Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 04.06.1998, Blaðsíða 14

Atuagagdliutit - 04.06.1998, Blaðsíða 14
14 • TORSDAG 4. JUNI 1998 ATUAGAGDLIUTIT Den dumme og den kloge NUUK(KK) - Det bliver enden på 19 års tovtræk- keri, når Råstofforvalt- ningen i Miljø- og Ener- giministeriet i Køben- havn den 1. juli bliver overflyttet til Råstofdi- rektoratet i Grønlands Hjemmestyre i Nuuk, siger landsstyreformand Jonathan Motzfeldt. På et møde i Grøn- lands Teknologiske Sel- skab forleden vægtede landsstyreformanden de to vidt forskellige rå- stofaftaler, som Færøer- ne og Grønland har ind- gået med den danske stat. Færøerne bestemmer selv over sin under- grund. Der er netop i disse år stillet store forventnin- ger til en olie- og gasud- vinding ved Færøerne, og mange færinger ser netop olien og gassen som en chance for blive økonomisk selvstændige og dermed også politisk selvstændige. Indtægterne fra den færøske undergrund vil automastisk blive truk- ket fra det danske blok- tilskud, som er på om- kring en milliard kroner om året. Grønland bestemmer til gengæld ikke selv over sin undergrund, men deler kompetencen med Danmark i Fælles- rådet vedrørende mine- ralske råstoffer i Grøn- land. Indtægterne fra den grønlandske undergrund vil op til 500 millioner kroner om året ligeligt blive delt mellem lands- kassen og statskassen. Overstiger indtægterne et år de 500 millioner kroner, skal der ske en ny forhandling om for- delingen af disse penge. Uanset hvor stort over- skuddet bliver, vil det imidlertid ikke berøre bloktilskuddet, som er på 2,6 milliarder kroner om året. - Måske var vi dum- me, da vi accepterede denne fordelingsnøgle mellem landskassen og statskassen, siger Jona- than Motzfeldt. - Måske var vi allige- vel kloge, da vi trak vandtætte skodder mel- lem bloktilskuddet og overskuddet fra under- grunden. - Færøerne bliver helt automatisk trukket i bloktilskuddet, når der kommer penge fra un- dergrunden. Grønland har helt friholdt bloktil- skuddet fra undergrun- den, og vi skal jo også huske på, at en dag tørre kilderne i undergrunden ud. - Så kan vi jo altid med den danske stat drøfte fordelingen af det årlige overskud, hvis det en dag skulle overstiger 500 millioner kroner. Måske var det en god idé at oprette en fond, hvis formål staten og hjemmestyret kan enes om, siger Jonathan Motzfeldt. Umiarsuaq nakkutilliissut »Thetis« aasamut Nunatta avata- Inspektionsskibet »Thetis« skal også i denne sommer foreta- ani immap naqqanik sajuppillatsitseqattaarluni misissu- ge seismiske undersøgelser udfor Grønland. eqqissaaq. »Thetis« får bedre seismisk udstyr Seismik viden er en handelsvare blandt olieselskaberne NUUK(KK) - Inspektions- skibet »Thetis« er i dette forår blevet udstyret med et nyt seismisk kabel og et bed- re optageudstyr, som giver det dansk/grønlandske efter- forskningsselskab Nunaoil A/S mulighed for at anvende de større kabellængder, der bliver mere og mere anvendt ved indsamling af seismik. Som i 1997 vil Nunaoil A/S også her i 1998 finansie- re indsamlingen af sin egen seismiske viden om under- grunden ud for Vestgrøn- land. Målet er at lokalisere nye områder, hvor der kan være mulighed for at finde olie og naturgas. En af Nuanoil’s opgaver er at gøre olieselskaberne i enteresseret i olie- og gasef- terforskningen ved Grønland - også udenfor