Atuagagdliutit - 04.06.1998, Blaðsíða 3

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 4. JUNI 1998 • 3
Folketingimut ilaasortap Ellen Kristensen-ip pappiaqqatigut
takoqqaanngisaminut taaserusunngilaq.
Folketingsmedlem Ellen Kristensen vil ikke stemme på
noget, hun ikke først har på papir.
er ikke en rigtig made at føre
politik på, når den danske
finansminister forsøger at
købe min stemme. Hvis den
danske regering virkelig vil
give et en-gangstilskud til
renovering af nedslidte byg-
ninger i Grønland, må de for-
handle på en retfærdig måde
i stedet for at hundse med
mig og forsøge at tage mig
som gidsel i et indenrigspoli-
tisk anliggende.
Det nyvalgte folketings-
medlem fra Atassut, Ellen
»Kristensen, der i Folketin-
get samarbejder med Ven-
stre, beskylder finansmini-
ster Mogens Lykketoft (S)
for politisk armvridning af
værste skuffe i forbindelse
med tilbuddet om en renove-
ringsfond, der skal medfi-
nansiere de store og haste-
krævende udgifter til forbed-
ringer af bygninger i Grøn-
land.
På foranledning af det
andet grønlandske folke-
tingsmedlem Hans-Pavia
Rosing (Siumut), der er til-
knyttet den socialdemokrati-
ske folketingsgruppe, blev
Ellen Kristensen kort før pin-
se inviteret til et møde med
finansministeren. Regerin-
gen manglede nemlig en
enkelt stemme, hvis den
skulle have sin krisepakke
igennem med et flertal bes-
tående af partierne til venstre
for midten.
Som en modydelse - for at
vende den borgerlige fløj
ryggen - blev Ellen Kristen-
sen stillet en renoverings-
fond i udsigt, hvis hun stem-
te for regeringens økonomi-
ske indgreb, der skal dæmpe
det stigende forbrug i Dan-
mark.
Loyal mod Venstre
Selvom Siumut og Atassut
længe har presset hårdt på for
at få en renoveringsfond,
valgte Ellen Kristensen at
sige nej. Hun ville ikke »for-
råde« den borgerlige fløj i
Folketinget og dermed skaffe
regeringen et flertal for sit
indgreb.
Dansk indenrigspolitik og
grønlandske særinteresser
skal holdes adskilt, mener
Ellen Kristensen, der med sit
standpunkt ryddede forsider-
ne på flere danske dagblade
og var første nyhed i de elek-
troniske nyhedsmedier.
Ellen Kristensens afvis-
ning af finansministerens til-
bud er i modstrid med hold-
ningen hos både landsstyre-
formand Jonathan Motzfeldt
og hendes partiformand for
Atassut, Daniel Skifte. Men
Ellen Kristensen valgte at
følge sit eget hovede, selvom
både Jonathan Motzfeldt og
Hans-Pavia Rosing forinden
forsøgte at overtale hende til
at sige ja.
- Jeg kunne hverken få klar
besked om indholdet af det
danske regeringsindgreb
eller størrelsen på det beløb,
den danske regering ville
skyde i renoveringsfonden.
Hans-Pavia havde inden
mødet nævnt et beløb på
mellem en halv og en hel
milliard kroner. Men Lyk-
ketoft ville ikke sætte noget
endeligt tal på, da der stadig
mangler en del udregninger.
- Jeg skulle først acceptere
at stemme for regeringens
krisepakke. Det var min op-
fattelse, at Jonathan Motz-
feldt herefter skulle overtage
forhandlingerne om tilskuds-
størrelsen i renoveringsfon-
den.
- Under samtalen følte jeg,
at man forsøgte at købe min
stemme. De ville udnytte, at
jeg var nyvalgt og måske så
uvidende, at jeg ville gå med
til deres tilbud, siger Ellen
Kristensen.
- Men er det ikke netop en
del af politik, at det er noget
for noget?
- Det er det vel. Det er bare
ikke min fremgangsmåde.
Det strider mod mine grund-
principper. Jeg vil ikke have
blandet dansk indenrigspoli-
tik og grønlandske interesser
sammen.
