Atuagagdliutit - 20.10.1998, Page 18

18 • TIRSDAG 20. OKTOBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Takomariaqameq oqallisigineqarli
Kalaallit Nunaanni takornariartitsineq pillugu AG-p isumaanut oqaaseqaat
AG nr. 78-imi pingaamertut
allaaserisaq tusagassiortutut
peqqissaartumik suliamut
assersuutissaanngilaq, kisi-
annili ilumoorpoq takomari-
artitsineq pillugu oqallinnis-
saq pisariaqartikkatsigu. Pi-
ngaamermik allaaserinnittup
puigorsimagunarpaa suliffik
aningaasaliisariaqarmat ilua-
naarutissanik katersiumallu-
ni. Taamatut periuseqarneq
Kalaallit Nunaanni suliffe-
qarfinnut aamma atuuppoq.
Takornariartitsineq siunissa-
mi Kalaallit Nunaanni inuus-
sutissarsiutit pingaarnerit si-
samarilissappassuk akileraa-
rutit ilaat aningaasaliinermut
atomeqartariaqarput, pisaria-
qartillugu amerlasuut saper-
nanngippallu sivisuumik, i-
nuussutissarsiut ineriartortil-
lugu, nammineersinnaalerne-
rata tungaanut.
Namminersortutut angal-
lassisartut Kalaallit Nunaan-
ni takornariartitsinermik
1973-imi aallamiisutut nuan-
naarutigaara, takornariartit-
sineq ullumikkut pisortanit
inuussutissarsiutitut nali-
nginnaasutut isigineqaler-
mat. Ullumikkut politikerit
tungaannit isumagineqarpoq
suleqatigiinneq, ukiuni siul-
lemi amerlasoorpassuami i-
sumagineqamerulluni akerli-
lersuineq. Ullumikkut takor-
nariartitsinermik suliaqartoq
suliaminik ilisimasaqarluaru-
ni pikkorissuugunilu, periar-
fissaminillu atorluaalluni,
takornariartitsinermik inuus-
suteqarsinnaavoq. Tamavia-
arluni sulisariaqarpoq, nal.
akunnerini arfmeq-pingasuni
sulineq ilisimaneqarani. Ta-
kornariarfiulluarnerata na-
laani ulloq unnuarlu tamak-
kingajallugu sulisoqartarpoq
- nunarsuarmili tamarmik ta-
komariartitsinermi pissutsit
taamaapput.
Takornariartitsinermut
naalakkersuisup nassuiaataa
uanga nammineq atuarsi-
manngilara. AG-p Greenland
Tourism-ip misissuineranik
isomartorsiomeranut oqaati-
gineqassaaq, uanga suliaqa-
qatimmalu qularutigiuarsi-
magatsigit Greenland Tou-
rism-ip nalunaarusiarisarta-
gai, 1992-imiit ulloq manna
tikillugu. Ukiut ingerlaneran-
ni takomariat qanoq amerla-
tiginissaannik iluanaarutaa-
sinnaasunillu periarfissatut
naatsorsuutigisat atuartarsi-
mavavut, isumarput malillu-
gu anguneqarsinnaanngitsut.
Takulluarsinnaavara politi-
kerit naatsorsuutigimmassuk
kisitsisit ANGISUUJUNIS-
SAAT, aningaasanik AMER-
LASUUNIK atugassanngor-
titsissagunik allaffissorner-
mut, akissarsianut, ussassaa-
rinermut il.il., suulli tamar-
mik ingasaanniameqarput.
Oqallisigineqarsinnaavoq
aningaasaliissutit tamakker-
lutik atorneqarsimanersut.
Nuna mikisuugaanni ani-
ngaasanik killilinnik atugas-
saqarfiusumi pingaamersiui-
nissaq ajornakusoortarpoq.
