Atuagagdliutit - 04.06.1998, Blaðsíða 13

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 4. JUNI 1998 • 13
Phillips aamma Kitaani miliasiorusuppoq
Qinnuteqaat akunnermi matumani nalilersorneqarpoq
Ukiortaaqqanunersoq Jonathan Motzfeldtip avatangiisinut
nukissiornermullu ministeri Sven Auken Aatsitassaqarfiup
Københavnimit Nuummut nuunnissaa atsioqatigiissutigaa.
Tamatuma nassataraa Nunatsinni Aatsitassalerinermut ata-
atsimiititaliarii Jonathan Motzfeldt siulittaasutut taamaatin-
nissaa.
Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt og miljø- og energi-
minister Svend Auken underskrev ved årets begyndelse en
aftale om overflytningen af Råstofforvaltningen fra Køben-
havn til Nuuk. Aftalen betyder, at Jonathan Motzfeldt stop-
per som formand for Fællesrådet vedrørende mineralske
råstoffer i Grønland. (Foto:Christian Schultz-Lorentzen).
NUUK(KK) - Fyllap Ikkan-
nersuani qillerisoqarianngit-
soq uuliasiortut allat kititsin-
ni uuliasiomiarlutik qinnute-
qareerput.
Norskit naalagaaffiata uu-
liasiortuat Statoil Fylla-
Gruppimi uuliasiortussaq
aappaagu aasakkut qillerilis-
saaq, ukiut 22-t kititsinni qil-
lerisoqanngereerssoq. Qille-
rinissani paasisat suli ilisi-
maneqanngitsut amerikamiut
ingerlatseqatigiiffiata Phil-
lips Petroleums piginneqa-
taaffigisaa Phillips Petrole-
um Greenland Ltd. Aatsitas-
saleriffimmut avannarpasin-
nerusumi ujarlernissamut
piiaanissamullu qinnuteqa-
reerpoq.
Qinnuteqarnermi Phillip
Petroleum qillerisussaavoq,
suleqatigissallugit Statoil
Efterforskning og Produkti-
on A/S kiisalu Dansk Olie og
Naturgas, Grønland A/S; qal-
lunaat/kalaallit ingerlatseqa-
tigiiffiat Nunaoil A/S su-le-
qatigalugit Fyllap Ikkanner-
suani 9.487 kvadratkilome-
terimik ujarlernissamut piia-
anissamullu qinnuteqareer-
nikut.
Taamaalilluni Phillips Pe-
troleum qillerisussatut Fyllap
Ikkannersuani ineriartorneq
malinnaaffigilluassavaa.
Kititsinni Nuussuup kuja-
taani imaqarfiit annertuner-
saat tamanut ammasumik uu-
liamik gas-imillu ujarlerfis-
satut ammapput.
Tamanna ima paasisariaa-
voq; sumiiffiit ikittualunngu-
it pinnagit ingerlatseqatigiif-
fiit ujarlernissamut piiaanis-
samullu qinneteqarsinnaasut,
siumoortumik suliariuman-
nittussarsiuusseqqaanngikka-
luarluni.
Piffissanngorpoq
Phillips Petroleum-ip qinnu-
teqaataa akunnermi matuma-
ni suliarineqarpoq, Nunatsin-
ni aatsitassaqarfiup Køben-
havnimi ataatsimiinnera ilu-
atsillugu.
- Phillips Petroleum-ip
qinnuteqaataa Aatsitassale-
riffiup sivisuumik misissor-
simavaa, maannalu piffissan-
ngorpoq ingerlatseqatigiiffi-
up Sisimiut avataani ujarler-
nissamut akuerineqamissaa-
nut, Aatsitassalerinermut a-
taatsimiititaliaani siulittaa-
soq, naalakkersuisunut siulit-
taasoq Jonathan Motzfeldt o-
qarpoq, Københavnimut a-
taatsimiigiannginnermini.
- Ataatsimiititaliaq oqi-
maatsumik, aammali suku-
mertumik suleriaaseqarpoq,
aalajanginnginnermimi suut
tamaasa paasiniaqqaartara-
migit. Taamaattumittaaq Nu-
natsinni tusamiaaqqaamissa-
nik pisariaqartitsisoqartan-
ngilaq, soorlu Canada-mi
taamaattoqartartoq, Jonathan
Motzfeldt oqarpoq.