- Det handler om min tro-
værdighed. Hvorfor skal jeg
hoppe fra Venstres folke-
tingsgruppe over til den soci-
aldemokratiske. Jeg ville jo
miste respekten hos Venstres
medlemmer.
Om politiske handler
- Men hvis man ikke er villig
til at handle i politik, er det
vel også svært at opnå politi-
ske resultater?
- Det tror jeg ikke. Man
skal bare have sine holdnin-
ger på det rene. Men det her
er ikke politik. Hvis det alli-
gevel skulle være det, så er
det af værste skuffe. Renove-
ringsopgaverne er et efter-
slæb fra den gang, Grønland
overtog bygningerne, og her
bør regeringen vise sit ansvar
og ikke kæde det sammen
med indenrigspolitiske stu-
dehandler.
- Men Atassut gik jo blandt
andet til på valg ønsket om
en renoveringsbistand fra
Danmark. Nu var chancen
der?
- De forhandlinger kan jeg
eventuelt føre i samarbejde
med Venstre.
- Men man må vel formo-
de, at Grønland stod mere
gunstigt og kunne opnå et
bedre forhandlingsresultat,
hvis man hjalp regeringen
samtidig?
- Det er ikke min opfattel-
se. Jeg er af en liberal hold-
ning. Derfor er jeg også mod
et regeringsindgreb, der in-
deholder stramninger, som
jeg ikke en gang ved, hvad
er. Det er et princip. Man går
da ikke ind i politik og stem-
merja eller nej til noget, man
ikke har viden om.
- Din formand for Atassut,
Daniel Skifte, har tilsynela-
dende en anden opfattelse.
Han ville have taget imod
finansministerens tilbud. Har
du talt med ham, inden du
gav dit svar til Mogens Lyk-
ketoft?
- Ja, og jeg sagde, at jeg
stemte imod.
- Han siger, du først talte
med ham bagefter!
- Jeg har snakket med ham,
men da havde jeg allerede
besluttet mig. Jeg vidste
godt, han var for. Men jeg
ville ikke være med til det.
- Men hvem er du loyal
overfor - Atassut eller Ven-
stre?
- Daniel udtaler sig som
økonomiminister for Grøn-
land. Ikke som Atassuts for-
mand. Derfor er det vigtigt
for mig, at Daniel sørger for
at have sit bagland i orden,
før han begynder at sige
sådanne ting. I dette spørgs-
mål bør han først kontakte
resten af partiet, forretnings-
udvalget eller hovedbestyrel-
sen. I denne sag repræsente-
rer han kun sin egen person-
lige mening.
Lykketoft ville købe mig
Folketingsmedlem Ellen Kristensen beskylder den danske finansminister for
politisk bestikkelse
KØBENHAVN(CSL) - Det
Lykketoft-ip pisiareriaraluarpaanga
Folketingimi ilaasortap Ellen Kristensen-ip qallunaat aningaasaqarnermut ministeriat akiliilluni politikkikkut
angusaqariarsimagaluartutut pisuutippaa
KØBENHAVN(CSL) - Qal-
lunaat mimstenata akilerlu-
nga taaseqataateriaraluarma-
nga, taamaaliomeq politikki-
mik ingerlatsinerunngilaq
eqqortoq. Qallunaat naalak-
kersuisui Kalaallit Nunaanni
illunik aserfallassimasunik
iluarsaassinissamut ataasia-
annaartumik tapiiniarunik,
tamanna eqqortumik isuma-
qatigiinniamikkut pisariaqar-
poq, naalagarsiortinnaga nu-
nallu iluani pissutsinut tun-
ngasunut sallunaveeqqutitut
tigusareriaraluamanga.
Atassut sinnerlugu folke-
tingimut ilaasortatut qini-
gaaqqammersup, Ellen Kri-
stensen-ip, Folketingimi
Venstre-nik suleqateqartup,
aningaasaqarnermut ministe-
ri Mogens Lykketoft (S) ilu-
arsaassinissamut aningaa-
saateqarfimmik, Kalaallit
Nunaanni illunik annertuu-
mik pilertortumillu pitsan-
ngorsaanissamut akileeqa-
taasussamik neqerooruteqar-
nermut atatillugu ajomerpaa-
mik politikkikkut pinngitsaa-
leeriaraluartutut pisuutippaa.
