Atuagagdliutit - 19.11.1998, Blaðsíða 2

2 • TORSDAG 19. NOVEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 30
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 33
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Louise M. Kleemann, lokal 23
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
UtertoK Nielsen, lokal 35
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
Taama ajomaatsiginngilaq, Mikael
TARFIINNARNEQ ajortunut aallaaviu-
voq, naalakkersuisunut ilaasortaq Mikael
Petersen aviisimi oqallinnermut ilanngus-
sivoq. AG-mi allaaserisaq akivaa, pasitsas-
saarinerarlugu allaffissornerujussuarmik
pilersitsiartortoq.
AG pasitsassaariinnanngilaq, allapporli
aningaasat suliffissaaleqinermik akiuiniar-
luni atugassat atorlugit allaffissornini alli-
samiarsarigaa. Toqqaannartumik allappar-
put, taamaalioriaraluarmammi. Allaffissor-
nerujussuaq pilersinniarneraa nalilersin-
naanngilarput, oqaaserli toqqaannartumik
allanngilarput, soorunami isumaqarneq
paasiniarluassallugu soqutiginarpoq.
Maanna naalakkersuisunut ilaasortaq
allappoq aningaasat akuersissutit amerlis-
sutit suliffissaaleqinermik akiuiniarnermut
atussallugit. Suliffissaaleqinermik ilisima-
sat amigarput, oqarpoq, misissuinissallu
pisariaqartitat akeqarput.
Taamaattumik immitsinnut aperaagut:
Suliffeqamermut pisortaqarfimmiuna su-
leriinnartut? Inissisimanerit paasiniamis-
saat suliaannut ilaannginnamik? Taamaat-
toqarpallu sooq immikkut qaavatigut aki-
liisoqassava?
UKIORPASSUARNI ilisimasat qulaani
taaneqartumi misissuinermi pigereersimas-
savaat. Soorunami Mikael Petersen sivisu-
allaanngitsumik naalakkersuisuusimammat
pisuutinnissaa killeqarpoq. Ilisimasat paasi-
nissaat siuliisa aamma suusupagisimavaat.
Suliffeqannginneq ingalassimatinniarlu-
gu naalakkersuisoq misissuinialerpoq inuit
kalaallinut suliffeqanngitsunut unammil-
lertuusut qanoq piginnaasaqartiginersut.
Isumaqarpoq taamaaliomikkut unammil-
lemissamut piukkunnarsartoqarsinnaasoq.
Ilisimasassaq soorunami pingaartuuvoq:
Allat-uku sapikkatsinnik sunik suliaqarsin-
naasut? Aammali pingaaruteqarpoq misis-
sussallugu kikkut suliffeqanngitsuunersut,
aamma sooq taamaannersut.
Kukkuneruvoq isumaqassalluni ajortut
tarfiinnamermit aallaaveqartut. Tarfiinnar-
neq aamma »ajortunut« patsisaasinnaavoq.
Suliffeqanngitsut ilarpassui aalajangersi-
masumik suliffeqannginnertik iluariinnaru-
nikku, imaluunniit allatut inooriaaseqamis-
saq saperunikku, tarfiinnamemermut qal-
lunaanullu tikisitanut unammillemeq peq-
qutaanerluni?
Soorunami naagga. Taamaattumik taa-
matut pingaaruteqartigaaq inuit ilaat sooq
taama inuuneqarusunnersut.
Unammillertit piginnaasaannik paasisa-
qameq naammanngilaq, soorlu Mikael Pe-
tersenip oqallinnermut ilanngussamini pi-
ngaartillugu taagaa. Unammillemermi qa-
noq piginnaasaqameq aalajangiisuunngi-
laq.
Pingaarnerujussuuvoq paasissallugu
inuiaqatigiit sunik pisariaqartitsinersut.
Tikisitat qanorluunniit pitsaatigisumik ilin-
niarsimagaluarpat suliffiutillit namminer-
sortut pisortallu tamatigut sulisoq marluin-
nik oqaaseqartoq naammaginartumik su-li-
amut piginnaasaqalaarpat.
