Atuagagdliutit - 09.04.1998, Blaðsíða 6

6 • TORSDAG 9. APRIL 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Tunisinermi tapiissutaasartut
ileqquliutiinnameqarsimasut
Assagiarsunniarnerup imminut akilersinnaasumik ingerlanneqalernissaanut
nutaanik aqqutissiuussisariaqarpugut, naalakkersuisunut ilaasortaq
Paviaaraq Heilmann isumaqarpoq
NUUK (TK) - Tunisinermi
tapiissutit ileqquliutiinnar-
neqarsimapput. Assagiarsuit
akikilliartornerat pissutigalu-
gu tunisinermi tapiissuteqar-
tarnissaq akuersaaginnassa-
gutsigu, taava aalisartut tuni-
sassiortullu piumassuseqa-
lersinneqassanngillat aalisar-
nerup imminut akilersinnaa-
sumik ingerlannissaanut.
Taama AG-mut oqarpoq
naalakkersuisunut ilaasortaq
Paviaaraq Heilmann, sap.
akunnerani kingullermi siu-
nissami assagiarsunniartar-
nissaq pillugu Nuummi se-
minareqamermi oqallisigine-
qartut pillugit. Naalakkersui-
sunulli ilaasortap ilanngullu-
gu oqaatigaa assagiarsunni-
artameq ingerlanneqaannas-
sasoq.
Neqitassat
- Taamaattumik angerlugulu
naaggaarsinnaanngilara tu-
nisinermi tapiissuteqarto-
qartassanersoq, taamaalilluni
aalisartut siunissami assagi-
arsunnik tunisinerminni aala-
jangersimasumik isertitaqar-
sinnaaqqullugit, Paviaaraq
Heilmann oqarpoq.
- Isumaqarpunga soqutigi-
namerussasoq periarfissanik
nutaanik ujarlemissaq. Semi-
nareqarnermi eqqaaneqartut
ilagaat assagiarsunniamermi
neqitarineqartartut akisual-
laartut. Periarfissaasinnaa-
voq neqitassat akikillineqar-
nerat. Allatut periarfissaasin-
naavoq aamma Kalaallit Nu-
naanniit nunanut allanut as-
sartuinermi tapiisoqartamis-
saa - taamaalilluni nunanut
allanut tuniniaasarneq aki-
kinneruleqqullugu. Periarfis-
sat amerlasoorpassuupput,
kisiannili pisariaqarpoq aaq-
qiissutissat suussanersut eq-
qarsaatigilluarnissaat. Ta-
matumanilu piffissaq sivisu-
laartoq atomeqartariaqarpoq.
- Kisiannili assagiarsunni-
at tuaviortumik aaqqiisoqar-
nissaa utaqqigunarpaat. Si-
ornagumut naleqqiullugu
assagiarsuit akikinnerunis-
saat naatsorsuutigisariaqar-
paat?
- Tamanna isumaqatigaa-
ra. Misiligaalluni aalisarneq
ingerlanneqarsimasoq ima
pissanganartigaaq qanor-
luunniit pisoqaraluarpat i-
ngerlaannartariaqarluni. As-
sagiarsoqarpormi, taakkulu
soorunami iluaqutiginiartari-
aqarpavut, Paviaaraq Heil-
mann oqarpoq, tamatumun-
nga atatillugu erseqqissaati-
galugu aalisartut tunisassi-
ortullu assagiarsunniarneq
inuuniutigisinnaasariaqaraat.
Aaqqissuussineq
Nuummi seminareqarnermi
pingaarutilittut oqallisigine-
qartut ilagaat siunissami as-
sagiarsunniarnerup aaqqis-
suunneqamissaa.
1991-ip kingornali Pin-
ngortitaleriffik Paamiut,
Nuup, Maniitsup, Sisimiut,
Kangaatsiallu eqqaanni kii-
salu Qeqertarsuup Tunuani
nunap iluani misissuisitsisi-
mavoq. Paasinarsisimavoq
assagiarsuit 90 millimeterit
sinnerlugit angissuseqartut
50 procentii iluaqutiginiar-
neqarsinnaasut.
