Atuagagdliutit - 20.08.1998, Blaðsíða 4

4 • TIRSDAG 20. AUGUST 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Ujarlemeq allisitsiutikkut
ingerlanneqaqqittussaalersoq
Sermersuarmi Tycho Brahe Ekspeditionen-ip ujarlernera
naavoq
Hans Henrik
Olsen apummik
aatsitamik
nakkartinneqarsi
masumik misis-
suivoq, kisiannili
ullorissap anaata
pujoralaanik
nassaarani.
Hans Henrik
Olsen med en fil-
treret sneprøve,
der dog viste sig
at indeholde rød-
alger i stedet for
meteoritstøv.
NUUK (KK) - Tycho Brahe
Ekspeditionen 23. julip ki-
ngoma Pamiut Qeqertarsuat-
siaallu akomanni ullorissap
anaanik siorna 9. december
nakkartumik ujarlersoq
maannakkut naavoq.
Qallunaat ujarleqataasut
tallimat ippassaq pingasunng-
omermi København-imut aal-
larput, kalaallillu ujarle-
qataasut, Hans Henrik Olsen
aamma Hans-Henrik Ber-
thelsen, Nuummut Qeqer-
tarsuatsiaanullu angerlarlutik.
Ujarlertut ullorissap anaa-
nik nassaanngillat, kisiannili
ujarlerneq ingerlateqqinne-
qassaaq København-imi mi-
sissuisarfimmi.
- Ujarleqataasut ujarler-
nermi atugassarititaasut
naammagianngikkaluartut
sulilluarsimapput, Køben-
havn-imi Tycho Brahe Pla-
netariamiit taama nalunaar-
put. Taanna suliniuteqartuu-
voq Kalaallit Nunaannut
uj arleriartomissamik.
Sap. akunnerisa pingasut i-
ngerlaneranni sila pitsaarpian-
ngikkaluaq ujarlersut ujarler-
fissaq pilersaarutigisamit an-
nerusoq ujarlerfigisimavaat.
Amerlasuut neriuutigisaat-
tut ujarlersut ullorissap anaa-
ta sinnerinik nassaanngikka-
luartut, naatsorsuutigisamit
aput misissugassaq anneru-
jussuaq katersorneqarsima-
voq.
Ujarleqataasunut arfineq-
marluusunut Kalaallit Nu-
naanneersunut Danmark-
imeersunullu ujarlemeq inut-
tut nuannersumik ingerlasi-
mavoq.
Tycho Brahe Ekspeditio-
nen iluatsilluartutut isuma-
qarfigineqarpoq.
Pujoralaat
Pisuinnaq helikopterilu
Grønlandsfly-meersoq ator-
lugu 1.000 km-isut isorartuti-
gisoq ullorissap anaata sinni-
kuinik ujarlerfiuvoq.
Aput 2 tons tikillugu oqi-
maassusilik katersorneqar-
poq aatsinneqarlunilu, tamat-
umalu kingorna nakkartin-
neqarluni, ullorissap anaata
pujoralaanik akoqarnersoq
misissugassaq.
- Apeqqutaalerporlu ullo-
rissap anaa sumut nakkarsi-
manersoq, ujarlersut ilaat, ul-
INUTTUT PISINKAATITAAFFIIT PILLUGIT
SILARSUARMIOQATIGIINNUT NALUNAARUT
1948-ime Naalngaaffiit
Peqatigiit akuersissutigisaat
tamanullu saqqummiussaat
nalunaarutigineqameraniit
ukiut 50-it qaangiunnerat
malunnartinniorlugu nalu-
naarutip immikkoortortai
arlallit 1998-ip ingerlane-
rani ingerlaavartumik saq-
qummiunneqartassapput.
Immikkoortoq 14 ima allassimavoq:
/. Kinoluunniit naalagaaffimmi
aalajongersimasumi innultaassuseqar-
nissamut piginnaalilaavoq.
2. Kinoluunniit naalagaaffimmi
aalajangersimasumiinnuttaassutsiminik
namminiinnarsortumik piiaaffigineqar-
sinnaanngilaq imaluunniit innuttaassul-
simik allanngorlitsisinnaatitaanermik
itigartinneqarsinnaanngilaq.
For al morkere 50 året for
VIRØiHSgSKL&RlHGEN OM
mm
som blev vedtaget og offentliggjort den 10. december 1948 af
De forenede Nationers Generalforsamling, vil en del artikler som
erklæringen indeholder, løbende gennem 1998 blive præsenteret.
Artikel 15 siger:
1. Enhver har ret til en nationalitet.
2. Ingen må vilkårligt herøves sin nationalitet eller nægtes ret til
at skifte nationalitet.
