Atuagagdliutit - 04.06.1998, Blaðsíða 14

14 • TORSDAG 4. JUNI 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Den dumme og
den kloge
NUUK(KK) - Det bliver
enden på 19 års tovtræk-
keri, når Råstofforvalt-
ningen i Miljø- og Ener-
giministeriet i Køben-
havn den 1. juli bliver
overflyttet til Råstofdi-
rektoratet i Grønlands
Hjemmestyre i Nuuk,
siger landsstyreformand
Jonathan Motzfeldt.
På et møde i Grøn-
lands Teknologiske Sel-
skab forleden vægtede
landsstyreformanden de
to vidt forskellige rå-
stofaftaler, som Færøer-
ne og Grønland har ind-
gået med den danske
stat.
Færøerne bestemmer
selv over sin under-
grund.
Der er netop i disse år
stillet store forventnin-
ger til en olie- og gasud-
vinding ved Færøerne,
og mange færinger ser
netop olien og gassen
som en chance for blive
økonomisk selvstændige
og dermed også politisk
selvstændige.
Indtægterne fra den
færøske undergrund vil
automastisk blive truk-
ket fra det danske blok-
tilskud, som er på om-
kring en milliard kroner
om året.
Grønland bestemmer
til gengæld ikke selv
over sin undergrund,
men deler kompetencen
med Danmark i Fælles-
rådet vedrørende mine-
ralske råstoffer i Grøn-
land.
Indtægterne fra den
grønlandske undergrund
vil op til 500 millioner
kroner om året ligeligt
blive delt mellem lands-
kassen og statskassen.
Overstiger indtægterne
et år de 500 millioner
kroner, skal der ske en
ny forhandling om for-
delingen af disse penge.
Uanset hvor stort over-
skuddet bliver, vil det
imidlertid ikke berøre
bloktilskuddet, som er
på 2,6 milliarder kroner
om året.
- Måske var vi dum-
me, da vi accepterede
denne fordelingsnøgle
mellem landskassen og
statskassen, siger Jona-
than Motzfeldt.
- Måske var vi allige-
vel kloge, da vi trak
vandtætte skodder mel-
lem bloktilskuddet og
overskuddet fra under-
grunden.
- Færøerne bliver helt
automatisk trukket i
bloktilskuddet, når der
kommer penge fra un-
dergrunden. Grønland
har helt friholdt bloktil-
skuddet fra undergrun-
den, og vi skal jo også
huske på, at en dag tørre
kilderne i undergrunden
ud.
- Så kan vi jo altid
med den danske stat
drøfte fordelingen af det
årlige overskud, hvis det
en dag skulle overstiger
500 millioner kroner.
Måske var det en god
idé at oprette en fond,
hvis formål staten og
hjemmestyret kan enes
om, siger Jonathan
Motzfeldt.
Umiarsuaq nakkutilliissut »Thetis« aasamut Nunatta avata- Inspektionsskibet »Thetis« skal også i denne sommer foreta-
ani immap naqqanik sajuppillatsitseqattaarluni misissu- ge seismiske undersøgelser udfor Grønland.
eqqissaaq.
»Thetis« får bedre seismisk udstyr
Seismik viden er en handelsvare blandt olieselskaberne
NUUK(KK) - Inspektions-
skibet »Thetis« er i dette
forår blevet udstyret med et
nyt seismisk kabel og et bed-
re optageudstyr, som giver
det dansk/grønlandske efter-
forskningsselskab Nunaoil
A/S mulighed for at anvende
de større kabellængder, der
bliver mere og mere anvendt
ved indsamling af seismik.
Som i 1997 vil Nunaoil
A/S også her i 1998 finansie-
re indsamlingen af sin egen
seismiske viden om under-
grunden ud for Vestgrøn-
land. Målet er at lokalisere
nye områder, hvor der kan
være mulighed for at finde
olie og naturgas.
En af Nuanoil’s opgaver er
at gøre olieselskaberne i
enteresseret i olie- og gasef-
terforskningen ved Grønland
- også udenfor det vestgrøn-
landske område, som allere-
de det norske Statoil og nu
også det amerikanske Phil-
lips Petroleum er stærkt
interesseret i.
