Atuagagdliutit - 08.09.1998, Blaðsíða 15

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 8. SEPTEMBER 1998-15
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83
e-mail: atuag@greennet.gl
Isummat AG aqqutigalugu saqqummiuguk, naatsumik
allagit, aaqqissuisoqarfillu imminut pisussaatippoq
ilanngussap naalisarnissaanut.
Skriv din mening til AG, skriv kort, redaktionen forbeholder
sig ret til at forkorte teksten.
qattaarluni tapiissuteqarnik-
kut ingerlavoq. Sumiiffiit
»pisuujunerusut« sumiiffin-
nut »piitsuunerusunut« aki-
liisarput. Eqqarsaat akuer-
saamarami. Nunaqarfiit ino-
qaannamissaat qulakkeerni-
arlugu akit appasitsinneqar-
put, aningaasartuutivinnit
matussusersinnaanagit. Ani-
ngaasat amerlanersaat illo-
qarfmnit anginemit sisama-
nit pissarsiarineqartarput,
taakkunani akit aningaasar-
tuutivinnut naleqqiullugit a-
merlanernik akisutitsineru-
nikkut. Taamalli ileqqoqar-
neq paasiuminaaqaaq pitsaa-
nanilu, nunaqarfiit pillugit
politikkeqarnermi aningaa-
sartuutivinnik isertuussiner-
tut sunniuteqarami.
Taamaattumik assigiim-
mik akeqartitsineq atorun-
naartariaqarpoq, assersuuti-
galugulu timmisartornermi
umiarsuarnermilu akit ani-
ngaasartuutivinnut tulluutta-
riaqarput. Taamaaliornikkut
Kalaallit Nunaanni angallan-
neq namminersortunut sulia-
rinnittussarsiuunneqarsinnaa-
voq. Isorliunerusuni angal-
lannerup imminut akilersin-
naanera qulakkeerniarlugu
naalakkersuisut tapiiffigisar-
tagaanni angallannerit naa-
lakkersuisut namminersortu-
nik isumaqatigiissusiortaria-
qarpaat. Tamakkununnga ta-
piissutaasartut akileraartar-
nerup allanngortinneratigut
pissarsisariaqarput. Taa-
maaliornikkut paasinarsis-
saaq nunaqarfinnut politikki
qanorpiaq akeqamersoq.
Nunaqarfinnulli politikki
atatiinnarniarlugu politikkik-
kut kissaatigineqarpat taama-
aliortoqarsinnaavoq, ilutigi-
tilluguli angallanneq nammi-
Anders Fogh Rasmussen-ip Kalaallit Nunaanni meeqqat atuarfiisa pitsaassusaasa annertunerulernissaat pingaaruteqartutut tikkuarpaa.
Anders Fogh Rasmussen understreger vigtigheden af at højne kvaliteten i den grønlandske folkeskole.
nersortunut ingerlatsilerlugu.
Atuarfik pitsaaneq
Tallimassaannik pingaarute-
qarpoq meeqqat atuarfianni
pitsaassutsip qaffatsinnissaa.
Nunarsuup sinnerani ani-
ngaasaqarnikkut ineriartor-
nerni misilittakkat takutip-
paat ineriartomikkut periar-
fissanut apeqqutaalluinnar-
toq tunngaviusumik ilinniar-
titaaneq pitsaasoq.
Kiffaanngissuseq
namminersortullu
Ajoraluartumik inuiaqati-
giinni kalaallini socialistiu-
nermi ilisamaatit amerlaqaat.
Tamakku qimanneqartari-
aqarput Kalaallit Nunaat a-
ningaasaqarnikkut imminut
napatissinnaalissappat. Au-
gust naalersoq Kalaallit Nu-
naannut tikeraaminni nuan-
naarutigalugu paasivara,
maanna naalakkersusooqati-
giit Siumut aamma Atassut
allannguutissat pisariaqartut
piareersameri aallartereersi-
magaat. Neriulluamarpoq.
Paasivarassaaq kalaallit po-
litikerit inuusunnerusut tak-
kussuutilersut, paasinnilluar-
tut Kalaallit Nunaata siunis-
saanut ingerlanermi kiffaan-
ngissuseqarneruneq nammi-
nersortullu suliniuteqameru-
nerannik aallaaveqartoq.
Venstre-mi siulittaasutut
pingaartilluinnarpara sulissu-
tiginissaaq Naalagaaffeqati-
giinnerup iluani Kalaallit
Nunaata, Savalimmiut Dan-
markillu akomanni pitsaasu-
mik, naligiiffiusumik ataqqe-
qatigiinnermillu pissuseqar-
nissaq.
Taamaattumik erseqqis-
sassavara uanga politikeritut
qallunaatut pisussaanngin-
nama kalaallit inatsisartuini
aalajangikkat akuliuffigissal-
lugit. Taamaallaat suliassa-
raara Kalaallit Nunaata siu-
nissaa pillugu uangas Ven-
stre-llu isumaat ingerlateq-
qissallugit.
