Atuagagdliutit - 04.06.1998, Blaðsíða 12

12 • TORSDAG 4. JUNI 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Fyllap Ikkannersuani
norskiinnaassapput
Grønlandsfly, Royal Arctic Line aamma TELE
Greenland nunatsini suleqataanersaassapput
1999-ip aasaani sapaatit akunnerini arfinilinni sapaatiup
akunneranut Nuummit Fyllap Ikkannersuanut pingasoriarlu-
ni sisamariarluniluunniit timmisartuussisoqartarsinnaavoq.
I seks uger i sommeren 1999 vil der være behov for tre til
fire ugentlige flyvninger fra Nuuk til Fyllas Banke;
en flyvetur på 40 minutter.
Umiarsuaq qillerut »West
Navion 1« 1999-ip aasaani
Fyllap Ikkannersuaniittussaq
immikkut ilinniarsimasunik
norskiinnamik inuttaqassaaq.
Umiarsuarmi qillerummi i-
nuttaasussanik ullumikkut
kalaallinik umiartortunik i-
linniarsimasoqanngilaq, u-
jarlernissallu sivikinnera
peqqutaalluni inuttassanik
Nunatsinneersunik ilinniar-
titsinissaq piffissaqarfigine-
qanngilaq.
Nuummit 150 kilometeri-
nik kippasinnerusumi qilleri-
nissaq sapaatit akunnerini
arfinilinni sivisutigissaaq.
1.100-t 1.200 meterini ta-
manna ititigaaq, qillerinerlu
immap naqqanit 1500 meter-
inik ititigissaaq. Taamaalillu-
ni qillerineq 2.600 meterisut
ititigissaaq.
Umiarsuaq qillerut »West
Navion 1« umiarsuarmik u-
palungaarsimasumik ingial-
lorteqassaaq, naapparsimma-
veqartumik, mingutsitsiso-
qassagaluarpat saliisussa-
mik, kiisalu uuliamik aniasu-
mik usilersorsinnaasoq, ingi-
aqataassaarlu umiarsuaq pi-
lersuisoq, qaava 400 kvadrat-
meterisut annertutigisoq, or-
siaataallunilu imeqartussaq.
Umiarsuit taakku immik-
kut sanaat norsinik inuttaqas-
sapput.
»West Avion l«-itut ittut
umiarsuit attartorneri aki-
soorujussuupput, Statoil-illu
naatsorsuutiginngilaa Nuum-
mut talinnissaa.
Taamaattumik ukiut 22-t
kititsinni qillerinerit aallar-
teqqinneri Nuummiunut ta-
kunniffiuvallaassanngilaq.
Nunatsinnit suleqatit
1999-ip aasaani ujarlernermi
Statoil-ip illoqarfimmi sulif-
feqarfiit ikiortiginiassavai.
Suleqataanerussapput ilua-
qusemeqarnerullutillu soorlu
Grønlandsfly, Royal Arctic
Line aamma TELE Green-
land.
»West Avion l«-ip inuttai
90-100-t sapaatit akuneri
marlukkaarlugit paarlanne-
qartassapput - sap. ak. pinga-
sut sulinngiffeqarlutik - sap.
ak. marluk sulisarlutik - sap.
ak. sisamat sulinngiffeqaq-
qittarlutik.
1999-ip aasaani Nuummit
Fyllap Ikkannersuanut tim-
misartomerit pingasut sisa-
mat, 40 minutsikkaartut,
pisariaqartinneqassapput.
Statoil allaat akunneq ki-
ngulleq Grønlandsfly attave-
qarfigisarpaa. Ilimanarpoq
Grønlandsflyp S-61 helikop-
teriisa arlaat timmisartorine-
qassasoq. Inuttaasut Nuum-
mit Kangerlussualiaanneqa-
riarlutik Norgemut Danmar-
kikkoorlutik ingerlanneqar-
tassapput.
Statoil Nuummi toqqorsi-
vinnik, talittarfimmik kivit-
taatinillu killilimmik pisari-
aqartitsissaaq, tamatumanilu
suliassat Royal Arctic Line
suleqatigalugu ingerlanne-
qarsinnaassapput.
Umiarsuaq qillerut »West
Navion 1« nammineq qilleri-
nermut atortussanik usisin-
naassuseqarpoq, soorlu qille-
rutit sullullit qillerinermilu
igitassanut usisinnaalluni, ta-
makkulu Norge-mit usigine-
qariissapput.
