Atuagagdliutit - 08.09.1998, Síða 11

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 8. SEPTEMBER 1998-11
- Peqqinnissaqarfik aggulunneqarnavianngilaq, Anders Nilsson AG-mut oqarpoq.
- Der bliver ingen regionalisering af sundhedsvæsenet, siger Anders Nilsson til AG.
Sundhedsvæsenet bliver
ikke regionaliseret
Formanden for sundhedsudvalget Anders Nilsson tror
på en central sundhedsorganisation, suppleret med
specialistrejser, ambulanceflyvning og telemedicin
(JB) - Der bliver ikke nogen
regionalisering af sundheds-
væsenet, siger formanden for
sundhedsudvalget Anders
Nilsson, til AG. - Når vi ikke
kan bemande Dronning
Ingrids Hospital, hvordan
skal vi så kunne bemande tre
tilsvarende hospitaler.
Landstingsmedlemmet
bygger sin påstand på de
praktiske forudsætninger, der
er til stede i dag. -1 forvejen
har vi vanskeligt ved at
rekruttere læger til Grønland,
og det er ikke spor lettere i
Diskobugten og Sydgrøn-
land, end det er i Nuuk,
mener han.
Derfor synes Anders Nils-
son, det er på tide at se lidt
mere realistisk tingene og så
indrette sig efter de mulighe-
der, som de eksisterende vil-
kår giver os.
Og det, vil skal indse, er, at
det hverken er den hidtidige
sundhedsstruktur eller den
regionale struktur, vi skal
bygge sundhedsvæsenet op
omkring. Vi er nødt til at
acceptere en central ordning
- et centralt sygehus i Nuuk
suppleret med sundhedsstati-
oner rundt om i det ganske
land med en ekspertise og
kapacitet, der tilpasses de
aktuelle, lokale muligheder.
Tre slags patienter
- Man kan groft sagt sige, at
patienterne kan fordeles på
tre hovedgrupper: 1) akutte
lidelser, som stort set kan
behandles de fleste steder i
dag, 2) sygdomme, der ikke
nødvendigvis kræver be-
handling her og nu, og 3)
sygdomme eller skader, der
kræver evakuering.
- Vi kan imødekomme en
væsentlig del af behovet for
den første gruppes vedkom-
mende ved hurtigst muligt at
inføre telemedicin, som samti-
dig giver mulighed for af-
holdelse af læge- og sund-
hedsfaglige videokonferencer.
På en studierejse i Norge
har vi set, hvor stor betyd-
ning telemedicinen har i om-
råder med en spredt befolk-
ning.
- Gruppe 2, der ikke kræ-
ver behandling her og nu -
for eksempel en knæoperati-
on eller lignende - venter til
næste speciallægebesøg på et
sygehus i nærheden, hvor det
nødvendige udstyr er place-
ret, og hvortil patienterne
rekvireres.
- Den sidste kategori er
nok den, der bliver mest
diskussion om, men også her
har vi en del viden fra Norge.
Den akutte, alvorlige indsats
mener vi må ske der, hvor vi
bor. Og vi er tilbøjelige til at
mene, at alle i Grønland skal
have lige adgang til at kom-
me på operationsbordet øje-
blikkeligt, fordi det må være
den eneste redning.
- For det første er dette
under ingen omstændigheder
muligt for alle. For det andet
er det heller slet ikke det, det
handler om. Netop ffa Norge
ved vi, at kan man få patienten
til at overleve den første halve
time, så kan han/hun også
overleve de næste fire timer.
Stabilisering redder liv
- Det handler derfor om at
kunne stabilisere patienten,
som det hedder i fagsproget,
og dertil kræves noget avan-
ceret mobilt udstyr, som så vil
gøre det muligt at transportere
vedkommende til det centrale
hospital, hvor de alvorligere
tilfælde kan behandles.
- Det er præcis sådan, man
klarer sig i Nordnorge, som
vi så det i Alta og Honnings-
våg, hvorfra der er fire timers
kørsel til det centrale hospi-
tal i Hammerfest.