Isuma malillugu Kalaallit
Nunaata iluani paasisitsinia-
aneq annertunerusumik i-
ngerlassimasariaqaraluarpoq,
avammuinnaq ussassaarineq
aalluppallaarnagu, eqqaas-
sanngikkaanni ukiuni siul-
lermi kukkusumik naliliisi-
maneq, aammalu immik-
koortortamik kisermaassisu-
mik pilersitsineq. Ilaatigut
paasisitsiniaanikkut suleqati-
giinnikkullu Kalaallit Nu-
naanni atuarfeqarfimmi qa-
ngarsuarli takornariartitsineq
oqaatsinillu ilinniartitsineq
pillugit sulissutiginnittoqas-
sagaluarpoq. Immaqalu ukiut
arlaqanngitsut qaangiuppata
kalaallit suleqatit takornaris-
sanillu angallassisartut oqaa-
tsinik ilisimasaqarluartut pi-
ginnaassuseqarluartut pigi-
neqalissagaluarput, takoma-
riaqarluamerata nalaani Dan-
mark-imit nunanillu allanit
tikisitanut taarsiullugit.
Kisiannili Greenland Tou-
rism (Namminersornerullu-
tik Oqartussat kisimiillutik
aktienik piginnittut) kukkus-
sutiminnit ilinniuteqarsimap-
put, isumarpungalu ullumik-
kut ilorraap tungaanut aal-
lartoqarsimasoq.
Isumaqarpunga Kalaallit
Nunaanni namminersortutut
takornariartitsisartut erser-
sinniagaat paasineqarsima-
sut, namminersortut ataatigut
titarlugu. Maani Qeqertar-
suup Tunuani taamatut ineri-
artomeq ajunngitsumik isu-
maqarfigaarput isumaqati-
galugulu. Kigaatsumik »pi-
sortanit« nuannarineqartunit
ikiomeqarani suliffiit siuar-
sarneqartariaqarput:Takoma-
rissanik nunamut angallassi-
artut angalanemik neqeroo-
ruteqassapput, sanaluttartul-
lu suliaminnik ineriartortit-
sissapput. Imminnut unam-
millilersimapput, atortussa-
nik nutaanik nassaartorsi-
mallutik, pikkorissartarlutik,
pitsaassutsimillu ilisimasa-
qalersimallutik. Illoqarfmni
nunaqarfinnilu amerligalut-
tuinnartut paasilersimavaat
saniatigut aningaasarsiorsin-
naallutik ininik atukkiisar-
nermikkut. Suliniutit taa-
maattut uagut atorluamiagas-
saraavut tapersersorlugillu,
aammali pitsaassuseq nakku-
tigalugu, isumagalugulu aki-
gitinneqartut naleqqunner-
sut. Atomiat atukkiunneqar-
sinnaasullu, tuniniaasarfinni
akigitinneqartut - innuttaasut
ilaannut amerlanernut ta-
makku nutaajupput, kinguaa-
riit ingerlaneranni KGH-p
akigititaanik taamaallaat ilis-
imasaqarsimasunut.
Taamatut ajunngitsumik i-
neriartorneq nuannaaruti-
gaara, inukulunnguit aallar-
titaattut, suna nammineerluni
ineriartortoq, takomariat a-
merliartomerat angallanner-
milu pissutsit pitsanngoriar-
tomerat ilutigalugit. Takor-
nariaq tassaanngilaq nioqqu-
tissaq aalajangersimasumik
amerlassuseqartillugu allat-
sinneqarsinnaasoq. Qanoq a-
merlatiginerat, qanoq ake-
qamerat aningaasallu isertin-
neqartut tamakkiisut naatsor-
someqarsinnaapput takoma-
riat aatsaat maaneereersi-
mappata, tamanna sioqqun-
nagu. Ataaserli qularutis-
saanngilaq: Takomarissanik
angallassisartoq, ineqartitsi-
soq takornariartitsisartorlu
sapinngisartik malillugu suli-
aqarsimappat, tikeraat naam-
magisimaarinnippat, pitsaas-
suseq, tunniunneqartut kif-
fartuussinerlu naleqqummata
angalanermi akiliutigineqar-
simasunut. Tamakkulu ila-
quttaminnut, saniliminnut i-
kinngutiminnulu oqaluttua-
rissavaat. Kisiannili oqaasi-
innaat atorlugit ussassaari-
neq naammanngilaq, taman-
na ilaqartinneqartariaqarmat
anguniagaqartumik ussassa-
arinermik. Suliassarlu ta-
manna Greenland Tourism-
ip kisimi isumagisinnaavaa.
