Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 09.04.1998, Qupperneq 12

Atuagagdliutit - 09.04.1998, Qupperneq 12
12 • TORSDAG 9. APRIL 1998 ATUAGAGDLIUTIT Afrikanerne er så sorte, at de kun kan ses om natten To grønlændere var på teatertourne i Afrika med den internationale gruppe »New Now Dancers«. Det blev de godt solbrændte af ved at glemme det varmeste tidspunkt på dagen mellem middag og fire om eftermid- dagen. Der er folk meget passive og går ikke så meget rundt. Enten sover de eller slapper af. - På det tidspunkt er folk temmelig afslappede, fortæl- ler Karno Reimer. - Vi kunne finde dem sovende hvor som helst - i skyggen af træer. De har den vane at blunde hvor som helst på denne tid af døgnet. Vi troede, at de gik halvnøg- ne rundt på grund af solen og varmen, men vi blev skuffe- de. De havde alle et eller andet svøbt om sig. Varste fortæller, at de mødte flere med dunjakker i 35 til 38 graders varme. - Mange havde store stri- khuer på, som var det rigtig vinter. Vi andre svedte så voldsomt, at vi næsten ikke kunne stå ud af bussen. De indfødte til gengæld frøs, selv om de havde dunjakker på. Om sommeren har de op til 50 graders varme. Ingen forstod, hvor vi kom fra, når vi sagdem vi var grønlændere, men når vi kaldtes os eskimoer gik det bedre. De forestiller sig, at Grønland er meget koldt, og fik kuldgysninger bare ved tanken. De undrede sig over, at vi kunne holde ud at besø- New Now Dancers-ini peqataasut ilaat. Saamerlermiit:Afrikamiu, svenskeq, Kamo aamma Varste. Nogle medlemmer fra New Now Dancers. Fra venstre:En afrikaner, svensker, Kamo og Varste. ge så varme lande, og beun- drede os for det. - Når vi sang grønlandske sange, kunne de med det samme synge med på melo- dien. Engang fulgte nogle børn efter os, og da vi be- gyndte at synge en bestemt grønlandsk sang, sang de med det samme med på den. - Vi tror, den er ved at blive et hit i Afrika, så populær den var, og den må snart have været hele vedensdele rundt. Afrikanerne har svært ved at forestille sig, hvordan grønlændere ser ud. Nogle forestiller sig os som india- nere, andre som vietnamese- re, filippinere, mongoler. Vi vendte tilbage fra rejsen med internationalt islæt. Deres kost Karno husker, da de ved en bestemt lejlighed var invite- ret ud at spise høns. Afrika- nerne kan godt lide stegte Efter forestillingen hilste man Varste, en chiliner, afrikaner, på publikum. Fra venstre: haitianer, belgier og Karno. bananer. Der var grillmad af alle slags dyr. Der var for eksempel hele grillstegte fisk med en rigtig god sovs til. - Restauranter er meget almindelige i Afrika. Vi var engang ud at spise. Der var store tinfade med låg på, og de indeholdt al slag mad. På et tidspunkt kom der en mand ind med en levende krokodille med tilbundet gab, og han råbte ind i loka- let, om der var nogen, der ville købe en krokodille. Vi blev så forskrækkede. Da jeg af nysgerrighed gik over til ham, spurgte han, om jeg vil- le holde den. Det skulle jeg ikke nyde noget af, men jeg rørte da lidt ved den, siger Kamo. - På et tidspunkt var vi på et marked, hvor vi beundrede deres kolossale udbud af mad. Der var blandt andet fisk, der åbenbart var tørret i solen med fedtet drivende ned dem. Der var så varmt, at kød på markedet var helt fyldt med fluer. Der var tørrede og svitsede orme. Naturligvis skulle vi ikke have smagsprøver, da vi alle- rede var meget plaget af et maveonde, forsætter Karno. Varste uddyber beretnin- gen om deres maveonde. - Lige så snart vi ankom, fik vi mavebesvær, og jeg har det stadig. Åbenbart er bakterierne dernede af en hel anden art. Vi spiste ellers en hel masse piller, og vi var blevet vaccineret inden afrej- sen. En af vores rejsefæller fik malaria. Deres myg er nogle store krabater. Når vi blev stukket, fik vi store og hårde buler. Kvinderne De to grønlandske kvinder lagde mærke til, at afrikan- ske kønsfæller i deres egen alder har mange bør. De star- ter i en tidlig alder. Der var > gravide kvinder, der havde - børn på ryggen, mens andre 5 havde andre børn på slæb, j foruden at de bar en masse på < hovedet. - Det