Atuagagdliutit - 09.04.1998, Qupperneq 4

4 • TORSDAG 9. APRIL 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Nuup eqqaani tuttunik nujuitsuerappoq
Siunnersortit nalunaarutaanni ivigartortarfinni eqqissisimatitsisoqalernissaa innersuussutigineqarpoq
NUUK(PM) - Oqaluuserisas-
sat ilaat sammineqartuarlutillu
tamanit soqutigineqartuartar-
put. Tuttut oqallisigineqale-
raangata inuussutissarsiutiga-
lugu taamatullu tapertaralugu
aallaaniartartut, ukiut tamaasa
uumasunik pilerigineqarluar-
tunik pisassinneqamissamut i-
sumalluartartut isaat uummaa-
rissisarput.
Nuummi kommunalbesty-
relsip ataatsimiinnerisa nali-
nginnaasut aappaanni, aprilip
14-iani aallamemeqartussami
tultut oqaluuserisassanut ilan-
ngunneqarput. Kommunalbe-
styrelsimi ilaasortat siunis-
sami Qeqertarsuarmi aavartar-
nerup aqunneqameranut aki-
sussaaffiit, kiisalu tuttunik nu-
juitsunik inuussutissarsiutitut
akissarsiornerup atorluarne-
qartuamissaa oqallisigisussaa-
vaat.
Tassani pineqarput tuttut,
1960-ikkut aallartinneranni
Itinnerani tuttuutilimmit pisia-
risimasai. Taamani tuttut 50-it
75-illu akomanni amerlassus-
illit pisiarai, taakkulu Qeqer-
tarsuarmut Qaarusuullu Nu-
naanut nuullugit, ukiullu qulit
sinnilaarlugit qaangiuttut a-
merlanerusunik piseqqippoq,
qeqertanullu marlunnut taak-
kununnga nuusseqqilluni.
1980-ikkut aallartinneranni
Nuup Kommunea aalajanger-
poq, tuttut taakku nakkutigi-
neqamerat akisussaaffigine-
qamerallu Namminersorne-
rullutik Oqartussanut tunniun-
niarlugit, nalunaarutillu atuut-
tut malillugit qeqertani taak-
kunani marlunni tuttut nujuit-
sutut taagorneerupput. Ta-
manna tunuliaqutaralugu i-
nuussutissarsiutigalugu aal-
laaniartartutunut pisassiisar-
nermi tuttut taakku ilanngul-
lugit naatsorsuutigineqarsin-
naalerput. Kommunalbesty-
relsilli aalajangiutissappagu
tuttut taakku nujuitsutut isi-
gineqaannassasut, kingusin-
nerpaamik novemberip aal-
laqqaataani tuttut tamarmik
ilisamaasersomeqassapput, i-
natsisartullu inatsisaanni nor-
mu 5-imi, 2. maj 1996-imilu
piumasaqaaterpaaluit naam-
massissallugit.
Siorna septemberimi kom-
munalbestyrelsi aalajanger-
poq, Kapisillit eqqaanni nuju-
itsunik tuttuuteqamerup ani-
ngaasatigut kingunerisinnaa-
sai sukumiinerusumik misis-
suiffigineqassasut. Qaqortumi
savaatilinnut siunnersuisartut
attaveqarfigineqarput, taakku-
lu Itinnerani Kapisilinnilu nu-
juitsunik tuttuuteqameq mi-
sissuiffigalugu aallartippaat.
Tamatuma kingunerisaanik
nalunaarusiami ilaatigut iner-
niliutigineqarpoq tuttut ivigar-
torfigisinnaasaannik amigaa-
teqartoqartoq.
- Arlaanniluunniit orsuaa-
saqarfinnik annertuunik, uki-
ukkut tuttunut katersuutitsi-
viusinnaasunik soqanngilaq.
Tuttut ukioq anigomiarlugu
eqimattannguakkaarlutik a-
vissaartuunnissaat pisaria-
qartarpoq.
Tamanna tunuliaqutaralugu
nalunaarusiami innersuussu-
tigineqarpoq, ukiuni qanin-
nemi nujuitsunik tuttuuteqar-
nerup nanginneqannginnissaa.
Aammattaaq misissuinermi
paasineqarpoq, qanga tuttuu-
taasimasut sinneerullutik nu-
juartaannanngorsimasut, ta-
mannalu nujuitsunik tuttuute-
qaleqqinnissamut tunngavi-
gineqarsinnaanngitsoq.
Kommunalbestyrelsi
aalajangissappat siunissami
nujuitsunik tuttuuteqaqqit-
toqalissasoq, Nuup Kommu-
nea tuttunik nujuitsunik
pisiniartaqarpoq.
Nuup Kommunea må købe
nye tamrener, hvis kommu-
nalbestyrelsen beslutter sig
for fremtidig tamrenhold.
Ikke flere tamrener i Nuuk-området
Konsulentrapport anbefaler fredning af græsningsarealer
NUUK(PM) - Der er emner,
der altid vil være varme og
have så godt som alles interes-
se. Når talen kommer på rens-
dyr tændes små stjerner i øjne-
ne på såvel erhversjægere som
fritidsjægere, som hvert år
håber på at være en af de hel-
dige, der får tildelt jagt på de
eftertragtede dyr.
Nuuk Kommunalbestyrelse
har også rensdyr på dagsorde-
nen på det andet ordinære
kommunalbestyrelsesmøde,
der indledes den 14. april.
Kommunalbestyrelsen skal
drøfte det fremtidige forvalt-
ningsansvar for jagt på rens-
dyr på Storeøen, og diskutere
udnyttelsen af tamrener som
varig erhvervsindtægtskilde.
Det drejer sig om rensdyr
der blev købt af Nuup Kom-
munea af en renholder i Itin-
nera i begyndelsen i
1960’eme. Kommunen købte
mellem 50 og 75 dyr som blev
flyttet til Storeøen og Bjør-
neøen, og lidt over ti år efter
blev der købt flere som også
blev sat ud på de to øer.
Tamrener eller vildrener
Nuup Kommunea valgte i
begyndelsen af 1980’eme at
overdrage tilsynet og ansvaret
for renerne til Hjemmestyret,
og efter de gældende bekendt-
gørelser på området er bestan-
dene af rener på de to øer ikke
længere tamrener. På denne
baggrund kan renerne med-
regnes til den kvote som
erhvervsjægeme bliver tildelt.
Hvis kommunalbestyrelsen
imidlertid vil holde fast ved, at
bestanden skal betragtes som
tamrener, skal alle dyrene
være mærkede senest den 1.
november samt opfylde en
række vilkår som Landstings-
lov nr. 5 af 2. maj 1996 på-
byder.
I september sidste år beslut-
tede kommunalbestyrelsen, at
lave en nærmere undersøgelse
af tamrendriften ved Kapisillit
med redegørelse af de økono-
miske konsekvenser. Konsu-
lenttjenesten for fåreavl i Qa-
qortoq blev kontaktet, som de
iværksatte en undersøgelse af
tamrenholdets situation i Itin-
nera og Kapisillit.
Den efterfølgende rapport
konkluderer blandt andet, at
det står sløjt til med rensdyre-
nes græsningmuligheder.
- Der findes ingen steder
store koncentrationer af
renlav, hvor man kan holde en
renflok samlet på vinter-
græsning. Renerne er nødt til
at sprede sig i mindre
grupper, for simpelthen at
overleve.
På denne baggrund anbe-
faler rapporten at man ikke
genoptager tamrenholdet
indenfor de nærmeste år.
Undersøgelserne viste også, at
resterne af den gamle tamren-
flok i dag er reduceret til en
almindelig vildrenstamme,
som ikke kan danne basis for
en genoptagelse af tam-
renholdet.
- Bådene med indbygget kvalitet
Crescent-it tamarmik Det Norske Veritas-imit akuerisaapput

