Atuagagdliutit - 20.10.1998, Qupperneq 2

2 • TIRSDAG 20. OKTOBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 30
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 33
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Louise M. Kleemann, lokal 23
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
UtertoK Nielsen, lokal 35
DANMARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
Takomariaqameq pingaarateqarpoq
TAKORNARIAQARNEQ ukiup
qanoq ilinerani saniatigut inuussu-
tissarsiutaavoq, suliffimmik pigin-
nittumut pingaarutilimmik sunniu-
teqarsinnaalluni, ukiup qanoq iline-
rani suliffissaqamiamermik saniati-
gut pilersitsisinnaasumut. Kikkun-
nullu tamanut takomariaqamermik
aningaasarsiortunut saniatigooralu-
gu iluarinarluartuuvoq. Taamaattu-
mik takornariaqarneq siuarsarne-
qassaaq. KisiannHi peqqissaartumik
tunngavissaqarluartumillu siuarsar-
neqassaaq, pisortallu tapiissutigisar-
tagaat tunniunneqartassapput angu-
niagaqartumik, sapinngisaq tamaat
atorlugu.
Naalakkersuisunut ilaasortap Pe-
ter Grønvold Samuelsen-ip takoma-
riaqameq pillugu nassuiaataa sap.
akunnerini arlalinni AG-mit allaase-
rineqarlunilu oqaaseqaateqarfigine-
qartarpoq, pissutsillu arlallit tikku-
artarsimavavut, Peter Grønvold
Samuelsen-ip misissuisuisaluunniit
saqqummiussinnaanngisaat.
Takomariaqameq pillugu nassuia-
at qulamartoqarpallaaqaaq, eqqoria-
asoqarpallaarluni »upperisarsiomer-
tullu« nipaqarlallaarluni, AG-llu
isumaa malillugu Inatsisartut tama-
tumani aalajangemissaminnut naam-
maginartumik tunngavissaqanngil-
lat. Ilumoorsinnaanngilaq oqamiar-
nerit qulamaateqartut peemeqassap-
pata, tamatumani tunngavigalugu ta-
kornariaqarnemp assersuunneqar-
sinnaanera inuussutissarsiutissat i-
laattut upperineqaannarsinnaasutut.
AG allaaserisaqartamermigut pi-
suutinneqarpoq takornariaqarner-
mut akerliusutut. Tamanna ilu-
muunngilluinnarpoq. Kalaallit Nu-
naata aningaasarsiomissamut peri-
arfissat tamaasa atorluarniartaria-
qarpai. Kalaallit Nunaata avammut
tunisassiornera ataasiinnaavallaa-
qaaq imaaliallaannarlu eqqomeqar-
sinnaalluni. Avammut tuniniaaner-
mi isertinneqartartut annertusinis-
saanni takornariaqarneq periarfis-
satut isigineqartariaqarpoq, taman-
nalu AG-p aningaasarsiomermillu
ilisimasaqartup kialuunniit akerleri-
sinnaanngilaa.
TAAMAAKKAMI AG-p takomari-
aqarnermut isummernerata ilaa
oqallinnermik imaqalersimavoq, ta-
mannalu AG-p aamma pisuussuti-
ginngitsuunngilaa. Imaassinnaavoq
kamassaarineq sakkortuallaalaartoq
siunnersuutigigatsigu ukioq tamaat
takorariaqarnermik ingerlatsisunut
tapiissutit tamarmik unitsinneqassa-
sut.
Siunnersuummi soomnami pine-
qarpoq takornariaqarneq ukioq ta-
makkerlugu inuussutissarsiutaasin-
naanngitsoq, taamaattunngorsinnaa-
nanilu. Taamaakkaluartorli imaas-
sinnaavoq qitiusumit takomariaqar-
nermik ingerlatsinermi inunnik uki-
oq tamaat sulisinneqartunik suliso-
qartoq - assersuutigalugu takornari-
aqarnermik inuussutissarsiuteqar-
nermi nuna tamakkerlugu kattuf-
fimmi sulisunik.
Tamanna eqqarsaatigisimanngi-
larput aaqqissuisoqarfimmi maani
Peter Grønvold Samuelsen-ip takor-
nariaqameq pillugu nassuiaataa atu-
aqqissaaratsigu oqaloqatigiissuti-
galugulu. Nassuiaammit tiguartip-
pugut - takorluugaanit pinngitsoq -
pissutaallutilli paasiuminaatsortai -
piaaraluni piaarinanilu ilanngun-
neqarsimasut - paasissutissat alla-
mut saasaarisut, qulamartut eqqori-
aanerillu. Taamaattumik siunner-
suutigisariaqarsimavarput akileraar-
tartut aningaasaataasa atomeqamis-
saanni tunngavissaqarnerusumik
aalajangiisoqartariaqartoq.
