Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 20.08.1998, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 20.08.1998, Blaðsíða 6
6 • TIRSDAG 20. AUGUST 1998 ATUAGAGDLIUTIT Pinaveersaartitsinermi inuit peqataatinneqarlik Illoqqortoormiuni imertarnerup allanngornera malunnaateqarluartoq ILLOQQORTOORMIUT Ittoqqortoormiini innuttaasut pinaveersaartitsilluni sulinermi qanimut suleqatigineqassasut borgmester Jens Napatoq oqarpoq. Befolkningen skal samarbejde tæt med de lokale politikere omkring forebyggelsesarbejde, siger borgmester Jans Napatoq. (PM) - Pinaveersaartitsiner- mi kommunemi politikerit innuttaasullu qanimut sule- qatigiittariaqarput, aammalu ajornartorsiutit akiomiarne- qameranni, imigassamik an- nertuumik atornerluinerup malitsigisartagaanik, Illoq- qortoormiuni borgmesteri Jens Napatoq AG-mut oqar- poq. - Ungasinngitsukkut innut- taasut ataatsimiitinneqarmata paasinarsimavoq uagut im- mitsinnut aallaavigissasugut, tamatta akisussaanerput nas- suerutigissagipput, immitsin- nullu ikioqatigiinnissarput piareersimaffigissagipput a- jomartorsiutit qaangerumal- lugit. - Politikerit tungaannit siu- sinnerusukkut suliniutinik assigiinngitsunik aallartitsi- soqaraangat, suliniutit aal- laqqaataani annertuumik so- qutigineqartarsimapput, pif- fissalli ingerlanerani soquti- ginninneq annikilliartortarsi- mavoq, aallaqqaataani innut- taasut isumasiorneqartarsi- manngimmata. - Taamaattumik kommu- nalbestyrelsip pilersaarutigaa siunissami pinaveersaartitsi- nermi innuttaasut akuutinne- qartalissasut, Jens Napatoq oqarpoq. Borgmesterip neriuutigaa maannakkut kingullermeer- luni Illoqqortoormiuni imig- assamik tuniniaasameq unit- sinneqartoq. Sap. akunnerata naanerani 17. aamma 18. juli marlunnik toqutsisoqarmat kommunalbestyrelsip Nam- minersornerullutik O- qartussat qinnuigisimavai imigassamik tuniniaaneq u- nitsinneqarallassasoq, toqut- sisut toqutaasullu tamarmik imigassartorsimammata. Kommunalbestyrelsip aam- ma sammisimavaa kommu- nemi inuusuttorpassuit im- minortarnerat, Illoqqortoor- miunilu isumaqartoqarpoq i- nuiaqatigiit akomanni ajor- nartorsiutit itemga tikillugu oqallisigineqartariaqartut. Sunniutit Imigassamik tuniniaanermik unitsitsineq 21. juli pivoq, tuniniaasoqaqqilissaarlu ata- asinngomermi 24. august. Jens Napatoq AG-mut o- qarpoq malunnaateqarluar- toq piffissaq inuit atorsima- gaat ajornartorsiutit oqallisi- ginissaannut. - Tamanna malunnarpoq sapaammi 9. august innuttaa- sut timersortarfimmi ataatsi- miitinneqarmata, ataatsi- miinnermullu 120-t missaat ornigussimapput. Kissaati- gisimagaluarpara amerlanerit ornigussimanissaat, pingaar- tumik inuusuttut, taakkumi akornanni imminortartut a- merlanerummata. Ornigut- tulli amerlassusaat naamma- ginarpoq, oqallinnerullu na- laani isummat assigiinngit- sorpassuit saqqummiunne- qarput. Nassuerutigineqarpoq imigassartortameq suli sun- nerneqarsimasoq imigassa- mik killilersuinerup nalaanit. Pointinik pissarsisoqaraangat pointit ingerlaannaq nungun- neqartarput aalakuulipallak- kumalluni, periaaserlu ta- manna imaaliallaannaq ka- tanneqarsinnaanngilaq. Suli amerlasoorpassuupput imer- niartartut, viinnimik immi- artorfimmik ataatsimik ime- rusuersarumallutik imeratik, kisiannili aalakuulerumallu- tik. Allanngoriartuaartoq Jens Napatoq ilanngullugu oqarpoq, qujanartumik ime- riaaseq inuusuttut akomanni ilorraap tungaanut saakkiar- tortoq. - Malunnaatilimmik imer- tarneq allanngoriartorpoq, nuannaarniarluni imertoqar- talermat, sapinngisamik suk- kanerpaamik aalakuulernis- saq pinnagu. Tamannalu in- nuttaasut ataatsimiitinneqar- neranni erserpoq, ilaatigut a- ngajoqqaat perorsaariaasiat oqallisigineqarmat. Anga- joqqaat