Misissuinerit ajunngitsut (i-
ngasaassaanngitsut!) atorlu-
git Inatsisartut naalakkersui-
sullu paasitinneqartariaqar-
put namminersorlutik takor-
narissanik kiffartuussisartut
tapersersorneqartariaqartut,
ingerlatat angisuunngoriar-
tussappata. Taamaanngippat
takomariaqameq inuussutis-
sarsiutinut ilanngunnavian-
ngilaq.
Nunap immikkoortuini a-
merlasoorpassuami nammi-
nersortut unammillerneqar-
put takornariartitsinermik i-
ngerlatsisunit pisortanit pi-
gineqartunit ilaannakortumil-
lu pisortanit pigineqartunit.
Unammillerneq nammineq
peqqinnartuuvoq, tunniussin-
naasat pitsaassusaat anner-
tusisarluni, unammillertoqar-
tinnagu ineriartortoqarsin-
naanngilaq pitsanngoriar-to-
qarsinnaananilu. Kisiannili
atugassarititaasut assigiit a-
torlugit unammillertoqas-
saaq. »Namminersortun-
ngorsaanermik« taasat, tas-
salu pisortat suliffeqarfiisa
Aktietigut ingerlatsivinngor-
tinneqameri ajunngilluinnar-
put, aktietigut aningaasaatit
namminersortunit pigineqa-
lerpata. Kisiannili piginneqa-
taassutit namminersomeml-
lutik oqartussanit, ingerlatsi-
vinnit namminersomemllutik
oqartussanit pigineqartunit
imaluunniit kommunenit pi-
gineqarpata isumaqarpunga
namminersortunngorsaaneq
isumaqanngitsoq.
»Avataanit« aaningaasa-
liissuteqamissaq aningaasali-
inissamullu piumassuseqar-
neq akuttunngitsumik ujar-
torneqartartut eqqarsaatiga-
lugit isumaqarpunga, uagut -
taarsigassarsinermi taarser-
suinermilu naammaginartu-
mik ikiorneqartuugutta -
nammineerluta aningaasaliif-
figisinnaagivut ineqarfiusin-
naasut, akunnittarfiit, angal-
latit, illuaqqat assigisaallu,
pisortat unammillersitaat a-
kuliutissanngippata, isuma-
qalerlutik aningaasanik ilua-
naarsinnaallutik. Paasitinne-
qarsimanera malillugu tama-
tumani inatsisitigut nakkutil-
liinikkullu periarfissaqarpoq.
Tamatumani politikerit allaf-
fimmiullu tamakkuninnga
atuutitsisussaapput. Tusagas-
siuutillu suliassaraat tamak-
kuninnga paasiniaanissaq
innuttaasunut paasissutissii-
nissaq anguniarlugu, pine-
qartut suliaminnik iluamik
ingerlatsinngippata. Imma-
qalu tullianik inatsisartunut
qinersinissamut tamanna o-
qallisigissallugu naleqqullu-
artoq...
Elke Meissner,
Greenland Tours,
llulissat
ØKONOMICHEF
Fremsyn, styring og dialog
Stillingen som økonomichef i Aasiaat Kommuneat er ledig til besættelse snarest muligt. I forbindelse
med organisationsomlægning er der mulighed for udvidelse af funktionsområdet. Økonomichefen har
det ledelsesmæssige ansvar for Økonomisk Forvaltning med ca. 20 medarbejdere ved funktionerne kasse
og bogholderi, inkasso, skat og folkeregister. De væsentligste opgaver består i udarbejdelse af budget
og regnskab, planlægning og økonomistyring, herunder at sikre en målrettet og forståelig information
afstemt til modtagernes forventninger. Økonomichefen er også edb-systemansvarlig.
