Atuagagdliutit - 20.10.1998, Side 22

22 • TIRSDAG 20. OKTOBER 1998
ATU AG AG DLI UTIT
Chicago Marathonimi
ilungersuissoqaaq
Janus Eigaard kilometerini kingullerni sapilerpoq -
timikkulli tarnikkulli akornusissarsinngilaq
(JJ) - Isorartuumut arpattar-
toq 26-nik ukiulik Janus Ei-
gaard, USA-mi Chicago
Marathonimut ukiup aappas-
saa peqataassalluni isumallu-
aqaluni aallarpoq.
Oqilanerpaaffigisimasami
qaangingaatsiamissaa siu-
Premier League: (38)
Arsenal - South.......1-1
Chelsea - Charlton....2-1
Everton - Liverpool . .. .0-0
Manch.U - Wimbledon .5-1
Middlesbr. - Blackb. . . .2-1
Newcastle - Derby.....2-1
Nott.F - Leeds........1-1
West Ham - Aston V .. .0-0
Coventry - Sheff.W ... .1-0
Stillingen:
Aston V.......9 10- 2 21
Manch.U.......8 18-7 17
Middlesbr.(O) . 9 14- 9 15
Chelsea.......8 13-9 15
Arsenal (MP).. 9 10- 4 14
Newcastle .... 9 15-11 14
Liverpool.....9 13-10 13
West Ham .... 9 7-813
Leeds...........9 9-6 12
Derby ..........9 7-6 12
Wimbledon ... 9 13-16 12
Everton.......9 6-611
Tottenham .... 8 9-14 11
Charlton (O) ..9 13-12 10
Leicester.....8 7-8 9
Sheff.W.......9 8-10 9
Blackbum .... 9 9-12 8
Nott.F (O) .... 9 6-11 8
Coventry......9 6-14 8
Southampton .. 9 4-22 2
1. division: (46)
Birm. - Crewe ........3-1
Bolton - Oxford.......1-1
Bury - Stockport .....1-1
Crystal P - Norwich ... .5-1
Grimsby - Bradford .. . .2-0
Huddersf. - Queens P . . .2-0
Ipswich - Swindon.....1-0
Port V - Bristol C....3-2
Portsm. - Wolves......1-0
Sheff.U - Bamsley.....1-1
Tranmere - Watford ... .3-2
West Br. - Sunderi....2-3
Stillingen:
Huddersfield .. 14 20-17 26
Sunderland .... 12 28- 9 24
Birmingham .. 14 19-13 24
Ipswich ......12 18-7 22
Bolton (N) .... 11 26-1721
Watford (O) . . 13 20-21 20
Sheff.U.......13 19-20 19
Grimsby (O) .. 13 17-14 19
Bradford......13 19-16 18
Wolves ........12 14-10 18
WestBromw. .12 25-23 17
Portsmouth ... 14 21-19 17
Norwich .......11 17-16 17
Crystal P(N) .. 11 17-17 17
Port Vale.....13 13-22 17
Bury ..........14 10-12 17
Stockport.....13 16-18 16
Bamsley (N) .. 12 17-16 15
Oxford........14 18-27 13
Bristol C (O) .. 14 22-28 12
Swindon .......14 19-26 12
Tranmere......12 11-19 12
Crewe.........12 16-23 10
Queens P......12 10-20 9
nertaraa. 2.26.00 timer angu-
nissaa Janus-ip siunniuppaa.
Chicago Marathon omi-
gameqartaqaaq, arpattartut
20.000-it sinnerlugit peqa-
taaffiusartoq. Janus-ip sioma
2.32.10 timer atorlugit ar-
pappoq, normu 56-inngorluni.
Arpannerup ingerlanera
Angusani pitsaatikkusuppaa,
Janus-illu piffissaq atugassa-
ni pilersaarusiorluarsimavaa.
