Atuagagdliutit - 04.06.1998, Blaðsíða 2

2 • TORSDAG 4. JUNI 1998
ATU AGAG DLI UTIT
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG' saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tit.: 3210 83
Fax: 32 54 83 (Red) / Fax: 32 31 47 (Ann)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 30
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Vivi Møller-Reimer, lokal 32
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
Utertox Nielsen, lokal 35
SULIARINNITTUT
PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA
TRYK
Nunatta Naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Soriarsinnaajunnaartitaq
FOLKETINGIMIILAASORTAT kalaallit
Hans Pavia Rosing aamma Ellen Kristen-
sen qinersisiminnut nunatsinnilu tunuli-
aqutiminnut tutsuiginassappat, imaluunniit
Folketingimi suleqatiminnut maniguutiin-
nassanerlutik: Socialdemokratinut aamma
Venstre-nut?
Nunatta soqutigisaat ima pingaartigis-
sannginnerluni ilaanni nunatsinnit isum-
memissanut inissaqartinneqassanatik, naak
qallunaanut suleqatinut ilumoornissat aker-
liinik pilersitsisinnaagaluarlutik?
Kalaallit politikerit tupinnanngitsumik
Nunatta Danmarkimi soqutigisaat aallutis-
sallugit qinigaapput, tamatumalu nassata-
raa, kalaallit kissaatigisaat sapinngisamik
salliutinniartarnissaat. Kalaallisulli politi-
keriunermi sumut sangoriartoqassava so-
qutigisani paatsiveerunnerit takkukkaanga-
ta? Marluinnik isumassarsiniassagaanni
ilumoomissaq sumut sammissava?
Piinsilernerani apeqqut apeqqutaallua-
lerpoq, aningaasarsiornermut ministeri so-
cialdemokratiusoq Mogens Lykketoft qi-
nerneqarlaaq Ellen Kristensen taperliller-
nik Venstre-nik suleqatiginninnera maa-
ngaannarmat, naalakkersuisut nunami pis-
sutsini tunngasunik aaqqiiniarneri isuma-
qataaffigalugit taasitinniarmagu.
Taarsiullugu Mogens Lykketoft periar-
fissiivoq nutarterinissamut aningaasaate-
qarfiliortoqassasoq, namminersornerusut
naalagaaffimmit inissiat ingerlatiligaat
aserfallassimaqisut nutarterneqarnissaat
piaartumik aallartinneqarsinnaanngorlugit.
NUTARTERINISSAMUT ANINGAA-
SAATEQARFIK Siumup aamma Atassu-
tip suliniutissatut qangalili kissaatigaat,
kingulermillu naalakkersuisunut eqqartor-
neqarpoq ataatsimoorussamik tapiissute-
qarnissap eqqartomeqamerani. Nutartigas-
sat ukiuni takkuttussani nunatta aningaa-
saateqameranut artukkeeratarsinnaapput.
Taamaalilluni anguniakkani annertuu-
mik neqitsiunneqarpoq, akigineqartorli
Ellen Kristensenimut annertoqaaq.
Ellen Kristensen uukapaatinneqaraluaru-
ni Venstrep folketingimi gruppianik sule-
qateqarnermini tutsuiginassutsi annaassa-
vaa. Kingunerisinnaassagaluarpaa politik-
kikkut sunniuteqarsinnaanerminik allaasa-
qarluni.
Eqqoriaanerinnaappulli. Allatigullu pi-
suni allatut eqqarsartoqarsinnaavoq. Folke-
tingimini immikkut paasineqarsinnaaneq
imaalitsiaannaq annaaneqassanngilaq, nu-
nani atlantikup avannaaneersuni Folketing-
imi ilaasortaanermi naalagaaffeqatigiin-
nermi nungagisap soqutigisai soorunami
salliutinneqartussaammata. Periarfissammi
sooq atorluameqassanngillat, pingaartumik
ullumikkut folketingimi immikkut periar-
fissaasut, soorlu oqartussaaqataanermi ma-
leruagassat taama periarfissiisut, ilaasortat
avatingajaani ilaasortaasut naalakkersuisut
iliuuserisinnaanerini aalajangiisuulluinnar-
nerini.
Ellen Kristensen-illi isummernera erseq-
qarilluinnarpoq. Folketingip ataatsimiit-
tarfiani isumaqataanerminik taasiuman-
ngilaq, taamaalillunilu nunatta aningaasa-
qamerani ajomartorsiutit annerit ilaat ilu-
arsillugu. Venstre-mut ilumoortuuneq su-
naaffa qinersisartunik neriorsuinermit pi-
ngaamerusoq.