Jonathan Motzfeldt-ip ne-
riuutigeqaaq Ataatsimiitita-
liami siulittaasutut suliami
kingulliit ilagissagaat Phil-
lips-ip ujarlernissamut piiaa-
nissamullu akuerineqarnis-
saa:
- Fyllap Ikkannersuani
1999-ip aasaanerani paasisa-
qannginneranni Phillips-ip
qinnuteqarnerata uppemarsi-
vaa uuliasioqatigiit uuliamik
gas-imillu Kitaani nassaar-
nissamik ilimasuttut.
Paarlagunneq
Aatsitassaleriffiup qallunaat
Avatangiisinut Nukissiorner-
mullu ministeriaqarfianit 1.
juli ingerlanneqalissaaq, taa-
§ maalineranilu isumagisaqar-
o fiit paarlaannerat aallartissal-
° luni, tassa siulittaasoq Nu-
% natsinneersuusassaanani.
“ Naalakkersuisut siulittaa-
suat Jonathan Motzfeldt a-
taatsimiititaliami politikkik-
kut siuttuujutigaluni nammi-
nersomerunermik siuttuusin-
naanngilaq, Aatsitassaleri-
nermi pisortaqarfik ilanngul-
lugu.
Ataatsimiititaliami ilaa-
sortaaneq aamma allanngus-
saaq, taamaalilluni ataatsi-
miititaliami ilaasortat inatsi-
sartunut ilaasortanit ilaasor-
taaffigineqartarunnaarluni.
Taamaattumik Jonathan
Motzfeldt qanittukkut dron-
ning Margrethe-mut saaffi-
ginnikkiartussaaq soraamiu-
teqassalluni. Ataatsimiitita-
liami siulittaasoq kunngik-
kormiunit toqqarneqartar-
poq, taamaattumik pitsaasu-
mik uissuumminartuuvoq
dronningip 1979-imi Ataatsi-
miititaliami Jonathan Motz-
feldt siulittaasutut siullertut
toqqarmagu.
Siulittaasunngortussaq
qallunaat folketingiani ilaa-
sortaassaaq.
Phillips vil også bore efter
olie og gas på Vestkysten
Fællesrådet behandler ansøgningen i denne uge
Inuiaat
immikkoorutillit
NUUK(KK) - Kalaallit Nu-
naanni Aatsitassalerinermik
Siunnersuisoqatigiit siulit-
taasuat, Jonathan Motzfeldt
junip naanerani aatsitas-
salerinermik ingerlatsiviup
København-imiit Nuummut
nuunneqarnissaa pillugu
qallunaat naalagaaffiata ka-
laallillu Namminersomerul-
lutik Oqartussaasa akunner-
minni isumaqatigiissutaan-
nut ilaasutut atorfimmit tas-
sannga tunuartussaavoq.
Jonathan Motzfeldt-ip i-
sertuutinngilaa Siunnersui-
soqatigiinni sulineq pissan-
ganartuusimammat, aam-
mattaaq inuiannik immik-
koorutilinnik, nunat tamat
akornanni uuliasiornermik
ingerlataqarnermi sungius-
sisimasunik naapitaqarfigi-
sarsimasani.
Jonathan Motzfeldt ip-
passingami Grønlands
Teknologiske Selskab-imi
ataatsimiinnermi oqaluttu-
arpoq, amerikarmiut uulia-
siorneq pillugu ataatsi-
meersuartitsinerani inum-
mik koorborpalaarluinnar-
tumik, støvlilimmik nat-
samillu Stetson-imik ator-
tumik naapitsisimalluni.
Inuup taassuma Ittoqqorto-
ormiit eqqaaniittoq Jame-
son Land soqutigisimavaa,
Jonathan Motzfeldt-ilu qin-
nuigisimallugu Kalaallit
Nunaata assinganik piniu-
teqqulluni.
Alibak Steenholdt-ip atu-
agaataani kaasarfimmior-
takkami, Kalaallit Nunaata
assinga mikisunnguaq saq-
qummerneqarpoq, koor-
buullu Tunumi Jameson
Land-imit sermersuaq na-
pillugu Sisimiunut assartu-
iffiusinnaasoq uuttortapal-
lappaa.
Ungasissuseq taanna
ruujorit atorlugit Alaska-mi
Barrow-imit assartuiffiusu-
mut Valdez-imut, koorbuup
sanaqataaffigisimasaanut
1700 kilometeriusunit
naannerungaatsiarpoq.
