Atuagagdliutit - 09.04.1998, Qupperneq 12

12 • TORSDAG 9. APRIL 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Afrikanerne er så
sorte, at de kun
kan ses om natten
To grønlændere var på teatertourne i Afrika med den
internationale gruppe »New Now Dancers«. Det blev de
godt solbrændte af
ved at glemme det varmeste
tidspunkt på dagen mellem
middag og fire om eftermid-
dagen. Der er folk meget
passive og går ikke så meget
rundt. Enten sover de eller
slapper af.
- På det tidspunkt er folk
temmelig afslappede, fortæl-
ler Karno Reimer.
- Vi kunne finde dem
sovende hvor som helst - i
skyggen af træer. De har den
vane at blunde hvor som
helst på denne tid af døgnet.
Vi troede, at de gik halvnøg-
ne rundt på grund af solen og
varmen, men vi blev skuffe-
de. De havde alle et eller
andet svøbt om sig.
Varste fortæller, at de
mødte flere med dunjakker i
35 til 38 graders varme.
- Mange havde store stri-
khuer på, som var det rigtig
vinter. Vi andre svedte så
voldsomt, at vi næsten ikke
kunne stå ud af bussen. De
indfødte til gengæld frøs,
selv om de havde dunjakker
på.
Om sommeren har de op
til 50 graders varme.
Ingen forstod, hvor vi kom
fra, når vi sagdem vi var
grønlændere, men når vi
kaldtes os eskimoer gik det
bedre. De forestiller sig, at
Grønland er meget koldt, og
fik kuldgysninger bare ved
tanken. De undrede sig over,
at vi kunne holde ud at besø-
New Now Dancers-ini peqataasut ilaat. Saamerlermiit:Afrikamiu, svenskeq, Kamo aamma
Varste.
Nogle medlemmer fra New Now Dancers. Fra venstre:En afrikaner, svensker, Kamo og
Varste.
ge så varme lande, og beun-
drede os for det.
- Når vi sang grønlandske
sange, kunne de med det
samme synge med på melo-
dien. Engang fulgte nogle
børn efter os, og da vi be-
gyndte at synge en bestemt
grønlandsk sang, sang de
med det samme med på den.
- Vi tror, den er ved at blive
et hit i Afrika, så populær
den var, og den må snart
have været hele vedensdele
rundt.
Afrikanerne har svært ved
at forestille sig, hvordan
grønlændere ser ud. Nogle
forestiller sig os som india-
nere, andre som vietnamese-
re, filippinere, mongoler. Vi
vendte tilbage fra rejsen med
internationalt islæt.
Deres kost
Karno husker, da de ved en
bestemt lejlighed var invite-
ret ud at spise høns. Afrika-
nerne kan godt lide stegte
Efter forestillingen hilste man
Varste, en chiliner, afrikaner,
på publikum. Fra venstre:
haitianer, belgier og Karno.
bananer. Der var grillmad af
alle slags dyr. Der var for
eksempel hele grillstegte fisk
med en rigtig god sovs til.
- Restauranter er meget
almindelige i Afrika. Vi var
engang ud at spise. Der var
store tinfade med låg på, og
de indeholdt al slag mad. På
et tidspunkt kom der en
mand ind med en levende
krokodille med tilbundet
gab, og han råbte ind i loka-
let, om der var nogen, der
ville købe en krokodille. Vi
blev så forskrækkede. Da jeg
af nysgerrighed gik over til
ham, spurgte han, om jeg vil-
le holde den. Det skulle jeg
ikke nyde noget af, men jeg
rørte da lidt ved den, siger
Kamo.
- På et tidspunkt var vi på
et marked, hvor vi beundrede
deres kolossale udbud af
mad. Der var blandt andet
fisk, der åbenbart var tørret i
solen med fedtet drivende
ned dem. Der var så varmt, at
kød på markedet var helt
fyldt med fluer. Der var
tørrede og svitsede orme.
Naturligvis skulle vi ikke
have smagsprøver, da vi alle-
rede var meget plaget af et
maveonde, forsætter Karno.
Varste uddyber beretnin-
gen om deres maveonde.
- Lige så snart vi ankom,
fik vi mavebesvær, og jeg
har det stadig. Åbenbart er
bakterierne dernede af en hel
anden art. Vi spiste ellers en
hel masse piller, og vi var
blevet vaccineret inden afrej-
sen. En af vores rejsefæller
fik malaria. Deres myg er
nogle store krabater. Når vi
blev stukket, fik vi store og
hårde buler.
Kvinderne
De to grønlandske kvinder
lagde mærke til, at afrikan-
ske kønsfæller i deres egen
alder har mange bør. De star-
ter i en tidlig alder. Der var
> gravide kvinder, der havde
- børn på ryggen, mens andre
5 havde andre børn på slæb,
j foruden at de bar en masse på
< hovedet.