- Assagiarsunniarneq suli
nutaajusorujussuuvoq, Pavi-
aaraq Heilmann oqarpoq. -
Misiligaalluni aalisarnerup
takutissimavaa assagiarso-
qarluartoq, taakkulu sooru-
nami iluaqutiginiartariaqar-
pavut. Taamaattumik nun-
gunneqarsinnaanerat ajor-
nartorsiutaanngilaq. Kisian-
nili kangerluit ilaanni assagi-
arsunniarneq aaqqissuunne-
qartariaqarpoq, kangerlunni
pineqartuni nalilerniarne-
qartariaqarmat nungusaata-
anngitsumik qanoq amerlati-
gisut pisarineqarsinnaaner-
sut. Ilanngullugulu eqqarsaa-
tigissavarput angallatit assa-
giarsunniamermi atomeqar-
tartut qanoq angitigissaner-
sut.
- Apeqqut alla akissutis-
sinneqartariaqartoq tassa a-
taatsikkut raajamiarfiusartu-
ni assagiarsunniarfiusartuni-
lu aaqqissuussinissaq, ta-
manna akerleriinnertaqan-
ngitsumik ingerlanneqarsin-
naaqqullugu. Aamma pisari-
aqartinneqarpoq uumasunik
ilisimatuut nalunaarfigine-
qartassasut pisarineqartartut
qanoq amerlatiginerannik.
Taamaattumik maleruagas-
W
Paviaaraq Heilmann:
»Assagiarsuit akikilliartor-
nerat pissutigalugu tunisi-
nermi tapiissuteqartarnissaq
akuersaaginnassagutsigu,
taava aalisartut tunisassior-
tullu piumassuseqalersin-
neqassanngillat aalisarne-
rup imminut akilersinnaasu-
mik ingerlannissaanut«.
Paviaaraq Heilmann: »Hvis
vi bare gik ind og sagde ja
til at give indhandlingstil-
skud til krabber, fordi prisen
falder, ville der ikke være
nogen tilskyndelse, hverken
hos fiskerne eller producen-
terne, til at få fiskeriet til at
hænge sammen økonomisk«.
sani maannakkut suliarine-
qartussani ilanngunneqas-
saaq angallatit assagiarsunni-
aqataasut tamarmik allattui-
veqartinneqamissaat, Pavia-
araq Heilmann oqarpoq.
Tilskud til indhandling
er alt for traditionelt
Vi må forsøge at gå nye veje for at gøre fiskeriet efter krabber rentabelt,
mener landsstyremedlem Paviaaraq Heilmann
NUUK (TK) - Indhandlings-
tilskud er alt for traditionelt.
Hvis vi bare gik ind og sagde
ja til at give indhandlingstil-
skud til krabber, fordi prisen
falder, ville der ikke være
nogen tilskyndelse, hverken
hos fiskerne eller producen-
terne, til at få fiskeriet til at
hænge sammen økonomisk.
Det siger landsstyremed-
lem Paviaaraq Heilmann til
AG på baggrund af det netop
gennemførte seminar om det
fremtidige fiskeri efter krab-
ber, der blev holdt i Nuuk i
sidste uge. Landsstyremed-
lemmet slår dog i samme
åndedrag fast, at fiskeriet
efter krabber skal fortsætte.
Billigere agn og
støtte til eksport
- Derfor ville jeg heller ikke
svare hverken ja eller nej til,
om der vil blive ydet tilskud
til indhandlingen, så fiskerne
i fremtiden er garanteret en
fast pris på krabberne, siger
Paviaaraq Heilmann.
- Jeg synes det kunne være
mere interessant at gå ind og
undersøge nogen andre
muligheder. En af de ting,
der kom frem på seminaret,
var, at den agn der bruges i
krabbefiskeriet, er alt for dyr.
En mulighed kunne være at
sænke prisen på agn. En
anden mulighed kunne være
tilskud til fragten ud af Grøn-
land - så det bliver billigere
at eksportere produkterne.