- Her fortæller de, at de
aldrig har haft et tilfælde,
hvor patienten er død under
transporten, eller situationen
er forværret i den grad, at det
har givet alvorlige men.
- Vi skal holde op med
vanetænkningen og se i øjne-
ne, at forholdene er anderle-
des i dag, end de var dengang
de infrastrukturelle forhold
krævede en distriktsopdelt
sundhedsstruktur, og lægeud-
dannelserne gjorde det muligt.
- Vi kan ikke lave om på
verden. Vi må nødvendigvis
finde ud af at indrette os på
de vilkår, den giver os. Og så
længe, vi har en »gammel
rotte« af en læge siddende,
som kan det hele, så lad os
endelig udnytte de mulighe-
der, det giver, men så snart
han ikke er der mere, så må
vi tilpasse os de nye forhold.
- Desuden synes jeg, at man
gør tingene mere dramatiske
end godt er, når man maler
Fanden på væggen, fordi for
eksempel Paamiut i en perio-
de ingen læge har. Man må
huske, at de mange, mange
bygder i Grønland, som til
sammen repræsenterer en
væsentlig del af befolknin-
gen, aldrig har haft læge. Og
det har livet i bygderne ikke
været en katastrofe af.
Bedre end
distriktsordningen
- Bliver en struktur, der byg-
ges op over ét centralsyge-
hus, lige så godt som den
gamle distriktsmodel og
»troldmandsordning« ?
- Det er usvigelig sikkert,
at vi i den gamle struktur har
haft nogle fremragende
læger rundt om i distrikterne
- folk, der virkelig kunne
deres job, var alsidige og - ja
- var rene troldmænd. Hel-
digvis har vi stadig nogle.
- Men vi skal også passe på
ikke at forherlige den struktur,
for der var også steder, hvor
lægerne enten ikke var der
eller ikke havde den fornødne
baggrund for at klare så alsi-
digt et ansvarsområde. Derfor
tror jeg også, der er patienter,
der er døde på grund af den
gamle struktur, og sådan vil
det vel altid være, at et eller
andet kan svigte.
- Jeg mener helt klart, at
den nye ordning - den centra-
le model - vil betyde bedre
service for patienterne over
hele landet. Og for bygderne
bliver det et tigerspring ind i
bedre tider med bedre servi-
ce og bedre behandling.
Blandt andet derfor er det så
nødvendigt med telemedicin.
Peqqinnissaqarfik
aggulunneqarnavianngilaq
Peqqinnissamut ataatsimiititaliap siulittaasuata Anders
Nilsson-ip peqqinnissaqarfiup qitiusumik
aqunneqarnera upperineruaa, nakorsat immikkut
ilisimasallit angalasarnerinik, napparsimasunik
timmisartuussisarnernik telemeaicin-imik ilallugu
(JB) - Peqqinnissaqarfik nu-
nap immikkoortuinut aggor-
neqarnavianngilaq, peqqin-
nissamut ataatsimiititaliap
siulittaasua Anders Nilsson
AG-mut oqarpoq. - Dronning
Ingrid-ip Napparsimavissua
tamakkiisumik inuttalersor-
sinnaanngikkutsigu qanoq
ililluta napparsimavissuit
taamaattut pingasut inutta-
lersorsinnaavagut.
Inatsisartunut ilaasortap
taamatut isumaqarnermini
ullumikkut atugassarititaa-
reersut tunngavigai. - Na-
korsanik Kalaallit Nunaanni
atorfinitsitsiniapilooreerpu-
gut, tamannalu Nuummut
naleqqiulugu Qeqertarsuup
Tunuani Kujataanilu ajor-
nannginnerunngilaq.
Taamaammat Anders Nils-
son isumaqarpoq pissusiviu-
sut isiginiarneqarnerulernis-
saannut aammalu periarfis-
saareeriikkatsinnut naleqqut-
tunik aaqqiiniartarnissamut
piffissanngortoq.
