Atuagagdliutit - 20.08.1998, Blaðsíða 7

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 20. AUGUST 1998 • 7
Qooqquni ikuallanneq
suliarineqartussaavoq
Rudi aamma Inger Burghardt-ikkut eqqartuussissutip
nangeqqinneqarnissaannik kissatigisaat marlunngorpat
landsretimi isummerfigineqassaaq
Inger Burghardt-ip aallaqqaataaniilli ikuallatsitsisutut
pismtinneqarnini paasiuminaatsissimavaa,
pinngitsuunerartuarlunilu. Uani takuneqarsinnaavoq qanga
brandinspektøriusimasoq Poul Kurdahl aapparigaa.
Inger Burghardt har fra starten stået uforstående overfor
beskyldninger om at have påsat branden og har hele tiden
erklæret sig uskyldigt. Her ses hun sammen med tidlilgere
brandinspektør Poul Kurdahl.
Qooqqut-branden
for retten
Tirsdag tager landsretten stilling til,
om Rudi og Inger Burghardts
genoptagelsesbegæring
imødekommes
NUUK (JB) - Qooqquni a-
kunnittarfiup ikuallannera
pillugu suliaq nangeqqinne-
qassanersoq marlunngorpat
Nunatta Eqqartuussiviani aa-
lajangiiffigineqassaaq. Eq-
qartuussutip nangeqqinne-
qarnissaanik kissaateqarneq
ukiut aappaat avillugu matu-
ma sioma nassiunneqarpoq.
Inger aamma Rudi Burg-
hardt 1992-imi eqqartuunne-
qarput Qooqquni akunnittar-
fimmik ikuallatsitsisimasu-
tut. Suliaq arlalippassuartigut
eqqumeequteqarpoq, aam-
malu eqqartuussinerup aap-
pariillu pineqaatissinneqarsi-
masunut inissiisarfimmiinne-
rata kingoma ilisimannittut
nassuiaataat politiillu paasi-
niaasimanerat qularutigalugit
saqqummiussisoqartarsima-
voq.
Inger aamma Rudi Burg-
hardt suliap ingerlanerani
pinngitsuusutut oqamiartar-
simapput, landsretillu sulias-
sanngortitseqqinnerata ki-
ngoma eqqartuussinerup na-
ngeqqinneqamissaa kissaati-
giuarsimallugu. Mannali ti-
killugu tamanna itigartinne-
qartarsimavoq, eqqartuussi-
vik isumaqanngimmat eqqar-
tuussinerup nangeqqinnis-
saanut nutaanik pingaaruti-
linnik saqqummiussisoqarsi-
masoq.
Pingaarutillit nutaat
Maannali pingaarutilinnik
nutaanik saqqummiussiso-
qarsimavoq, aappariillu eq-
qartuussissuserisuat Chr.
Harboe Wissum 1997-ip aal-
lartinnerani eqqartuussinerup
nangeqqinneqamissaanik ka-
jumissaarummik landsreti-
mut nassiussaqarpoq. Paasis-
sutissat nutaat ilaatigut ila-
gaat Dansk Brandteknisk
Institut-imit nalunaarut, isu-
maqartoqarluni eqqartuussi-
nerup nalaani teknikip tu-
ngaatigut naliliineq sukan-
nerpallaarsimasoq, ilaatigul-
lu nassuiaat nutaaq tikkuaa-
soq akunnittarfimmi ikual-
lanneq pileriartorsimanngit-
soq taamanikkut brandin-
spektørip naliliisimaneratut.
Qaammatip ataatsip matu-
ma sioma eqqartuussivimmi
naapeqatigiinnermi lands-
dommer Søren Søndergaard
Hansen aalajangiivoq, eqqar-
tuussissuserisup Chr. Harboe
Wissum-ip Dansk Brandtek-
nisk Institut-imiit sinniisoq
aggersarsinnaagaa, marlun-
ngorpat eqqartuussivimmi
naapeqatigiinnissami killisi-
orneqartussaq. Eqqartuussi-
viullu aamma akueraa unner-
luussisut aggersarsinnaagaat
Rigspolitichef-ip teknikimut
immikkoortortaanit sinnii-
soq, apeqqutinik teknikimut
tunngassuteqartunik akissu-
teqartussaq.