Taamaammat Jameson
Land-imit sermersuaq na-
pillugu 800 kilometerinik
ruujorersualiornissaq an-
nertunerusumik ajomartor-
siutissartaqartinngilaa.
- Ajoraluartumik angut
pakatsisittariaqarsimavara.
Sermersuaq suli ingerlaar-
tuuvoq, taamaammallu ser-
mersuarmi aalaakkaasunik
ruujorersualersuinissaq a-
jornassalluni.
- Kisianni taamatut qisuari-
artoqartamera nunani tamani
uuliasiomerup iluani naam-
mattoortarpara, Jonathan
Motzfeldt oqarpoq. Inuit ajor-
nartorsiutinik naapeqqaakka-
minnik uniinnarfeqameq
ajortut, anguniakkatillu angu-
niarlugit ileqquusunik allaa-
nerusunik eqqarsamissamut
piareersimasut naammattoor-
taipagut. Taamatut eqqarsar-
tarneq Kalaallit Nunaanni
i 1 inn iarfigisi nnaavarput.
- Kisianni amerikarmiut
uuliasiorfiannit ARCO-mit,
1980-imit 1990-imut Jame-
son Land-imi misissuisima-
soq, kisiannili ataasiinnarmil-
luunniit qillerinani Kalaallit
Nunaannik qimatsisariaqarsi-
masoq inuulluaqqussummik
pissarsiffigaara, Jonathan
Motzfeldt oqaluttuarpoq.
- Uuliasiorfiup Jameson
Land pillugu oqaloqatigeq-
qikkusuppaatigut, taamaam-
mallu Nuummi Aatsitassale-
riffik suliassaqalissagunarpoq.
NUUK(KK) - Endnu før det
første hul er boret på Fyllas
Banke, har endnu et oliesel-
skab meldt sig som deltager i
jagten på olie og gas langs
den grønlandske vestkyst.
Det statsejede norske sel-
skab Statoil skal som opera-
tør for Fylla-Gruppen til
næste sommer bore det første
hul langs Vestkysten efter 22
års pause. Endnu inden resul-
tatet af denne boring forelig-
ger, har det amerikanske sel-
skab Phillips Petroleums dat-
terselskab Phillips Petroleum
Greenland Ltd. søgt Fælles-
rådet vedrørende mineralske
råstoffer i Grønland om en
efterforsknings- og udnyttel-
sestilladelse længere mod
nord.
I den nye ansøgning er
Phillips Petroleum operatør
for en gruppe, som desuden
består af Statoil Efterforsk-
ning og Produktion A/S og
Dansk Olie og Naturgas,
Grønland A/S; altså netop de
selskaber, som sammen med
det dansk/grønlandske sel-
skab Nunaoil A/S allerede
har efterforsknings- og ud-
nyttelsestilladelsen på 9.487
kvadratkilometer af Fyllas
Banke.
Dermed har Phillips Petro-
leum som operatør på den
nye ansøgning hånd i hanke
med udviklingen på Fyllas
Banke.
For hovedparten af hav-
områderne i Vestgrønland
syd for Nuussuaq-halvøen
gælder en såkaldt »Åben-
dør-politik« omkring olie- og
gasefterforskningen.
»Åben-dør-politikken« be-
tyder, at selskaberne for dis-
se områder med visse undta-
gelser kan indgive ansøgning
om efterforsknings- og ud-
nyttelseskoncessioner, uden
at der forinden er sat en ud-
budsrunde i værk.
Tiden er inde
Phillips Petroleums ansøg-
ning bliver behandlet i denne
uge, hvor Fællesrådet ved-
rørende mineralske råstoffer
i Grønland holder møde i
København.
- Fællesrådet har i meget
lang tid behandlet denne an-
søgning fra Phillips Petrole-
um, og nu må tiden være
inde til at svare selskabet
med et ja til ønsket om en
koncession ud for Sisimiut,
siger formanden for Fælles-
rådet, landsstyreformand Jo-
nathan Motzfeldt forud for
mødet i København i denne
uge.
- Fællesrådet er et meget
tungt, men også et meget
grundigt apparat, som vender
hver en sten, inden der bliver
truffet en afgørelse. Derfor er
der i Grønland heller ikke
behov for en høringsrunde,
som vi kender det fra Cana-
da, siger Jonathan Motzfeldt.
