Atuagagdliutit - 08.09.1998, Blaðsíða 24

Nerierit - aatsitassarsiomeq takomariartitsinerlu
Upernaaq nerierit arfinillit Irlandimit Nunatsinnukarput qaammataasiakkut
nassitsissutilerlutik
NUUK(KK) - Oqaluttualiami
Niels Holgersen-itut qaamma-
taasiakkut nassitsissutit Ir-
landimit Nunatsinnut uper-
naaq ingerlaarput nerlernut
»ilaallutik«.
Nassitsissutitigut paasisat
Danmarki Miljøundersøgel-
ser-imut paasissutissiipput nu-
natta nerlerisa ingerlaartame-
rat pillugu, paasisallu aallaa-
vigalugit uumasunik misis-
suisut Christian Glahder aam-
ma Tony Fox mianersoqqu-
sipput.
- Kalaallit nerieri navianar-
torsiortitaanngillat, Avannaa-
nilu manniliorfinnut inger-
laarlutik Kitaani qasuersaar-
tarfli pingaamerit aatsitassa-
nik ujarlemerup piiaanerullu
kiisalu takomariartitsinerup
annertusineranit akornuser-
someqarsinnaapput.
Taamaattumik oqallinnissa-
mik marluullutik aperipput:
- Suut pingaameruppat?
Nerleq diamantisiorfilluun-
niit? Takomariaq imaluunniit
pinngortitaq, misigisaqarfigi-
niarlugu Kalaallit Nunaan-
nukassutaa?
Akissutaassaaq Nunatsinni
pinngortitap tamatigoortuune-
ra inuussutissarsiornermilu
periarfissat siunissami inuia-
qatigiinnik napatitsisussat ta-
maasa inissaqartinnissaat.
Taamaattumik Danmarks
Miljøundersøgelser-ip Nuum-
mi Aatsitassaqamermut Pisor-
taqarfik inassuteqarfigaa, ner-
ierit Kitaani qasuersartarfn
upemaat tamaasa maj-ip aal-
laqqaataanit 20-ata akornan-
nut helikopterimik timmisar-
torfiusamissaat allatullu akor-
nusersuinerit killilemeqarsi-
maassasut.
Nerierit 30.000-it
Danmarks Miljøundersøgel-
ser-ip tusaataani DMU-Nyt-
imi Christian Glahder aamma
Tony Fox allaaserisami oqar-
put, nerierit navianartorsiun-
ngillat.
Amerliartorput, ilaatigut Ir-
landimi Skotlandimilu ukiine-
rini piniameri killilersomeqa-
lersimanerat peqqutigalugu.
Timmissalli katillugit
30.000-iinnaapput, taamaattu-
mik nunatta nerlerata illersor-
tuamissaa pingaaruteqarpoq.
- Nerierit Irlandimi Skot-
landimilu ukiisameri ilisima-
vagut, kiisalu Diskobugtimi
Avannaanilu manniliortarfii,
upemaakkulli ingerlaartarfii
qasuersaartarfiilu ilisimasa-
qarfiginagit, Christian Glah-
der oqarpoq.
3.000 kilometer
Akissutissat pissarsiariniarlu-
git 1997-ip upemaavani ner-
ierit arfmeq marluk Irlandimi
ukiinerisa nalaanni tigusat
qaammataasakkut nassitsissu-
tinnguanik ikkussuuffigaat.
Nassitsissutilli ajoraluartu-
mik atorsinnaajunnaapallap-
put, ataaserlu taamaallaat nas-
sitsissutilik Islandimut apuup-
poq, tassanilu nassitsinera ki-
periasaarluni.
Taamaattumik upernaaq
manna misiliisoqaqqippoq,
nerierit arfinillit qatigaasigut
nassitsissutilemeqarlutik.
Tamatumuuna iluatsinneru-
voq, nerlerillu pingasut suli
nassitsissutaat atortut Kitaa-
nut apuupput.
Irlandimi ukiisarfimmit Ki-
taani manniliortarfinnut inger-
laarfiat 3.000 kilometeriuvoq,
nerlerillu ingerlaarnerminni
nalunaaquttap akunneranut
100 kilometer angullugu tim-
misarput.
Ajorpianngilaq, eqqarsaati-
gigaanni nunamiitilluni taama
eqarpasitsigisoq.