Sap. akunnerini kingullemi mar-
lussunni takomariaqamermik inuus-
sutissarsiutillit arlallit ajuusaamar-
tumik isumaqalersimapput AG-p
takomariaqameq atorunnaarsinnia-
raa. Tamanna aaqqissuisoqarfimmi
maani ajuusaarutigaarput, isumaqa-
rattami angallassillutik takomaria-
qamermik isumaginnittut tassaasut
takomariaqamermik isumaginnillu-
artut. Taakkumi takornariaqamer-
mik inerisaasussaapput, qitiusumik
ingerlatsisut pinnatik, tassaasut
aktietigut ingerlatsiviit namminer-
sornerullutik oqartussanit pigine-
qartut, Kalaallit Nunaannut takoma-
riaqamermillu ingerlatsisunut nu-
nap immikkoortuini takomariartitsi-
nermik imminut akilersinnaasumik
ingerlatsilluartunut takomariartaat-
simik pinngitsaaliisutut pilersitsini-
artut.
Turisme er da vigtig
TURISME ER overvejende et
sæsonbetonet bierhverv, som kan
have afgørende betydning for den,
der forstår at tilrettelægge sin virk-
somhed sådan, at beskæftigelsen
strækker sig ud over selve sæsonen.
Og for alle, der tjener penge på
turismen, er den et kærkomment
bidrag til indtægterne. Derfor skal
turismen fremmes. Men den skal
fremmes på et ordentligt og reelt
grundlag, og den støtte, det offentli-
ge giver, må gives så målrettet, som
det nu er muligt.
AG har gennem nogle uger bragt
en række artikler om og kommenta-
rer til landsstyremedlem Peter
Grønvold Samuelsens turismerede-
gørelse, og vi har påpeget en række
forhold, som hverken for Peter
Grønvold eller hans analysegruppe
har kunnet gendrive.
Der er for megen usikkerhed, for
meget gætteri og for megen »religi-
on« i turismeredegørelsen, og det er
efter AG’s mening ikke et rimeligt
beslutningsgrundlag for Landstin-
get. Det kan ikke være rigtigt, at
skeptiske argumenter fejes af bordet
med den begrundelse, at turismen
som en sidestillet erhvervssøjle er
noget, man bare skal tro på.
AG er for sine artikler blevet be-
skyldt for at være imod turismen.
Intet er mere forkert. Grønland er
nødt til at udnytte alle de mulighe-
der vi har for at tjene penge. Det
grønlandske eksporterhverv er stort
set enstrenget og umådelig sårbart.
Turismen er en nærliggende mulig-
hed for at øge eksportindtægterne,
og det kan hverken AG eller andre
med lidt økonomisk forstand have
noget imod.
IKKE desto mindre er det for en del
AG’s holdning til turismen, diskus-
sionen er kommet til at handle om,
og det er AG nok ikke helt uden
skyld i. Det kan godt være, det var
et nummer for provokerende at
foreslå, at al støtte til helårsbeskæf-
tiget turisme burde standse.
Logikken i forslaget er naturlig-
vis, at turismen ikke er et helårser-
hverv og aldrig bliver det. Men der-
for kan der naturligvis godt sidde
helårsbeskæftigede mennesker i en
central turismeorganisation - for
eksempel en landssammenslutning
af turismeerhververe.
Det tænkte vi ikke på, da vi her på
redaktionen gennemlæste og disku-
terede turismeredegørelsen fra Peter
Grøndvold Samuelsen. Vi blev gre-
bet af redegørelsen - ikke for dens
visioner - men på grund af dens for-
virrende og - bevidst eller ubevidst -
vildledende oplysninger, usikker-
hed og formodninger. Vi måtte der-
for foreslå, at beslutning om brug af
skatteborgernes penge træffes på et
mere seriøst grundlag.
Flere turismeerhververe, som har
deltaget i de sidste par ugers debat,
har desværre fået den opfattelse, at
AG vil afskaffe turismen. Det er vi
kede af her på redaktionen, fordi vi
netop mener, at det er turistfolkene
»i marken«, der har fat i den rigtige
ende af turismen. Det er herfra turis-
men skal udvikles og ikke fra et
centralt, hjemmestyreejet aktiesel-
skab, der er i fuld gang med at træk-
ke en turistform ned over ørerne på
Grønland og de turistudøvere, der
rundt omkring gør et godt stykke
arbejde for en bæredygtig turist-
form.
AJORPALLAANNGILAQ takor-
nariaqamerup ineriartortinneqame-
ra, allaat pisariaqalerluni akileraar-
tartut aningaasaataannit tapiisoqar-
tariaqarluni, naatsorsuutigisat an-
nertunaakkat tunngavissaqanngit-
sullu ikiorsiullugit.