Seismisk viden er en han-
delsvare, som Nunaoil kan
sælge til de internationale
olieselskaber.
Nunaoil har netop sat en
pakke med seismiske målin-
ger fra 1997 til salg i den
internationale oliebrancke.
Pakken, som indeholder
2.115 kilometer seismiske
måliger på Fyllas Banke lige
vest for det koncessionsom-
råde, som er givet til Fylla-
Gruppen, og 194 kilometer
seismiske måler ud for Ka-
ngaamiut, koster i alt
330.000 dollars - eller om-
kring 2,2 millioner kroner.
Nuanoil får på denne måde
både sine omkostninger ved
indsamlingen af seismisk
viden med inspektionsskibet
»Thetis« dækket og gjort de
internationale olieselskaber
interesseret i hele den grøn-
landske undergrund.
Netop i denne tid er Stat-
oil i fuld gang med at gran-
ske de seismiske målinger,
som »Thetis« udførte på Fyl-
las Banke på Fylla-Gruppens
koncessionsområde i 1997.
På baggrund af disse må-
linger vil Statoil her i juni
udpege præcis det sted, hvor
boreskibet »West Avion 1«
skal bore sit første hul til
næste sommer.
Lydbølger
Nunaoil, som startede med at
indsamle seismisk viden i det
såkaldte KANUMAS-pro-
jekt i 1991, er efterhånden
blevet ekspert i denne speci-
elle disciplin.
(KANUMAS står for Ka-
laallit Nunaat Marine Seis-
mic Program, som betyder
Grønlands seismiske under-
søgelser til havs).
De seismiske undersøgel-
ser bygger på, at de forskelli-
ge geologiske lag i under-
grunden tilbagekaster lyd-
bølger, som »Thetis« udsen-
der fra en kraftig lydkanon.
Ved at måle den tid, det tager
at tilbagekaste lydbølgerne
til skibet, kan specialisterne
beregne de enkelte geologi-
ske lags placering i under-
grunden.
Efter en ombygning af
inspektionsskibet »Thetis«
har indsamlingen af seismisk
viden langs store dele af
Grønland betydet en øget
interesse for olie- og gasef-
terforskning, også andre ste-
der end Vestkysten.
- Vi ved, at der der er
meget store muligheder for
at finde olie og gas ved Nor-
døstgrønland, hvor »Thetis«
også har indsamlet seismik,
siger Statoils projektleder for
aktiviteterne i Grønland
Ånon Spinnangr.
- Nordøstgrønland har tid-
ligere geologisk hængt sam-
men med den norske vest-
kyst, hvor der som bekendt
er fundet både olie og gas.
Problemet er, at vi med den
kendte teknik i dag ikke kan
udvinde olien og naturgassen
i dette barske område med is,
storm og kulde.
- Den teknologiske udvik-
lingen indenfor olie- og gas-
industrien går imidlertid så
hurtigt, at jeg godt kan fore-
stille mig, at det vil være tek-
nisk muligt at udvinde olien
og naturgassen i Nordøst-
grønland om 15 til 20 år;
altså i år 2013-2018, siger
Ånon Spinnangr.
Samarbejde
På Nunaoils dør på Inspek-
tørbakken i Nuuk hænger
også et skilt med navnene på
de fire selskabet, som til
sammen udgør Fylla-Grup-
pen: Statoil, Phillips, Dopas
og Nunaoil.
Når repræsentanter for dis-
se selskaber besøger Nuuk,
bruger de Nunaoils kontorer
som base, men der er ikke
indgået konkrete aftaler mel-
lem operatøren på Fyllas
Banke Statoil og Nunaoil om
samarbejde omkring næste
års efterforskningsboring
med »West Avion 1«.
- Vi håber imidlertid, at vi
kan etablere et samarbejde
med Statoil omkring de op-
gaver, som skal løses i for-
bindelse med boreskibet
»West Navion 1« og den
første efterforskningsboring,
siger lederen af Nunaoil’s
kontor i Nuuk, geolog Ole
Christiansen.
- Vi føler efterhånden, at
Nunaoil besidder en stærk
ekspertise omkring de grøn-
landske forhold, som uden-
landske operatører med for-
del kan trække på.