Den nye økonomichef skal være en åben, loyal og fordomsfri person, som gerne må nytænke og ud-
fordre de vanlige løsninger. Delegeringsgraden må gerne være høj, ligesom fokus gerne må være rettet
mod motivationsfaktorerne hos medarbejderne. Økonomichefen refererer til kommunaldirektøren og er
medlem af ledergruppen. Der er ikke fastlagt nogen bestemt uddannelsesmæssig baggrund, men flere
indfaldsvinkler med regnskabs- og økonomibaggrund foreligger. Lønindplacering vil finde sted i løn-
ramme 35 plus et rådighedstillæg på kr. 34.420 årligt eller i henhold til overenskomst. Der ydes til- og
fratrædelsesfrirejse og dækning af flytteomkostninger samt feriefrirejse efter gældende regler. Der stilles
bolig til rådighed, for hvilken der betales husleje efter gældende regler.
CHEF FOR SKATTEAFDELING
Ledelse, instruktion og inspiration
Til varetagelse af rollen som chef for kommunens skattekontor søges en skatteinspektør, som kan med-
virke til den fortsatte konsolidering af kommunens stabile økonomi. Med reference til økonomichefen
består opgaven i at lede skatteafdeling og folkeregister med i alt 6 medarbejdere. Skatteafdelingens
vigtigste opgaver består i forskudsregistrering, ligning af lønmodtagere og selskaber samt arbejdsgiver-
kontrol. Herudover er skatteinspektøren sekretær for ligningskommisionen.
Vi ønsker en udadvendt og åbent kommunikerende person, som ved siden af det faglige så som skatte-
bogføring er i stand til at inspirere og instruere medarbejderne til en god indsats i en fri og fordomsfri
omgangstone. Skatteinspektøren aflønnes som afdelingsleder i henhold til gældende SIK/HK-overens-
komst, hvor begyndelses- og slutløn inkl. rådighedstillæg p.t. udgør hhv. kr. 21.179 og kr. 22.582 pr.
måned. Ansættelse vil også kunne finde sted som tjenestemand i lønramme 29 i det grønlandske
tjenestemandslønsystem, hvor man er indstillet på at forhandle evt. rådighedstillæg til stillingen. Ved
ansættelse af udefra kommende ansøger ydes der tiltrædelsesfrirejse og dækning af flytteomkostninger,
ligesom der stilles bolig til rådighed, for hvilken der betales husleje efter gældende regler.
Yderligere oplysninger om stillingerne fås ved henvendelse til kommunaldirektør Arne Astrup på telefon
00299 89 22 77, lokal 301 eller hos Mercuri Urval A/S, direktør Hans E. Fischer på telefon 97 22 17 00.
Ansøgning mrk. "Økonomichef" eller "Skatteinspektør" skal være i hænde senest ~—
den 6. november 1998 hos Mercuri Urval A/S, Merkurvej 302, 7400 Herning. Mercuri Urval j
AASIAAT KOMMUNEAT
Aasiaat Kommuneat, der ud over byen omfatter 2 bygder, er beliggende i mundingen af Diskobugten.
Kommunen er med sine godt 3.600 indbyggere den femtestørste kommune i Grønland. Der er mid-
natssol i perioden 27. maj til 18. juli og mørketid fra 1. december til 12. januar. Den samlede skatte-
procent er 43, og der ydes personfradrag for enlige/ægtepar på kr. 40.000/80.000 samt et standard-
fradrag på kr. 6.000/12.000, alternativt faktiske fradrag i form af faglige kontingenter, renter m.v.