Atuagagdliutit - 12.02.1998, Qupperneq 9

Nr. 12 ■ 1998
9

GRØNLANDSPOSTEN
A/S-inngomissaq
utaqqissavaat
Mittarfeqarfiit aktietigut piginneqatigiiffinngornissaat
pillugu Inatsisartut aalajangiinissaminni apeqqutit
akineqanngitsorpassuit akineqarnissaat
utaqqeqqaartariaqarpaat
NUUK (LRH) - Ukiuunerani
ataatsimiinnermi Mittarfeqar-
fiit aktietigut piginneqatigiif-
finngornissaat pissanngilaq.
Tamanna Inatsisartut ataasin-
ngormat aalajangiuppaat.
Apeqqutit akineqanngitsor-
påssuit misissorneqaqqaas-
sapput Inatsisartut inaarutaa-
sumik aalajanginnginneranni
Mittarfeqarfiit aktietigut pi-
ginneqatigiiffinngussanersut,
tamannalu qaqugu pissaner-
soq.
- Tamanna iluarisimaarpa-
ra, angallannermut naalakker-
suisoq Peter Grønvold Sam'u-
elsen oqarpoq. - Mittarfeqar-
fiit aktietigut piginneqatigiif-
finngortinnissaat tuaviuuttari-
aqanngilaq. Kisiannili pigin-
neqatigiiffinngortinneqassap-
put.
Mittarfeqarfiit aktietigut
piginneqatigiiffinngortinne-
qamissaannik Peter Grønvold
Samuelsen-ip naalakkersui-
sullu kissaateqamerat tunnga-
veqartinneqarpoq kissaatigi-
neqarmat atugassarititaasut
pitsanngortinneqarnissaat
»aalajangiisuusussaq suliffe-
qarfiup unammillerluarsin-
naaneranut ineriartornissa-
mullu periarfissaqarneranut.«
- Mittarfeqarfiit A/S-ip pi-
lersinneqameratigut periarfis-
siisoqarsinnaavoq ingerlatsi-
viup niuemikkut iluanaamiar-
sinnaanerata annertusineqar-
nissaa, ingerlatarineqarmata
niuertarfiit, neriniartarfiit a-
kunnittarfiillu. Tamatumun-
nga atatillugu namminersor-
tunut unammillersinnaaneq
pissaaq erseqqissumik unam-
millernermilu equngassute-
qanngitsumik, Peter Grøn-
vold Samuelsen oqarpoq.
Uppemarsaatit
Ataasinngormat apeqqut Inat-
sisartuni saqqummiunneqar-
mat naalakkersuisunut ilaa-
sortap Peter Grønvold Samu-
elsen-ip oqaasii Inuit Ataqati-
giinnit iluamik upperiumane-
qanngillat.
- Mittarfeqarfiit aktietigut
ingerlatsivinngortittariaqame-
rat tusaruminakannersumik
tunngavissarsiortariaqarmat
naalakkersuisunut ilaasortap
saqqummiinermini aningaa-
sartuutikinnerulemissaq taa-
maasillunilu nunatsinni inuu-
niamermi nalinginnaasunut
iluaqutaassasoq qujasaatigim-
magu maluginianngitsuun-
ngilarput. Inatsisartuni oqaat-
sit taama tusaruminarsakkat
ukiut ingerlanerini uppemar-
siveqqaamagit isummememi
tunngavigineqartarsimanerat
arlalitsigut unnersiutissaan-
ngitsumik misilittagaqarfigi-
lersimavarput, Josef Motz-
feldt oqarpoq.
- Taamaattumik sutigut i-
ngerlatsinermi akikillisaataa-
sinnaasut suullu innuttaasu-
nut akikinnerulissangatinne-
qarnersut naalakkersuisunut
ilaasortamit itisilerneqarnis-
saat pisariaqartipparput. Taa-
ma qujasaataasartut kiffar-
tuussinerup imaluunniit ajor-
nerulemerisigut amerlanerti-
gut timitalerneqartarsimane-
rat Inatsisartuniinnaanngitsoq
aammali innuttaasunit arajut-
sisimaneqanngilaq, ' Josef
Motzfeldt oqarpoq.
Niuerneq
Ilaatigut Atassummit Inuit
Ataqatigiinniillu isumaqati-
giissutigineqarpoq Mittarfe-
qarfiit niuemikkut iluanaami-
arfiisa misissuiffigineqarnis-
saat aamma pisariaqartoq,
aktietigut ingerlatsivinngor-
titsinissap inaamtaasumik aa-
lajangiiffigineqannginnerani.
Atassut isumaqarpoq Mit-
tarfeqarfiit namminersorne-
mllutik oqartussanit tapiiffi-
gineqartartutut kingornalu
aktietigut piginneqatigiiffittut
iluanaamiarluni niuernermik
ingerlatsissanngitsoq, Inuit
Ataqatigiit isumaqartut Mit-
tarfeqarfiit killilimmik niuer-
nermik ingerlatsissasut, ta-
matumani ingerlatsiviup siu-
nissami ingerlaannarnissaa
tunngavissaqaqqullugu.