er bemærkelsesvær- digt, at de kan bære så man- ge ting på hovedet uden at tabe dem, selv om de svinger med hovedet, fortæller Varste. Karno siger, at hun lage mærke til, hvor store rumper de afrikanske kvinder har. - De havde store rumper. Der var en af de andre, der bemærkede, hvor godt bør- nene sad fast på ryggen af dem. Måske sad de i virke- ligheden på moderens store rumpe. Det var ikke sådan, at de havde store hofter eller lår. Det var udelukkende bagtil. De vaskede tøj ved små søer, og lagde tøjet til tørre på den bare jord. - En gang kørte vi forbi en elv, hvor vi så en hel masse kvinder, der vaskede tøj. Det mindede mig meget om min barndom, da min mor og mange andre kvinder vaske- de tøj sammen ved elven, tilføjer Varste. Fattige og rige Varste har bemærket den sto- re forskel på folks velstand. - Der var mange, der så meget fattige ud. Andre deri- mod så meget rige ud. Der var også mange handicappe- de. Vi hørte rygter om, at nogle meget fattige forældre invaliderer deres nyfødte, så de senere kan være med til at ernære familien ved at tigge. Varste og Kamo har rejst gennem et moderne Afrika. Alligevel har de været på pri- mitive steder, hvor folk bor i lerklinede hytter uden elek- tricitet og uden rindende vand. - Vi kom i tanker om de bøger med tegninger fra vores barndom, for eksempel bogen »Afrika«. Der boede folk i små landsbyer, formet som borge, og boede i lerhyt- ter med stråtag på. Da jeg spurgte Varste, om hun ikke havde forvekslet det med løver, svarede hun: - Nej, da. I al den tid vi var i Afrika, så vi ikke en gang en abe. Løver og elefanter så vi heller ingen af. Man skal åbenbart på safari langt ud på sletterne for at se disse dyr. Så vi var helt frustrerede, da vi rejste hjem, slutter de under stor latter... Af Anna Heilmann, København To grønlandske kvinder, Varste Bemdtson og Karno Reimer, har sammen med skuespillere fra seks andre nationer været på tourne Afrika. Den internationale gruppe kalder sig for New Now Dancers. Skuespillet blev til i 1997 og havde pre- miere samme år, da Køben- havn var Kulturby i EU. Ved premieren deltog af grønlæn- derne Else Danielsen og Nu- kaaka Motzfeldt, men da de to ikke kunne være med i år, deltog i stedet Varste og Karno. De var meget solbrændte, da de efter hjemkomsten for- talte om turen. De har ople- vet meget, og og kunne for- tælle om mange morsomme hændelser. Kamo Reimer har blandt andet fået noget af sit hår flettet på afrikansk vis. Kamo fortæller om deres ankomst til Ghana. De var taget afsted fra det kølige København, men kom i bog- stavelig forstand ind i var- men: - Da vi steg ud af flyet, var det som om vi kom ind i et varmt lokale! Sikken varme og fugtighed. Jeg kunne ikke lade være med at tænke:- Hvordan bliver det så ikke i morgen, når der er solskin! Vi kommer garanteret til at svede! Med bus besøgte de fem afrikanske lande: Ghana, Togo, Benin, Burkinafaso og Elfenbenskysten. Hvert sted overnattede de på hoteller. Det var ikke kun skuespil, de beskæftigede sig med i Afrika. De arrangerede også workshops og seminarer og opførte i alt otte forestillin- ger i løbet af rejsen. Der har masser af historier om deres oplevelser. Afrika er en helt anden verden, og det er uundgåeligt, at der op- står mange morsomme situa- tioner. - Hvor de klunsede! De handlede blandt andet med alt fra toiletbørster til store døre. De solgte alt, som de prakke andre på. De vandre- de fra det ene sted til det andet med deres habengut oven på hovedet. De havde døre, symaskiner og andet med sig, og placerede sig ved vejkanten for at sælge både senge og sofaer. Vejkanten var et marked med alt, hvad der kunne sælges. De solgte til hinanden og til os andre. Vi med lys hud så meget ble- ge ud blandt de sorte. Afrika- nerne er så mørke, så man ikke kan se dem om natten, kun om dagen, fortæller Kamo Reimer. Sikken varme Varste Bemdtson har svært Isiginnaartitsereernermi isiginnaartunik ilassiortut. Saamerlermiit: Varste, Chilemiu, Afrikamiu, Haitimiu, Belgiamiu Kamo-lu. ASS./ FOTO: PRIVAT

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.