Atuagagdliutit - 06.10.1998, Síða 10

10 • TIRSDAG 6. OKTOBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Ombudsmand giver borger ret
Ombudsmandens årsrapport udkommet
(PM) - Hvad har en rasende
borger, der med sin voldelige
adfærd har skræmt en bygde-
politiker og hans datter, at
gøre med Landstingets
Ombudsmand? Jo, borgeren
blev forment adgang til byg-
dekontoret i en ikke nærmere
fastlagt periode på grund af
vold mod et bygdebestyrel-
sesmedlem. Episoden fandt
sted den 25. juli 1996.
Sagen havnede på
ombudsmandens bord, da
borgeren klagede.
Foruden forbudet mod at
indfinde sig på filialkontoret
fik den pågældene borger
også forbud mod at rette tele-
fonisk eller skriftlig henven-
delse til bygdekontoret. Den-
ne beslutning blev taget af en
embedsmand i den pågæl-
dende kommune, uden kom-
munalbestyrelsen var blevet
informeret om sagen.
Borgeren kunne af forståe-
lige grunde ikke godtage
denne beslutning om, at blive
afskåret fra al betjening fra
bygdekontoret. Der stod i
brevet fra embedsmanden, at
borgeren kunne kontakte
kommunekontoret i byen,
hvis han havde brug for at
blive betjent af kommunen.
Han ville i øvrigt blive
bedt om at forlade bygde-
kontoret, hvis han viste sig,
og hvis ikke han forlod byg-
ningen med det samme, ville
politimyndigheden blive dra-
get ind i sagen.
Vi kalder vores borger,
Vittus.
Vittus skrev efterfølgende
et brev til kommunalbesty-
relsen om sin utilfredshed
med embedsmandens beslut-
ning, og få dage efter skrev
samme embedsmand igen til
Vittus.
Diskuteret med borgme-
ster
I dette svar skriver embeds-
manden, at han havde ændret
sin beslutning, så Vittus efter
denne dato kunne rette hen-
vendelse til kontoret telefo-
nisk eller skriftligt. Han kun-
ne også sende sin kone med
besked om sit ærinde, hvis
han ville det.
»Situationen omkring du
ikke personligt kan komme
på filialkontoret, er selvføl-
gelig ikke ment permanent,
ALLAG ARSI UTEQQITAQ
ITTOQQORTOORMII KOMMUNE
PISSARSIORPOQ
Kommunaldirektør
Piaartumik isumaqatigiinnikkulluunniit atorfinit-
tussamik.
Kommunalbestyrelsimut ilaasortat tallimaapput.
Allaffeqarfik qulingiluanik sulisoqarpoq.
Kommunip inissisimanera angissusialu tunnga-
vigalugit piumasaqaataavoq kommunaldirektørip
kommunini aqutsineq sutigut tamatigut ilisima-
saqarfigilluassagaa, taamaalilluni allaffeqarfik
kommunalbestyrelsilu tamatigoortumik sukumii-
sumillu siunnersorneqarsinnaaniassammata.
Qinnuteqartoq pinertuujusariaqarpoq, sungius-
seriallaqqissuullunilu qiimasuusariaqarpoq aala-
jangiisinnaassuseqartariaqarlunilu, kiisalu allaf-
fissornikkut aqutsinermi sutigut tamatigut peqa-
taasinnaassuseqartariaqarluni.
Atorfik tjenestemanditut atorfiuvoq akissaatit 36-
anniilluni, ukiumut akissarsiat kr. 330.000 mis-
saanniillutik.
Atorfinikkiartornermi soraarnermilu akiliussi-
soqassaaq, kiisalu pequttat nassiunnerini malit-
tarisassat atuuttut malillugit akiliunneqartartus-
saalluni, taamatuttaaq inissaqartitsisoqassaaq,
taannalu pisatsersugaareersinnavoq, ineqarner-
mut akiliisoqartartussaalluni siumullu qularna-
veeqqutinik akiliuteqartussaalluni.
Atorfik kommunilu pillugit paasissutissat erseq-
qinnerusut kommunimut paasiniarneqarsinnaap-
put, oqarasuaat 99 10 77, kom.dir. Villy Veng.
Qinnuteqarnissamut killigitinneqarpoq ulloq 16.
oktober 1998. (13. oktoberimi allagaqassaaq).