pissusilersuutaat sunniuteqanngitsuunngillat. Meeqqammi angajoqqaamik pissusiat ilaarniartarpaat, i- nersimasut meeqqanit mali- gassatut isigineqartarmata. - Qularnanngitsumillu a- taasinngormat imigassamik tuniniaasoqaqqilerpat inuit 30-40-t missaat KNI-p pisi- niarfiata silataani erngutis- sapput. Piffissap ingerlanera- ni pissusiulersimasut imaa- liallaannaq allanngortinne- qarsinnaanngimmata, Jens Napatoq oqarpoq. - Inersimasut akisussaas- sutsimik annertoorujussuar- mik tigumiarput, innuttaasul- lu ataatsimiitinneqarneranni oqallisigineqarpoq pingaa- mteqarluinnartoq siunissami immitsinnut ikioqatigiinnis- sata tapersersoqatigiinnissat- talu paasineqarnissaa, pissut- sit ilorraap tungaanut saatin- neqassappata. Kommunalbe- styrelsimi isumaqarpugut pi- naveersaartitsineq kingune- qarnavianngitsoq suliniute- qarnermi innuttaasut peqa- taatinneqanngippata. Siunnersuisartut Julimi Illoqqortoormiuni marlunnik toqutsisoqarnerata kingorna isumaginninnermut pisortaqarfik tarnit pissu- saannik ilisimasalimmik Qa- qortullu Kommuneani isu- maginninnermut pisortamik Illoqqortoormiunut aallartit- sivoq, alianartumik pisoqar- nerani eqqugaasunik ikiuiar- tortunik. Ullumikkut sisamanngor- nermi 20. august siunnersui- sartut marluk Nuummit tikis- sapput, kommunemi pina- veersaartitsinerup isumagi- nerata ingerlateqqinnissaani ikiuuttussat. Siunnersuisar- tup aappaa PAARISA-mi atorfeqarpoq, aappaa isuma- ginninnermut pisortaqarfim- mi atorfeqarluni. - Siunissami pinaveersaar- titsineq pillugu sulinissamut uagut soorunami aamma ar- lalinnik siunnersuutissaqar- pugut illoqarfitsinni inger- lanneqartussanik. Suliniutit ataqatigiissinneqassapput si- unnersuisartut marluk sulia- annut, aammalu atuarfeqar- fik, peqqinnissaqarfik, poli- tiit uagullu nammineq kom- munetta pinaveersaartitsiner- mut siunnersuisartua siunis- sami qanimut suleqatigiis- sapput pinaveersaartitsiner- mik suliaqamermi. Borgmester Jens Napatoq oqarpoq, uggoralugu Illoqqortoormiut Kommune- at tu- saamanerlunneqalersimam- mat, ilaatigut pisut ajortut tu- sagassiuutitigut kisimik sam- mineqarpallaamerat pissutig- alugu, inuiaqatigiinnguani 600-t inulaarlugit inoqartu- mi. - Illoqqortoormiut innutta- asullu pillugit ajunngitsor- passuarnik eqqaasassaqar- poq, tusagassiuutit sammi- neq ajugaannik. Maanilu i- nuusuttunut illoqarfinnut al- lanut aallartussanut anner- narpoq aviisitigut atuassallu- gu Illoqqortoormiut taamaal- laat ajortuinnaat pillugit al- laaserineqartarmat. Folk skal være med i forebyggelsesarbejdet En ændring i drikkemønsteret er mærkbart i Ittoqqortoormiit ITTOQQORTOORMIIT(PM) - Der skal være et tæt samar- bejde mellem de lokale poli- tikere og befolkningen i fore- byggelsesarbejdet og i be- kæmpelsen af de forskellige problemer, der følger i køl- vandet på et for stort alkohol- forbrug, siger Ittoqqortoor- miits borgmester Jens Napa- toq til AG. - På det nyligt afviklede borgermøde er budskabet, at vi skal tage udgangspunkt i os selv, vedkende det ansvar vi alle har, og være parat til at hjælpe hinanden, for at komme problemerne til livs. - Når man tidligere fra politisk side har iværksat for- skellige initiativer, har der været stor interesse for pro- jekterne i starten, men efter- hånden som tiden går, er de løbet ud i sandet, fordi man ikke fra starten har taget befolkningen med på råd. - Derfor er det kommunal- bestyrelsens plan, at man i det fremtidige forebyggel- sesarbejde skal involvere be- folkningen, siger Jens Napa- toq. Borgmesteren håber, at det er sidste gang, man har været nødt at lukke for spiritussal- get i Ittoqqortoormiit. Kom- munalbestyrelsen anmodede Hjemmestyret om en midler- tidig lukning, efter to drab i week-enden 