Paasisariaqagarpullu tas-
saavoq peqqinnissaqarfiup
ineriartortinneqamerani peq-
qinnissaqarfiup iuusilersu-
gaanera nunalluunniiit im-
mikkoortuisa ilusilersugaa-
nerat aallaavigissannginnat-
sigu. Qitiusumit aqutsineq
akueriinnartariaqarparput -
Nuummi qitiusumik nappar-
simavissuaqarluta, nunami
napparsimaveqarfinnit, su-
miiffinni periarfissanut na-
limmassakkanik piginnaane-
qartunik sulisoqartunillu
tapertaqartinneqartumik.
Taakku saniatigut immikkut
ilisimasallit angalatinneqar-
tarput napparsimasunillu
timmisartuussisoqartarluni.
Pingasunut
immikkoortillugit
- Torrutiinnarlugu oqartoqar-
sinnaavoq napparsimasut pi-
ngaamemut pingasunut im-
mikkoortinneqartartut: 1)
tassanngaannartumik nap-
parsimalersut, uulumikkut
sumiiffinni amerlanemi pas-
sunneqarsinnaasut, 2) maan-
narpiaq suliarisariaqanngit-
sunik nappaatillit, 3) illoqar-
fimmut allamukaanneqartari-
aqalerlutik napparsimalersut
ajoqusertulluunniit.
- Siulliit taasama pisari-
aqartitsinerisa annertunersaat
naammassineqarsinnaapput,
piaarnerpaamik annertuner-
paamillu tele aqqutigalugu
nakorsanut attaveqartitsiler-
nikkut, tamatumalu saniati-
gut nakorsat napparsimavin-
nilu sulisut video-kkut ataat-
simiinnissamut periarfissin-
neqassapput. Norge-mut ili-
simasassarsiorluta angalani-
tsinni takuarput, sumiiffinni
siammasissunik inulimmi te-
lemedicin qanoq pingaarute-
qartigisoq.
- Tulliullugit taasakka, tas-
sa maannarpiaq passunne-
qamissamut pisariaqartitsin-
ngitsut - assersuutigalugu
seeqqumikkut assigisaannil-
lu pilatsittussat - nakorsamik
qanitaminnut, atortussanik
pisariaqartinneqartunik inis-
siiffiusumut napparsimasullu
unitsinneqarfissaanut tikitto-
qamissaanut utaqqisarput.
- Kingullerlu oqallisaaner-
paagunarpoq, kisiannili ta-
mannattaaq Norge-miinnit-
sinni paasisaqarfigingaatsiar-
parput. Tassanngaannartu-
mik suliarineqartariaqarne-
rup angerlarsimaffimmit u-
ngasissumi pinissaa takor-
looruminaatsittarparput. Ta-
matta isumaqaqqajaasarpu-
gut Kalaallit Nunaanni kik-
kut tamarmik pilertortumik
pilatsinnissamut periarfissa-
qartariaqartut, tamanna kisi-
mi annannissamut apeqqu-
taaleriaannaammat.
- Siullermik tamanna peri-
arfissaq taanna kikkunnut
tamanut atuussinnaanngilaq.
Aappassaannik pineqartoq
tamannarpiaanngilaq. Nor-
ge-miinnitsinni paasisarput
tassarpiaavoq napparsimasoq
akunnerup affaani siullermi
uumatissinnaagaanni aam-
mattaaq akunnerni tullerni
sisamani uumatinneqarsin-
naasoq.
Qajannaallisaaneq
annassutaasarpoq
- Taamaammat napparsima-
soq nakorsat oqariaasiat ma-
lillugu qajannaallisarneqar-
tarpoq, napparsimasullu qiti-
usumik napparsimavissuar-
mut angallanneqamissaanut
atortut atortorissaårtut nuun-
neqarsinnaasullu pisariaqar-
tinneqartarput, tassani pas-
sunneqarsinnaaniassammat.