Statoil sap. ak. arfinilinni
qillerinermini umiarsuup qil-
lerutip, Nuummi sinniisoqar-
fiup aamma Københavnimi
Stavanger-imilu allaffiit atta-
veqarfiginissaannut pisaria-
qartitsissapput.
Attaveqaqatigiinnissat
TELE Greenlandip isuma-
gissavai, Nunatsinni attave-
qaqatigiinnermut kisermaas-
sisuugami.
Allaffiit inissallu
Nuummimi suliffeqarfiit
namminersortut sulerissap-
pat. Qillereqqaalemermi su-
liassaqarpallaassagunanngil-
lat, Statoil-imi aamma tama-
tumani neriorsuinikuunngi-
laq.
Statoil Fyllap Ikkannersu-
ani qillerisussaq marlunngor-
neq 26. maj Nuummi sulif-
feqarfinnik ataatsimeeqate-
qarpoq aalajangersimasunik
suleqateqarsinnaaneq eqqar-
saatigalugu.
Nuummi Sulisitsisut Pe-
qatigiiffiani siulittaasoq Uja-
rak Kreutzmann AG-mut o-
qarpoq, akunneq manna illo-
qarfimmi sulisitsisut peqati-
giiffianni siulersuisut ataatsi-
miigiaqqussamaarlugit,
1999-imi ujarlernermi illo-
qarfimmi suliffeqarfiit sule-
qataanissaannut periarfissat
eqqartussamaarlugit.
1999-ip aasaani qaammati-
ni pignasuni Statoil Nuummi
allaffittaassaaq qulinit aqqa-
neq marluk tungaannut suli-
sulimmik, najugaqartussaal-
lutillumi.
Statoil-ip ilisimalluarpaa
ullumikkut allaffiusinnaasu-
mik pissaqamatik, aammalu-
mi Nuummi sulisuminnut
inissaqartitsinavik, taama-
nikkomissaanulli paasissaq-
qaarparput.
Qillerummilumi sulisut
Nuummi uninngasarsinnaas-
sapput Fyllap Ikkannersuani
silarluk peqqutigalugu, taa-
maassappallu najugaqartari-
aqarlutik. Silagissigaanga
Nuup mittarfiliaanneqartas-
sapput, taamaattumik illoqar-
fimmi taxartartunut iluaqu-
siillutik.
- »West Navion 1« umiar-
suillu ingiallortai kaammat-
tussavagut illoqarfimmi pi-
lersuisortaaqqullugit, umiar-
suilli pisussaatissinnaanngi-
lagut Kalaallit Nunaanni ta-
qussersoqqullugit, Ånon
Spinnangr AG-mut oqarpoq.
Sapaatilli akunneri arfinil-
liinnaat ingerlanerini umi-
arsuit Nunatsinniinnissamin-
ni Norgemit naammattunik
taquassaqassagunarput.
Iluarsaassinerit
Umiarsuaq qillerutili ingial-
lortaallu pilertortumik ikior-
semeqarnissamik pisariaqa-
lersinnaapput, soorlu atortu-
minnik aserortoomikkut.
- Taamaattumik Nuummi
sulisitsisut nalunaarusioqqul-
lugit Nuummi suliarineqar-
sinnaasunik iluarsaassisin-
naanerat eqqartorlugu ataat-
simeeqatigaagut, soorlu ilu-
arsaassisartunik Fylla Ikkan-
nersuaasisoqarsinnaanera,
Ånon Spinnangr oqarpoq.
Pisariaqartinneqarsinnaa-
suttaaq allat Statoil-ip eqqar-
torpai, soorlu orsussamik i-
mermillu pilersuisinnaanerit,
immikkut silassamik nalu-
naarusiornerit, sumiissuser-
siutit qillerutip qilleriffissa-
mini sukumertumik sumiif-
fissisinnaanera eqqarsaati-
galugu, nassiussalerisumik
suleqateqameq, kiisalu ator-
tussanik sulisunillu ingerlat-
sisinnaanerit, immikkut isu-
maqatigiissusioreerlugit.
Kun nordmænd på Fyllas Banke
Grønlandsfly, Royal Arctic Line og TELE Greenland de største lokale partnere
Pas på miljøet
NUUK(KK) - Fylla-Grup-
pens olie- og gasefter-
forsning på Fyllas Banke
kan også blive en alvorlig
udfordring for det sårbare
arktiske miljø.
