Atuagagdliutit - 20.08.1998, Blaðsíða 10

10 -TIRSDAG 20. AUGUST 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Sillunaatsiaat tammamerat
lugu paasisat nutaat
Tyskit umiarsuaat, immaani misissuisartoq »Poseidon«
Kujataani qallunaatsiaat Ejnars Fjord-imik aamma Eriks
Fjord-imik ateqartissimasaanni angalavoq
Kangerlunni qallunaatsiaat najugaqarfigisimasaanni immap naqqani misissugassatut
katersugassat siulliit Igalikup eqqaani oqaluffikulimmi piiarneqassapput.
De første bundprøver fra Nordboernes fjorde bliver hentet op ved Igaliko, hvor
Nordboernes domkirke, Set. Nicolaus lå.
Fjordbund giver nyt om
nordboernes forsvinden
Det tyske havundersøgelsesskib »Posidon« sejler til
Nordboernes Ejnars Fjord og Eriks Fjord i Sydgrønland
NUUK(KK) - Oqaluttuari-
saanikkut najoqqutarineqar-
sinnaasut sumi tamani toq-
qorsimasinnaapput, aamma
kangerluup qinnguani.
Nunatta Katersugaasiviata
Toqqorsiviatalu direktøria
Emil Rosing, ilisimatusarluni
misissuineq, Kalaallit Nu-
naata Kujataani silap allan-
ngoriartorneranik misissuif-
fiusussaq, qallunaatsiaallu o-
qaluttuarisaanerannut pi-
ngaaruteqalersinnaasoq pil-
lugu taama oqarpoq.
Marlunngorneq augustip
25-ia aallarnerfigalugu sa-
paatit akunnerini marlunni
geologit biologillu aqqaneq-
marluk tyskit umiarsuaannut,
immap naqqanik misissui-
sartumut ilaallutik Kalaallit
Nunaata Kujataani Østerbyg-
den-ip kangerluini angalaas-
sapput.
Kangerluit taakku aamma
qallunaatsiaat ateqartissima-
vaat.
Qangarsuaq Kalaallit Nu-
naanni qallunaatsiaat Igali-
kup Kangerlua Ejnars Fjord-
imik, kiisalu Narsarsuup tu-
ngaanut Tunulliarfik Eriks
Fjord-imik ateqartissimallu-
gu-
Emil Rosing Kalaallit Nu-
naat sinnerlugu »Poseidon«-
imi ilaasunut ilaavoq, kiisalu
Joel Berglund, Nunatta Ka-
tersugaasiviani Toqqorsivia-
nilu inspektøriusoq ilisima-
sassarsiornissamut pilersaa-
rusiortaqataasimalluni pivi-
usunngortitseqataasimalluni-
lu.
Ilisimasassarsiortut aqqan-
eq marluusut, Kalaallit Nu-
naannit, Islandimit, Danmar-
kimit Tyskland-imillu aallaa-
veqartut Kujataata kangerlui-
ni attakunik kivinikunik mi-
sissugassanik katersissapput.
Tamatuma kingoma ilisi-
masassarsiortut Igalikup Ka-
ngerluata qinnguani anga-
laarnerat aallartissaaq.
Igalikup eqqaani, qallu-
naatsiaat Gardar-imik taasar-
simasaanni qallunaatsiaat o-
qaluffiisa pingaarnersaata,
Set. Nicolaus Katedralen-ip
aamma biskoppip illorsuari-
simasaata sinnikui napapput.
Tamatuma kingoma qallu-
naatsiaqarfikunut allanut i-
ngerlaqqissapput, ilaatigut
Qaqortukuluumi oqaluffikoq,
Erik Aappalaartup najugaqar-
figisimasa Brattahlid aamma
Herjolfsnæs-ip eqqaani
Sandhavn ornissallugit.
