Atuagagdliutit - 09.04.1998, Qupperneq 2

2 • TORSDAG 9. APRIL 1998
ATUAGAGDLIUTIT
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqamikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri al partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red) / Fax: 32 31 47 (Ann)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 30
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Vivi Møller-Reimer, lokal 32
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
UtertOK Nielsen, lokal 35
SULIARINNITTUT
PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA
TRYK
Nunatta Naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
flinniartitsisussaaleqiualerpugut
ILINNIARTITSISOQARNIARNEQ
Nunatsinnut ajornartoorfiulluinnarpoq.
Ilinniartitsisussaaleqisoqarpoq, naallu
namminersornerusut qitiusumik isu-
maqatigiissummik atorunnaarsitsine-
ranni siunissami ilinniartitsisut piuma-
saqaataannut ammaaffiugaluartoq, a-
jornartorsiut ima ilungersunartigaaq,
qanittukkut angusaqarfiussagunan-
ngilaq. Naammagittarunnaareerpulli.
Danmarks Lærerforening-ip atorfinit-
toqaqqusiunnaamera ukiumut atuarfis-
samut tullermut sunniuteqassaaq, kat-
tuffiullu isumaqatigiinniarnissamut
naalakkersuisut perusussuseqanngin-
nerat aallaavigalugu aaqqiisoqarallar-
navianngilaq. Avataanit ilinniartitsisu-
nik pissarsinavianngilagut.
Aporfillu alla tassaavoq Grønlands
Lærerforeningimi ilaasortat qimmuul-
lutik suliumannginnerat. Kattuffik kat-
tuffimmit NAK-mit ilaasortaajunnaar-
tinneqarpoq, allatullu ajornartumik
isumaqatigiissut ilaasortat akueriuman-
ngisaat naammagiinnartariaqarpaat.
Kattuffimmi ilaasortat inatsisinik uni-
oqqutitsinatik akerliuffigisinnaasatuaat
tassa qimmuullutik suliumannginner-
tik.
Qanorlu pisoqassava?
Ajutuuvippugut. Meeqqat atuarfiat
naammaginanngereeqaaq. Aningaasas-
saaleqipput, atuartinneqanngitsoortar-
nerpassuillu peqqutaallutik Nunatta
atorfissaqartitaanut atuartut ilinniamis-
samut periarfissaat milliartuinnarput.
Ilinniartitsisut immikkut ilisimasanik
atuartitsisinnaasut amigaataaneranni
atuaqatigiikkaat sammisassaralui ki-
nguartooqqapput. Piginnaasaqarneq
appasippallaaqaaq, inuussutissarsior-
nermillu ilinniarfiit ilinniaqqiffiillu
naammagittaalliuutigaat inuusuttut pi-
ginnaasaat ajorpallaamerarlugit.
Tamakku saniatigut ilinniartitsisor-
passuit amigaatigaavut. Ukiup atuarfis-
sap tullia pilersaarusiorneqaleruttor-
poq, atuarnissanillu pilersaarusiortut
ilisimanngilaat qanoq amerlatigisunik
sulisoqarsinnaallutik.
Ajorluinnaqqissaarpoq, politikkerillu
iliuuseqarsinnaanerminnut periarfissa-
tik maangaannartippaat.
ILUARSIUMINAATSOQ pimoorullu-
gu iliuuseqarfigisariaqarpoq. Periarfis-
saq qaangiutilerpat iliuuseqartoqartari-
aqarpoq. Maani pisami namminersor-
nerusut iliuuseqanngillat, tamatumun-
ngalu peqqutit arlaqarput.
Ilinniartitsisussaaleqineq ilungersu-
naqaaq, kiisalu naalakkersuisut sungiu-
tiinnarnikuuaat arlaannik aporfeqaleru-
nik inatsisiliuinnartarlutik. Maannak-
kulli taamaaliorsinnaanngillat.
NAK-p Grønlands Lærerforening
ilaasortaaj unnaartippaa, ilinniartitsisu-
nut pitsanngorsaatissaraluit NAK-p
akueriumannginnamigit, kattuffimmi
ilaasortaasut allat uffa iluarigaluaraat.