Ivikkat nerisarpaat
Nassitsissutinik misiliinikkut
uppemarsineqarpoq, nerierit
ingerlaarnerminni Islandimi
Kitaanilu uninngaartarfeqar-
tut.
Nerierit kitaaniitillutik Ser-
mersuarmut qanittumi unin-
ngaartarput. Nassitsissutit i-
luaqutsiullugit uumasunik mi-
sissuisartut paasivaat ulluni
quliinnami uninngaartartut.
Uninngaarneralli nerierit
manniliomissaannut pingaa-
ruteqarluinnarpoq, nerlerimmi
ulloq unnuarlu kaajallallugu
nerinerminni manniliorfissa-
minnut ingerlaffissap sinnera-
nut nukissaqalerluartarput.
Ivikkat inuussutissaqarlu-
artut nerisarpaat.
Danmarks Miljøundersø-
gelser aappaagu nerlemik al-
lanik nalunaaqutseeqqissa-
maarput, taamaalillutik Kitaa-
ni uninngaartarfiit pillugit ili-
ASSTFOTO: CHRISTIAN GLAHDER,
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER
Nerierit arfinillit Irlandimi
ukiisut upernaaq qatigga-
mikkut nassitsissutinik
ikussijfigineqarput.
Nassitsissutinnguit
nipitinneqarput, tasisuaar-
tumillu ujatsiutaasalerlugit
attungerneqarlutik. Ukiup
ataatsip qaangiunnerani
nassitsissutit namminneq
katassapput.
Seks grønlandske blisgæs,
som overvintrede i Irland,
fik i foråret monteret en
satellitsender på ryggen.
De små sendere blev limet
på ryggen og fæstnet med et
seletøj af bukseelastik.
Senderne falder af gåsen
efter cirka et år.
simasatik annertusamarlugit.
Uninngaartarfiimmi minne-
rumaat 500 kilometerisut iso-
rartutigisumiittut amerlasuu-
jupput, kujataani Nuummit
avannamut Ilulissat ilanngul-
lugit.
788880
000017

80 95
ASASARA
PISARTAGALIK!
Eqqaamallugu!
Akiliiffissaq kingulleq
tassaammat
15. september 1998.
KÆRE
ABONNENT!
Husk!
Sidste betalingsfrist er
15. september 1998.
Blisgæs i konflikt med råstofferne og turismen
Seks blisgæs fløj i foråret fra Irland til Grønland med en satellitsender på ryggen
NUUK(KK) - Som en anden
Niels Holgersen har seks små
satellitsendere i dette forår
taget rejsen fra Irland til Grøn-
land på ryggen af en gås.
Satellitsendemes observa-
tioner har givet Danmarks
Miljøundersøgelser ny viden
om den grønlandske blisgås’
trækruter, og denne viden har
fået biologerne Christian
Glahder og Tony Fox til at slå
alarm:
- Den grønlandske blisgås
er ikke truet i dag, men dens
vigtige rastepladser i Vest-
grønland på vej til yngleplad-
serne i Nordvestgrønland kan
blive truet af råstofefterforsk-
ning og -udvinding og af en
øget turisme.
Dermed rejser de to biolo-
ger en nødvendig debat:
- Hvad er vigtigst? En blis-
gås eller en diamantmine? En
turist eller den natur, som han
er taget til Grønland for at
opleve?
Svaret må vel være at skabe
plads til både den grønlandske
naturs mangfoldighed og til
de erhvervsmuligheder, som i
fremtiden skal bære samfun-
det.
Derfor vil Danmarks Miljø-
undersøgelser anbefale Rå-
stofdirektoratet i Nuuk, at
blisgåsens rastepladser i Vest-
grønland bliver medtaget som
områder, hvor helikopterflyv-
ning og andre forstyrrende
aktiviteter bliver begrænset
under den grønlandske blis-
gås’ ophold hvert forår mel-
lem den 1. og den 20. maj.
30.000 blisgæs
I en artikel i det seneste num-
mer af Danmarks Miljøunder-
søgelsers blad DMU-Nyt
siger de to biologer Christian
Glahder og Tony Fox, at den
grønlandske blisgås såmænd
har det godt.