- Det er bemærkelsesvær-
digt, at de kan bære så man-
ge ting på hovedet uden at
tabe dem, selv om de svinger
med hovedet, fortæller
Varste.
Karno siger, at hun lage
mærke til, hvor store rumper
de afrikanske kvinder har.
- De havde store rumper.
Der var en af de andre, der
bemærkede, hvor godt bør-
nene sad fast på ryggen af
dem. Måske sad de i virke-
ligheden på moderens store
rumpe. Det var ikke sådan, at
de havde store hofter eller
lår. Det var udelukkende
bagtil. De vaskede tøj ved
små søer, og lagde tøjet til
tørre på den bare jord.
- En gang kørte vi forbi en
elv, hvor vi så en hel masse
kvinder, der vaskede tøj. Det
mindede mig meget om min
barndom, da min mor og
mange andre kvinder vaske-
de tøj sammen ved elven,
tilføjer Varste.
Fattige og rige
Varste har bemærket den sto-
re forskel på folks velstand.
- Der var mange, der så
meget fattige ud. Andre deri-
mod så meget rige ud. Der
var også mange handicappe-
de. Vi hørte rygter om, at
nogle meget fattige forældre
invaliderer deres nyfødte, så
de senere kan være med til at
ernære familien ved at tigge.
Varste og Kamo har rejst
gennem et moderne Afrika.
Alligevel har de været på pri-
mitive steder, hvor folk bor i
lerklinede hytter uden elek-
tricitet og uden rindende
vand.
- Vi kom i tanker om de
bøger med tegninger fra
vores barndom, for eksempel
bogen »Afrika«. Der boede
folk i små landsbyer, formet
som borge, og boede i lerhyt-
ter med stråtag på.
Da jeg spurgte Varste, om
hun ikke havde forvekslet
det med løver, svarede hun:
- Nej, da. I al den tid vi var
i Afrika, så vi ikke en gang
en abe. Løver og elefanter så
vi heller ingen af. Man skal
åbenbart på safari langt ud på
sletterne for at se disse dyr.
Så vi var helt frustrerede, da
vi rejste hjem, slutter de
under stor latter...
Af Anna Heilmann,
København
To grønlandske kvinder,
Varste Bemdtson og Karno
Reimer, har sammen med
skuespillere fra seks andre
nationer været på tourne
Afrika. Den internationale
gruppe kalder sig for New
Now Dancers. Skuespillet
blev til i 1997 og havde pre-
miere samme år, da Køben-
havn var Kulturby i EU. Ved
premieren deltog af grønlæn-
derne Else Danielsen og Nu-
kaaka Motzfeldt, men da de
to ikke kunne være med i år,
deltog i stedet Varste og
Karno.
De var meget solbrændte,
da de efter hjemkomsten for-
talte om turen. De har ople-
vet meget, og og kunne for-
tælle om mange morsomme
hændelser. Kamo Reimer har
blandt andet fået noget af sit
hår flettet på afrikansk vis.
Kamo fortæller om deres
ankomst til Ghana. De var
taget afsted fra det kølige
København, men kom i bog-
stavelig forstand ind i var-
men:
- Da vi steg ud af flyet, var
det som om vi kom ind i et
varmt lokale! Sikken varme
og fugtighed. Jeg kunne ikke
lade være med at tænke:-
Hvordan bliver det så ikke i
morgen, når der er solskin!
Vi kommer garanteret til at
svede!
Med bus besøgte de fem
afrikanske lande: Ghana,
Togo, Benin, Burkinafaso og
Elfenbenskysten. Hvert sted
overnattede de på hoteller.
Det var ikke kun skuespil,
de beskæftigede sig med i
Afrika. De arrangerede også
workshops og seminarer og
opførte i alt otte forestillin-
ger i løbet af rejsen.
Der har masser af historier
om deres oplevelser. Afrika
er en helt anden verden, og
det er uundgåeligt, at der op-
står mange morsomme situa-
tioner.
- Hvor de klunsede! De
handlede blandt andet med
alt fra toiletbørster til store
døre. De solgte alt, som de
prakke andre på. De vandre-
de fra det ene sted til det
andet med deres habengut
oven på hovedet. De havde
døre, symaskiner og andet
med sig, og placerede sig ved
vejkanten for at sælge både
senge og sofaer. Vejkanten
var et marked med alt, hvad
der kunne sælges. De solgte
til hinanden og til os andre.
Vi med lys hud så meget ble-
ge ud blandt de sorte. Afrika-
nerne er så mørke, så man
ikke kan se dem om natten,
kun om dagen, fortæller
Kamo Reimer.
Sikken varme
Varste Bemdtson har svært
Isiginnaartitsereernermi isiginnaartunik ilassiortut.
Saamerlermiit: Varste, Chilemiu, Afrikamiu, Haitimiu,
Belgiamiu Kamo-lu.
ASS./ FOTO: PRIVAT