Arpanneq 07.45 aallartip-
poq, ullaamganillu seqinna-
rilluni silagippoq. Arpanne-
rup qanoq ingerlanera Janus-
ip oqaluttuaraa:
- Aallartilluarpunga. 5 ki-
lometerit ingerlareerluni pi-
lersaarutinnit minutsimik a-
taatsimik siuaqqavunga,
16.09 timer ingerlallunga,
pilersaarutikka malillugit
17.15 minutter ingerlasus-
saavunga.
- Marathon-ip affaani, 21.1
kilometer, angusara pitsavis-
suuvoq, 1.11.21 timer inger-
lallugit, oqilanerpaaffigigak-
ku 1.11.11 timer arpannikuu-
vunga - taamaattumik sukka-
qalunga arpassimavunga.
- Piffissaq angusara ajun-
ngilaq, taamalli sukkatiginis-
sara upperinngingajappara.
Taamaalininni sukataaqqin-
nissannut pileritsappunga. 25
kilometerinut 1.25.00 timer
ingerlavunga. 30 kilometeri-
nut 1.43.09 timer, 35 kilome-
terinullu 2.01.48 timer.
Nissut aqutassaaj unnaarput
- Tamaanga killikkama ar-
riillitsiarpunga, qasujartor-
ninnilli malunnartoqanngi-
laq. 35 aamma 40 kilometer-
it akomanni annemarsivoq.
Eqqarsarpunga taama suk-
katigisumik aallartinnikuu-
gama taamaattariaqassasoq.
- 40 kilomterit 2.22.07
timer ingerlareerlugit qasu-
sorujussuartut misigilerpu-
nga, suli pisinnaalluarlunga
misigaanga. Sukkatsippunga
- tikisartomissara siunertara-
lugu - oqilanerpaaffigisaralu
2.29.28 timer qaangersin-
naassagunarlugu.
- Tamatuma nalanaani a-
nguniagara 2.26.00 timer
qaangemissaa taamaatiinna-
reerpara.
- Apuuffissaq 700 mete-
riinnarnik inorlugu arpakkun-
naartariaqarpunga. Nissukka
piumajunnaavissorput. A-
puukkusuppungali, tilliffmnit
apuuffissaq isigisinnaavara.
- Nissukka aqussinnaajun-
naarpakka - napparissisin-
naajunnaarpunga - sanipor-
taangaatsiarlunga pisuppu-
nga. Apuukkusuppungali -
700 meterit kingulliit 20-25
minutsit atorlugit ingerlavu-
nga. Angusaraara 2.52.59
timer - normu 274-itut inis-
sillunga.
OL-imi sapilersoq
eqqarsaatigaa
- Taama saniportaartigalunga
ingerlallunga tupigusunnar-
simassaqaanga. Uppin-na-
veersaarlunga taamaallaat i-
ngerlasinnaavunga puiaasaq
imigassannut poorisara aq-
qusemup sinaakkutaanut me-
terisut portutigisumut ajaap-
pissiullugu.
- 700 meterinngortut taa-
maaliorlunga aallartippunga,
aqqusemulli sinaakkutaa a-
puuffissaq 300 meteriinnan-
ngortoq naavoq, tassanilu a-
jomartorsiutit allat aallartip-
put. Isumaqarpungali 300
meterit kingulliit 7-8 minut-
sit atorlugit ingerlallugit.
- Taamaallunga eqqarsaa-
tigilerpara amaq schweizi-
miu arpattartoq ukiorpaaluit
matuma sioma OL-ertoqar-
toq aamma taamaalilluni sa-
niportaartuinnaalluni apuuk-
kiartortoq. Nallinnarpasissi-
massaqaanga.
Ajornartuuvinnerpit na-
laani suut eqqarsaatigaagit?
- Qanorluunniit pisoqara-
luarpat apuukkusuppunga.
Qarasara atorunnaavippoq -
tamatumalu nalaani aarleq-
qutigilerpara napparsimma-
vimmut unitsitaanissara. Eq-
qarsaatit sarsuapput - qanoq
ilillunga akunnittarfimmut a-
puutissaanga poortuillungalu.
- Eqqaalaartariaqarparali
meterini kingullerni 700-nik
aqutsisut politiillu ingiaqati-
gimmannga. Politiit unitsin-
niarsarigaluarpaannga, oqar-
figaakkali tamanna uanga
nammineq aalajangissaq-
qaarlugu.