Qinnuteqartoqassaaq ilinniarsimasanik paasis-
sutissat ilanngullugit kiisalu suliffigisimasat nalu-
naarsorlugit, ilinniarsimanermit uppernarsaatit,
suliffigisimasanit oqaaseqaatit ilaallu ilanngullu-
git timmisartukkut nassiullugit, aammattaaq tele-
fax 99 10 74 aqqutigalugu qinnuteqartoqarsin-
naalluni:
Ittoqqortoormiit
kommunia
Box 505, 3980 Ittoqqortoormiit
men vil sideløbende blive
vurderet og på et tidspunkt
falde bort igen«, slutter bre-
vet, der er dateret den 2.
august 1996.
Først i oktober sidste år
blev sagen om at formene
Vittus adgang til bygdekon-
toret debatteret under et luk-
ket møde i kommunalbesty-
relsen. Til sagens behandling
skrev embedsmanden en
redegørelse omkring hændel-
sesforløbet til beslysning af
sagen. Her fremgår det
blandt andet, at Vittus har
været voldelig.
Ubetalt gæld
Vittus har naturligvis også
været hørt under behandlin-
gen af sagen. Han har forkla-
ret, at bygdebestyrelsesmed-
lemmet skyldte ham nogle
penge, som han havde rykket
for flere gange siden 1990.
Vittus havde rettet henven-
delse omkring denne gæld
både muntligt og skriftligt
uden resultat.
Han fik hårdt brug for dis-
se penge under en arbejds-
løshedsperiode, og blev både
gal og ærgerlig over denne
mangel på vilje til at betale
tilbage. Da Vittus så bygde-
bestyrelsesmedlemmet gå
ind på filialkontoret den 25.
juli om aftenen ringede han
først til ham, og da han ikke
ville tale med ham besluttede
han sig for at opsøge ham.
Ved indgangen til kontoret
tog Vittus en håndfuld sten
op, og smed dem på bordet.
Han må have kastet hårdt, for
en af stenene ramte bygdebe-
styrelsesmedlemmet ved
øjet. Bestyrelsesmedlemmets
datter, der er den eneste med-
arbejder på kontoret, over-
værede den voldelige episo-
de sammen med andre, og
blev så bange for Vittus, at
hun ikke turde gå på arbejde
i de efterfølgende dage.
Normaliserede forhold
Det var således for at få den
eneste assistent på arbejde, at
kommunen besluttede at luk-
ke døren for Vittus.
Nogen tid efter den 2.
august herskede der mere
eller mindre normale forhold
igen i bygden. Der er en del
kommunikation mellem
embedsmanden i kommunen,
bygderådsformanden og
assistenten, der efter nogen
tid igen tør at gå på arbejde.
Den pågældende kommune
har godt været klar over, at
der ikke var noget lovgrund-
lag for deres forbud, men
ville med deres beslutning
sikre sig, at resten af bygdens
befolkning kunne betjenes,
hedder det blandt andet i
ombudsmandsrapporten.
På kommunalbestyrelse-
mødet den 15. oktober tog
man Vittus’ sag op til
behandling under et lukket
møde, hvor det blev besluttet
at ophæve forbuddet. Han
kunne efter denne dato igen
komme på bygdekontoret.
Kommunernes Tilsynsråd
blev før oktober draget med i
sagen af kommunen, men
rådet svarede kun, at det ikke
var en sag, man ville tage op.
Sagsbehandlingen
Efter modtagelsen af klagen
fra Vittus, gik Landstingets
Ombudsmand systematisk i
gang med gennemgang af
alle sagens akter. Parterne
høres, sagsbehandlingen i
kommunen blev gennemgået
minutiøst, og alle regler og
love kom under lup.
Ombudsmanden påpeger,
at der i Landstingsloven om
kommunalbestyrelser og
bygdebestyrelser med videre
ikke findes regler om, at
kommunen kan formene en
borger adgang til kommu-
nens bygninger. Derimod har
politiet kompetance til at for-
byde personer at opholde sig
på visse områder.
Det slås fast, at det er et
almindeligt princip indenfor
forvaltningsretten, at forvalt-
ningens virksomhed skal
være legitimeret i en lov eller
i en anden anerkendt retskil-
de. Der er med andre ord et
krav om lovhjemmel.