Der er mange muligheder,
men det er nødvendigt at
overveje nøje, hvordan
løsningerne skal være. Og
det skal vi bruge lidt tid til.
- Men for krabbefiskerne
haster det vel? De må forud-
se en væsentlig lavere pris i
år end de priser, de har
opnået hidtil?
- Det er jeg enig i. Det for-
søgsfiskeri, der er gennem-
ført, er så interessant, at det
under alle omstændigheder
skal fortsætte. Krabberne er
der, og dem skal vi selvføl-
gelig udnytte, siger Paviaar-
aq Heilmann, der samtidig
slår fast, at både fiskere og
producenter skal kunne »leve
af det«.
Behov for reguleringer
Et andet punkt der stod cen-
tralt i diskussionen på semi-
naret i Nuuk var den fremti-
dige regulering af krabbefi-
skeriet.
Siden 1991 har Grønlands
Naturinstitut udført biologi-
ske undersøgelser i de
indenskærs områder ved
Paamiut, Nuuk, Maniitsoq,
Sisimiut, Kangaatsiaq og i
Diskobugten. De har vist, at
det er muligt at udnytte 50
procent af de krabber, der har
en skjoldlængde på mere end
90 millimeter.
- Krabbefiskeriet er stadig
meget nyt, siger Paviaaraq
Heilmann. - Forsøgsfiskeriet
har vist, at der er krabber, og
dem skal vi selvfølgelig
udnytte. Så biologien er ikke
umiddelbart et problem. Til
gengæld kan det blive nød-
vendigt at regulere fiskeriet i
de enkelte fjordanlæg ud fra
vurderinger af, hvad de
enkelte fjordanlæg kan bære
af fiskeri. Desuden vil vi
overveje størrelsen af far-
tøjer, der indsættes i fiskeri-
et.
- Et andet spørgsmål, der
skal afklares, er reguleringer,
hvor der både fiskes efter
rejer og krabber, så dette kan
foregå uden konflikter. Og så
er der behov for, at biologer-
ne får meldinger om de fang-
ster, der hives op af havet.
Derfor vil der, i de regler, der
nu skal udarbejdes, blive ind-
ført krav om logbog for de
fartøjer, der deltager i krab-
befiskeriet, siger Paviaaraq
Heilmann.
SIS immikkut
ataatsimeersuarpoq
NUUK(PM) - Siumup
Inuusuttunut Suleqatigiif-
fiata sapaat aprilip talli-
maani immikkut ittumik
ataatsimiinnermini naa-
lakkersuinikkut apeqqutit
immikkoortut pingaaru-
tillit 30-it oqaluuseraat.
Ilaatigut suleqatigiif-
fimmit naalakkersuinik-
kut apeqqutit ulluni mak-
kunani iliuuseqarfigisari-
aqartut uparuarumavaat.
Siullermik: SIS-ip
kaammattuutigerusuppaa
Inatsisartunut qinersisar-
nerup allanngortinneqar-
nissaa. Suleqatigiiffimmi
nunarput immikkoortunut
pingasunut avillugu qiner-
sisalersinnaaneq atuutiler-
sinneqartariaqartutut isu-
maqarfigineqarpoq. Qiner-
siviit pingasunngortinne-
qamissaanni takorloome-
qarpoq Tunu immikkut
qinersivinngortinneqassa-
soq. Ki-taani Nanortalim-
miit Dulissat ilanngullugu
qinersiviussasoq ataaseq
Uummannamiillu Qaanaap
Kommunea ilanngullugu
qinersivinngortinneqamis-
saa siunnersuutaalluni.
SIS-mi isumaqartoqarpoq
apeqqut taama pingaaru-
teqartigimmat atulinngin-
nerani innuttaasut taasi-
sillugit isumasiortariaqart-
ut.