Taamaattorli Mikael Petersen isumaqar-
poq nunatsinni suliffissaaleqinermi qallu-
naat tikisitat pisuusut, soqutiginngilaaluun-
niit uffa pisortat suliffeqarfii - aqutsisoqar-
fiit kalaallinit pigineqartut - tassaanerusar-
tut tikisitanik imaluunniit avataaneersunik
atorfinitsitsisartut.
NUNATSINNI suliffissaaleqinermut pi-
suupput, naalakkersuisunut ilaasortap isu-
maa malillugu, sulisartut »takornartaasut«.
Taakku amerlassusaat Nunatsinni suliffe-
qanngitsut amerlaqatigaat.
Soorluuna Mikael Petersen isumaqartoq
inuit tamakku Nunatsinniinngikkaluarpata
ajomartorsiut tassa qaangissagipput. Suli-
sartummi »takomartat« ilaat taarserame-
qarnerat nuannaarutigaa, taamaalilluta su-
lisartunik kalaallinik - kalaalivinnik - ator-
finitsitsissaagut (pissaqarutta).
Soorluuna Mikael Petersen-ip ilanngus-
samini oqamiarsarigaluartoq sulisartut ka-
laaliunngitsut akuersornagit.
Ajuallannartutut misinnarpoq. Inuit
»asanninneq kuullu ernga mamartoq«
peqqutigalugu Kalaallit Nunaannut aallar-
simanerminni tikilluaqqusaasutut misigisi-
masut - taasalluunniit peqqutigalugit uniin-
narsimasut - isumaqaliinnassapput Mikael
Petersen isumaqartoq kalaallit sulisartut
suliffeqannginnerannik pilersitsisuusut.
Suliffeqarnermi ilisimasaqarnerulernis-
samik Mikael Petersenip kissaatigisaa ta-
persersuinnarsinnaavarput. Isumaqaraluar-
pugulli ilisimasat pisortaqarfimmi pigine-
qareersut. Ilisimasammi piginnikkaanni
politikkimik ingerlatsisoqarsinnaanngilaq,
imaluunniit isumatusaartumik eqqarsaam-
mik ataasinnguamilluunniit eqqarsartoqar-
sinnaanani.
Aaqqissuisoqarfimmi paasisinnaassaga-
luarparput Mikael Petersenip isorineqassu-
tigiguniuk »Kalaallit Nunaanni suliffeqar-
neq pillugu naammattunik ilisimasaqama-
ni«, soorlu nammineq taama allattoq. Uis-
suumminarpoq naalakkersuisunut ilaasor-
taq ukioq ataaseq atorfimmineereerluni
nalunaarmat suliani pillugit naammattunik
ilisimasaqannginnerarluni.
Det er ikke så enkelt, Mikael
LEDIGGANG ER roden til alt ondt, skri-
ver landsstyremedlem Mikael Petersen i et
debatindlæg længere tilbage i bladet. Han
reflekterer på en AG-artikel, som han me-
ner antyder, at han bygger en bureaukratisk
administration op.
Men AG mere end antydede, at Mikael
Petersen øger sin administration på bekost-
ning af midler, der var afsat til ledigheds-
bekæmpelse. Vi skrev det rent ud, fordi det
er, hvad han forsøgte. Om det er et bureau-
krati, han prøver at opbygge, kan vi ikke
afgøre og nævnte da heller ikke ordet, men
det er naturligvis en betragtning, det kunne
være interessant at se nærmere på.
Nu siger landsstyremedlemmet, at han
netop har i sinde at anvende de øgede be-
villinger til arbejdsløshedsbekæmpelse.
Der mangler viden om arbejdsløsheden,
siger han, og de nødvendige undersøgelser
koster penge.
Så er det, vi spørger os selv: Hvad er det
egentlige de laver på arbejdsmarkedsområ-
det? Er det ikke blandt andet kortlægning
af situationen? Og i bekræftende fald,
hvorfor skal der så betales ekstra for det?