Allaanngilaq atuakkami
Ilisimasassarsiortut Igalikup
Kangerluani ujarlerfissatut
piukkunnarnerusuni »Posei-
don«-imit qaartitsisarlutik
sajuppillatsitseqattaarlutik
misissugassanik qilleriffis-
sarsiussapput.
Piffissap ingerlanerani sil-
ap allanngorarnera ilutigalu-
gu attakut qaleriaarsimasut,
allanngorsimanngitsullu atu-
akkanik qupperaanertut mi-
sissuiffigineqarsinnaapput,
taakkulu ilisimatusartut
»qupperariaannaavaat«.
Aamma norgemiut ilisima-
sassarsiortui immap iluani
assiliissummik nassataqas-
sapput. Assiliivik taanna a-
torlugu qallunaatsiaqarnerup
nalaani Kujataata kangerlui-
sa qinnguata ilaanni umiar-
suarmik kivisimasumik nas-
saarnissaq misigisaq imaan-
naassanngilaq.
Septemberip aallartisima-
laaginnarnerani »Poseidon«
Østerbygden-ip kangerluisa
qinnguini misissugassanik
katersereerpat, suliassat mi-
sissuisarfinni ingerlateqqin-
neqassapput.
Tassani ilisimatuut altakut
qaleriiaarnerini isertukkat
»atuassavaat«, assersuutiga-
lugulu attakut pollen-imik a-
koqassusiat, qallunaatsiaqar-
nerup nalaani naasoqassutsi-
mut paasisaqarfiusinnaavoq.
Misissuinerup ukiuni tulli-
uttuni nangeqqinneqarnissaa
ilimanarluinnarpoq.
Silap allanngomera
Kalaallit Nunaanni qallunaa-
tsiaat 1400-kkunni nungussi-
mapput.
Islandimiut Kalaallit Nu-
naannut tunngasumik oqalut-
tuaanni ulloq ilisimaneqartoq
kingulleq tassaavoq 1408-mi
septemberimi sapaammi si-
ullermi naalagiarneq. Taa-
mani palasip Sira Paal Hal-
vardsson-ip Torstein Olavs-
son aamma Sigrid Bjømsdat-
ter Qaqortukuluup oqaluffia-
ni katitissimavai.
Oqaluttuarisaanermik
sammisaqartut Kalaallit Nu-
naanni qallunaatsiaat 1400-
kkunni nungunnerat sumik
peqquteqarnersoq arlalinnik
eqqoriartarpaat, ilaatigut eq-
qoriarneqarluni sila pueqqor-
nerulermat pinngortitarsuar-
mut atoruminaatsumut akiu-
unnerminnii tunniutiinnarsi-
masut.
AG: - Illit qanoq isuma-
qarpit?
Emil Rosing: - Naak an-
nertoorsuarmik ilisimasas-
sarsiortoqarsimagaluartoq ta-
manna imaaliallaannaq aki-
neqarsinnaanngilaq. Uanga
isumaqarpunga pissutsit assi-
giinngitsut arlallit ataatsik-
koorsimasut, tamakkulu peq-
qutaallutik qallunaatsiaat
Kalaallit Nunaanni najuga-
qamertik taamaatissimagaat.
Pissutsit ajornerit annersari-
simasinnaavaat silap allan-
ngornera, taamaalillutillu
qallunaatsiaat naasorissaa-
taasa nunami naatsitsisinnaa-
junnaarnerat.
Issinnerata nalaa
Geolog Naja Mikkelsen,
Danmark og Grønlands Geo-
logiske Undersøgelser-meer-
soq neriuppoq attakut qille-
rilluni piiakkat misissoqqis-
saarnerisigut qallunaatsiaat
peerunnerat nutaanik paasi-
saqarfigineqassasoq, aam-
malu ukiuni 500-ni, qalluna-
atsiaat Kalaallit Nunaanni
najugaqamerisa nalaani silap
pinngortitallu allanngorarne-
ra pillugu nutaanik paasisa-
qartoqarumaarluni.