Procentilersuineq
taamaatilli
Nunatsinni ilinniagaqar-
tut atuameranni procenti-
lersuisameq SIS-mi aker-
lerineqarpoq. Imaappor-
mi ilinniartut atuanngit-
sooraangata ukiup inger-
lanerani akunnerit atuar-
fissat amerlassusaannut
procentit qassiunerat naa-
tsorsomeqartarluni, pro-
centillu atuanngiffiusin-
naasut qaangerneqaraanta
ilinniarnermik taamaatit-
sisariaqarnermik kingu-
neqartarluni. Taama pro-
centilersuisamermut taar-
siullugu SIS-imit siun-
nersuutigineqarpoq aku-
likitsunik misilitsinnerit
(stop-prøver) atulersinne-
qassasut.
Assigiimmik akeqarti-
tsinerup maanna atorun-
naarsinneqarnissaa SIS-
imit isumaqatigineqan-
ngilaq, nunatsinni innut-
taasut naligiimmik pine-
qamissaat periarfissinne-
qarnissaallu tunngaviga-
lugit ineriartortitsisoqar-
tariaqarmat.
Nunatsinni namminer-
sulivinnissaq inuiaqatigiit
peqatigalugit suliniutigi-
neqartoq SIS-imit suli er-
sarinnerusumik peqataaf-
figineqarusuppoq.
Siulersuisunngortut
Immikkut ittumik ataatsi-
meersuamermi siulersui-
sunngortut ima inissititer-
put.
Siulittaasunngorpoq,
Jørgen Wæver Johansen,
siulittaasup tullinngorlu-
gni Karen Banke Peter-
sen, aningaaserisunngor-
poq Inga-Dora Gud-
mundsdéttir allatsinngor-
luni Doris Jakobsen. Siu-
lersuisunut ilaasortan-
ngorput: Jens Napaat-
tooq, Poul Olsen aamma
Hans-Henrik Olsen. Jua-
annguaq Jensen siullertut
sinniisussanngorpoq aap-
paatullu Jørgen Samuel-
sen qinigaalluni.
Ekstraordinær general
forsamling i SIS
NUUK(PM) - Siumup
Inuusuttunut Suleqatigiif-
fiata holdt søndag den 5.
april ekstraordinær gene-
ralforsamling, hvor man
drøftede 30 vigtige politi-
ske spørgsmål.
Siumut Ungdom vil
blandt andet påpege, at
der skal tages skridt til at
gøre noget ved nogle
aktuelle politiske spørgs-
mål.
For det første vil Siu-
mut Ungdom have val-
gloven til Landstinget
ændret. Man mener, at
Grønland skal deles i tre
valgkredse. Man forestil-
ler sig, at Østgrønland får
den tredje valgkreds. På
vestkysten forestiller man
sig, at der er en valgkreds
fra Nanortalik i syd til
Ilulissat i nord, mens det
foreslås, at Uummannaq
og Qaanaaq kommuner
får en valgkreds. I SIS
mener man, at så vigtigt
et spørgsmål burde til fol-
keafstemning inden det
træder i kraft.
Væk med
procentsystemet
SIS er imod, at der bruges
procentsystem for de
uddannelsessøgende. I
dag er det sådan, at man i
løbet af skoleåret sætter
procenter på de dage,
hvor man er fraværende
fra uddannelsesstedet, og
når man har opnået et vist
antal procent, resulterer
det i afbrydelse af uddan-
nelsen. I stedet foreslår
SIS, at der indføres stop-
prøver.
SIS er ikke enig i, at
ensprissystemet afskaf-
fes, da man ønsker en
udvikling, hvor hele
befolkningen i Grønland
får lige vilkår og mulig-
heder.
SIS vil i højere grad
deltage i samarbejdet
med befolkningen om
bestræbelserne på selvs-
tændighed.
Den nye bestyrelse
Ved den ekstraordinære
generalforsamling blev
følgende bestyrelse sam-
mensat:
Formand blev Jørgen
Wæver Johansen, næst-
formand Karen Banke
Petersen, kasserer Inga-
Dora GudmundsdØttir,
mens Doris Jakobsen
blev sekretær. Som besty-
relsesmedlemmer valgtes
Jens Napaattooq, Poul
Olsen og Hans-Henrik
Olsen. Juaannguaq Jen-
sen blev valgt som første-
suppleant og Jørgen Sa-
muelsen blev valgt som
andensuppleant.