Nunaoil i Nuuk har i dag
ansat fire geologer og en
sekretær. Pladsen er blevet
for trang på Inspektørbak-
ken, og Nunaoil flytter om
kort tid til den gamle Adven-
tistkirke og Skodsborgklinik
ved Godthåb Hallen.
Fyllap Ikkannersuani immap naqqani misissukkat taama isikkoqartarput. Aana 60 kilome-
terit missaanni isorartussusillup assilinera.
Sådan ser et seismisk billede af undergrunden på Fyllas Banke ud. Dette udsnit viser en
strækning på omkring 60 kilometer.
Sikkisaanngi
isumatusaartorlu
NUUK(KK) - Aatsitassa-
leriffik Avatangiisinut Nu-
kissiornermilu minister-
eqarfimmit København-
imi 1. juli Nunatsinnut
Nuummi Namminersor-
nerusunit ingerlatassan-
ngorpat ukiuni 19-ini noq-
qoruunneq taamaatissaaq
naalakkersuisut siulittaa-
suat Jonathan Motzfeldt
oqarpoq.
Grønlands Teknologiske
Selskab-imi ippassaanik-
kunni ataatsimiinnermi naa-
lakkersuisut siulittaasuata
pingaartippaa Savalimmiut
Nunattalu aatsitassat pillu-
git qallunaat naalagaaffia-
nik isumaqatigiissutaasa
assigiinnginnerat.
Savalimmiut aatsitassa-
nik pisuussutini nammineq
akisussaaffigaat.
Ukiuni makkunani Sa-
valimmiuni uuliamik gas-
imilu piiaanissat isumallu-
arfigineqaqaat, savalimmi-
orpassuillu uuliamik gas-
imillu piiaalernissat ani-
ngaasaqamikkut kiisalu po-
litikkikkut namminersuler-
nissamut periarfissaasoraat.
Savalimmiut aatsitassa-
nik pisuussutitigut iserti-
taat qallunaat ataatsimoo-
russamik tapiissutigisarta-
gaannit ingerlaannartumik
ilanngaatigineqartassapput,
ukiumut 1 milliard kronit
nalingi.
Paarlattuanik Nunatta
aatsitassatigut pisuussutini
nammineq oqartussaaffigis-
sanngilai, Nunatsinnili Aat-
sitassat pillugit Ataatsimii-
titaliap Danmarkillu akun-
nerminni oqartussaaffigine-
rat agguaqatigiissavaat.
Nunatsinni aatsitassanit
isertitat ukiumut 500 milli-
oner kronit angullugit
landskarsip statkarsillu
avittassavaat. 500 millio-
ner kronit sinnerpata ani-
ngaasat agguamissaat isu-
maqatigiinniutigineqassap-
put. Sinneqartoorutit qa-
norluunniit amerlatigigalu-
arpata ataatsimoorussamik
tapiissutinut 2,6 milliarder
kroniusunut sunniuteqas-
sanngillat.
- Landskarsip statkarsil-
lu agguaqatigiinnissaannut
isumaqatigiissuteqaratta i-
maassinnaavoq sikkisaan-
ngissimasugut, Jonathan
Motzfeldt oqarpoq.
- Imaassinnaavorli isum-
atusaarsimasugut ataatsi-
moorussamik tapiissutit
aatsitassanillu pisuussutit
sinneqartoorutissaat im-
mikkoortilluinnarlugit i-
sumaqatigiissutigigatsigit.
- Savalimmiut ataatsi-
moorussamik tapiissutinit
ilanngaaffigineqartassap-
put. Nunatta ataatsimoo-
russamik tapiissutit pi-
suussutinillu isertitat im-
mikkoortilluinnarpaat, eq-
qaamasariaqarparpullu pi-
suussutit taamaallutik nu-
ngassasut.
- Taamaalluni ukiumut
sinneqartoorutit 500 milli-
oner kronit sinnissappati-
gut agguaqatigiinnissaat
qallunaat naalagaaffiannut
isumaqatigiinniutigiuma-
arpagut. Imaassinnaavoq
isumatusaarnerussasoq a-
ningaasaateqarfimmik pi-
lersitsigaanni, taassuma
siunertarissassai naala-
gaaffiup namminersome-
rusullu isumaqatigiissutis-
saat, Jonathan Motzfeldt
oqarpoq.