Atuagagdliutit - 20.10.1998, Qupperneq 15

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 20. OKTOBER • 15
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Hf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83
e-mail: atuag@greennet.gl
Isummat AG aqqutigalugu saqqummiuguk, naatsumik
allagit, aaqqissuisoqarfillu imminut pisussaatippoq
ilanngussap naalisarnissaanut.
Skriv din mening til AG, skriv kort, redaktionen forbeholder
sig ret til at forkorte teksten.
Takomariartitsinerup
ineriartorfigisinnaasai
Takomariaqamerup sulissu-
tigeqqinnissaanut atatillugu
assortuunneq uggomarluin-
narpoq imaqarmat kisitsisi-
tigut takussutissianik qular-
nartunik, aammalu salluso-
qameranik eqqunngitsunillu
oqamiarnemik.
Imaassinnaavoq malinnaa-
sut isumaqartut salloqittaani-
artoqartoq. Takornariartitsi-
nermik suliaqartut isumaqar-
put pissutsit ilorraap tungaa-
nut ingerlasut. Vestnorden
Travel Mart-imi ingerlanne-
qaqqammersumi kalaallit
sinnissut 75-it missaat nuna-
ni allani angalatitsivinnut su-
liaminnik - ilisimasaqarluartut
saqqummiipput. Soorunami
angallassinermik aaqqissuus-
sinerit inerisinnissaannut pif-
fissaq sivisooq suli ingerlas-
saaq, pisariaqartinneqartu-
mik misilittagaqalernissat-
sinnut, eqqortumillu isum-
mertalernissatsinnut tike-
raartut kiffartuunnissaannut.
Greenland Tourism ajun-
ngitsumik ajortumillu inger-
latsisarsimavoq. Aallaqqaa-
taanit ajornartorsiutaasima-
voq takomariartitsinermik i-
ngerlatsisut upperiuminaat-
sissimammassuk anguniaga-
qameq, ukiumut ukiuniluun-
niit arlaanni takornarissat
35.000-it imaluunniit
61.000-it tikittassanersut.
Aammattaaq Greenland Tou-
rism-ip isumagisarisimavaa
ussassaarineq, ataqatigiissit-
sineq, aallartitsisuuneq tuni-
niaasartuunerlu.
Taamaalilluni suliassat a-
merlavallaat tiguneqarsimap-
put, taamalu aamma akisus-
saaffiit amerlavallaat. Ilua-
qutaavoq ukiuni kingullemi
tallimani kingullemi Kalaal-
lit Nunaat ilisimaneqameru-
lersimammat. Takomariartit-
sinermik allanik isumagin-
nittoqartinnagu Kalaallit Nu-
naanni takomariartitsineq si-
uariartomavianngilaq. Taak-
ku amerlanersaat maannak-
kut iluatsikkiartulerput, taa-
maattumik Greenland Tou-
rism-ip qulamaartariaqarpaa
suliniutit ataqatigiissinnis-
saat, ingerlatsinemp ineriar-
tortinneqamissaa, pitsaassut-
sillu pitsaalluinnamissaa - a-
jornanngippat anguniakkat
tunngavissallit atorlugit, us-
sassaarinermik suliaqarneq
anguniagaqarfiulluni, nunap
ilaanut takomariarfiusinnaa-
sunut pitsaassutsip ajunngin-
nerpaaffigisaanut.
Takomariartitsineq qanoq
ittoq anguniamerlugu oqal-
lissigissavarput. Takomaris-
sat qanoq amerlatigisut tikit-
tarnissaat kissaatigaarput?
Takomariartitsinermik isu-
maginnittut isumaqarput eq-
qarsaatigineqassasut pin-
ngortitaq, angallannermi pis-
sutsit, aningaasatigut ilua-
naamtaasinnaasut, ineriartor-
titsinerlu pissaaq najugaqar-
finni sulisorineqarsinnaasut
sulisussarsiarisarnerannut i-
lutigitillugu.
Aammattaaq nassuerutigi-
neqassaaq aningaasaliissutit
naammaginartumik agguaan-
neqarsinnaanngitsut takoma-
rissamut ataatsimut »tapiis-
sutitut«. Takomariartitsiner-
mi aningaasaannaat pineqan-
ngillat, aammali kulturip ine-
riartortinneqamissaa. Takor-
narissat pissutaaqataapput
nunanit allanit paasisaqar-
nerulernissatsinnut, taman-
nalu pisariaqarpoq kalaallit
kulturiata pigiinnamissaanut
ineriartortinnissaanullu.