Isumaqarpoq Mogens Lykketoftip kusa-
naatsumik ilioriaaseqartoq taasinerminik
sunniiniarneranik. Taasineq aalajangii-
suusussaq qallunaat naalakkersuisuisa
ajortuulernermi siunnersuutaat isumaqati-
giinniaqqaarnani aalajangiisuusinnaasoq,
kiisalu Folketingimi talerpilliit isummeme-
rannik puigunaatsitsilersinnaasoq.
ELLEN KRISTENSEN-ip isumaa malillu-
gu aningaasarsiornermut ministerip allaffi-
ani ataattimiinnermi qallunaat nunami pis-
sutsinut tunngasuni saqitsaannermi saallu-
naveeqqutitut pineqarluni, ataatsimiinneq
Siumumi folketingimut ilaasortap Hans
Pavia Rosing-ip suliniuteqarnerani piler-
sinneqartoq. Ilisimatinneqarpianngilaq si-
unnersuut qanorpiaq imaqamersoq. Taler-
pillerni politikkikkut suleqatini Venstre
killuuteqqullugu piumaffigineqarpoq,
Ellen Kristensen-ilu aalajangerpoq periar-
fissiissut itigartissallugu taamaalillunilu
Venstre periarfissillugu naalakkersuisunik
isumaqatigiinniarnissaannut illuatungiut-
tussanngorlugit periarfissiilluni. Paarlattu-
anik Venstrep politikkianut sallunaveeqqu-
titut tigusaannginnerluni?
Taamaassimaguni kalaallit qinersisartut
soqutigisaat suusupagisimassavai, minne-
runngitsumillu Atassutip nutarterinissamut
aningaasaateqarfiup tungaanut isumaa.
Nammineq oqarpoq isumaqatigiinniutis-
En lus mellem to negle
SKAL DE TO grønlandske folketingspoli-
tikere Hans Pavia Rosing og Ellen Kristen-
sen først og fremmest være loyale overfor
deres vælgere og politiske bagland i Grøn-
land, eller skal de for enhver pris udvise
fælles fodslag og loyalitet overfor deres
respektive danske samarbejdspartnere i
Folketinget: Socialdemokratiet og Venstre?
Kan grønlandske interesser ikke have så
stor betydning, at der til tider må være
plads til grønlandske særstandpunkter,
selvom det kan skabe loyalitetsproblemer
med de danske samarbejdspartnere?
I sagens natur er grønlandske politikere
primært valgt til at varetage Grønlands
interesser i Danmark, og det betyder natur-
ligvis, at de skal fremme grønlandske
ønsker mest muligt. Men hvordan navige-
rer man så som grønlandsk folketingspoli-
tiker, når interessekonflikten for alvor
brænder på? Hvor ligger loyaliteten, når
der er to bejlere til den samme prinsesse?
Spørgsmålet blev højaktuelt i dagene før
pinse, da den socialdemokratisk ledede
regering med finansminister Mogens Lyk-
ketoft for bordenden forsøgte at overtale
den nyvalgte Ellen Kristensen til at bryde
med den borgerlige fløj og samarbejdspart-
neren Venstre og stemme for et indenrigs-
politisk regeringsindgreb, der skal dæmpe
forbruget i Danmark.
Som modydelse tilbød Mogens Lyk-
ketoft etableringen af en renoveringsfond,
så der hurtigst muligt kan komme gang i
den påtrængende udbedring af de mange
nedslidte og renoveringskrævende bygnin-
ger, som hjemmestyret overtog fra staten.
RENOVERINGSFONDEN er et ønske,
som både Siumut og Atassut i lang tid har
haft som politiske mærkesager, og som
senest blev drøftet med den danske rege-
ring i forbindelse med bloktilskuddet. Re-
noveringsopgaverne risikerer i værste fald
at blive en af de mest tyngende udgiftspo-
ster for den grønlandske økonomi de kom-
mende år.
Der var således lagt en stor luns lokke-
mad ud i det grumsede farvand, men prisen
var for høj for Ellen Kristensen.
Bed Ellen Kristensen på krogen, ville hun
risikere positionen som troværdig samar-
bejdspartner i Venstres folketingsgruppe.
Konsekvensen ville måske blive, at hun
blev sat uden for politisk indflydelse i den
daglige dont bag Folketingets tykke mure.
Men det er og bliver gisninger. Der kan
også tænkes andre forløb. Man skal nemlig
ikke underkende Folketingets særlige fors-
tåelse for, at de nordatlantiske repræsentan-
ter i rigsfællesskabet selvfølgelig først og
fremmest skal varetage deres egne landes
interesser. Og hvorfor ikke udnytte mulighe-
derne, der jo er særlig store i den nuværende
folketingssamling, hvor demokratiets spille-
regler har bestemt, at ydermandateme er
afgørende for regeringens handleevne.