Attakut qaleriaat ukiuk-
kaarlugit silap allanngoriar-
torneranik takutitsisinnaap-
put. Aammattaaq taamani
kangerluup qanoq uumassu-
silinnik peqartigisimaneranik
takutitsisinnaapput. Taakku-
lu ilisimasassarsiortunut ta-
kutitsissapput, taamani pui-
sinniarnissamut aalisarnis-
samullu atugassarititaasut
qanoq issimanersut.
Sermersuarmi qillerilluni
misissugassanik piiaanermi
paasineqareerpoq 1300-
kkunni Kalaallit Nunaat issi-
leriartuinnarsimasoq, Igali-
kulli Kangerluata qinnguani
misissugassatut katersat qal-
lunaatsiaat atugaannik ersa-
rinnerusumik takutissinnaa-
vaatigut.
Tyskit ilisimasassarsior-
nermi umiarsuaat »Posei-
don« ilisimatusarnikkut assi-
giinngitsut suliniuteqarne-
rannut suleqataavoq, tassani-
lu Antoon Kuijpers, Dan-
marks og Grønlands Geolo-
giske Undersøgelser-imeer-
soq aqutsisuuvoq.
Suliniut Danmarkimi Sta-
tens Naturvidenskabelige
Forskningsråd-imit aningaa-
saliiffigineqarluni taperser-
someqarpoq, taamatullu Pe-
qinnissamut Ilisimatusamer-
mullu Pisortaqarfiup ilisima-
tusarnermut siuarsaatitut ani-
ngaasaateqarfiata aningaasa-
liineratigut Namminersome-
rullutik Oqartussat taperser-
suillutik.
NUUK(KK) - Historisk kil-
demateriale kan ligge gemt
mange steder, også på bun-
den af en fjord.
Det siger direktør Emil
Rosing fra Grønlands Natio-
nalmuseum og Arkiv som
baggmnd for et nyt forsk-
ningsprojekt, der skal under-
søge klimaændringernes be-
tydning for Nordboernes
historie i Sydvestgrønland.
Fra tirsdag den 25. august
og små to uger frem vil 12
geologer og biologer ombord
på det tyske havundersøgel-
sesskib »Poseidon« sejlede
fjordene i Østerbygden i
Sydgrønland tyndt.
Nordboerne gav også fjor-
dene navne.
Igaliko-fjorden kaldte
Nordboerne for Ejnars Fjord,
mens Tunulliarfik op til Nar-
sarsuaq hed Eriks Fjord i den
norrøne tid i Grønland.
Ombord på »Poseidon« er
også Emil Rosing som re-
præsentant for Grønland,
mens museumsinspektør Joel
Berglund fra Grønlands Na-
tionalmuseum og Arkiv har
været med i planlægningen
og realiseringen af dette
forskningsprojekt.
De 12 forskere, som kom-
mer fra Grønland, Island,
Norge, Danmark og Tysk-
land, vil hente kerner af af-
lejringer, de såkaldte sedi-
menter, op fra fjordene i
Sydgrønland.
Forskerne starter togtet i
bunden af Igaliko-fjorden.
Ved Igaliko, som Nordbo-
erne kaldte for Gardar, findes
ruinerne af Nordboernes
domkirke, Set. Nicolaus Ka-
§ tedralen og af en meget stor
bispegård.
Derefter går turen videre
til andre Nordbo-lokaliteter
som Hvalsø kirkeruin, Erik
den Rødes Brattahlid og
Sandhavn ved Herjolfsnæs.
Som blade i en bog
Ved hjælp af seismiske un-
dersøgelser vil forskerne
ombord på »Poseidon« finde
de bedst egnede områder i
Igaliko-fjorden til at bore
sedimentkernere.
Når sedimentlagene ligger
uforstyrrede af tidernes om-
skiftelighed, vil de være som
bladene i en bog, der blot
venter på at blive vendt og
»læst« af forskerne.
