Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 19.11.1998, Blaðsíða 7

Atuagagdliutit - 19.11.1998, Blaðsíða 7
GRØNLANDSPOSTEN SISAMANNGORNEQ 19. NOVEMBER • 7 Pinngortitamik illersuinissamut nakkutilliisut pisariaqardtat Piniarnermik nakkutilliisut pisinnaatinneqarnerulersut pinngortitami pinerluttunik nakkutilliinissamut piareerput Piniarnermik nakkutilliisut ikiortaallut sapaatit akunnerini arfinilinni Nuummi ullormut nal.ak. 13-ini atuartinneqartarput, aamma sapaatikkut. De 16 jagtbetjente og deres assistenter fik 13 timers undervisning om dagen, også søndag, i de seks uger, de var i Nuuk. Tiltrængte betjente til beskyttelse af naturen Jagtbetjente med flere beføjelser klar til at holde øje med naturens forbrydere (EE) - Pinngortitamik soq- qusaalliomeq, unioqqutitsil- luni aallaaniameq aalisapi- lunnerlu tassaapput kalaallit pinngortitamik upperisatu- ngajalluunniit pingaartitsisu- tut politikerit ilaasa takorluu- gaasa ajortortaat. Ajortut tamakku pitsaaval- laanngitsut piniarnermik nakkutilliisut soriarsinnaana- tik isiginnaaginnartarsima- vaat. Maannali Nunatsinni piniarnermik nakkutilliisut arfineq pingasut ikiortaallu pisinnaatinneqalerput ilan- ngaaserisut kiisalu aalisar- nermik nakkutilliisut pisin- naatitaaffiisa assinginik. Sapaatit akunnerini ki- ngullemi arfinilinni pikkoris- sartinneqarput, eqqissisima- titsinermi aalajangersakkat tunngavigalugit pisinnaatin- neqarnertik qanoq atorsin- naanerat pillugu. Piniamermut pisortaqarfiup pikkorissartitsineq aaqqissuus- saraa. Allaffimmi pisortaq Amalie Jessen oqarpoq, pini- amermut aalisamermullu pisortaqarfik, siunertaqarine- qartoq piniarnermik nakkutil- liisut ukiumut ataasiarlutik naapeqatigiittassasut, inatsisit nutaat paasisassarsiorfigalugit. Pisinnaatitaanerit Piniarnermik nakkutilliisut ikiortaallu nunatsinni pin- ngortitamik ilisimannilluar- tut, Namminersornerullutik Oqartussani, Politimestere- qarfimmi Pinngortitalerif- fimmilu immikkut ilisimasa- linnit ilinniartinneqarput. Piniarnermik nakkutillii- soq Hans Mølgård, Sisimiut, ukiuni qulingiluani pinngor- titamik illersuisutut misilitta- gaqareersoq oqarpoq, pikko- rissameq sulinerminut ilua- qutigilluassallugu. - Eqqissisimatitsinermik aalajangersakkat amerlaqaat immikkut ilisimasalinnit ilu- arsaanneqarsimasut. Sulinit- sinnilu iluaqutigisinnaasat- sinnik pitsaasunik attaveqar- fissartaarpugut, oqarpoq. Ukioq manna aningaasa- nut inatsimmi Inatsisartut 6 millioner kronit kommunini arfineq pingasuni immikkut toqqakkani piniamermut nakkutilliisunut akuersissu- tigaat. Aammattaaq ukiuni arlaqalersuni naalagaaffim- mut ilungersuutigereerlugu Namminersornerullutik O- qartussat iluarsitippaat pini- amermik nakkutilliisut ilan- ngaaserisutut aalisamermillu nakkutilliisutut pisinnaati- taaffeqalemissaat. Eqqissisimatitsinermik aa- lajangersakkat eqquutsinne- qamissaat politiit isumag-i- sassarigaluarpaat. Politiilli sulisutigut aningaasatigul- luunniit sinerissami isorar- tuumi inukitsumilu nakkutil- liinissaminnut periarfissaqar- simanngisaannarput. Isummat allanngortut Kommunip marlussuit ukiu- ni arlaqalersuni piniarnermik nakkutilliisoqareerput, ilisi- maarigamikku pinnngortita- mik nakkutilliisut pisaria- qartinneqartut, amerlasuum- mi inatsisinik