Kalaallit Nunaata folke-
tingimut ilaasortaatitaata
aappaa Hans-Pavia Rosing
(Siumut), folketingimi Soci-
aldemokratinut attuumassu-
teqartoq peqqutaalluni piin-
sinngitsiartoq Ellen Kristen-
sen aningaasaqarnermut
ministerimut ataatsimiigiaq-
quneqarpoq. Naalakkersui-
summi partiit saamerliit qi-
terliillu amerlanerussuteqar-
nerisigut ajornartoornermi
sillimmatissaq angussagu-
nikku taasinermik ataatsimik
amigaateqarput.
Akiliutitut - borgerligiusut
tununnerinut - Ellen Kristen-
sen Danmarkimi atuinerup
annertusiartortup unikaallaa-
tissaanik aningaasaqamikkut
naalagasaffiup akuliunnis-
saanut akuersiguni iluarsaas-
sinissamut aningaasaateqar-
fimmik neriorsomeqarpoq.
Venstre-mut
ilumoorussivoq
Siumut Atassullu qangaaniil-
li iluarsaassinissamut ani-
ngaasaateqarfiliortoqamissaa
ilungersuutigisimagaluaraa,
Ellen Kristensen itigartitsini-
arluni aalajangerpoq. Folke-
tingimi borgerligiusut »killu-
ukkusunngilai«, taamaalillu-
nilu naalakkersuisut iliuuse-
qarnissaannut amerlanerus-
suteqartilerusunnagit.
Qallunaat nunap iluani pis-
sutsit pillugit politikkiat ka-
laallillu immikkut soqutigi-
saat immikkoortittariaqartut
Ellen Kristensen isumaqar-
poq, taamatullu isummemera
qallunaat aviisiini ullormut
saqqummersartuni arlalinni
saqqartaliunneqarpoq, tusa-
gassiorfiillu elektroniskiusut
aqqutigalugit siullertut nu-
taarsiassanngorluni.
Ellen Kristensen-ip ani-
ngaasaqamermut ministerip
neqeroorutaanik itigartitsine-
ra naalakkersuisunut siulit-
taasup Jonathan Motzfeldt-ip
partiimilu Atassutip siulittaa-
suata Daniel Skifte-p isu-
maanut naapertuutinngilaq.
Ellen Kristensen-illi isum-
mani malinniarlugu aalaja-
ngersimavoq, naak tamanna
pitinnagu Jonathan Motz-
feldt Hans-Pavia Rosing-ilu
akuerseqqullugu kimigiise-
raluartut.
- Qallunaat naalakkersui-
suisa iliuuseriniagaat sunik
imaqarnersoq, imaluunniit
qallunaat naalakkersuisuisa
iluarsaassinissamut aningaa-
saateqarfimmut aningaasali-
issutiginiagaat qanoq amer-
latiginersut pillugit iluamik
ilisimatinneqanngilanga. A-
taatsimiinnissaq sioqqullugu
Hans-Pavia milliardit affaasa
ilivitsullu akomanni taasa-
qarpoq. Lykketoft-illi inaaru-
taasumik kisitsisitalerusun-
ngilai, suli naatsorsugassar-
paalunnik amigaateqartoqar-
mat.
- Siullermik naalakkersui-
sut iliuusissaannut akuerse-
qataanissara akuersaaqqaar-
tussaavara. Isumaqarsimaga-
luarpunga tamatuma kingor-
na iluarsaassinissamut ani-
ngaasaateqarfimmut tapiis-
sutissat amerlassusissaasa
isumaqatiginninniutigineqar-
neri Jonathan Motzfeldt-ip
tigussagai.
- Oqaloqatigiinnitsinni mi-
sigivunga taasisinnaanera pi-
siariniameqartoq. Qinigaar-
laajunera immaqalu ima sia-
nigisaqanngitsiginera, allaat
neqeroorumminnut akuer-
saassasunga atorluamiaralu-
arpaat, Ellen Kristensen o-
qarpoq.