- Namminersornerullutik
Oqartussat kisimik pinnatik
aammali allat aningaasaleer-
usuttut peqataaqqullugit oqa-
luffigiutigalugit aktietigut
piginneqatigiiffinngortitsineq
iluatsillugu killeqanngiusar-
tumik innuttaasunit imaalial-
laannaq akuleruffigineqarsin-
naajunnaartumik ammaassi-
niarneq aningaasaleerusun-
nermik kajumilersitsinavian-
ngilaq, Josef Motzfeldt oqar-
poq.
Angujumiaatsut
Inatsisartuni partiit arlallit er-
numanartutut oqaatigaat i-
ngerlatsivinnut aktietigut i-
ngerlatsivinngortinneqartunut
Inatsisartut amigaatilimmik
akuliussinnaannginnerat,
naak taakku namminersome-
rusunit 100 procentimik pigi-
neqaraluartut.
- Suliffeqarfissuit inuiaqati-
giinnit pigineqartut aktietigut
piginneqatigiiffinngortinne-
qarneranni manna tikillugu
misilittakkat kinguneqartarsi-
mapput inuiaqatigiit aningaa-
sanik millionilippassuarnik
akiliisariaqarnerannik. Ta-
manna naammagineqarsin-
naanngilaq allaat Inatsisartut
aktietigut piginneqatigiiffin-
nut oqaasissaqartinneqann-
gimmata, Anthon Frederiksen
Kattusseqatigiinneersoq oqar-
poq.
Inuit Ataqatigiinniillu ima
taperserneqarpoq:
- Ingerlatsiviit inuiaqati-
giinnit pigineqartutut oqaati-
gineqartaraluartut aktietigut
piginneqatigiiffinngortitsiner-
mi malunniuttartoq tassa i-
ngerlatsiviup pineqartup ima-
aliallaannaq innuttaasunit, al-
laat inatsisartut ombuds-
mandiannit, anguneqarsin-
naajunnaartarnera. Inatsisinik
inuiaqatigiinnut atuuttunik
piumanngikkuni malinnittari-
aaruttamera, ssoorlu suliarin-
nittussarsiuussisarnermi inat-
sit aammalu atorfinitsitsiner-
mi atugassarititaasunik akis-
sarsiaqartitsinermilu aalaja-
ngersakkanik inuiaqatigiinnut
atuuttunik atuisariaaruttameq,
Josef Motzfeldt oqarpoq.
Partiillu amerlanersaat o-
qaaseqarput Kangerlussuup
siunissami qanoq inissisima-
nissaa inaamtaasumik aala-
jangiiffigineqartariaqartoq
Mittarfeqarfiit aktietigut pi-
ginneqatigiiffinngornissaan-
nut atatillugu.
Apeqqutit taamaattut ilaati-
gut pissutigalugit Inatsisartut
aalajangiuppaat siunnersuutip
aappassaaneerlugu oqallisigi-
neqamissaa upernaakkut a-
taatsimiinnissamut kinguar-
tinneqassasoq.
Inatsisartut maannakkut ataatsimiinneranni Mittarfeqarfiit
aktietigut piginneqatigiiffinngortinneqassanngillat.
Grønlands lufthavnsvæsen, Mittarfeqarfiit, bliver ikke
omdannet til et aktieselskab på denne Landstingssamling.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:- Ingerlatsiviit inuiaqatigiinnit pigineqartut aktietigut
piginneqatigiiffinngortinneqaraangamik innuttaasunit allaallumi inatsisartut
ombudsmandiannit anguneqarsinnaajunnaartarput.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:- Når først de samfundsejede selskaber bliver omdannet til
aktieselskaber fjernes de fra befolkningens, ja selv ombudsmandens, rækkevidde.
Mittarfeqarfiit må
vente på sit A/S
Mange uafklarede spørgsmål skal undersøges, før
Landstinget vil træffe beslutning om, hvorvidt
Mittarfeqarfiit skal omdannes til et A/S
NUUK(LRH) - Det bliver ikke
på denne vintersamling Grøn-
lands lufthavnsvæsen, Mittar-
feqarfiit, bliver omdannet til et
aktieselskab. Det besluttede
Landstinget i mandags.
Alt for mange uafklarede
spørgsmål skal undersøges,
før Landstinget kan tage ende-
lig stilling til, hvorvidt eller
hvornår Mittarfeqarfiit skal
omdannes til et aktieselskab.
- Det er fint for mig, siger
landsstyremedlem for trafik,
Peter Grønvold Samuelsen. -
Det haster ikke at få omdan-
net Mittarfeqarfiit til et aktie-
selskab. Men omdannes det
skal det.
