieselskab må beskæftige sig med kommer- cielle forretningsområder, mens Inuit Ataqatigiit mener, der skal være afgrænsede for- retningsområder for Mittar- feqarfiit, så det kan danne et rimeligt fundament for virk- somhedens videre eksistens. - At tillade en hjemmestyre- ejet mastodont nærmest ube- grænset mulighed for at drive virksomhed samtidig med, at man forsøger at fremme inve- steringslysten fra risikovillige investorer, er efter vores me- ning en farlig cocktail, sagde Josef Motzfeldt, IA. Udenfor rækkevidde Flere af partierne i Landstin- get udtrykte iøvrigt bekym- ring over Landstingets mang- lende mulighed for at blande sig i selskaber, der omdannes til aktieselskaber, selvom de ejes 100 procent af hjemme- styret. - Hvidtil har erfaringerne fra omdannelsen til A/S-for- men af de andre såkaldt sam- fundsejede store virksomhe- der været efterfulgt at udgifter for samfundet på mange mil- lioner kroner. Og det kan ikke accepteres, når ikke engang Landstinget har noget at skul- le have sagt overfor aktiesel- skaberne, sagde Anthon Fre- deriksen, Kattusseqatigiit. Og han blev suppleret af Inuit Ataqatigiit: - Selvom man kalder sel- skaberne samfundsejet, så er den første umiddelbare kon- sekvens af, at virksomheder- ne bliver omdannet til et A/S den, at de ved omdannelsen tjemes fra befolkningens, ja selv ombudsmandens, række- vidde. Således er selskaberne ikke forpligtet til at rette sig efter visse love, som gælder for resten af samfundet, eksempelvis licitationsloven og loven om løn- og ansættel- sesvilkår, som gælder for alle andre offentligt ansatte, sagde Josef Motzfeldt. løvrigt udtalte de fleste par- tier, at det er nødvendigt at tage endelig stilling til Kan- gerlussuaqs fremtidige status i forbindelse med omdannelsen af Mittarfeqarfiit til et A/S. Det er blandt andet spørgs- mål som disse, som gjorde, at et enigt Landsting besluttede at udsætte 2.-behandlingen af emnet til forårssamlingen. ASS./ FOTO: AG

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.