....................................................
Annonce una Kalaallit Nunaanni Amnesty Internationalip suliniuteqarneratigut
ilonngunneqarpoq, tapersiisuuppullu Nordisk Kulturfond, Nuna Fonden kiisolu
| Kulhireqarnermut, llinniartitoanermul llageeqarnermullu Pisortnnnrfilc
jå foranledning af Amnesty In
d slette fro
Eskimo ran
loriarsiooq Lars Lindberg
Christensen oqarpoq.
Akissutaasinnaasoq oqaa-
tigineqarpoq Niels Bohr
Institut-imeersunit Torben
Risbo-mit aamma Holger
Pedersen-imit, Qeqertarsu-
armi Arktisk Station-imi
Paamiut eqqaanni Sioqqami
apummik misissugassamik 2
kilomik katersorneqarsima-
sumik allisitsiummik misis-
suisimasunit.
Ulloriarsiuut marluullutik
isumaqarput ullorissap anaa
allanit marloriaammik suk-
kanerulluni nakkariartorsi-
masoq.
Nataqqornartut
Ullorissap anaanik nassaat
pisarput sikuntimut 10-20
km-isut sukkatigalutik nak-
kariartortunit. Taamaalilluni
sinnikut silaannarsuarmi ki-
gaallarsameqartarput, nunar-
suarmullu nakkariartortalutik
ikualanatik.
Ullorissap anaa Kalaallit
Nunaannut nakkartoq sikun-
timut 50 km-inik sukkas-
suseqassangatinneqarpoq, si-
laanarsuarmullu appakaan-
nermini ilimanarluni tamar-
luinnarmi ikualasorsuulluni
aassimassasoq.
Jakob Møller Qeqertarsu-
atsiaaneersoq 9. december
takunnittoq oqaluttuarpoq,
silaannarsuup appasinneru-
sortaani takusimallugu ikua-
lasorsuaq sukkasoorsuarmik
nakkariartortoq.
Taamaalilluni ilimanarpoq
ullorissap anaa qaartoorluni
nataqqomatut nungulluinnar-
simassasoq.
- Ullorissap anaata Kalaal-
lit Nunaannut nakkartup oqa-
luttuassartaata tullia pissaaq
København-imi, apummit
aatsinneqarsimasumit paasis-
sutissat misissoqqissaarne-
qassammata, ulloriarsiooq
Lars Lindgren Christensen
oqarpoq.
Oqaluttuassartaq tamanna
immaqa Sermersuarmi ujar-
lemertut soqutiginartigissan-
ngilaq, kisiannili immaqa
taama annertutigisumik suli-
assaassalluni - immaqalu pis-
sanganarnerussalluni.
Ullorissap anaa 9. decem-
ber nunatsinnut nakkartoq
pillugu oqaasissat kinguller-
saat suli oqaatigineqanngilaq.
Hans-Henrik Berthelsen Tycho Brahe Ekspedi-
tionen-imi ujarleqataareerluni maannakkut
Qeqertarsuatsiaanut utersimalerpoq. Augustimi
ujarlemerup nalaani ujarlersut Qeqertarsuatsi-
aaniipput, tassanilu Hans-Henrik Berthelsen
assilineqarpoq Jakob Møller-ip illuata silataa-
ni. 9. december ullorissap anaanik nakkartumik
isiginnittut Jakob Møller pingaarnerit ilagaaat.
Illumi aappaluttumi igalaaq tassaavoq Jakob
Møller-ip ullorissap anaanik isiginnaarfia.
Hans-Henrik Berthelsen er nu tilbage i
Qeqertarsuatsiaat efter at have deltaget i Tycho
Brahe Ekspeditionen. I løbet af eftersøgningen i
august var ekspeditionen i Qeqertarsuatsiaat,
hvor Hans-Henrik Berthelsen blev fotograferet
foran Jakob Møllers røde hus. Jakob Møller
var et af de vigtigste øjenvidner, som så
meteoritnedslaget den 9. december. Vinduet i
det røde hus er Jakob Møllers soveværelsesvin-
due, hvorfra han så begivenheden.
Jagten fortsætter under
mikroskop i København
Tycho Brahe Ekspeditionen på Indlandisen er slut
NUUK(KK) - Tycho Brahe
Ekspeditionen, som siden
den 23. juli på Indlandisen
mellem Paamiut og Qeqer-
tarsuatsiaat har ledt efter den
meteorit, der styrtede ned
over Grønland den 9. decem-
ber, er slut.