17. og 18. juli, hvor både gemingsmænd og begge ofre var spirituspåvir- kede. Kommunalbestyrelsen kiggede også på de mange selvmord, der er blandt unge i kommunen, og mente at man i Ittoqqortoormiit trængte til at komme til bunds i de problemer, der er i samfundet. Pointsystemets påvirkning Der har nu været lukket for spiritussalgt fra den 21. juli, og der åbnes igen mandag den 24. august. Jens Napatoq siger til AG, at det er mærkbart, at folk har brugt tiden til at tale om problemerne. - Det fornemmede man på borgermødet søndag den 9. august i Minihallen, hvor omkring 120 mødte op. Jeg så selvfølgelig gerne, at der var mødt flere op, især unge, da det er i denne gruppe de mange selvmord forekom- mer. Men det var et pænt fremmøde, og der kom man- ge forskellige synspunkter frem under debatten. - Der var en erkendelse af, at drikkemønstret stadig er meget påvirket af ratione- ringstiden. Når man fik point, drak man hele rationen op med det samme for hur- tigst muligt at blive fuld, og det mønster er ikke lige til at ryste af sig. Der er stadig mange der drikker, ikke for at nyde et godt glas vin, men for at blive påvirkede. Drikkemønstret ændres langsomt Jens Napatoq siger samtidig, at der heldigvis sker en ud- vikling til det mere positive i drikkemønsteret blandt de unge. - Der er en mærkbar ændring, hvor man drikker for at nyde, og ikke for at bli- ve fuld så hurtigt som muligt. Det kom også frem under borgermødet, hvor man blandt andet drøftede foræl- drenes rolle som opdragere. Forældrenes opførsel har en ikke ringe betydning for bør- nene. For de kopierer jo mange gange forældrenes adfærd, fordi de som voksne er forbilleder for børnene. - Der vil også uden tvivl stå en gruppe på mellem 30 og 40 ved KNI-forretningen og drikke, når der igen bliver åbnet for spiritussalget på mandag. Det tager tid at ændre vaner, man har opar- bejdet igennem tiden, siger Jens Napatoq. - De voksne har et stort ansvar, og på borgermødet blev det debatteret, at det er af største betydning, at vi forstår at hjælpe og støtte hinanden i fremtiden, så tin- gene kan få et skub i den rig- tige retning. Det er vores tro i kommunalbestyrelsen, at man ikke kommer nogen vegne i arbejdet med fore- byggelse, hvis ikke befolk- ningen inddrages og engage- res i processen. Konsulenter fra hjemmestyret Kort efter to de drab i Ittoqqortoormiit i juli sendte socialdirektoratet en psyko- log og socialchefen fra Qa- qortup Kommunea til byen for at yde krisehjælp til de berørte af tragedien. I dag torsdag 20. august ankommer to konsulenter fra Nuuk for at bistå kommunen med det videre forebyggelse- arbejde. Den ene konsulent er ansat ved forebyggelsesrå- det PAARISA, mens den anden er ansat ved Socialdi- rektoratet. - Vi har selvfølgelig selv en lang række forslag til det fremtidige forebyggende ar- bejde, der skal ske i byen. Det skal vi have koordineret sammen med de to konsulen- ter der kommer, ligesom skolevæsenet, sundhedsvæs- enet, politiet og kommunens egen forebyggelseskonsulent skal arbejde tæt sammen i fremtiden om det forebyg- gende arbejde. Borgmester Jens Napatoq er ærgerlig over, at Ittoqqor- toormiit kommuneat har fået det dårlige ry som blandt andet er følge af pressens fokusering udelukkende på de negative handlinger, der sker i det lille samfund med knap 600 indbyggere. - Der er så meget positivt at sige om Ittoqqortoormiit og befolkningen som pressen aldrig koncentrerer sig om. Det gør også ondt på de unge mennesker her fra byen der skal læse videre i andre byer, at man altid sætter Ittoqqor- toormiit i forbindelse med drab og anden dårligdom. ASS./ FOTO: AG

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.