»Dette betyder ikke nød-
vendigvis, at det umiddelba-
re grundlag for en forvalt-
ningsafgørelse skal findes i
en formel lov. Andre former
for retsforskrifter kan være
skudt ind imellem loven og
den konkrete forvaltningsaf-
gørelse«, hedder det i
ombudsmandsrapporten.
Meget indgribende
Ombudsmanden finder end-
videre, at afgørelsen om at
udelukke en borger fra al ser-
vicering fra et offentligt kon-
tor, er så indgribende, at den-
ne afgørelse skal kunne legi-
timeres gennem henvisning
til lov eller anden ligestillet
retskilde. Det er ikke tilfæl-
det i denne sag.
Kommunens påberåbelse
af anvendelse af nødret kun-
ne heller ikke lægges til
grund for kommunens
afgørelse efter ombudsman-
dens mening.
Da det alene er politiet, der
kan forbyde personer at
opholde sig visse steder, og
kommunen ikke på noget
tidspunkt har rettet henven-
delse til ordensmagten, påpe-
ger ombudsmanden, at kom-
munen burde have henvendt
sig til politiet.
»Jeg finder det meget kriti-
sabelt, at K kommune uden
hjemmel og i øvrigt uden at
have undersøgt det retlige
grundlag for afgørelsen, har
truffet afgørelse om at for-
mene A adgang til kommu-
nekontoret.
Da forholdet nu er bragt i
orden finder jeg ikke anled-
ning til at foretage yderlige-
re«, slutter Ombudsmanden
denne sag.
Inatsisartut Ombudsmandiat Vera Leth.
Landstingets Ombudsmand Vera Leth.
Der kan også
indbringes klager
over INI til
Ombudsmanden
Sagsbehandlingstiden skal
nedbringes
(PM) - Landstingets
Ombudsmands rapport
for 1997 er netop udkom-
met. Et dobbeltsproget
værk på 400 sider med
beretning om embedets
almindelige forhold, sta-
tistiske oversigter, gen-
nemgang af sager der er
behandlet i løbet af sidste
år, og opfølgning af tidli-
gere års beretninger.
Landstingets Ombuds-
mand oprettede 112 kon-
krete sager i løbet af 1997
på baggrund af indkomne
klager. Foruden disse
oprettede ombudsmanden
ni konkrete sager på eget
initiativ.
Klagerne er sendt til
ombudet nogenlunde
jævnt fordelt i løbet af
hele året. De fleste kom
dog i april og juni, hvor
der kom 16 og 17 klager.
Rapporten siger at stig-
ningen i antallet af klager
omkring offentlig virk-
somhed, i forhold til
1996, skal ses i sammen-
hæng med, at ombuds-
manden fik kompetance
overfor boligselskabet
INI med virkning fra 1.
januar 1997.
Lang sagsbehandling
I alt blev 76 klager afvist
sidste år. 17 af dem var
for sent indgivet, ét blev
afvist fordi det angik en
dom eller angik en dom-
mers embedsførelse, to
sager drejede sig om rigs-
myndigheder, 16 sager
kunne indbringes for
højere administrativ
myndighed, fire angik et
hjemmestyreselskab, fem
klager blev tilbagekaldt,
ét blev afvist på grund af
inhabilitet og endelig
blev 19 sager afvist på
grund af andre årsager.
Det tog ombudet gen-
nemsnitligt 66 dage at
behandle de afviste sager
i 1997. En enkelt afvis-
ningssag tog 217 dage at
behandle færdig, mens
den korteste sagsbehand-
ling varede én dag. Rap-
porten understreger, at
det ikke er tilfredsstillen-
de, at der kan gå op til
217 dage før en afvis-
ningssag færdigbehand-
les. Ombudet mener, det
kan skyldes, at der ikke
har været tilstrækkeligt
med oplysninger, så
sagen kunne afvises rent
umiddelbart.
Den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid, for
de afsluttede sager i løbet
af de sidste tre år ligger
på omkring 287 dage.
Den er steget fra 243
dage i 1996, og det skyl-
des blandt andet, at
Ombudsmands-institutio-
nen har været underbe-
mandet i første halvdel af
1997.
Landstingets Ombuds-
mand har af Landstinget
fået bevilget endnu en
fuldmægtigstilling og en
tolkestilling, og håber
dermed at sagsbehand-
lingstiden kan nedbrin-
ges.
ASS7 FOTO: HHJ