- Kungumut eqqarsaatiga-
lugu sianiilliomemgunarpoq.
Apuukkama nakorsanit pas-
sunneqarpunga. Nal. ak. aap-
paa affaq passuppaannga - i-
luarseqqipajuppungalu. Aap-
passiara ilagalugu akunnit-
tarfimmut utemissannut aku-
erineqarpunga.
- Anguniagara
ingasassimagunarpoq
- Arpannera arlaleriarlugu
eqqarsaatigisarpara. Sukka-
vallaamik aallartippunga -
taamaalillunga timera ilu-
ngersortippallaarlugu. Re-
kortera qaangemiarpara, ilu-
atsinnissaalu sivisuumik ili-
manarpoq. Taannarpiaagu-
narpoq kukkussutigiga.
- Tamanna tamikkut sun-
nertissutigaara, arpassimarii-
tsiarlungalu aalajangereerpu-
nga naggammik arpallunga.
Nuannissagaluaqaaq anger-
lasimaannarluni video-nik
isiginnaaginnarluni - sungiu-
saqinani. Aatsaat tassa qasu-
ersaassaanga.
- Taama aalajangernemit
akunnerit marlussuit ingerla-
tsiaannartut piumassusera u-
teqqippoq. Arpattarnera i-
ngerlatiinnassavara, sap. ak.
ataaseq qaangiuppat sungiu-
saqqilaartaleqqissaanga.
Siunissarmi?
- Ukium NSP-mik sisoraa-
tinik ujakkaartassaanga. Uki-
umut anguniarpara poorskik-
kunnitut sisamanik kuultin-
naqqissallunga. Michael
Binzer peqataassappat sapin-
ngisara tamaat ilungersortil-
lugu unammillissavara.
Janus Eigaard sioma Chicago Marathon-imi. Tuluk Maria Sutton ingiaqatigaa,
arlani ajugaasoq.
Janus Eigaard ses her under sidste års Chicago marathon. Han løber side om side med
Marian Sutton fra England, der vandt klassen hos damerne.
Oplevede sit livs mareridt
i Chicago marathon
Janus Eigaard gik fuldstændig ned på de sidste kilo-
meter - han led dog hverken fysisk eller psykisk overlast
(JJ) - Det var med store for-
ventninger, at den grønland-
ske langdistanceløber, den
26-årige Janus Eigaard, rej-
ste til USA for at deltage i
Chicago marathon for andet
år i træk.
Målet var på forhånd at
sætte ny personlig rekord, og
den skulle sættes markant.
En tid på omkring 2.26.00
timer var den tid, som Janus
på forhånd havde satset på.
Chicago marathon er et
stort løb med deltagelse af
over 20.000 løbere. Sidste år
gennemførte Janus løbet i
2.32.10 timer, hvilket gav
ham en placering som num-
mer 56.
Sådan formede det
krævende løb sig
Tiden skulle forbedres kraf-
tigt - og Janus havde virkelig
lagt et stramt tidsskema.
Løbet blev skudt i gang
klokken 07.45 lokal tid, og
vejret var fint med sol om
morgenen. Janus fortæller
her, hvordan løbet formede
sig:
- Det gik helt fint fra star-
ten af. Efter 5 kilometer var
jeg over ét minut foran min
tidsplan. Jeg havde løbet de 5
kilometer på 16.09 minutter,
og planen fortalte, at jeg
skulle løbe dem på 17.15
minutter.
- Da det halve marathon
var løbet, de 21.1 kilometer,
var tiden helt fantastisk. Den
var på 1.11.21 timer, og min
personlige rekord på den
distance er på 1.11.11 timer -
så det var ikke så lidt af en
kanontid jeg havde løbet på.
- Tiden var i orden, men at
jeg løb så hurtigt, det troede
jeg næsten ikke på. Det gav
selvfølgelig mere blod på
tanden. Efter 25 kilometer
var tiden 1.25.00 timer. 30
kilometer løb jeg i 1.43.09
timer, mens tiden efter 35
kilometer var 2.01.48 timer.
