Atuagagdliutit - 08.09.1998, Blaðsíða 7

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 8. SEPTEMBER 1998 • 7
Fabriksbranden
har forskønnet
Sisimiut
NUUK(KK) - Der er
ingenting så galt, at det
ikke er godt for nogen.
Branden på Royal
Greenlands fiskefabrik i
Sisimiut natten til mandag
den 6. juli betød foruden
millionskader på bygnin-
gerne, at omkring 150 fa-
briksarbejdere pludselig
stod uden arbejde.
Branden betød også, at
Sisimiut i dag fremstår
som en flot og ren by.
En så massiv arbejdsløs-
hed kan ikke undgå at
præge lokalsamfundet. Si-
simiut kommune iværksat-
te derfor straks efter bran-
den en nødplan, som ind-
drog kommunale forvalt-
ninger som socialforvalt-
ningen, teknisk forvaltning
og arbejdsmarkedsafdelin-
gen samt kommunalpoliti-
kere med socialudvalgs-
formanden Alfred Olsen i
spidsen.
Erhvervsrådet i Sisimiut
deltog sammen med priva-
te og offentlige arbejds-
pladser også i aktionen,
som skulle sikre fabriksar-
bejderne alternativ be-
skæftigelse i den tid, hvor
fabrikken på grund af
branden lå stille.
I løbet af kort tid fik i alt
118 fabriksarbejdere nyt
arbejde, som i en række til-
fælde bestod i en opryd-
ning og forskønnelse af
byen. Tonsvis af skrammel
blev kørt på dumpen, og
forskønnelsen er iøjnefal-
dende i dag.
Med denne massive ind-
sats blev de værste følger
af branden afværget, også
fordi 50 medarbejdere rej-
ste ud på kysten for at
arbejde på andre af Royal
Greenlands fiskefabrikker.
Kun 15 af de mange fa-
briksarbejdere fik takst-
mæssig hjælp i de to må-
neder, hvor fabrikken lå
stille.
Sisimiut kommune blev
ekstraordinært tildelt
10.000 mandetimer af
Grønlands Hjemmestyre.
10.000 mandetimer koster
664.000 kroner, som blev
delt mellem kommunekas-
sen og landskassen. Kom-
munens andel på 332.00
kroner kunne hentes på
kontoen for offentlig
hjælp, som i årets første
seks måneder kun har
brugt det halve af det bud-
gettere beløb.
Fra Teknisk Forvaltning
kom et beløb på 190.000
kroner til materialeforbrug
i forbindelse med beskæf-
tigelsesprojektet.
Kommunens tab på
branden blev ved en stor-
stilet indsats stærkt be-
grænset. På et møde i kom-
munalbestyrelsen den 25.
august kunne lokalpoliti-
kerne konstatere, at Sisi-
miut ved at løfte i flok hav-
de sikret en positiv udgang
på en kedelig begivenhed.
Sisimiut aalisakkerivianni
tunisassiortoqaqqilerpoq
Aalisakkeriviup 5. juli ikuallannerata kingorna innaallagissap aqqutai 18
km-it taarsersorneqartut
NUUK (KK) - Sisimiuni aa-
Sapaatip 5. aamma ataasinngornerup 6. julip unnuaanni
sakkortuumik ikuallattoqareersoq Sisimiuni aalisakkerivik
qaammqtini marlunni uninngareerluni maannakkut
nalinginnaasumik tunisassiorfioqqilerpoq.
Fiskefabrikken i Sisimiut kører atter med en normal
produktion efter at have ligget stille i to måneder på grund
afen voldsom brand natten mellem søndag den 5. og
mandag den 6. juli.
lisakkerivik qaammatini
marlunni uninngareerluni
ippassaq - ataasinngornermi
- tamakkiisumik tunisassior-
fioqqilerpoq.
Sapaatip 5. aamma ataa-
sinngomerup 6. julip unnua-
anni sakkortuumik ikuallat-
toqameratigut innaallagissap
aqqutai tamarmik aserorne-
qarput, tamatumalu kingorna
innaallagisserisut innaalla-
gissap aqqutai 18 km-it taar-
sersorsimavaat. Innaallagis-
sap sarfaanik sakkortuumik
pilersuinermut aqquteqarfik
taarsemeqarpoq, innaallagis-
sallu sarfaanik aqutsivik an-
nertuumik ajoqusersiman-
nginnami iluarsaattariaan-
naalluni.
Ikuallanneq aningaasar-
passuarnik naleqarsimavoq.
Ikuallanneq nammineq 2
millioner koruunit missaan-
nik naleqarpoq, Royal
Greenland-ilu allatut ajor-
nartumik qaammatini mar-
lunni tunisassiortoqanngin-
nera pissutigalugu ingerlatsi-
nermi aningaasarpassuarnik
annaasaqarluni.
Ikuallannerlu aamma sisi-
miormiunut annertuumik
sunniuteqarsimavoq.