Kalaallit politikerit nam-
minneq aalajangissavaat i-
summat taamaattut tusaru-
sussanerlugit.
lysten til at starte og drive
selvstændig virksomhed. Al-
ledere i skolerne bør dette
være en del af undervisnin-
gen.
Gælden skal ned
For det tredje må den offent-
lige sektor i Grønland redu-
ceres i omfang.
I Grønland udgør de of-
fentlige udgifter 100 procent
af landets produktion (brut-
tonationalproduktet, BNP)!
Til sammenligning udgør de
i Danmark »kun« godt 50
procent af BNP. Den offent-
lige sektor kan kun blive
selvbærende, hvis dens andel
falder til det, der kan finansi-
eres af landet selv ved accep-
table skatter på produktio-
nen.
Der er altså to veje: Enten
må de offentlige udgifter
ned, eller også må den priva-
te produktion op. Jeg tror, at
begge dele er nødvendige. 1
den forbindelse er det helt
afgørende at fastholde over-
skud på landsstyrets budget
og sikre en nedbringelse af
gælden - også af gælden i
(D
<
i
u.
I
Anders Fogh Rasmussen-ip Kalaallit Nunaata aningaasaqarnikkut imminut napatissinnaa-
lissutissaanik aatsitassarsiulemissamut takorluuinissaq mianersorfigeqquaa, naak piffissami
matumani Nanortallip Eqqaani Napasorsuup Qooruani kuultinik nassaartoqartaraluartoq.
Anders Fogh Rasmussen advarer mod drømmerier om et mine-eventyr, der vil gøre
Grønland økonomisk selvbærende, selv om der i denne tid bliver gjort fine fund af guld i
Kirkerspirdalen ved Nanortalik.
hjemmestyrets virksomhe-
der.
Gennemsigtighed
For det fjerde er det tvingen-
de nødvendigt at ophæve
enspris-systemet.
Systemet fungerer ved
hjælp af kryds-subsidiering.
De »fede« ruter betaler til de
»magre« ruter. Tanken er
sympatisk nok. For at sikre
fortsat bosætning i bygderne
bliver priserne for at betjene
disse holdt kunstigt nede
under de reelle omkostnin-
ger. Pengene tages i hoved-
sagen fra de fire største byer
ved at holde priserne for at
betjene disse kunstigt oppe
over de reelle omkostninger.
Men det er et meget ugen-
nemsigtigt og ineffektivt
system, som skjuler de reelle
omkostninger ved bygdepo-
litikken.
Derfor bør enspriseme op-
hæves, og priserne for at be-
nytte for eksempel fly og
skib skal afspejle de reelle
omkostninger. Derefter kan
trafikbetjeningen af Grøn-
land udbydes til private.
Landsstyret må indgå kon-
trakter med private om tra-
fikbetjening af yderdistrik-
teme, hvor landsstyret beta-
ler det tilskud, som er nød-
vendigt for at få rentabilitet i
ruterne. Pengene til disse til-
skud må skaffes via en skat-
tereform. På den måde bliver
det synligt, hvad bygdepoli-
tikken koster.
Men hvis det politiske
ønske er at fastholde bygde-
politikken, kan det altså lade
sig gøre samtidig med, at tra-
fikbetjeningen overgår til
privat drift.
Mere kvalitet i
folkeskolen
For det femte er det vigtigt at
højne kvaliteten i folkesko-
len.
Erfaringerne fra vækstøko-
nomier i andre dele af verden
er, at netop en god kvalitet i
grunduddannelsen er helt
afgørende for udviklingsmu-
lighederne.
Frihed og privat initiativ
Der er desværre ganske man-
ge socialistiske træk i det
grønlandske samfund.
Dem er man nødt til at
gøre op med, hvis Grønland
skal udvikle sig til en mere
selvbærende økonomi. Da
jeg i den sidste uge af august
besøgte Grønland, noterede
jeg med glæde, at den nu-
værende landsstyre-koalition
af Siumut og Atassut er i
gang med at forberede de
nødvendige reformer. Det
lover godt.
Og jeg har indtryk af, at
der er ved at vokse en ny
generation af grønlandske
politikere frem, som til fulde
forstår, at vejen frem for
Grønland er mere frihed og
mere privat initiativ.
Som formand for Venstre
ligger det mig meget på sin-
de at arbejde for et godt, lige-
værdigt og respektfuldt for-
hold mellem Grønland, Fær-
øerne og Danmark indenfor
Rigsfællesskabet.
Jeg understreger derfor, at
det ikke tilkommer mig som
dansk politiker at blande mig
i det grønlandske landstings
beslutninger. Mit ærinde er
alene at videregive mit og
Venstres syn på Grønlands
fremtid.
Det er helt op til de grøn-
landske politikere, om de vil
lytte til disse synspunkter.
ASS7 FOTO: AG