Benene ville ikke lystre
- Her begyndte det at gå lidt
langsommere, men der var
absolut ikke tale om nogen
krise. Imellem 35 og 40 kilo-
meter begyndte det at gøre
ondt. Jeg tænkte, at det måtte
jo komme efter den hurtige
tid i starten.
- Efter 40 kilometer, som
jeg løb i tiden 2.22.07 timer,
følte jeg mig meget træt, men
var ellers frisk nok. Jeg satte
tempoet op - satte en slut-
spurt ind - så jeg måske kun-
ne slå min egen personlige
rekord, som er på 2.29.28
timer.
- På dette tidspunkt havde
jeg opgivet at nå mit mål -
tiden på 2.26.00 timer.
- Bare 700 meter før mål
måtte jeg holde op med at
løbe. Mine ben strejkede
simpelthen. Jeg ville dog i
mål - og jeg kunne se mål-
stregen, dér, hvor jeg var.
- Mine ben ville slet ikke
lystre - jeg mistede balancen
- og gik fra side til side. Jeg
ville dog i mål - og de sidste
700 meter var jeg 20-25
minutter om at nå. Min tid
blev 2.52.59 timer - og det
gav mig en placering som
nummer 274.
Tænkte på »blackout'et«
fra OL
- Jeg må have set underlig
ud, sådan som jeg svingede
fra side til side. Den bedste
måde at komme frem på var,
at bruge min drikkeflaske til
at holde mig oppe på et auto-
værn, der var næsten en
meter højt.
- Det startede jeg med ved
de 700 meter, men autovær-
net sluttede 300 meter før
mål, hvorved der opstod nye
problemer. Jeg tror det tog
mig 7-8 minutter at gå de sid-
ste 300 meter til målet.
- Jeg tænkte på et tids-
punkt på den kvindelige
schweiziske løber, der ved et
OL for snart mange år siden
også svajede sig i mål. Det
må have set ynkeligt ud.
Hvad gik der igennem dit
hovede på det mest kritiske
tidspunkt?
- Jeg ville i mål - koste
hvad det ville. Hjernen var
fuldstændig ude af funktion -
og jeg var på et tidspunkt
bange for, at jeg skulle blive
indlagt. Tankerne for gen-
nem mit hovede - hvordan
skulle jeg komme hjem på
hotellet og få pakket.
- Jeg bør dog også lige
nævne, at på de sidste 700
meter var der flere officials
og politifolk der fulgte mig.
Politiet ville trække mig ud
af løbet, men jeg sagde til
dem, at det skulle jeg nok
selv bestemme.
- Det var måske nok dumt
- set i bakspejlet. Da jeg kom
i mål kom jeg under læge-
hjælp. Det tog godt og vel
halvanden time - og jeg blev
nogenlunde frisk igen. Jeg
fik da lov til at tage tilbage til
hotellet med min forlovede.
- Mit mål var
måske urealistisk
- Jeg har tænkt løbet igennem
op til flere gange. Jeg lagde
al for hårdt ud - og derved
pressede jeg min krop for
meget. Jeg gik efter en
rekord, og det så jo også læn-
ge ud til, at det ville lykke-
des. Det er måske dér, at fej-
len i virkeligheden lå.
- Det har helt klart præget
mig psykisk, og kort tid efter
løbet havde jeg allerede be-
sluttet, at jeg havde løbet for
sidste gang. Det ville blive
rart at kunne være hjemme
og se noget video - i stedet
for at træne. Jeg skulle rigtigt
til at slappe af.
- Bare to timer efter denne
beslutning - så var lysten
vendt tilbage. Jeg fortsætter
med at løbe, og om en uges
tid er jeg ude at træne så småt
igen.
Hvad med fremtiden?
- I den kommende vinter
vil jeg løbe langrend for NSP.
Mit mål i vinter er at forsvare
de fire guldmedaljer, som jeg
vandt i påsken. Og er Micha-
el Binzer med, er mit mål at
give ham så meget konkur-
rence som mulig.