Ikuallanneq sioqqullugu
kingullermik akissarsisitsi-
nermi sulisut nal. akunner-
musiallit 183-it suliffimmin-
nik annaasaqartut nalunaar-
sorneqarsimapput. Aammat-
taaq Sisimiuni raajamiartar-
tut assagiarsunniartartullu
NUUK(KK) - Efter at have
ligget stille i to måneder kom
fiskefabrikken i Sisimiut i
går, mandag, atter op i nor-
male omdrejninger.
En voldsom brand natten
mellem søndag den 5. og
mandag den 6. juli ødelagde
alle de elektriske installatio-
ner på fabrikker, og elektri-
kerne har siden branden truk-
ket 18 kilometer nye kabler.
Stærkstrømstavlen er blevet
udskiftet, mens styrestrøms-
tavlen ikke var værre medta-
get, end at den kunne repare-
res.
Branden har haft store om-
kostninger.
Selve brandskaderne løber
op i et par millioner kroner,
og Royal Greenland har lidt
et betydeligt drifttab på den
ufrivillige pause på to måne-
der.
Branden har også haft stor
betydning foi lokalsamfun-
ikuallannermit eqqugaasi-
mapput, pisaminnik tunisi-
sinnaajunnaartunut.
Sinerissamut
Ikuallannerup sunniutai an-
nikillisikkumallugit Sisimiu-
ni aalisakkerivimmi sulisut
sinerissami Royal Green-
land-ip aalisakkeriviinut al-
lanut suliartortinneqarput.
Sisimiormiullu aalisakke-
rivimmi sulisut tamarmik Si-
simiuni ilaquttaminnik qima-
tsisinnaanngillat, illoqarfin-
nilu suliartorfiusuni suliar-
tortut ineqarfigisinnaasaat
killeqarlutik.
Aalisakkerivimmi sulisut
50-it illoqarfinnut allanut su-
liartornissaminnut akuersip-
put. Qulit Nuummut, tallimat
Aasiannut, 30-t Ilulissanut
det.
På den sidste lønkørsel før
branden var der registreret
183 timelønnede medarbej-
dere, som mistede deres ar-
bejdsplads. Også byen reje-
og krabbefiskere har mærket
branden, fordi fabrikken ikke
længere kunne indhandle
deres fangster.
Ud på kysten
For at afbøde virkningerne af
branden sendte fabrikken i
Sisimiut nogle af sine medar-
bejdere ud til andre Royal
Grenland-fabrikker på
kysten.
Det var selvfølgelig ikke
alle medarbejdere, der kunne
forlade familien i Sisimiut,
og der var i modtagerbyerne
også begrænsede indkvarte-
ringsmuligheder for de nye
medarbejdere.
50 medarbejdere tog imod
tilbuddet om at få beskæfti-
aammalu tallimat Uumman-
namut.
Illoqarfinni taakkunani su-
lisartut Sisimiuneersut nuan-
narineqarluarsimapput, sul-
lerissusertik aalajaatsuuner-
tillu pissutigalugit. Tassami
Sisimiuni aalisakkerivimmi
sulisartut allanut maligassi-
ulluartuusimapput.
Ikuallannerlu aalisartunut
annertuumik sunniuteqarsi-
mavoq, Sisimiuni raajanik
assagiarsunnillu tunioraasar-
tunut. Sisimiuni kilisaatit a-
kunnattumik angissusillit pi-
ngasut aamma minnerusut
arfinillit raajarniartuupput,
angallatit 14-it assagiarsun-
niartuullutik.
Qaammatit marluk inger-
laneranni raajat Royal
Greenland-ip Nuummi Ilulis-
gelse i andre byer. 10 kom til
Nuuk, fem til Aasiaat, 30 til
Ilulissat og fem til Uumman-
naq.
I disse byer har man været
glade for medarbejderne fra
Sisimiut, som er kendt for et
godt håndelag og en høj ar-
bejdsmoral. Fabriksarbejder-
ne fra Sisimiut var simpelt-
hen et godt eksempel for
andre.
Branden har også haft stor
betydning for fiskerne, som
plejede at indhandle rejer og
krabber i Sisimiut. I Sisimiut
fisker tre mellemstore traw-
lere og seks mindre både
efter rejer, mens 14 fartøjer
fisker efter krabber.
Rejerne er i disse to måne-
der blevet fordelt mellem
Royal Greenland-fabrikker-
ne i Nuuk og Ilulissat. Krab-
berne er blevet omdirigeret
til fabrikken i Aasiaat.
sanilu aalisakkeriviinut ag-
guaanneqartarsimapput. As-
sagiarsuillu Aasianni aali-
sakkerivimmut tulaanneqar-
tarlutik.
s Misiligummik
z tunisassiomeq
2 Marlunngornermi 1. aamma
o pingasunngornermi 2. sep-
5 tember Sisimiuni aalisakke-
< rivimmi raajanik aattorser-
neqarsimasunik misiligum-
mik tunisassiomeq ingerlan-
neqarpoq, maskiinat sakkor-
tuumik suliaqamermi atorlu-
arsinnaanersut misilinniarlu-
git-
- Misiligummik tunisassi-
orneq ingerlalluarpoq, sap.
akunneranilu kingullermi
raajat ullormut 10 tons sulia-
risinnaasimavavut, aalisak-
kerivimmi pisortaq Lars Ber-
thelsen AG-mut oqaluttuar-
poq.