unioqqutitsi- sarput, minnerunngitsumillu pinngortitamik soqqusaalli- ortoqartarluni. Pinngortitamup pinerluttut piniamermut nakkutilliisut soriarsinnaasarsimanngilaat, unioqqutitsisulli politiinut nalunaarutiginissaannut peri- arfissaqartarlutik. Hans Mølgård oqarpoq piniarnermik nakkutilliisuul- luni ilaatigut erloqinartartoq. - Pinngortitamik ataqqin- ninnginneq isumaqamitsinnit nalinginnaanerujussuuvoq. Piniarnermik aalisamermillu inatsisit unioqqutinneqartar- put pinngortitamillu serler- saartoqartarluni. - Pissutsillu soriarsinnaa- nata ilaginnaannartarpagut. Taamaattumik innuttaasut i- sumaat allanngomissaat pi- sariaqarpoq, isummerluta ta- makku akueriinnarsinnaana- git, oqarpoq. Isummertamerli allanngo- riartorpoq. Inuit amerliartu- innarput inatsisinik unioqqu- titsisut pinngortitamillu ser- lersaartunik oqaatigisarlugit. - Soorunami innuttaasut amerlanerit pingortitamik a- taqqinnittuupput. Isumaqar- pungali unioqqutitsisunik naammattuiigigaangamik a- voqqaarinninnissaminnut i- linniartariaqartut, oqarpoq. Pinngortitamik mingutsitsineq Piniarnermik nakkutilliisut misilittagaat malillugit tut- tunniamermik appanniamer- millu aammalu eqalunniar- nermik malittarisassanik a- merlanerit unioqqutitsisartut. Tuttunniarfiup nalaani a- merlanaarillutik tuttuttarput, appallu eqqissisimatinneqar- nerisa nalaanni appanniartar- lutik, unioqqutitsillunilu e- qalunniartoqartarpoq, soorlu kuup akuanut qassusertoqar- tarluni. Hans Mølgård-ip pinngor- titami nassaarisartakkani aamma tupigusuutigeqai. - Ilaanneeriarlunga video- liummik pisiniarlunga eqqar- sartarpunga, inunnut takuti- tassiarisinnaallugit pinngor- titap qanoq serlersaarfigine- qartameranik. Tupinnarluin- narput. - Inuit qassutikutik kisiisa kuunnut qimattanngilaat, aammattaarli madrasse-kor- suit, puiaasarpassuit puussial- lu plastikkit. Toqqit innarler- neqangnitsut sinngup puullit madrasse-llillu nunaannarmut qimatat, piniarnermik nakku- tilliisoq oqarpoq. (EE) - Miljøsvineri, kryb- skytteri og rovfiskeri er bag- siden af visse politikeres forestilling om naturfolket grønlændernes nærmest reli- giøse forhold til naturen. Det er den ikke særlig flat- terende bagside, jagtbetjente- ne har iagttaget, uden egent- lig at have beføjelse til at gri- be ind. Men nu har Grøn- lands otte jagtbetjente og deres assistenter fået beføjel- ser på linje med tolderne og licenskontrolløreme. I de sidste seks uger har de også fået intensiv kursus i, hvordan de skal forvalte deres beføjelser i forhold til de fredningsbestemmelser, samfundet har vedtaget. Det er fangstdirektoratet, der har tilrettelagt kurset for jagtbetjentene. Kontorchef Amalie Jessen, fangst- og fiskeridirektoratet, siger at det er meningen, at jagtbe- tjentene skal mødes en gang om året, for at blive indført i aktuel lovgivning. Beføjelse Jagtbetjentene og deres assi- stenter, der har deres solide ben plantet i den grønlandske natur, har fået undervisning af eksperter fra hjemmesty- ret, Politimesterembedet og Naturinstituttet. Jagtbetjent Hans Mølgård, Sisimiut, der har ni års anci- ennitet som naturens beskyt- ter, siger, at kurset vil give ham en god ballast i det dag- lige arbejde. - Der er en masse fred- ningsbestemmelser, som vi har fået indføring i af eksper- ter. Samtidig har vi også