Qularutissaanngilaq Greenland
Tourism takomariartitsinermut an-
nertuumik sunniuteqarsimammat.
Oqaatigineqarpoq ingerlatsiviup
Kalaallit Nunaat ilisimaneqameru-
lersissimagaa nunani takomariat na-
jugaqarfigisaanni. Soorunalumi
aamma ingerlatsiviup sulinera ki-
nguneqangitsoorsimanngilaq.
Kisiannili piumasarisinnaasaria-
qarparput Greenland Tourism-ip,
naalakkersuisunut ilaasortap misis-
suisitaasalu paasissutissat saqqum-
miussaat Inatsisartunut tunngavis-
salimmik peqqissaartumillu saq-
qummiuttariaqamerat, taamaalillu-
tik periarfissaqarsinnaaqqullugit
isumatusaartumik aalajangemissa-
minnut. Taamatut pisoqannginnera
uppemarsarsimavarput - tamatuma-
ni tunngavigalugu politikikkut up-
pernarsaatissaq takornariaqarner-
mut nassuiaat. Aammalu Naatsor-
sueqqissaartarfimmit paasissutissat
nutaat suli uppemarsarpaat takorna-
riaqamermi pingaamertut anguniar-
neqartut iluaqutaavallaarunanngit-
sut (quppemermi uani allaaserisaq
atuaruk).
SÅ RINGE står det ikke til med
turismeudviklingen, at det er nød-
vendigt at skaffe tilskud fra skatte-
yderne ved hjælp af opskruede og
urealistiske forventninger.
Der er ingen tvivl om, at Green-
land Tourism har betydet meget for
turismen. Det siges, at selskabet har
gjort Grønland mere kendt i de lan-
de, hvor turisterne bor. Og naturlig-
vis har selskabets arbejde i øvrigt
ikke været frugtløst.
Vi må imidlertid kunne forlange,
at de oplysninger, som Greenland
Tourism, landsstyremedlemmets
analysegruppe og han selv kommer
med, fremsættes fair og ordentligt
overfor Landstinget, som skal have
en reel chance for at træffe nogle
forstandige beslutninger. Det har vi
dokumenteret, at de ikke har - i alt
fald med udgangspunkt i det politi-
ske dokument turismeredegørelsen.
Og med de aller nyeste oplysninger
fra Grønlands Statistik har vi yderli-
gere dokumenteret, at den overord-
nede turismesatsning tydeligvis
ikke virker (læs notitsen her på
siden).
Takomarissat
unnuival-
laanngillat
(EE) - Nunat allamiut
akunnittarfinni ittamerat
siornamut naleqqiullu-
gu 11 procentimik ikile-
riarsimapput. Nunatsin-
ni Naatsorsueqqissaar-
tarfiup akunnittarfinni
unnuisartut naatsorsui-
gallarnerani erserpoq,
ukioq manna augustip
naanerata tungaanut a-
kunnittarfinni unnuisar-
tut naatsorsorsimallugit.
Ukioq manna akun-
nittarfinni august 1997-
imut naleqqiullugu un-
nuiffiusartu amerleriar-
simaqaat, unnuisut nut-
sinneersut 23 procenti-
mik amerlisimammata.
Unnuisamerit katillugit
procentinik arfineq mar-
lunnik amerlisimapput.
Naatsorsuinerit taku-
tippaat nunat allamiut
unnuisameri unittoorsi-
masut. Unnuisartut ka-
tinnerini nunat allamiut
16 procentiinnaapput,
84 procentii Nunatsin-
neerlutillu Danmark-
imeersuullutik.
Qallunaat unnuisartut
amerlerialaarnerat eq-
qarsaatigalugu unnui-
sartut Kalaallit Nunaata
avataaneersut siornamut
naleqqiullugit katillugit
procentinik sisamanik
ikileriarsimapput.
Turister svigter
(EE) - Andelen af
overnattende udenland-
ske gæster er faldet med
godt 11 procent i år i
forhold til sidste år. Det
viser Grønlands Stati-
stiks foreløbige hotelo-
vematningsstatistik, der
har opgjort overnatnin-
gerne på hotellerne til
slutningen af august-
måned i år.
Hotellerne har ople-
vet en stor fremgang på
overnatninger i år i for-
hold til august 1997,
fordi der har været 23
procent flere gæster her
fra landet. Således er
den samlede belæg-
ningsprocent steget med
syv procentpoint.
Men statistikken viser
altså at andelen af uden-
landske gæster er stag-
nerende. Samlet er det
kun 16 procent af alle
overnattende gæster,
der kommer fra udlan-
det, 84 procent kommer
fra Grønland og Dan-
mark.
Med den lille frem-
gang på antallet af dan-
ske gæster er den samle-
de tilbagegang på
gæster udefra Grønland
på fire procent i forhold
til sidste år.