Grønlands Lærerforening taamaalilluni
nammineq isumaqatigiinniarsinnaajun-
naarsitaavoq, akueriinnartariaqarpaallu
siunissami akissarsiatigut atorfininner-
milu atugassarititaasut namminneq a-
kuerisinnaanngisaat tunniunneqameri.
Tamatuma kinguneraa ilinniartitsisut
Danmarkimit tikisitat Nunatsinni ator-
finissagunik toqqissisimanatik siunis-
saqalernerat. Danmarkimi atorfeqarput
isumaqatigiissutit malillugit, Nunatsin-
ni tjenestemandinngortussaallutik.
Danmarkimut uterusuttunut allanik
aporfissaqalerpoq - ilaatigut soraame-
russutisiaqalemissamut tunngasutigut.
Taamaattumik Danmarkimi ilinniar-
titsisut kattuffiat ilaasortaminik akis-
sarsiatigut atorfeqarnermilu tunngasu-
tigut ilaasortaminik atugarissaartitseru-
sukkaluarluni Namminersornerusunik
toqqaannartumik isumaqatigiinninnia-
rusukkaluarpoq. Naalakkersuisulli in-
nersuussutigaat NAK Nunatsinni ilin-
niartitsisut sinnerlugit isumaqatigiinni-
amissamut pisinnaatitaasut.
Danmarks Lærerforening nassuissil-
luaraluarpoq, namminersornerusulli
paasinnerusunngilluinnarput. Kattuffik
Danmarkimi kattuffiuvoq qallunaanik
ilaasortalinnik, atorfissaqartinneqarpa-
talu kattuffiat saaffigisariaqarpoq.
Paasinarluinnaraluassusia. Kattuffiit
Løbet med lærerne er kørt
LÆRERSITUATIONEN ER intet min-
dre end en katastrofe for Grønland. Der
mangler lærere, og selvom hjemmesty-
ret med opsigelsen af hovedaftalen har
åbnet mulighed for en række fremtidi-
ge tilnærmelser til lærernes krav, så er
problemet så kompliceret, at det næppe
giver resultat inden for den korte tids-
frist, der er. Løbet er stort set kørt alle-
rede. Danmarks Lærerforenings bloka-
de vil have effekt for det kommende
skoleår, og med landsstyret afvisning
af foreningens invitation til forhandlin-
ger, er der ingen løsning på det pro-
blem foreløbig. Grønland får ingen
lærere udefra.
Et andet væsentligt problem er Grøn-
lands Lærerforenings vægring imod at
tage overtid. Lærerforeningen blev
smidt ud af fællesorganisationen NAK
og måtte affinde sig med et forhand-
lingsresultat, medlemmerne ikke var
tilfredse med. Foreningens eneste lov-
lige mulighed for at komme »til orde«
var at nægte at tage overtid.
Og hvor står vi så?
Vi står i skidt til knæene. Folkesko-
len er i forvejen langt fra tilfredsstillen-
de. Midlerne er små, og aflyst under-
visning i stor stil ødelægger elevernes
chancer for at uddanne sig indenfor de
fag og brancher, Grønland har brug for.
Manglen på faglærere betyder, at nogle
klasser mangler hele årspensum inden
for bestemte fag. Standarden er for lav,
og erhvervs- og videreuddannelserne
klager over, at de unges kundskaber er
for ringe.
Og så mangler vi oven i købet en
masse lærere. Planlægningen af næste
skoleår er i fuld gang overalt i Grøn-
land, og skemalæggerne ved ikke, hvad
de har at gøre godt med.
Det er én stor elendighed, og politi-
kerne har forpasset muligheden for at
gøre noget ved sagen.
ET ALVORLIGT PROBLEM kræver
alvorlig og seriøs handling. Og hvis det
er lige op over, skal der handles resolut.
Det har hjemmestyret ikke gjort i den
aktuelle sag, og det er der flere årsager
til.
For det første er problemerne om-
kring lærersituationen meget kompli-
cerede, og for det andet har landsstyret
været vant til, at der bare kan lovgives,
hvis situationen tilspidses. Men sådan
er det ikke denne gang.