Tutsuviginarneq
Kredsretimi landsretimilu
eqqartuussinerit annertuumik
isornartorsiorneqartarsimap-
put, aammattaaq qularutigi-
neqarmat kredsdommeri ili-
simannittullu ataaseq arlallil-
luunniit tutsuviginarsimaner-
sut.
Aammattaaq uppemarsar-
neqarpoq taamanikkut
brandsinspektøriusoq kreds-
retimi landsretimilu eqqun-
ngitsumik nassuiaasimasoq.
Kisiannili kukkussutit sior-
nagut eqqartuussinermi saq-
qummiunneqartut pissutaas-
sanngillat eqqartuussinerup
nangeqqinneqarnissaanut,
pissutaassallutilli uppernar-
saatissat nutaat marlunngor-
mat saqqummiunneqartussat.
Taamaakkaluartoq sioma-
gut eqqartuussineq isornar-
torsiortut arlallit taaniagaat
misigissutsinik saqqummius-
siviusoq kinguneqarsima-
voq, innuttaasut arlalissuit
atsiorsimammata eqqartuus-
sinerup nangeqqinneqarnis-
saanik landsretimut kajumis-
saammmik. Allattuiffimmut
atsiortitsiniarneq illunut pu-
laaqattaarluni ingerlanneqar-
simanngilaq. Innuttaasut isu-
maqartut siullermik eqqar-
tuussinermi qularuteqarneq
aammalu suliami nutaanik
uppernarsaatissaqalerneq
naapertuilluartumik pissutis-
saqalersikkaat eqqartuussi-
nerup nangeqqinneqarnissaa,
nammineerlutik saaffiginnis-
simapput, nalunaarummullu
naatsumut atsioqataasimallu-
tik.
Atsiortut isumaqarput suli-
ami uppernarsaatissat nutaat
erseqqissisikkaat kredsretimi
landsretimilu eqqartuussine-
rit naapertuilluanngitsumik
ingerlanneqarsimasut, taa-
maattumillu piumasaralugu
eqqartuussinerup nangeqqin-
neqamissaa.
NUUK(JB) - På tirsdag bli-
ver det i Grønlands Landsret
afgjort, om sagen om
Qooqqut-branden skal gen-
optages. Begæringen herom
blev fremsendt for cirka
halvandet år siden.
Inger og Rudi Burghardt
blev i 1992 dømt for at have
brændt hotellet i Qooqqut.
Sagen var på mange måder
besynderlig, og der har siden
dommen og det tidligere
ægtepars afsoning været rejst
tvivl om både vidneforkla-
ringer og om den politimæs-
sige efterforskning.
Inger og Rudi Burghardt
har under hele sagsforløbet
erklæret sig uskyldige, og
har uafladeligt siden lands-
rettens ankedom søgt at få
sagen genoptaget. Det er hid-
til blevet afvist, fordi retten
ikke har fundet afgørende
nyt i begrundelsen for ansøg-
ningerne.
Afgørende nyt
Men nu er der afgørende nyt,
og parrets advokat Chr. Har-
boe Wissum fremsendte i
begyndelsen af 1997 en gen-
optagelsesbegæring til lands-
retten. Det nye er dels en erk-
læring fra Dansk Brandtek-
nisk Institut, som mener, at
den brandtekniske vurdering
under retssagen kan have
været for kategorisk, og dels
nye vidnesudsagn, der peger
på, at branden i hotellet ikke
har udviklet sig, som den
daværende brandinspektør
1 konkluderede.
8! På et retsmøde for en lille
2 måned siden traf landsdom-
| mer Søren Søndergård Han-
g sen beslutning om, at advo-
2 kat Chr. Harboe Wissum kan
S indkalde en repræsentant for
Dansk Brandteknisk Institut
til afhøring under retsmødet
på tirsdag.
Retten har tillige givet
grønt lys for, at anklagemyn-
digheden indkalder en
repræsentant for Rigspoliti-
chefens tekniske afdeling til
besvarelse af tekniske
spørgsmål.