De fem danske deltagere
rejste i går, onsdag, til Kø-
benhavn, mens de to grøn-
landske deltagere Hans Hen-
rik Olsen og Hans Henrik
Berthelsen er rejst hjem til
Nuuk og Qeqertarsuatsiaat.
Tycho Brahe Ekspeditio-
nen fandt ikke meteoritten,
men jagten på himmellege-
met fortsætter alligevel i
laboratoriet i København.
- Ekspeditionsdeltagerne
har udført deres arbejde så
godt, som man kunne forven-
te under de givne betingelser,
lyder det fra Tycho Brahe
Planetariet i København,
som tog initiativet til at sen-
de ekspeditionen afsted til
Grønland.
På trods af dårligt vejr i
løbet af de tre uger på Ind-
landsisen lykkedes det eks-
peditionen at dække et større
område end oprindeligt plan-
lagt.
Selv om ekspeditionen
ikke fandt de stumper af me-
teoritten, som mange måske
havde håbet, blev der ind-
samlet langt flere sneprøver
end forventet.
På det personlige plan har
ekspeditionen været et even-
tyr for de syv deltagere fra
Grønland og Danmark.
Tycho Brahe Ekspeditio-
nen bliver vurderet som en
succes.
Meteorit-støv
Langt over 1.000 kilometer
er blevet afsøgt for meteorit-
stumper til fods og fra Grøn-
landsflys helikoptere.
Op mod to tons sne er ble-
vet indsamlet og smeltet,
hvorefter det er blevet filtre-
ret for eventuelt meteorit-
støv.
- Det brændende spørgs-
mål er selvfølgelig, hvor me-
teoritten så kan være, siger
en af ekspeditionsdeltagerne,
astronomen Lars Lindberg
Christensen.
Et muligt svar kommer fra
forskerne på Niels Bohr
Instituttet i Københvan Tor-
ben Risbo og Holger Peder-
sen, som under mikroskoper-
ne på Arktisk Station i Qe-
qertarsuaq undersøgte en til
to kilo sneprøver fra området
Sioraq ved Frederikshåb Is-
blink.
De to astronomer mener, at
meterorittens hastighed
måske har været dobbelt så
stor som en normal meteorit.
Som en haglbyge
Meteoritfund vil almindelig-
vis stamme fra himmellege-
mer med en hastighed på 10
til 20 kilometer i sekundet.
Fragmenter når derfor at bli-
ve bremset op i atmosfæren,
og de vil falde til jorden som
et ikke-lysende stykke.
Grønlands-meteoritten kan
have haft en fart på over 50
kilometer i sekundet, og den
brændte under sin tur gen-
nem stratosfæren efter al
sandsynlighed helt op.
Et øjenvidne den 9. de-
cember, Jacob Møller i Qe-
qertarsuatsiaat, så meteorit-
ten som en serie lysende ob-
jekter med en stor hastighed i
den nedre del af atmosfæren.
Det tyder på, at meteoriet-
ten har mødt sit endeligt som
haglbyger efter en eksplosiv
pulverisering.
- Næste kapitel i sagaen
om Grønlands-meteoritten
bliver skrevet i København,
hvor analyserne af sneprø-
verne skal foregå, siger
astronomen Lars Lindgren
Christensen.
Det bliver et kapitel, som
måske ikke har den brede
appel som en ekspedition på
Indlandsisen, men som vil
være lige så hård en opgave
at løse - og muligvis mere
spændende.
Det sidste ord om meteo-
ritten, som styrtede ned i
Grønland den 9. decemeber
1997, er ikke sagt og skrevet
endnu.
Ukiuni 25-ini Grønlandsfly A/S-imi
25 år i Grønlandsfly A/S
Grønlandsfly A/S-imi sulisoq qaammat una
atorfeqarnerminiksulinerminik ukiunik 25-inn-
gortorsiorluni nalliuttorsiussaaq.
1. august 1998
Eric Formgren
1973-imi helikopterimi aquttutut atorfinittoq,
ullumikkullu Dash-7-imi naalagaasoq. Eric nal-
liussineqassaaq ilassinninnikkut augustip 21-
ianni na. 1500, Grønlandsfly-p Nuummi kan-
tiinaani.
Grønlandsfly A/S har i denne måned
en medarbejder, som har 25 års jubi-
læum.
1. august 1998
Eric Formgren
Ansat som helikopter styrmand i
1973, er idag kaptajn på Dash-7.
Der afholdes reception for Eric den
21. august kl. 1500, i Grønlandsfly's
kantine i Nuuk.
Grønlandsfly A/S qamannga pisumik pilluaqqusivoq
Grønlandsfly A/S ønsker hjertelig tillykke.
ASSJ FOTO: LARS LINDBERG CHRISTENSEN