Qanoq iliuusissatut piler-
saarutit arlallit isumaqatigiis-
sutigissavavut:
Ineriartortitsineq pissaaq
omitassat ataasiakkaat tamaa-
sa eqqarsaatigalugit (nuna-
qarfiit/illoqarfiit/nunap im-
mikkoortui), aallaavigineqas-
sallutik takomarissap pisaria-
qartitai, qulamaarlugulu ta-
komariartitsisartut ingerlallu-
amissaat pisiarineqarsimasul-
lu tunniunneqamissaat.
Sulisut amerliartortinne-
qarnerat pingaarnertut pis-
saaq sulisut nunaqavissut su-
lisorinerisigut. Tamanna a-
jornanngilaq, kisiannili qaa-
ngiinnarsinnaanngilavut kif-
fartuussinermut isummertar-
nemp oqallisiginissaa, qanoq
ilineraniluunniit sulisariaqar-
neq, aammalu takornariat
takusassaattut isumaqatigiis-
sutaasimasut naammassine-
qamissaasa pingaaruteqame-
rat.
Sulisut amerliartornerat
taamaallaat pissanngilaq pi-
samertut ilinniartitsineq aq-
qutigalugu. Takornariamer-
mik suliaqarnitsinni ajuu-
saarnartumik paasisarparput
ilinniartitaaneq ajorpallaar-
toq, ilinniagaqartullu ikippal-
laartut. Najugaqarfinni ajor-
nartinnagu inersimasunik i-
linniartitsineq sivikitsoq ine-
riartortittariaqarp arput.
Sulisinnaassutsip atorluar-
neqarnera paasiniartigu. Qu-
lamanngitsumik piffissap i-
laani sulisinnaasut pigineqar-
sinnaapput assartuinermi,
unnuisarfinni misigisaqami-
arlunilu angallassinemi. Su-
lisinnaasut paasiniartigit, a-
nguniagaqartumillu atorluar-
niarlugit.
Piffissanngorpoq pisus-
saaffeqartumik suleqatigii-
lemissamut, suleqatigiissitat
siunnersuisartoqartut allallu
taarsemeqarlutik ataqatigiis-
sitamik suliniuteqamermik,
takornariaqamermik sulia-
qamermi aalajangiisartut su-
leqatigalugit.
Greenland Tourism tullia-
nik suliniuteqamissamut aal-
lamiissaaq. Takomariartitsi-
nermillu suliaqartut peqa-
taassapput. Aammali iluamik
ilisimaneqanngikkaluartoq
aallartinnermi qanoq piso-
qarsimanersoq. Tullianik su-
liniuteqarnermi kikkut isu-
maginnissanersut erseqqissu-
mik oqaasertalemeqassaaq.
Takomariartitsinermik suli-
aqartut piumaneruaat Green-
land Tourism sungiusaasuus-
sasoq, aningaasaliissutinillu
isumaginnittuussasoq, taa-
maalilluni takornariartitsi-
nermik suliaqarneq nukit-
tooq imminut akilersinnaa-
soq ineriartortinneqaqqullu-
gu-
Magnus Agerskov
Ataatsimiititami siulittaasoq
Turismens
Brancheudvalgip siulittaasua, Magnus Agerskov allappoq, Greenland Tourism-imi sulineq
ajomakusoortinneqartoq, takornariaqamermik sammisaqartorpassuit anguniagaasut
upperiuminaatsimmatigit, takornarissat ukiut arlaanni 35.000-it ilaannilu
61.000-iussanersut amerlassusilemeqartarmata.
Formand for brancheudvalget, Magnus Agerskov skriver, at arbejdet i Greenland Tourism
har været vanskeliggjort af, at mange i branchen har haft vanskeligt ved at tro på målsæt-
ningen, hvad enten den har gået på 35.000 eller 61.000 turister det ene eller det andet år.
udviklingsmuligheder
Hvor er det ærgerligt, at en
debat om det videre turistar-
bejde drukner i mudderkast-
ning indeholdende syns-
punkter om tvivlsomme sta-
tistikker og påstande om
løgn og usandheder.