Peter Grønvold Samuelsen
begrunder sit og landsstyrets
ønske om at omdanne Mittar-
feqarfiit til et aktieselskab
med ønsket om at forbedre de
vilkår, »som afgør virksomhe-
dens konkurrencedygtighed
og udviklingsmuligheder.«
- Med dannelsen af Mittar-
feqarfiit A/S vil der kunne
sikres mulighed for at gen-
nemføre en udvidelse af virk-
somhedens kommercielle for-
retningsområde, der omfatter
butiks-, restaurant- og hotel-
drift. Samtidig vil den eventu-
elle konkurrence med private
erhvervsdrivende ske på gen-
nemskuelige og ikke-konkur-
renceforvridende vilkår, siger
Peter Grønvold Samuelsen.
Dokumentation
Da spørgsmålet blev taget op
i Landstinget i mandags ville
Inuit Ataqatigiit ikke umid-
delbart tage landsstyremed-
lem Peter Grønvold Samuel-
sens ord for pålydende.
- For at finde en plausibel
grund til at omdanne Mittar-
feqarfiit til et aktieselskab,
har vi naturligvis bidt mærke i
landsstyremedlemmets be-
mærkninger om omdannel-
sens omkostningsdæmpende
effekt, som siden skal sikre
lavere priser til brugerne. At
Landstinget igennem årene
har slugt den slags velklin-
gende udtalelser råt, har vi
dårlige erfaringer med, sagde
Josef Motzfeldt.
- Derfor ønsker vi, at lands-
styremedlemmet dokumente-
rer og uddyber på hvilken
måde og hvilke områder, vi
kan forvente, at disse omkost-
ningsdæmpende effekter slår
igennem med lavere priser til
brugerne. Alt for mange gan-
ge har ikke kun Landstinget,
men sandelig også borgerne,
været vidner til, at realiserin-
gen af den slags løfter nor-
malt har betydet ringere kva-
litet på varer og dårligere ser-
vice, sagde Josef Motzfeldt.
Forretningen
Blandt andre Atassut og Inuit
Ataqatigiit var samtidig enige
om, at det ligeledes er nød-
vendigt at undersøge Mittar-
feqarfiits kommercielle for-
retningsområder, før man
tager endelig stilling til
omdannelsen til aktieselskab.
Atassut mener, at Mittar-
feqarfiit hverken som net-
tostyret virksomhed eller
senere som aktieselskab må
beskæftige sig med kommer-
cielle forretningsområder,
mens Inuit Ataqatigiit mener,
der skal være afgrænsede for-
retningsområder for Mittar-
feqarfiit, så det kan danne et
rimeligt fundament for virk-
somhedens videre eksistens.
- At tillade en hjemmestyre-
ejet mastodont nærmest ube-
grænset mulighed for at drive
virksomhed samtidig med, at
man forsøger at fremme inve-
steringslysten fra risikovillige
investorer, er efter vores me-
ning en farlig cocktail, sagde
Josef Motzfeldt, IA.
Udenfor rækkevidde
Flere af partierne i Landstin-
get udtrykte iøvrigt bekym-
ring over Landstingets mang-
lende mulighed for at blande
sig i selskaber, der omdannes
til aktieselskaber, selvom de
ejes 100 procent af hjemme-
styret.
- Hvidtil har erfaringerne
fra omdannelsen til A/S-for-
men af de andre såkaldt sam-
fundsejede store virksomhe-
der været efterfulgt at udgifter
for samfundet på mange mil-
lioner kroner. Og det kan ikke
accepteres, når ikke engang
Landstinget har noget at skul-
le have sagt overfor aktiesel-
skaberne, sagde Anthon Fre-
deriksen, Kattusseqatigiit.
Og han blev suppleret af
Inuit Ataqatigiit:
- Selvom man kalder sel-
skaberne samfundsejet, så er
den første umiddelbare kon-
sekvens af, at virksomheder-
ne bliver omdannet til et A/S
den, at de ved omdannelsen
tjemes fra befolkningens, ja
selv ombudsmandens, række-
vidde. Således er selskaberne
ikke forpligtet til at rette sig
efter visse love, som gælder
for resten af samfundet,
eksempelvis licitationsloven
og loven om løn- og ansættel-
sesvilkår, som gælder for alle
andre offentligt ansatte, sagde
Josef Motzfeldt.
løvrigt udtalte de fleste par-
tier, at det er nødvendigt at
tage endelig stilling til Kan-
gerlussuaqs fremtidige status i
forbindelse med omdannelsen
af Mittarfeqarfiit til et A/S.
Det er blandt andet spørgs-
mål som disse, som gjorde, at
et enigt Landsting besluttede
at udsætte 2.-behandlingen af
emnet til forårssamlingen.
ASS./ FOTO: AG