Historisk skete der det, at NAK smed
Grønlands Lærerforening ud af fælles-
organisationen NAK, fordi foreningen
blokerede for de fremgange, som de
øvrige fagforeninger i organisationen
var tilfredse med. Grønlands Lærerfor-
ening mistede derved sin forhandlings-
ret og måtte efterfølgende finde sig i, at
medlemmernes fremtidige løn- og an-
sættelsesforhold blev trukket ned over
ørerne på dem.
Det betyder, at tilkaldte lærere fra
Danmark ville gå ind til en noget utryg
fremtid ved at tage job i Grønland.
Desuden er de i Danmark ansat på
overenskomst, mens de i Grønland bli-
ver tjenestemænd. For dem, der ønsker
at vende tilbage til Danmark, skaber
det problemer på en række områder -
blandt andet omkring pensionsforhol-
dene.
Derfor lagde lærerforeningen i Dan-
mark op til en direkte overenskomst-
forhandling med Grønlands Hjemme-
styre for at skabe tilfredsstillende løn-
og ansættelsesforhold for deres med-
lemmer. Men landsstyret har henvist
til, at NAK har forhandlingsretten for
lærere i Grønland.
Danmarks Lærerforening har skåret
ud i pap, at det vil den blæse på. Fore-
ningen er en dansk forening i Danmark
med danske medlemmer, og hvis man
har brug for dem, må man snakke med
suugaluilluunniit aamma taama isuma-
qassapput, taamaattumik naalakkersui-
sut/namminersomerusut qanorluunniit
iluarinngitsigigaluarunikku isumaqati-
giinninniartariaqarput. Taamaattoqan-
ngippat ilinniartitsisunik Danmarki-
meersunik atorfinittoqarnavianngilaq.
NUNATSINNI ilinniartitsisussaaleqi-
neq kiisalu qimmuulluni ilinniartitsiu-
mannginneq Nunatsinnut ilungersu-
nartorujussuuvoq. Naalakkersuisut ta-
manna ilisimalluarpaat, taamaattumik
Nunatsinni ilinniartitsisut kattuffiinut
marluusunut ammanerulemissaq suli-
niutigisariaqalerpoq. Qitiusumik isu-
maqatigiissut naalakkersuisut atorun-
naarsippaat, taamaalillutillu siunissami
isumaqatigiissutit malillugit atorfinitsi-
tsisalernissamut periarfissiinermik am-
maassillutik. Taama iliornerup kingu-
nissai ilisimareersinnaanngilagut, peri-
arfissiinerilli suugaluartulluunniit ilor-
raap tungaanut alloriamerupput.
Meeqqalli atuarfianni avataanit ilin-
niartitsisunik tikisitsinissamut ajomar-
torsiummut qaangiissutaasinnaanngi-
laq. Danmarks Lærerforeningip taa-
maallaat akuerisinnaavaa toqqaannar-
tumik isumaqatigiinniarneq, kattuffillu
taamaa iliorfigineqamissaminut pisin-
naatitaalluarpoq.
deres forening.
Det forekommer umiddelbart rime-
ligt. Enhver fagforening ville sige det
samme, og derfor må landsstyret/hjem-
mestyret bide i det sure æble og hur-
tigst muligt komme til forhandlings-
bordet. Ellers rekrutteres der ingen
lærer fra Danmark.
FOR GRØNLAND er situationen
omkring lærermanglen og modstanden
mod at læse overtimer et overordentligt
påtrængende problem. Det er landssty-
ret godt klar over, og derfor har det nu
taget skridt til en åbning overfor de to
grønlandske lærerorganisationer.
Landsstyret har opsagt hovedaftalen og
luftet muligheden for en fremtidig
overenskomstansættelse. Hvad der
kommer ud af den manøvre, kan vi
ikke ganske overskue, men enhver
åbning er et skridt i den rigtige retning.
Det løser blot ikke problemerne med
den tilgang af lærere, som folkeskolen
har brug for udefra. Danmarks Lærer-
forening accepterer kun direkte for-
handlinger, og det er den i sin gode ret
til.