det vestgrøn- landske område, som allere- de det norske Statoil og nu også det amerikanske Phil- lips Petroleum er stærkt interesseret i. Seismisk viden er en han- delsvare, som Nunaoil kan sælge til de internationale olieselskaber. Nunaoil har netop sat en pakke med seismiske målin- ger fra 1997 til salg i den internationale oliebrancke. Pakken, som indeholder 2.115 kilometer seismiske måliger på Fyllas Banke lige vest for det koncessionsom- råde, som er givet til Fylla- Gruppen, og 194 kilometer seismiske måler ud for Ka- ngaamiut, koster i alt 330.000 dollars - eller om- kring 2,2 millioner kroner. Nuanoil får på denne måde både sine omkostninger ved indsamlingen af seismisk viden med inspektionsskibet »Thetis« dækket og gjort de internationale olieselskaber interesseret i hele den grøn- landske undergrund. Netop i denne tid er Stat- oil i fuld gang med at gran- ske de seismiske målinger, som »Thetis« udførte på Fyl- las Banke på Fylla-Gruppens koncessionsområde i 1997. På baggrund af disse må- linger vil Statoil her i juni udpege præcis det sted, hvor boreskibet »West Avion 1« skal bore sit første hul til næste sommer. Lydbølger Nunaoil, som startede med at indsamle seismisk viden i det såkaldte KANUMAS-pro- jekt i 1991, er efterhånden blevet ekspert i denne speci- elle disciplin. (KANUMAS står for Ka- laallit Nunaat Marine Seis- mic Program, som betyder Grønlands seismiske under- søgelser til havs). De seismiske undersøgel- ser bygger på, at de forskelli- ge geologiske lag i under- grunden tilbagekaster lyd- bølger, som »Thetis« udsen- der fra en kraftig lydkanon. Ved at måle den tid, det tager at tilbagekaste lydbølgerne til skibet, kan specialisterne beregne de enkelte geologi- ske lags placering i under- grunden. Efter en ombygning af inspektionsskibet »Thetis« har indsamlingen af seismisk viden langs store dele af Grønland betydet en øget interesse for olie- og gasef- terforskning, også andre ste- der end Vestkysten. - Vi ved, at der der er meget store muligheder for at finde olie og gas ved Nor- døstgrønland, hvor »Thetis« også har indsamlet seismik, siger Statoils projektleder for aktiviteterne i Grønland Ånon Spinnangr. - Nordøstgrønland har tid- ligere geologisk hængt sam- men med den norske vest- kyst, hvor der som bekendt er fundet både olie og gas. Problemet er, at vi med den kendte teknik i dag ikke kan udvinde olien og naturgassen i dette barske område med is, storm og kulde. - Den teknologiske udvik- lingen indenfor olie- og gas- industrien går imidlertid så hurtigt, at jeg godt kan fore- stille mig, at det vil være tek- nisk muligt at udvinde olien og naturgassen i Nordøst- grønland om 15 til 20 år; altså i år 2013-2018, siger Ånon Spinnangr. Samarbejde På Nunaoils dør på Inspek- tørbakken i Nuuk hænger også et skilt med navnene på de fire selskabet, som til sammen udgør Fylla-Grup- pen: Statoil, Phillips, Dopas og Nunaoil. Når repræsentanter for dis- se selskaber besøger Nuuk, bruger de Nunaoils kontorer som base, men der er ikke indgået konkrete aftaler mel- lem operatøren på Fyllas Banke Statoil og Nunaoil om samarbejde omkring næste års efterforskningsboring med »West Avion 1«. - Vi håber imidlertid, at vi kan etablere et samarbejde med Statoil omkring de op- gaver, som skal løses i for- bindelse med boreskibet »West Navion 1« og den