CRESCENT 499 16,5fod Kr. 42.102,
fod
Kr,
74
020
CRESCENT
535
18
Umiatsiaq glasfiberimik qalleqqissagaanni,
immikkut qalliut ataaseq kr. 1500-nik
akeqarpoq.
Akit tamarmik. umiatsiaq motoorilernagu
illoqarfigisamulli tikisereeriugu akiupput.
ENEFORHANDLING AF CRESCENT,
FLIPPER/BELLA M.M.
Box 5162 ■ 3905 Nuussuaq
Tlf. 32 66 04 • Fax 32 62 04
Mobil 57 76 04
Vil du have ekstra tykt skrog koster et
ekstra lag glasfiber kr. 1500,- pr, lag.
Alle priset er for bad leveret i din by.
uden motor.
610 CORONA 20,5 fod Kr. 123.905,-

Kort Indebærer dette:
/'at både op til 5,5 m i længde,
* skal kunne flyde vandfyldte
med godkendt last og motor.
✓ at produktionen kontrolleres
for temperatur og luftfugtig-
hed, døgnet rundt. (Dette er
vigtigt bl.a. for hærdningen
af laminatet.
Kr. 28.800,-
- -:
/ at godkendte materialer
* anvendes.
Udover ovenstående testes alle
Crescent-både ekstremt hårdt
inden de går i serieproduktion!
Crescent-både er håndoplagt
svensk kvalitet - traditionen tro! P
En crescent-båd er en fornuftig
investering for din og familiens
fritid på søen, men også økono-
misk. En brugt Crescent-båd er
altid attraktiv på markedet og
har derfor en god andenhånds-
værdi.
Kr. 34.728,-
Dette skilt er et bevis på, at
vi opfylder hårdt stillede krav.
Alle Crescent både er godkendt
af Det Norske Veritas.
CRESCENT 550 18,5 fod Kr. 50.966,-
CRESCENT 465 16,5 fod
CRESCENT 434 14,5 fod
ASS./ FOTO: AG-ARKIV, KNUD JOSEFSEN