Bestanden er i fremgang,
blandt andet fordi jagten er
blevet begrænset, mens gåsen
overvintrer i Irland og Skot-
land.
Den samlede bestand er
imidlertid kun på 30.000 fug-
le, og derfor er det fortsat vig-
tigt at beskytte den grønland-
ske blisgås.
- Vi kendte gåsens vinterop-
holdssted i Irland og Skotland
og dens ynglepladser i Disko-
bugten og Nordvestgrønland,
men vi manglede et kendskab
til blisgåsens trækruter og især
til dens rastepladser under
forårstrækket, siger Christian
Glahder.
3.000 kilometer
For at få svar på disse spørgs-
mål satte biologerne i foråret
1997 små satellitsendere på
ryggen af syv gæs, indfanget
på vinterpladsen i Irland.
Desværre holdt disse sende-
re meget hurtigt op med at vir-
ke og kun een blisgås med
satellitsender nåede til Island,
hvor signalet pludseligt for-
svandt.
Forsøget blev derfor gen-
taget i dette forår, hvor biolo-
gerne satte satellitsendere på
ryggen af seks blisgæs.

Ernst Jensen

IIP
Inunsuttuaqqat aamarsuarsiortlkumi ^
pissanga nar torsiornerannik atuagaq tiguartinnartoq.
Qupp. 1 10
ATUAKKIORFIK • BOX 840 • 3900 NUUK • TLF: 322122 • FAX: 322500
Denne gang havde biolo-
gerne mere held i sprøjten, og
tre af blisgæssene nåede frem
til Vestgrønland med aktive
sendere på ryggen.
Den samlede trækrute fra
vinteropholdsstedet i Irland til
ynglepladserne i Nordvest-
grønland er 3.000 kilometer,
og undervejs flyver gæssene
med op til 100 kilometer i
timen.
Ikke så ringe endda af en
fugl, der på jorden kan virke
lidt klodset og gumpetung.
Kæruld er guf
Resultatet af forsøget med
satellitsendeme bekræfter, at
den grønlandske blisgås under
forårstrækket bruger raste-
pladser både i Island og Vest-
grønland.
Blisgæssene opholder sig i
Vestgrønland tæt ved Ind-
landsisen. Ved hjælp af satel-
litsendeme kan biologerne se,
at dette ophold kun varer i 10
dage.
Alligevel er dette stop af
vital betydning for blisgåsens
ynglesucces, for fuglene får
ved at æde i døgndrift de nød-
vendige kræfter til at nå den
sidste stykke vej frem til yng-
lepladserne.
På menuen står især de
næringsrige nederste dele af
kæruldens stængler.
Forskerne fra Danmarks
Miljøundersøgelser vil for-
søge at få mærket endnu en
gruppe gæs til næste år, så de
kan få udbygget kendskabet
til rastepladserne i Vestgrøn-
pissarsipput. Nerleq H3Z, ingerlaarfik sungaartoq, sioma
Islandimi periarfeeruppoq. Nerleq K3F, ingerlaarfik
tungjortoq, Nuussuarmi manniliorpoq. Nerleq K3A, inger-
laarfik aappaluttoq, Diskobugtimi manniliorpoq. Nerleq
K2A, ingerlaarfik qorsuk, Kangerlussuup eqqaani unin-
ngaarpoq, Nunavimmulli manniliortarfimmukarpoq.
Biologerne har fået tilbagemeldinger fra fire blisgæs
med satellitsendere på ryggen. Blisgåsen H3Z, gul rute,
forsvandt på Island sidste år. Blisgåsen K3F, blå rute,
ynglede på Nuussuaq. Blisgåsen K3A, rød rute, ynglede
i Diskobugten. Blisgåsen K2A, grøn rute, havde sin raste-
plads ved Kangerlussuaq, men tog så videre til ynglepladsen
på Svartenhuk.
land. over en 500 kilometer lang
Der er nemlig tale om flere strækning fra Nuuk i syd til
mindre rastepladser fordelt Ilulissat i nord.
KONTAKT
SECURITAS
FØR TYVEN
KONTAKTER
DIG!
LANDSDÆKKENDE ALARMSTATION
TLF. 32 14 21, BOX 474, 3900 NUUK
Allakkerivimmi immersugassaq - Reserveret postvæsenet