Det kan godt ske, at iagtta-
gere opfatter, det der sker
som et narrespil. Turister-
hvervets udøvere føler, at
tingene går i den rigtige ret-
ning. På det netop afholdte
Vestnorden Travel Mart
præsenterede cirka 75 grøn-
landske repræsentanter deres
produkter overfor udenland-
ske rejsebureauer på en pro-
fessionel måde. Selvfølgelig
har vi lang vej igen, før pro-
dukterne er færdigudviklet,
og vi har fået den nødvendi-
ge erfaring og de rigtige
holdninger for at kunne ser-
vicere vore gæster.
Greenland Tourism har
både gjort det godt og skidt.
Fra start har arbejdet været
vanskeliggjort af, at mange i
branchen har haft vanskeligt
ved at tro på målsætningen,
hvad enten den har gået på
35.000 eller 61.000 turister
det ene eller det andet år.
Desuden har GT påtaget sig
at være både markedsfører,
koordinator, igangsætter og
sælger.
I realiteten har man påta-
get sig for mange opgaver og
dermed for mange ansvars-
områder. Vi må kvittere for,
at kendskabet til Grønland i
dag er langt mere udbredt
end for 5 år siden. Uden en
underskov af udbydere løftes
turistopgaven i Grønland
ikke. Mange af disse er ved
at være på plads og GT må
nu sikre, at indsatserne koor-
dineres, produkterne videre-
udvikles, og at kvaliteten er i
orden - gerne i lyset af en
realistisk målsætning, hvor
markedsføringsindsatsen
målrettes mod områder med
ledig kapacitet, og hvor kva-
liteten findes i orden.
Vi må have en debat om,
hvilken slags turisme vi vil
satse på. Hvor mange turister
ønsker vi egentlig? Branchen
mener, at der skal tages hen-
syn til naturen, infrastruktu-
ren, det økonomiske udbytte
og udviklingen skal ske i en
takt, hvor arbejdskraften kan
rekrutteres lokalt.
Desuden må det erkendes,
at investeringerne ikke med
rimelighed kan fordeles som
»tilskud« til den enkelte
turist. Der er ikke kun øko-
nomi i turisme, men også
kulturel udvikling. Turister-
ne er med til at give os et
»pust« udefra, hvilket er
nødvendigt for både at fast-
holde og udvikle den grøn-
landske kultur.
Vi må være enige om en
række handlingsplaner:
Produktudvikling skal ske
i en helhed indenfor den
enkelte destination
(bygd/by/region), hvor der
tages udgangspunkt i turi-
stens behov, og hvor det sik-
res, at modtagerapparatet
fungerer og leverer den solg-
te varer.
Arbejdsstyrkens udvidelse
skal fortrinsvis ske med
hjemmehørende medarbejde-
re. Det kan godt lade sig
gøre, men vi kommer ikke
uden om at diskutere hold-
ninger til service, skæve
arbejdstider og vigtigheden
af, at alle aftaler i turistens
program overholdes.
Tilgangen af nye medar-
bejdere kan ikke kun ske via
det traditionelle uddannel-
sessystem. Desværre må vi
ofte indenfor vor branche
konstatere, at kvaliteten er
for dårlig, og antallet af ele-
ver er for lille. Der hvor det
er muligt, må vi udvikle vok-
senuddannelser af kortere
varighed.
Lad os få et overblik over
kapacitetsudnyttelsen. Der er
givetvis ledig kapacitet på
visse tidspunkter indenfor
både transport, overnatning
og oplevelsessiden. Lad os få
den ledige kapacitet afdæk-
ket og søgt udnyttet gennem
en målrettet indsats.
Tiden er inde til et forplig-
tende samarbejde, hvor
arbejdsgrupper med konsu-
lenter og andre afløses af en
koordineret indsats med
beslutningstagerne og bran-
chen omkring bordet.
GT spiller selv op til 2.
halvleg. Turistbranchen er
også at finde på banen. Også
selvom ingen rigtigt kan fin-
de ud af, hvad stillingen var
efter 1. halvleg. Rollerne
skal være veldefinerede i
anden halvleg. Branchen ser
gerne GT som coacher og
forvalter af sponsormidler, så
der kan opbygges en stærk
turistbranche, der kan stå på
egne ben.
Magnus Agerskov
Formand for brancheudvalget