Inhabilitet
Behandlingen i både kredsret
og landsret har været gen-
stand for megen kritik, også
fordi der er rejst tvivl om,
hvorvidt både kredsdomme-
ren og et eller flere vidner
har været habile.
Samtidig er det påvist, at
den tidligere brandinspektør
har fremsat urigtig forklaring
i både kredsretten og lands-
retten. Det er imidlertid ikke
de fejl, der har været i den
tidligere sagsbehandling, der
kan føre til en genoptagelse,
men alene de nye aspekter,
som bliver dokumenteret på
tirsdag.
Ikke desto mindre har det
tidligere retsforløb, som
adskillige kritikere har kaldt
følelsesladet, ført til, at en
lang række borgere har skre-
vet under på en liste, der
opfordrer landsretten til at
genoptage sagen. Der har
ikke været stemt dørklokker
for at få listen underskrevet.
Borgere, der mener, at tviv-
len vedrørende den førte sag
og sagens nye aspekter ret-
færdiggør en genoptagelse,
har selv henvendt sig og
underskrevet den kortfattede
erklæring.
Underskriverne finder kort
og godt, at de nye oplysnin-
ger i sagen tydeliggør, at
dommen i kredsret og lands-
ret ikke har været retfærdig,
hvorfor de kræver, at sagen
genoptages.
Retsmødet på tirsxdag er
offentligt.
Qooqquni ikuallannerup sinnikui isigiuminaatsut.
De sørgelige rester efter branden i Qooqqut.
Nordens Hus
Reykjavik-imiittoq
30-liisoq
(JJ) - Nordens Hus Rey-
kjavik-imiittoq ukiunik
30-liilluni nalliuttorsius-
saaq 22. augustimiit 24.
augustimut. Nunanit avan-
narlerneersut tamarmik
nalliuttorsioqataassapput.
Juaaka Lyberth Kalaallit
Nunaat sinnerlugu peqa-
taassaaq - guitarinilu nas-
sassavaa.
Juaaka marloriarluni a-
liikkusersuissaaq. Nalliut-
torsiornermut atatillugu
aliikkusersuinersuarmi ka-
laallit erinarsuutaannik eri-
narsussaaq.
Aammattaaq meeqqanut
aliikkusersuissaaq, Juaaka
Lyberth-ilu meeqqanut ali-
ikkusersuillaqqissuuvoq.
Danmark-imiit aliikku-
sersuiartortinneqassaaq
jazz-ertartoq Svend As-
mussen nipilersoqatinilu.
Nordens Hus Reykjavik-
imiittoq ukiumut inunnit
100.000-init orninneqar-
tarpoq. Illu atuagaateqar-
poq atuakkanik nunanit
avannarlerneersunik
30.000-it sinneqartunik.
Illu aamma nalliuttorsior-
tarfeqarpoq 150-inut inis-
salimmik.
Nordens Hus-imi
Reykjavik-imiittumi
Juaaka Lyberth
aliikkusersuissaaq.
Juakka Lyberth skal
optræde i Nordens Hus i
Revkjavik.
Nordens Hus i Rey-
kjavik fylder 30 år
(JJ) - Nordens Hus i Rey-
kjavik på Island fejrer sin
30 års fødselsdag i dagene
22.-24. august. Hele nor-
den er med til at fejre begi-
venhederne.
Juakka Lyberth er med
som repræsentant for
Grønland - og han tager
sin guitar med.
To gange skal Juakka
optræde. Det bliver ved
Galla-forestillingen, hvor
han vil synge grønlandske
folkesange.
Desuden bliver der en
optræden for børnene - og
det er jo her, at Juakka
Lyberth slår sine folder
allerbedst.
Blandt de øvrige nordi-
ske landes musikalske ind-
slag sender Danmark jazz-
musikeren Svend Asmus-
sen og hans kvartet.
Nordens Hus i Reykja-
vik har årligt et besøgstal
tæt på de 100.000. Huset
indeholder et bibliotek
med over 30.000 nordiske
bøger. Desuden er der en
festsal med plads til 150
tilskuere.