Jonathan Motzfeldt håber
stærkt, at en af hans allersid-
ste opgaver som formand for
Fællesrådet bliver udstedel-
sen af en efterforsknings- og
udnyttelsestilladelse til Phil-
lips:
- At Phillips ønsker at få en
ny koncession, før resultatet
af den første Fylla-boring i
sommeren 1999 foreligger,
må alt andet lige betyde, at
olieselskaberne tror på mu-
lighederne for at finde olie
og gas langs Vestkysten.
Bytter roller
Hjemtagelsen af Råstoffor-
valtningen fra det danske
Miljø- og Energiministerium
den 1. juli foregår efter et
såkaldt »Bytter-rolle-prin-
cip«, hvor prisen for at få
forvaltningen til Nuuk bliver,
at formanden for Fællesrådet
ikke længere er fra Grønland.
Landsstyreformand Jona-
than Motzfeldt kan ikke både
være den politiske leder af
Fællesrådet og den øverste
leder af hjemmestyreadmini-
strationen, inklusiv Råstofdi-
rektoratet.
Fællesrådets grønlandske
deltagelse bliver også ænd-
ret, så landsstyremedlemmer
ikke længere kan være med-
lemmer af Fællesrådet.
Derfor skal Jonathan
Motzfeldt om kort tid i
afskedsaudiens hos dronning
Margrethe. Formanden for
Fællesrådet bliver nemlig
kongeligt udnævnt, og det
var en pæn overraskelse, at
dronningen udpegede den
nye landsstyreformand Jona-
than Motzfeldt som Fælles-
rådets første formand i 1979.
Den nye formand for Fæl-
lesrådet bliver et dansk fol-
ketingsmedlem.
Et særligt
folkefærd
NUUK(KK) - Forman-
den for Fællesrådet
vedrørende mineralske
råstoffer i Grønland
Jonathan Motzfeldt
stopper med udgangen
af juni på denne post
som et led i aftalen mel-
lem den danske rege-
ring og det grønlandske
hjemmestyre om over-
flytningen af Råstof-
forvaltningen fra
København til Nuuk.
Jonathan Motzfeldt
læg-ger ikke skjul på, at
arbejdet i Fællesrådet
har været en spændende
tid, hvor han også har
mødte det specielle fol-
kefærd, som færdes
hjemmevant i den inter-
nationale oliebranche.
Jonathan Motzfeldt
fortalte forleden på et
møde i Grønlands Tek-
nologiske Selskab, at
han en gang på et ame-
rikansk olieseminar
havde mødt en rigtig
cowboy-type med støv-
ler og Stetson-hat. Den-
ne olie-cowboy var
interesseret i Jameson
Land ved It-toqqorto-
ormiit og bad Jo-nathan
Motzfeldt om at skaffe
et kort over Grønland.
I Alibak Steenholdts
lommebog blev et lille
kort over Grønland fun-
det frem, og cowboy’en
målte hurtigt afstanden
fra Jameson Land på
Østkysten over ind-
landsisen til en eventuel
udskibningshavn ved
Sisimiut.
Denne afstand var
væ-sentlig mindre end
de 1700 kilometer rør-
ledninger, som cow-
boy’en havde været
med til at anlægge i
Alaska fra Barrow til
udskibningshavnen Val-
dez.
Derfor kunne det ikke
været noget større pro-
blem at anlægge en
pipeline de 800 kilome-
ter fra Jameson Land
tværs over Indlandsi-
sen.
- Jeg måtte desværre
skuffe manden. Ind-
landsisen er i stadig
bevægelse, og det vil
ikke være muligt at
anlægge en stabil rør-
ledning over isen.
- Men det er sådanne
reaktioner, vi møder i
den internationale olie-
branche, siger Jonathan
Motzfeldt. Vi møder
folk, som ikke giver op
ved det første problem,
men som er parat til at
tænke utraditionel og
tage en chance for at nå
deres mål. Denne hold-
ning kunne vi godt lære
noget af i Grønland.
- For øvrigt har jeg
fået en hilsen fra det
amerikanske oliesel-
skab ARCO, som fra
1980 til 1990 var aktiv i
Jameson Land, men som
trak sig ud af Grønland
uden at have boret et
eneste hul, fortæller Jo-
na-than Motzfeldt.
- Selskabet vil godt
snakke Jameson Land
igen, så her ligger
måske en opgave for det
nye Råstofdirektorat i
Nuuk.