Havområderne langs
den grønlandske vestkyst
er af overordentlig stor
biologisk betydning. I det-
te område foregår en væs-
entlig del af det grønland-
ske fiskeri, lige som en
stor del af befolkning bor
langs Vestkysten.
Olie- og gasefterforsk-
ning medfører en række
miljøpåvirkninger, som
oftest er af lokal og mid-
lertidig art, men som i
uheldigste tilfælde kan
medføre alvorlige skader
på miljøet.
Danmarks Miljøunder-
søgelser har i et samarbej-
de med Råstofforvaltnin-
gen for Grønland udarbej-
det en tema-rapport »Olie-
efterforskning og miljø i
Vestgrønland«.
Rapporten beskriver det
vestgrønlandske miljø,
olieefterforskningens mil-
jøpåvirkninger og hvad der
bliver gjort fra myndighe-
dernes og selskabernes si-
de for at forebygge og beg-
rænse disse påvirkninger.
- Statoil Efterforskning
og Produktion A/S, der er
operatør på Fyllas Banke,
er også meget opmærksom
på efterforskningsfasens
miljømæssige påvirknin-
ger, siger Statoils projekt-
leder for aktiviteterne i
Grønland Ånon Spin-
nangr.
Statoil vil til efteråret
udgive en miljørapport for
Fyllas Banke, og denne
rapport er koordineret med
Danmarks Miljøunder-
søgelsers arbejde.
Grønlands Hjemmestyre
har hos informationsafde-
lingen Tusagassiivik be-
stilt fire TV-udsendelser
om erfaringerne med rå-
stofudvindingen i Alaska.
Det er tanken, at Tv-
udsendelserne skal være
både oplysende og debats-
kabende omkring de sam-
fundsmæssige virkninger
af en råstodudvinding.
Landstinget har netop
bevilget 2,2 millioner kro-
ner til dette projekt i 1998
og 1999.
- Det er vigtigt for Grøn-
land at vide, hvordan et
udpræget fangersamfund
bliver påvirket af en høj-
teknologisk olie- og gasin-
dustri, siger landsstyrefor-
mand Jonathan Motzfeldt
om TV-udsendelseme.
- Det er afgørende for
arbejdet på Fyllas Banke
og alle de andre steder,
hvor der sker en efter-
forskningsaktivitet, at be-
folkningen bliver informe-
ret om dette arbejde. Der-
for vil jeg love, at hjemme-
styrets politik er at skabe
så stor en offentlighed som
muligt omkring dette ar-
bejde.
- En udvinding af olie og
gas til havs eller en mine
på land vil få meget vidt-
rækkende konsekvenser
for Grønland. Selv tror jeg
på, at Grønland om blot et
par år atter vil være et
land, som udnytter rig-
dommene i sin under-
grund, siger Jonathan
Motzfeldt.
NUUK(KK) - Det bliver en
specialuddannet norske be-
sætning, som følger med
ombord på boreskibet »West
Navion 1« til Fyllas Banke i
sommeren 1999.
Der er i dag ikke grønland-
ske søfolk, der er uddannet
til at bemande et boreskib, og
der har på grund af den korte
efterforskningsperiode ikke
været tid til at uddanne dette
mandskab i Grønland.
Det vil tage omkring seks
uger at bore hullet på en lo-
kalitet 150 kilometer stik
vest for Nuuk.
Der er 1.100 til 1.200 me-
ter dybt på stedet, og boret
skal fra havbunden drives
omkring 1500 ned i under-
grunden. Borets samlede
længde bliver således 2.600
meter.
Boreskibet »West Navion
1« bliver fulgt af dels et
beredsskabsfartøj med hospi-
tal, olieforureningsbekæm-
pelse som flydespærringer
og tanke til opsamling af oli-
eudslip og dels af et forsy-
ningsskib med et dæksareal
på 400 kvadratmeter og tan-
ke til diesel og ferskvand.
Disse to specialskibe og
deres besætninger kommer
også fra Norge.
Det er rasende dyrt at leje
et højtteknologisk boreskib
som »West Avion 1«, og
Statoil er ikke planlagt et
gæstebesøg i Nuuk.
For befolkningen i Nuuk
bliver det derfor meget be-
grænset at se, når den første
efterforskningsboring i 22 år
foregår på Vestkysten.
Lokale partnere
I løbet af efterforskningsbo-
ringen i sommeren 1999 vil
Statoil på en række områder
henvende sig til lokale virk-
somheder for at få lokal assi-
stance.
Det vil først og fremmest
blive de store, offentligtejede
selskaber som Grønlandsfly,
Royal Arctic Line og TELE
Greenland, som får gavn af
aktiviteterne på Fyllas Banke.