Ellen Kristensens holdning er imidlertid
klar. Hun ville ikke trykke på den grønne
knap i folketingssalen og dermed fremme
løsningen på et af de største sværvægtspro-
blemer i den grønlandske økonomi. Loya-
liteten overfor Venstre tæller tilsyneladen-
de mere end løfterne til vælgerne.
Hun mener, at Mogens Lykketoft på en
ublu måde har forsøgt at købe hendes stem-
me. En stemme, der er afgørende for, om
den danske regerings krisepakke kan ved-
tages uden forhandlinger og fingeraftryk
fra Folketingets borgerlige oppositionsfløj.
IFØLGE ELLEN Kristensen følte hun sig
ved mødet på finansministerens kontor, et
møde der kom i stand på foranledning af Siu-
muts folketingsmedlem Hans Pavia Rosing,
som gidsel i et dansk indenrigspolitisk slags-
mål. Hun kunne ikke få at vide, hvad krise-
pakken nøjagtigt bestod af. Samtidig blev
hun bedt om at forråde sin borgerlige, politi-
ske samarbejdspartner Venstre, og Ellen Kri-
stensen valgte at afvise tilbuddet og skaffede
dermed formentlig samtidig Venstre en plads
ved de kommende forhandlinger om et rege-
ringsindgreb. Men blev hun dermed ikke
gidsel for Venstres politik i stedet?
I alt fald har hun svigtet de grønlandske
sanik allanik periarfissaqartoq minnerun-
ngitsumik Atassutip nutarterinissamut ani-
ngaasaateqarfiliomissamut kissaatai pillu-
git-
Nuannarineqarsinnaavoq killormoortua-
nilluunniit, politikkili allatut oqaatigalugu
isumaqatigiinniapilunnermik taaneqarsin-
naavoq. Politikeritut akuersaartoqarsinnaa-
voq akerliusinnaasoqartariaqarluniluunniit.
Pikkorissuugaanni taaneqartarpoq politik-
kikkut periarluarsinnaanermik. Taama
malittarisassaqarpoq. Lykketoft-illu ta-
manna pikkoriffigaa.
Qularutissaanngilaq Ellen Kristensen a-
jomakusoortumik qinigassinneqarsimasoq.
Eqqumiiginarsinnaavoq qallunaat periar-
fissiinerata isummerfiginnginnerani Daniel
Skifte-mik oqaloqateqarsimanngimmat.
Daniel Skifte oqarpoq apeqqut pillugu tu-
sarniarneqarsinani, tamannali Ellen Kri-
stensenip ilumuunnginnerarpæaa.
QANORLUUNNIIT pisoqarsimagaluarpat
immikkut isummersinnaaneq politikkikkut
inerteqqutaanngilaq, Danmarkimillu sule-
qateqarnermi kalaallit kissaatigisaat pi-
ngaarnerusariaqaraluarput. Minnerun-
ngitsumik Siumut aamma Atassut Inatsi-
sartuni suleqatigiitsillugit, pineqartumilu
tamatumani assigiimmik kissaateqartillu-
git-
Kalaallit Nunaat nutarterinissamut ani-
ngaasaateqarfittaangajalluinnarput. Ta-
mannalu Daniel-ip, Jonathan-ip uagullu al-
lat tamattut uggornarsoraarput.
interesser og ikke mindst Atassuts ønske
om en renoveringsfond.
Selv siger hun, at der er andre forhand-
lingsmuligheder, når det gælder renoverings-
fonden. Men spørgsmålet er, hvor stor en for-
handlingsvilje Mogens Lykketoft har nu.
Man kan lide det eller ej, men politik er
ofte blot et pænere udtryk for studehandel.
Som politiker må man kunne både give og
tage. Er man dygtig, kaldes det politisk
tæft. Sådan er spillet. Og det kan Lyk-
ketoft.
Der er ingen tvivl om, at Ellen Kristen-
sen blev stillet i et vanskeligt dilemma.
Derfor forekommer det helt absurd, at hun
muligvis ikke diskuterede sagen med Dani-
el Skifte, inden hun tog endelig stilling til
det danske regeringstilbud. Daniel Skifte
hævder, at han ikke blev hørt i spørgsmå-
let, men det benægter Ellen Kristensen.
UNDER ALLE omstændigheder er sær-
standpunkter ikke forbudt i politik, og det
må trods alt være grønlandske ønsker, der
vejer tungest, når det gælder resultater i
samspillet med Danmark. Ikke mindst når
Siumut og Atassut er samarbejdspartnere i
Landstinget og i denne sag har fælles ønske.
Det var uhyggelig tæt på, at Grønland
havde fået sin renoveringsfond. Og det
synes både Daniel, Jonathan og alle vi
andre er ærgerligt.