skabt gode kontakter, som vi altid kan bruge i vores arbej- de, siger han. Landstinget har i forbin- delse med finansloven for i år, bevilget godt seks millio- ner kroner til jagtbetjente i otte udvalgte kommuner. Samtidig har hjemmestyret efter flere års tovtrækkeri med staten fået mulighed for at give jagtbetjentene befø- jelse som toldere og licens- kontrollører. Politiet er ellers den myn- dighed, der skal håndhæve fredningsbestemmelserne. Politiet har dog aldrig haft hverken menneskelige eller økonomiske ressourcer til at overvåge den vidtstrakte og tyndt befolkede kyststræk- ning. Holdningsændring Et par kommuner har i en del år haft jagtbetjente, i erken- delse af at det er nødvendigt med naturens politibetjente, fordi mange overtræder lov- givningen, og ikke mindst sviner naturen til. Jagtbetjentene har ikke haft beføjelser til at gribe ind overfor naturens kriminelle, men har dog haft mulighed for at melde overtræderne til politiet. Hans Mølgård siger, at det til tider har været frustreren- de at være jagtbetjent. - Den manglende respekt for naturen er meget mere al- mindelig, end vi går rundt og tror. Folk overtræder jagt- og fiskerilovgivningen og svi- ner naturen til. - Samtidig lader vi tingene gå deres skæve gang. Derfor er det nødvendigt med en holdningsændring i befolk- ningen, hvor vi skal gøre op med os selv, at det vil vi ikke finde os i, siger han. Der er dog en holdnings- ændring på vej. Flere og fle- re går til jagtbetjentene for at angive overtrædelser og mil- jøsvineri. - Flertallet i befolkningen har selvfølgelig den nødven- dige respekt for naturen. Men jeg mener, at de også skal lære at sige fra overfor overtræderne, mens det sker, siger han. Miljøsvin Jagtbetjentene har erfaret, at der er flest overtrædelser på bestemmelserne for rensdyr- og lomviejagt samt ørredfi- skeri. Jægere skyder flere rens- dyr i sæsonen og fanger flere lomvier under fredningen, og ørreder bliver fisket ulovligt ved opsætning af garn for eksempel ved elvløb. Hans Mølgård er også for- undret over de efterladenska- ber, han finder ude i naturen. - Indimellem har jeg tænkt på at købe et videokamera, for at kunne vise folk, hvor- dan naturen bliver svinet til. Det er ubeskriveligt. - Folk efterlader ikke bare deres ørredgam i elve, men også gamle madrasser, bjer- ge af flasker og plasticposer. Hele telte med soveposer og luftmadrasser, der bare er efterladt i terrænet, siger jagtbetjenten. Pikkorissaqataasut tamarmik, aamma Hans Mølgård, Saviminilerinermik llinniatfimmit pikkorissaqataasimanerminnut uppernarsaasemeqarput. Alle kursusdeltagere også Hans Mølgård fik et bevis fra Jern - og Metalskolen, der har taget sig af den praktiske del af kurset. Danmarks billigste billeje! Model eksempler 1 uge 1 md. Fiat Punto 1,2, 5-d.......1.800.- 4.500.- Ford Escort 1,6, 5-d. 1.900.- 4.750.- Ford Mondeo 1,8 St.car 2.350.- 6.950.- Tilbudene er gældende for lejemål som er påbegyndt efter d. 15. august 1998! Alle puset er mel. moms. 1100 km'uge. 4000 km nul., fuld forsikring ____ og In levtMiiui overalt i Danmark P 3 Molmarksvej 159 DK - 5700 Svendborg TU » 45 62 21 81 44 - Telefax ♦ 45 62 21 81 43 - E-mail: laxlrcccars >• post tcle.dk ASS7 FOTO: HHJ

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.