De 90 til 100 mand om-
bord på »West Navion 1«
bliver udskiftet efter en rota-
tionordning med to uger om-
bord - tre uger fri - to uger
ombord - fire uger fri.
Derfor vil der i hver af de
seks uger i sommeren 1999
være behov for tre til fire
flyvninger fra Nuuk til Fyllas
Banke; en flyvetur på 40
minutter.
Statoil har foreløbigt og
senest i sidste uge haft en
række kontakter med Grøn-
landsfly. Det bliver sandsyn-
ligvis en af Grønlandsflys S-
61 helikoptere, som skal løse
denne opgave. Fra Nuuk skal
mandskabet til Kangerlussu-
aq og videre til Danmark og
Norge.
Statoil vil også i Nuuk få et
begrænset behov for lager-
plads, kaj og kraner, og disse
opgaver vil kunne løses i et
samarbejde med Royal
Arctic Line.
Boreskibet »West Navion
1« har selv god lastekapaci-
tet til det nødvendige udstyr
til boringerne, for eksempel
borerør og boreslam, så dette
materiale har skibet med fra
Norge.
Statoil vil i den seks uger
lange borefase have behov
for en stærk kommunikation
mellem boreskibet, det loka-
le boreroperationskontor i
Nuuk og hjemmekontorerne
i København og Stavanger.
Disse kommunikationsop-
gaver skal løses af TELE
Greenland, som har eneret på
kommunikationen i Grøn-
land.
Kontor og boliger
Hvad bliver der så tilbage til
de private virksomheder i
Nuuk? Tja, næppe meget i
den indledende efterforsk-
ningsfase, men det har Stato-
il heller ikke lovet.
Statoil, som er operatør på
Fyllas Banke, mødtes tirsdag
den 26. maj med repræsen-
tanter for arbejdsgiverne i
Nuuk for at drøfte mulighe-
derne for et samarbejde på en
række konkrete områder.
Formanden for Nuuk Ar-
bejdsgiverforening Ujarak
Kreutzmann siger til AG, at
han i denne uge indkalder til
et bestyrelsesmøde i den
lokale arbejdsgiverforening
for at drøfte resultatet af det-
te kontaktmøde omkring en
lokal deltagelse i efterforsk-
ningsboringen i 1999.
I to til tre måneder i som-
meren 1999 vil Statoil etab-
lere et lokalt kontor i Nuuk
med 10 til 12 medarbejdere,
som også skal have et sted at
bo.
Statoil er godt klar over, at
der netop i denne tid er så
godt som umuligt at opdrive
kontorlokaler og især perso-
naleboliger i Nuuk, men den
tid, den sorg.
Også mandskabet fra bore-
skibet og deres afløsere kan
komme til at hænge i Nuuk
på grund af dårligt vejr på
Fyllas Banke, og de skal i
givet fald også have et sted at
bo. Når tågen letter, skal de
transporteres ud til lufthav-
nen, så det giver også lidt
kørsel for byens taxachauf-
fører.
- Vi vil opmuntre boreski-
bet »West Navion 1« og de
to støttefartøjer til at anskaf-
fe lokale forsyninger, men vi
kan ikke pålægge skibene at
proviantere i grønlandsk
havn, siger Ånon Spinnangr
til AG.
Med en boretid på kun
seks uger vil de tre skibe nok
også have de fleste af de nød-
vendige forsyninger med fra
Norge til Grønland.
Reparation
Både boreskibet og de to
støttefartøjer kan dog kom-
me i en situation, hvor de får
brug for hurtig assistance,
især omkring reparation af
udstyr, som er gået ned.
- Derfor holdt vi mødet
med arbejdsgiverne i Nuuk
for at kunne udarbejde en
rapport over de arbejdsopga-
ver, som kan blive løst i
Nuuk, for eksempel ved at
flyve montører fra Nuuk ud
på skibene på Fyllas Banke,
siger Ånon Spinnangr.
Statoil nævner også en ræk-
ke andre behov for lokal assi-
stance som diesel- og fers-
kvandsforsyninger, en udvi-
det vejrudsigt for vejr- og
isforholdene på Fyllas Banke,
navigationsudstyr til at stad-
fæste den nøjagtige placering
af boreskibet på borestedet og
en lokal speditør til indklare-
ring og toldbehandling samt
den del af vare- og person-
transporten, som der ikke er
lavet faste kontrakter på.