- Taamatorpiaq ilorluni
Norge-p avannaani ingerlat-
sisoqartarpoq, tassaniinnit-
sinnilu ilaatigut Alta-miippu-
gut Honningvåg-imiillutalu,
taakkunanngaanniillu nap-
parsimavissuarmut Hammer-
fest-imiittumut nalunaaquttat
akunneri sisamat atorlugit
biilertoqarsinnaavoq.
- Tassaniinnitsini oqaluttu-
uppaatigut napparsimasunik,
angallanneqamerminni toqu-
sunik imaluunniit kinguner-
luutaarujussuartumik ajorse-
riartunik naammattuuisima-
natik.
- Sungiusimaannakkanik
eqqarsartarneq qimattaria-
qarparput, paasisariaqalerlu-
gulu ullumikkut pissutsit taa-
mani peqqinnissaqarfiup nu-
nap aggomeri malillugit ag-
gorneqartariaqarsimanerinit
allaanerummata, aammalu
nakorsat ilinniartitaanerisa
tamanna ajomarunnaarsissi-
mammagu.
- Nunarsuup ilusaa allan-
ngortissinnaanngilarput. Ua-
tsinnut atugassarititaasut ma-
lillugit aaqqissuussisinissar--"
put angusariaqalerparput.
Aammalu »teriarsuatoqqa-
mik« sunik tamanik nakor-
saqarsimagutta tamanna a-
torluarniartigu, peeruppalli
pissutsinut nutaanut naleq-
qussaasariaqarpugut.
- Kiisalu aamma isumaqar-
punga ingasaassilluta saq-
qummiussuinitsigut pissutsit
ajomerusutut isikkoqalersit-
taratsigit, soorlu Paamiuni
piffissap ilaani nakorsaqan-
nginnermut assingusumik.
Eqqaamaneqartariaqarpoq
Kalaallit Nunaanni nunaqar-
fipparujussuit, innuttaasut i-
larpassuinik inoqartut nakor-
saqarsimanngisaannarmata.
Tamannalu nunaqarfiit ajut-
torujussuaatigisimanngilaat.
Aaqqissuussatoqqamit
pitsaaneq
- Ataatsimik napparsimavis-
suaqarluni aaqqissuussineq
qanga nunap immikkoortuini
aaqqissuussinertut »angak-
kortaqarnertullu« pitsaatigi-
lissava? - Miserratigineqar-
sinnaanngilaq qanga nakor-
sanik piikkorissorsuarnik nu-
nat immikkoortuini peqaratta
- inuit suliaminnik paasisi-
maarinnilluartut tamatigoor-
torlu aammalu - aap - angak-
kutut isigisariallit. Qujanar-
tumillu suli peqarpugut.
- Kisianni aaqqissuussine-
rup taassuma nersomangaar-
tutut isigilernissaa mianer-
suutissavarput, tassami su-
miiffiit ilaanni nakorsaqar-
poq akisussaaffimmik tama-
tigoortumik isumagisaqar-
nissaminnut najuussimanngi-
tsunik imaluunniit pisaria-
qartunik tunngavissaqarsi-
manngitsunik. Taamaam-
mattaarlu isumaqarpunga
napparsimasut ilaat periaasi-
toqqanik atuineq peqqutiga-
lugu toqusarsimasut, taa-
maattoqartuartussaavorlu ar-
laannik uniuuttoqarsinnaa-
sarmat. - Isumaqarluinnar-
punga aaqqissuussineq nu-
taaq - qitiusumik aallaave-
qarluni - nuna tamakkerlugu
napparsimasut pitsaanerusu-
mik sullinneqalemerinik ki-
nguneqarumaartoq. Aamma-
lu nunaqarfiit pitsaanerusu-
mik sullinneqarlutillu pas-
sunneqarsinnaalerunik siua-
riarujussuassapput. Taa-
maammallu ilaatigut teleme-
dicin-imik atuilemissaq pisa-
riaqarpoq.
32 lO 83