Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 19.11.1998, Blaðsíða 15

Atuagagdliutit - 19.11.1998, Blaðsíða 15
GRØNLANDSPOSTEN SISAMANNGORNEQ 19. NOVEMBER 1998 • 15 Weiss aamma dr.jur. Anne Helium, arnat Afrikap kujataatungaani inatsisilerituut suliaat pillugit pikkorissartitsisamerni suleqatigisarsimasaa. Weiss sammen med dr.jur. Anne Helium, som hun bl.a. har arbejdet sammen med om kvindekurser for praktiserende jurister og advokater i det sydlige Afrika. Tunumi eqqartuussisoqameq pillugu kommunefoged oqaloqatigineqartoq. Retsplejen på Østkysten drøftes med kommunefogeden. denen, fortæller Agnete, der under det et år lange ophold i Grønland blev bistået af bl.a. tolken Guldborg Chemnitz. - Hun var overordentlig værdifuld. Ikke blot som tolk. Men også som fortolker, og det uanset om hun var enig eller uenig i fremstillingen. Hertil kommer, at hun over- alt, hvor vi kom frem, havde en fætter eller kusine. Verner var ligeledes den fødte feltar- bejder, og så hjalp det, at han var en fremragende harmoni- kaspiller. Det skabte gode stemninger og tillid. Grundlaget Resultaterne af den juridiske ekspeditions arbejde blev lagt til grund for arbejdet i det grønlandske lovudvalg, der blev nedsat i 1951 med den opgave at skabe fællesret for grønlændere og danskere. Så vidt muligt, så tæt på den dan- ske ret som muligt. Men rap- porten fra den juridiske eks- pedition, der mærkelig nok aldrig er udgivet offentligt, havde hånden på håndbrem- sen, når det drejede sig om at indføre danske retsprincipper i galloptempo. Og Agnete er tilfreds med den måde resul- taterne blev behandlet på. - Det grønlandske landsråd behandlede forslagene først, og i det omfang de sagde god for dem, betragtede jeg det som en garanti for, at vi hav- de ret, fortæller Agnete Weis Bentzon, der især fremhæver kredsretterne, som en af 1950-ernes vigtigste refor- mer. - Det var utroligt værdi- fuldt, fordi der er langt større chance for, at man nærmer sig retsvæsenet, når man sidder med folk, man forstår. Der er en helt anden stemning i rets- lokalet. Man er mere åben og fortæller det, der er relevant. -1 de formelle retter fortæl- ler juristerne, hvad der er rele- vant. I kredsretssystemet siger folk, hvad de synes er relevant og vigtigt at frem- hæve. Der fremkommer en helt anden viden om, hvad der rent faktisk er foregået. - Det eneste alternativ til kredsretterne ville have været en rejsende jurist, der i sagens natur måtte være dansk, og som hverken forstod kulturen eller sproget. Det var ikke acceptabelt, siger Agnete Weis Bentzon, der også næv- ner kredsretternes behandling af de kriminelle forhold, som væsentligt anderledes end det danske retssystem. Kriminelle forhold - Det var ikke fordi, der var den store forskel på, hvad man i Grønland og Danmark anså som kriminelle handlin- ger. Men måden at reagere på var vidt forskellig. Derfor for- søgte man med kriminalloven at fastholde det grønlandske syn med resocialisering af den enkelte gerningsmand i modsætning til det danske retssystem, der havde et takst- system, der skulle lægges ned over alle. - De grønlandske traditio- ner tog udgangspunkt i en individuel behandling, som sigtede på at genoprette fre- den i området. - I forhold til den danske kriminalret blev der altid taget mere hensyn til offeret. Man sørgede for, at folk sta- dig kunne leve sammen. I vis- se tilfælde for eksempel ved drab kunne det dog være umuligt, men så flyttede man folk et andet sted. Hovedsig- tet var, at man havde brug for hinanden. At få genoprettet freden. Og starte en resociali- sering, fortæller Agnete Weis Bentzon, der mener, at den nuværende retsvæsenskom- mission har grebet opgaven samvittighedsfuldt og ind- sigtsfuld an, men stadig for- beholder sig ret til at være uenig i vurderingen af, hvor- dan det fremtidige retssystem skal virke. Afviser kritik Hun støtter heller ikke kritik- ken fra danske advokater og jurister, der mener, at kreds- retssystemet ikke kan fungere uden jurister. Men ifølge Ag- nete Weis Bentzon er der sta- dig stor forskel på livsstilen i byområderne og de isolerede bygder. - Jeg er lidt bekymret over uddannelsen af kredsdom- meme. Man burde ikke beg- rænse sig til dem. Danske jurister bør også udannes, så de kan forstå, hvad der ligger i de grønlandske retsprincip- per, som stadig kan eksistere. - Når man for eksempel kri- tiserer lægforsvareme ved kredsretterne for ikke at kun- ne varetage deres klienters interesser i samme omfang, som danske advokater, er det fordi de misforstår situatio- nen. - En bisidders opgave er at opnå det rigtige resultat, mens en dansk advokat altid alene vil forsøge at opnå det bedste resultat for sin klient. Men det behøver ikke være det rigtige. Der kan være andre interes- ser. For eksempel offerets. - Det kan således være en katastrofe, hvis en dygtig for- svarer får frikendt en skyldig. Jeg er derfor heller ikke enig i den udbredte opfattelse af, at man hellere skal frikende 10 skyldige end dømme en uskyldig. Man skal vedblive med at tænke på offeret. - Under mine studier i Afri- ka har jeg set, hvordan en voldtægsmand, der løslades, kan knuse sit offers liv. I lo- kalsamfundet beskyldes hun for enten at have løjet eller indladt sig frivilligt. Hun øde- lægges. Med andre ord tæn- ker en advokat på sin klient - ikke på samfundet, og det har de små samfund ikke brug for, mener Agnete Weis Ben- tzon. Svær vej Kredsretssystemet har dog ikke altid fungeret optimalt i Grønland. Blandt andet har landsretten, der både er appe- linstans og vejleder for kreds- retterne, tidligere ligget un- derdrejet med sine opgaver, ligesom aflønningen af kreds- dommerne tilbage i 1960-er- ne trængte til et gevaldigt løft. Det er fortid nu, men Agnete Weis Bentzon kan ty- deligt huske, hvordan hun oplevede kredsretterne, da hun for mere end 30 år siden som fungerende landsdom- mer rejste med Guldborg Chemnitz rundt for at under- søge kredsretternes tilstand. - De var udsultede og fun- gerede ikke. En kredsdommer havde i et år overhovedet ikke været i kontakt med landsret- ten, selv om både han og se- kretæren var nye i jobbet. Retslokalet var indrettet i et vaskehus med en gammel brændeovn. For at komme til lokalet skulle man gennem en hundegård. Det var utroligt primitive forhold, husker Agnete Weis Bentzon, der nok skal være parat med sine kommentarer, når den nuværende retskommission i løbet af næste år afleverer sine forslag til ændringer af det grønlandske retssystem. Af: Christian Schultz-Lorentzen Agnete qitomanilu marluk: Ditte aamma Jeanne Asserbo-mi aasarsiortarfimmi. Agnete sammen med sine to børn: Ditte og Jeanne i sommerhuset i Asserbo. Weiss-ip angallatip naalagaa Niels Underberg oqaloqatigigaa, Ammassalimmi eqqartuussisutut atorfmittussaasoq. Weiss i samtale med skonnertfører Niels Underberg, inden han tiltræder som kredsdommer i Ammassalik.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.