første efterforskningsboring, siger lederen af Nunaoil’s kontor i Nuuk, geolog Ole Christiansen. - Vi føler efterhånden, at Nunaoil besidder en stærk ekspertise omkring de grøn- landske forhold, som uden- landske operatører med for- del kan trække på. Nunaoil i Nuuk har i dag ansat fire geologer og en sekretær. Pladsen er blevet for trang på Inspektørbak- ken, og Nunaoil flytter om kort tid til den gamle Adven- tistkirke og Skodsborgklinik ved Godthåb Hallen. Fyllap Ikkannersuani immap naqqani misissukkat taama isikkoqartarput. Aana 60 kilome- terit missaanni isorartussusillup assilinera. Sådan ser et seismisk billede af undergrunden på Fyllas Banke ud. Dette udsnit viser en strækning på omkring 60 kilometer. Sikkisaanngi isumatusaartorlu NUUK(KK) - Aatsitassa- leriffik Avatangiisinut Nu- kissiornermilu minister- eqarfimmit København- imi 1. juli Nunatsinnut Nuummi Namminersor- nerusunit ingerlatassan- ngorpat ukiuni 19-ini noq- qoruunneq taamaatissaaq naalakkersuisut siulittaa- suat Jonathan Motzfeldt oqarpoq. Grønlands Teknologiske Selskab-imi ippassaanik- kunni ataatsimiinnermi naa- lakkersuisut siulittaasuata pingaartippaa Savalimmiut Nunattalu aatsitassat pillu- git qallunaat naalagaaffia- nik isumaqatigiissutaasa assigiinnginnerat. Savalimmiut aatsitassa- nik pisuussutini nammineq akisussaaffigaat. Ukiuni makkunani Sa- valimmiuni uuliamik gas- imilu piiaanissat isumallu- arfigineqaqaat, savalimmi- orpassuillu uuliamik gas- imillu piiaalernissat ani- ngaasaqamikkut kiisalu po- litikkikkut namminersuler- nissamut periarfissaasoraat. Savalimmiut aatsitassa- nik pisuussutitigut iserti- taat qallunaat ataatsimoo- russamik tapiissutigisarta- gaannit ingerlaannartumik ilanngaatigineqartassapput, ukiumut 1 milliard kronit nalingi. Paarlattuanik Nunatta aatsitassatigut pisuussutini nammineq oqartussaaffigis- sanngilai, Nunatsinnili Aat- sitassat pillugit Ataatsimii- titaliap Danmarkillu akun- nerminni oqartussaaffigine- rat agguaqatigiissavaat. Nunatsinni aatsitassanit isertitat ukiumut 500 milli- oner kronit angullugit landskarsip statkarsillu avittassavaat. 500 millio- ner kronit sinnerpata ani- ngaasat agguamissaat isu- maqatigiinniutigineqassap- put. Sinneqartoorutit qa- norluunniit amerlatigigalu- arpata ataatsimoorussamik tapiissutinut 2,6 milliarder kroniusunut sunniuteqas- sanngillat. - Landskarsip statkarsil- lu agguaqatigiinnissaannut isumaqatigiissuteqaratta i- maassinnaavoq sikkisaan- ngissimasugut, Jonathan Motzfeldt oqarpoq. - Imaassinnaavorli isum- atusaarsimasugut ataatsi- moorussamik tapiissutit aatsitassanillu pisuussutit sinneqartoorutissaat im- mikkoortilluinnarlugit i- sumaqatigiissutigigatsigit. - Savalimmiut ataatsi- moorussamik tapiissutinit ilanngaaffigineqartassap- put. Nunatta ataatsimoo- russamik tapiissutit pi- suussutinillu isertitat im- mikkoortilluinnarpaat, eq- qaamasariaqarparpullu pi- suussutit taamaallutik nu- ngassasut. - Taamaalluni ukiumut sinneqartoorutit 500 milli- oner kronit sinnissappati- gut agguaqatigiinnissaat qallunaat naalagaaffiannut isumaqatigiinniutigiuma- arpagut. Imaassinnaavoq isumatusaarnerussasoq a- ningaasaateqarfimmik pi- lersitsigaanni, taassuma siunertarissassai naala- gaaffiup namminersome- rusullu isumaqatigiissutis- saat, Jonathan Motzfeldt oqarpoq.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.