Aalisakkerivimmi nali-
nginnaasumik raajat 40 tons-
iniit 60 tonsinut ullormut tu-
nisassiarineqartarput.
Assagiarsunnik tunisineq
sapaatiummat aallarteqqip-
poq, ippassarlu ataasinngor-
nermi raajanik tunisineq aal-
larteqqinneqarluni.
Ikuallannerup kinguninn-
gua isumaqartoqarpoq iluar-
saassineq qaammatini mar-
lunni pingasuniluunniit i-
ngerlanneqassasoq, kisianni-
li tassa qaammatini marluin-
narni iluarsaassisoqarsima-
voq.
Prøveproduktion
Tirsdag den 1. og onsdag den
2. september begyndte fa-
brikken i Sisimiut en prøve-
produktion af optøede rejer
for at teste maskineriet, som
holdt til belastningerne.
- Prøveproduktionen for-
løb godt, og vi kunne i sidste
uge behandle 10 tons rejer
om dagen, siger fabriksleder
Lars Berthelsen til AG.
Fabrikkens normale kapa-
citet er 40 til 60 tons rejer om
dagen.
Indhandlingen af krabber
blev genoptaget søndag, og
indhandlingen af rejer starte-
de i går, mandag.
Straks efter branden blev
det anslået, at reparationerne
ville vare to til tre måneder,
men det er altså lykkedes at
holde fabriksstoppet på
præcis to måneder.
Fabrikkip
ikuallannera
Sisimiunut
kusassaataavoq
NUUK(KK) - Arlaat ajor-
tooraanga arlaannut ilu-
aqutaasinnaasarpoq.
Sisimiuni Royal Green-
landip aalisakkerivia ataa-
sinngorneq 6. julip unnua-
ani ikuallammat millioner-
paalunnik naleqarpoq,
aammali sulisartut 150-it
suliffeerullutik.
Ikuallannerullu aamma
kinguneraa Sisimiut ullu-
mikkut illoqarfiummat ku-
sanartoq saligaatsorlu.
Taama amerlatigisut su-
liffeerunneri illoqarfimmut
sunniuteqanngitsuunngi-
laq. Taamaattumik Sisimi-
ut kommuniat ikuallanne-
rup kingorna pilersaarusi-
orpoq ingerlatsiviit arlallit
akuutillugit, soorlu isuma-
ginnittoqarfik, teknikki-
mut ingerlatsivik suliffis-
sarsiuussisarfillu kiisalu
kommunalbestyrelsimi i-
laasortat isumaginninner-
mut ataatsimiititaliami siu-
littaasoq Alfred Olsen siut-
toralugu.
Sisimiuni inuussutissar-
siornermut siunnersortit
suliffiit namminersortut
pisortallu suliffiutaat sule-
qatigalugit peqataapput,
fabrikkip uninnganerani
sulisartut suliassaqartinni-
arlugit.
Sivitsunngitsoq aalisak-
kerisut 118-it suliffittaar-
put, arlallit illoqarfimmi
saliinermik kusassaaner-
millu suliaqartinneqarlu-
tik. Igitassarpassuit eq-
qaaviliaanneqarput, illo-
qarfiullu kusatsinnera ullu-
mikkut malunnarluinnar-
poq.
Taama iliomikkut ikual-
lannerup kingunerluutissa-
ralui pinngitsoortinneqar-
put, sulisartullu 50-it sine-
rissami Royal Greenlandip
aalisakkeriviinut allanut
suliartorput. Sulisartorpas-
suarni 15-iinnaat qaam-
matini marlunni fabrikkip
matoqqanerani annertussu-
sileriikkamik pisartaga-
qartinneqarput.
Sisimiut kommuniat
Namminersornerusunit
qaavatigut 10.000 mande-
timinik tunineqarpoq.
10.000 mandetimet
664.000 kroneqarput,
kommunip karsianit lands-
karsimillu avinneqartut.
Kommunip 332.000 kronit
akiliutigisai pisortat iki-
orsiisarnerannut kontomit
pissarsiarineqarput, ukioq
manna qaammatini arfini-
linni missingersuusianut
naleqqiullugit affaannaat
atomeqarsimallutik.
Teknikkikkut ingerlatsi-
viup suliassaqartitsiniar-
nermi atortussanut
190.000 kronit akilerpai.
Ikuallattoomerup kingu-
nerisaanik kommunip an-
naasassaralui suliniuteqar-
luarnikkut killeqarput.
Kommunalbestyrelsi 25.
august ataatsimiinnermin-
ni isumaqatigiipput Sisi-
miormiut nammaqatigiil-
lutik pisimasoq nuanniit-
soq pitsaasumik kingune-
qartinneqartoq.
Normal produktion på
fabrikken i Sisimiut
18 kilometer kabler er skiftet ud siden branden den 5. juli