Det norske forskerhold vil
også have et undervandska-
mera med på turen. Det ville
jo være fantastisk, hvis man
med dette kamera kunne fin-
de skibsvrag fra Nordbotiden
på bunden af de sydgrøn-
landske fjorde.
Når »Poseidon« allerede i
de første dage af september
har hentet bundprøveme op
fra fjordene i Østerbygden,
vil det videre arbejde forgår i
laboratorierne.
Forskerne skal så »læse«
lagene for deres hemmelig-
heder, og for eksempel pol-
len-tallet kan sige noget om
den vegetation, som omgav
Nordboerne.
Projektet vil efter al sand-
synlighed fortsætte de kom-
mende år.
Klimaændring
Nordboerne i Grønland for-
svandt i løbet af 1400-tallet.
Den senest kendte grøn-
landske dato i de islandske
sagaer var den første søndag
efter korsmesse i september
1408, da præsten Sira Paal
Hålvardsson viede Torstein
Olavsson og Sigrid Bjørns-
datter i Hvalsø kirke.
Historikerne har flere teo-
rier om, hvorfor Nordboerne
forsvandt fra Grønland i
1400-tallet, blandt andet at et
koldere klima fik dem til at
opgive kampen mod den
ugæstfrie natur.
AG: - Hvad tror Du selv
på?
Emil Rosing: - Det er trods
en stor forskningsindsats
umuligt at give et enkelt
svar. Jeg tror, at en række
faktorer optrådte på samme
tid og fik Nordboerne til at
opgive deres bosættelse i
Grønland. En af de vigtigste
faktorer kan sagtens være en
klimaændring til det værre,
som gjorde det umuligt for
Nordboernes bønder at drive
deres landbrug.
Kuldeperiode
Geolog Naja Mikkelsen fra
Danmarks og Grønlands
Geologiske Undersøgelser
håber, at en analyse af sedi-
mentkemerne kan kaste nyt
lys over mysteriet om Nord-
boernes forsvinden og i det
hele taget give ny viden om
klima- og naturforhold gen-
nem de 500 år, hvor Nordbo-
erne levede i Grønland.
Sedimentlagene kan år for
år afsløre, hvordan klimaet
udviklede sig. Lagene vil og-
så vise, hvor meget organisk
materiale fjorden har inde-
holdt. Det giver forskerne et
indtryk af, hvordan betingel-
serne har været for sæljagt og
fiskeri.
Iskemeboringeme på Ind-
landsisen har allerede afs-
løret, at der fra 1300-tallet
blev koldere og koldere i
Grønland, men undersøgel-
sen af sedimenterne fra Igal-
iko-fjordens bund vil for-
håbentligt give et mere præ-
cist billede af de lokale for-
hold, som Nordboerne leve-
de under.
Det tyske havforsknings-
skib »Poseidon« deltager i et
tværvidenskabeligt projekt,
der er ledet af Antoon Kuij-
pers fra Danmarks og Grøn-
lands Geologiske Undersø-
gelser.
Projektet får støtte af mid-
ler fra Statens Naturviden-
skabelige Forskningsråd i
Danmark, lige som Grøn-
lands Hjemmestyre har støt-
tet arbejdet med midler fra
Direktoratet for Sundhed og
Forskning’s pulje til forsk-
ningsfremme.
Tyskit umiarsuaat, imaani ilisimatusarnermut atorneqartoq
»Poseidon« Island-imi Reykjavik-ip umiarsualiviani
talinngasoq, taanna augustip 25-ianit Kujataani kangerluit
qinnguini, qallunaatsiaqarfiusimasuni misissugassanik
katersissaaq.
Det tyske havforskningsskib »Poseidon«, her ved kaj i
Reykjavik på Island, vil fra den 25. august sejle rundt i Syd-
grønland for at hente bundprøver op fra Nordboerne fjorde.
ASS./ FOTO: AG-ARKIV