RESULTATET AF nævnte undersøgelser
burde have vaéret tilgængelig viden i man-
ge år. Nu er der selvfølgelig grænser for,
hvad man kan hænge Mikael Petersen op
på, for han har ikke siddet så længe. Også
hans forgængere har sikkert forsømt at
skaffe landsstyreområdet overblik over
situationen.
For at imødegå ledigheden vil landssty-
remedlemmet nu undersøge, hvad de men-
nesker egentlig kan, som grønlandske ledi-
ge konkurrerer med. Han mener, at man på
den måde kan ruste sig til konkurrencen.
Det er naturligvis vigtig viden: Hvad er
det de andre kan, som vi ikke magter? Men
det er vel også af betydning at undersøge,
hvem der egentlig er arbejdsløse, og hvor-
for de er det.
Det er forkert at tro, at det onde altid
skyldes lediggang. Lediggang kan også
skyldes det »onde«.
Hvis en stor del af de ledige har det bedst
uden fast arbejde, eller i alt fald ikke mag-
ter en anden livsform, er det så lediggan-
gen og konkurrencen med den tilkaldte
danske arbejdskraft, der er årsagen?
Naturligvis ikke. Og derfor er det ligeså
vigtigt at belyse, hvorfor nogle mennesker
foretrækker en sådan tilværelse.
Det er ikke nok at vide, hvad der er, kon-
kurrenterne kan, sådan som Mikael Peter-
sen lægger vægt på i dagens debatindlæg.
Det er ikke det, der afgør, hvordan man
klarer sig i konkurrencen.
Det er af langt større betydning af kort-
lægge, hvad samfundet her har brug for.
For uanset, hvor fin en uddannelse, de til-
kaldte har, så vil både det private og offent-
lige arbejdsmarked til hver en tid foretræk-
ke en dobbeltsproget medarbejder med
»bare« tilfredsstillende faglige kvalifikati-
oner.
Alligevel tror Mikael Petersen, at det er
de danske tilkaldte, der er den store synde-
buk i det grønlandske beskæftigelsesrod,
og han ignorerer helt, at det i alt væsentligt
er det offentlige -lutter grønlandske organi-
sationer - der ansætter den tilkaldte eller
udefra kommende arbejdskraft.
RODERIET med ledigheden på det grøn-
landske arbejdsmarked skyldes ifølge
landsstyremedlemmet en gruppe »mere
eller mindre fremmede« arbejdstagere. An-
tallet af dem, svarer nemlig nøje til antallet
af ledige i Grønland.
Det lyder, som om Mikael Petersen tror,
at blot disse mennesker ikke var i Grønland!
så var problemerne løst. Han er i hvert fald
glad for den store udskiftning blandt en del
af den »mere eller mindre fremmede« ar-
bejdskraft, for det gør os i stand til at ind-
sætte grønlandsk - rigtig grønlandsk -
arbejdskraft (hvis vi altså har den).
Der er i Mikael Petersens indlæg en
undertone af modvilje imod al ugrønlandsk
arbejdskraft.
Det virker stødende. De mennesker, der
ellers har følt sig velkomne efter at være
rejst til Grønland på grund af »kærlighed
og frisk elvvand« - eller som blev her af
samme grund - kan kun tro, at Mikael
Petersen mener, de skaber et ledighedspro-
blem for den grønlandske arbejdskraft.
Vi kan kun bakke Mikael Petersen op i
hans ønske om at skaffe større viden på
hans arbejdsområde. Men det er viden,
som vi egentlig troede, fandtes i direktora-
tet. For uden viden kan der ikke laves poli-
tik, endsige tænkes en eneste fornuftig tan-
ke.
Her på redaktionen ville vi kunne forstå,
hvis Mikael Petersen blev kritiseret for
ikke at »vide nok om de grønlandske
arbejdsmarkedsforhold«, som han selv
udtrykker det. Det virker forbavsende, at et
landsstyremedlem efter et år i jobbet går ud
med en melding om, at han ikke ved nok
om sit arbejde.