- Kisiannimi taartigiittar-
neq politikkip ilarinnginna-
miuk?
- Taamaalluarsinnaavoq.
Uangali taama periaaseqan-
ngilanga. Periaatsinnut tun-
ngaviusunut akerliummat.
Qallunaat nunap iluani poli-
tikkiat kalaallillu soqutigi-
saat taputartuukkusunngilak-
ka.
- Uppernassusera tassani
pineqarpoq. Soormi folke-
tingimi venstre-nit socialde-
mokratinut nooriataassaa-
nga. Venstre-nimi ilaasortat
tatiginninnerat annaasussaa-
vara.
Politikkikkut
niueqatigiinnerit
- Politikkimimi niueqatigiin-
nissaq piumassuseqarfigin-
ngikkaanni politikkikkut a-
nguniakkat anguniapiloor-
nassapput?
- Taama isumaqanngila-
nga. Nammineq isummat
aalajangiusimasariaqarput.
Taamaaliomerli politikkiun-
ngilaq. Taamaattuusimappal-
li ajomerpaavoq. Iluarsaatas-
sat Kalaallit Nunaata illunik
tigusinerani kinguaattooru-
taapput, tamatumanilu naa-
lakkersuisut akisussaaffitsik
takutittariaqarpaat, nunap
iluani kusanaatsumik niuer-
niarnissamut taputartuun-
nagu.
- Kisiannimi Atassutip qin-
eqqusaarnermini ilaatigut
Danmarkimit iluarsaassinis-
samut tapiijfigineqamissani
kissaatigaa. Maannalu peri-
arfissaq takkukkaluarpoq?
- Isumaqatiginninniarnis-
sat taamaattut Venstre sule-
qatigalugu ingerlassinnaa-
vakka.
- Isumaqarnarporli Ka-
laallit Nunaat inissisimallu-
arnerulissasoq isumaqati-
giinniamermilu inemerit pit-
saanerusut angusinnaalerlu-
git, tamatumalu saniatigut
naalakkersuisut ikiorlugit?
- Taamatut isumaqanngi-
langa. Akaarinnillunga isum-
mertarpunga. Taamaammal-
lu naalakkersuisut iliuuseri-
niagaat sukannemerulersitsi-
nemik, uangaluunniit suune-
rinik ilisimasaqarfiginngi-
sannik ilaqartoq akerleraara.
Tamanna tunngaviuvoq. Po-
litikkimik suliaqamermi ili-
simasaqarfiginngisat akue-
ralugit itigartillugilluunniit
qinersisoqameq ajorpoq.
- Atassummi siulittaasut
Daniel Skifte allamik isuma-
qarsimagunarpoq. Aningaa-
saqarnermut ministerip ne-
qeroorutaa akuererusussi-
magaluarpaa. Mogens Lyk-
ketofi-imut akissuteqanngin-
ninni oqaloqatigaajuk?
- Aap, oqarpungalu itigar-
titsillunga taasiniarlunga.
- Taanna oqarpoq kingor-
nagut aatsaat oqaloqatigisi-
magit!
- Oqaloqatigaara, kisianni-
li aalajangereersimavunga.
Tapersiisoq ilisimareerpara.
Uangali akuerserusussiman-
ngilanga.
- Arlaalli ilumoorfiginiar-
pigit - Atassut imaluunniit
Venstre?
- Daniel Kalaallit Nunaan-
ni aningaasaqarnermut naa-
lakkersuisutut oqaaseqarpoq.
Atassutip siulittaasuatut pin-
nani. Taamaammat Daniel-ip
taamatut oqaaseqannginner-
mini tunuliaqutarisani paasi-
niaqqaarsimasariaqaraluar-
pai. Apeqqummi tassani
partiimi ilaasortat sinneri,
ulluinnarni aqutsisut ima-
luunniit siulersuisuunerit at-
taveqarfigeqqaarsimasaria-
qaraluarpai. Suliami matu-
mani nammineq isummani
kisiisa saqqummiuppai.
ASS./ FOTO: VMR