Atuagagdliutit - 19.11.1998, Qupperneq 15

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 19. NOVEMBER 1998 • 15
Weiss aamma dr.jur. Anne Helium, arnat Afrikap
kujataatungaani inatsisilerituut suliaat pillugit
pikkorissartitsisamerni suleqatigisarsimasaa.
Weiss sammen med dr.jur. Anne Helium, som hun bl.a. har
arbejdet sammen med om kvindekurser for praktiserende
jurister og advokater i det sydlige Afrika.
Tunumi eqqartuussisoqameq pillugu kommunefoged oqaloqatigineqartoq.
Retsplejen på Østkysten drøftes med kommunefogeden.
denen, fortæller Agnete, der
under det et år lange ophold i
Grønland blev bistået af bl.a.
tolken Guldborg Chemnitz.
- Hun var overordentlig
værdifuld. Ikke blot som tolk.
Men også som fortolker, og
det uanset om hun var enig
eller uenig i fremstillingen.
Hertil kommer, at hun over-
alt, hvor vi kom frem, havde
en fætter eller kusine. Verner
var ligeledes den fødte feltar-
bejder, og så hjalp det, at han
var en fremragende harmoni-
kaspiller. Det skabte gode
stemninger og tillid.
Grundlaget
Resultaterne af den juridiske
ekspeditions arbejde blev lagt
til grund for arbejdet i det
grønlandske lovudvalg, der
blev nedsat i 1951 med den
opgave at skabe fællesret for
grønlændere og danskere. Så
vidt muligt, så tæt på den dan-
ske ret som muligt. Men rap-
porten fra den juridiske eks-
pedition, der mærkelig nok
aldrig er udgivet offentligt,
havde hånden på håndbrem-
sen, når det drejede sig om at
indføre danske retsprincipper
i galloptempo. Og Agnete er
tilfreds med den måde resul-
taterne blev behandlet på.
- Det grønlandske landsråd
behandlede forslagene først,
og i det omfang de sagde god
for dem, betragtede jeg det
som en garanti for, at vi hav-
de ret, fortæller Agnete Weis
Bentzon, der især fremhæver
kredsretterne, som en af
1950-ernes vigtigste refor-
mer.
- Det var utroligt værdi-
fuldt, fordi der er langt større
chance for, at man nærmer sig
retsvæsenet, når man sidder
med folk, man forstår. Der er
en helt anden stemning i rets-
lokalet. Man er mere åben og
fortæller det, der er relevant.
-1 de formelle retter fortæl-
ler juristerne, hvad der er rele-
vant. I kredsretssystemet
siger folk, hvad de synes er
relevant og vigtigt at frem-
hæve. Der fremkommer en
helt anden viden om, hvad der
rent faktisk er foregået.
- Det eneste alternativ til
kredsretterne ville have været
en rejsende jurist, der i sagens
natur måtte være dansk, og
som hverken forstod kulturen
eller sproget. Det var ikke
acceptabelt, siger Agnete
Weis Bentzon, der også næv-
ner kredsretternes behandling
af de kriminelle forhold, som
væsentligt anderledes end det
danske retssystem.
Kriminelle forhold
- Det var ikke fordi, der var
den store forskel på, hvad
man i Grønland og Danmark
anså som kriminelle handlin-
ger. Men måden at reagere på
var vidt forskellig. Derfor for-
søgte man med kriminalloven
at fastholde det grønlandske
syn med resocialisering af
den enkelte gerningsmand i
modsætning til det danske
retssystem, der havde et takst-
system, der skulle lægges ned
over alle.
- De grønlandske traditio-
ner tog udgangspunkt i en
individuel behandling, som
sigtede på at genoprette fre-
den i området.
- I forhold til den danske
kriminalret blev der altid
taget mere hensyn til offeret.
Man sørgede for, at folk sta-
dig kunne leve sammen. I vis-
se tilfælde for eksempel ved
drab kunne det dog være
umuligt, men så flyttede man
folk et andet sted. Hovedsig-
tet var, at man havde brug for
hinanden. At få genoprettet
freden. Og starte en resociali-
sering, fortæller Agnete Weis
Bentzon, der mener, at den
nuværende retsvæsenskom-
mission har grebet opgaven
samvittighedsfuldt og ind-
sigtsfuld an, men stadig for-
beholder sig ret til at være
uenig i vurderingen af, hvor-
dan det fremtidige retssystem
skal virke.
Afviser kritik
Hun støtter heller ikke kritik-
ken fra danske advokater og
jurister, der mener, at kreds-
retssystemet ikke kan fungere
uden jurister. Men ifølge Ag-
nete Weis Bentzon er der sta-
dig stor forskel på livsstilen i
byområderne og de isolerede
bygder.
- Jeg er lidt bekymret over
uddannelsen af kredsdom-
meme. Man burde ikke beg-
rænse sig til dem. Danske
jurister bør også udannes, så
de kan forstå, hvad der ligger
i de grønlandske retsprincip-
per, som stadig kan eksistere.
- Når man for eksempel kri-
tiserer lægforsvareme ved
kredsretterne for ikke at kun-
ne varetage deres klienters
interesser i samme omfang,
som danske advokater, er det
fordi de misforstår situatio-
nen.
- En bisidders opgave er at
opnå det rigtige resultat, mens
en dansk advokat altid alene
vil forsøge at opnå det bedste
resultat for sin klient. Men det
behøver ikke være det rigtige.
Der kan være andre interes-
ser. For eksempel offerets.
- Det kan således være en
katastrofe, hvis en dygtig for-
svarer får frikendt en skyldig.
Jeg er derfor heller ikke enig i
den udbredte opfattelse af, at
man hellere skal frikende 10
skyldige end dømme en
uskyldig. Man skal vedblive
med at tænke på offeret.
- Under mine studier i Afri-
ka har jeg set, hvordan en
voldtægsmand, der løslades,
kan knuse sit offers liv. I lo-
kalsamfundet beskyldes hun
for enten at have løjet eller
indladt sig frivilligt. Hun øde-
lægges. Med andre ord tæn-
ker en advokat på sin klient -
ikke på samfundet, og det har
de små samfund ikke brug
for, mener Agnete Weis Ben-
tzon.
Svær vej
Kredsretssystemet har dog
ikke altid fungeret optimalt i
Grønland. Blandt andet har
landsretten, der både er appe-
linstans og vejleder for kreds-
retterne, tidligere ligget un-
derdrejet med sine opgaver,
ligesom aflønningen af kreds-
dommerne tilbage i 1960-er-
ne trængte til et gevaldigt løft.
Det er fortid nu, men
Agnete Weis Bentzon kan ty-
deligt huske, hvordan hun
oplevede kredsretterne, da
hun for mere end 30 år siden
som fungerende landsdom-
mer rejste med Guldborg
Chemnitz rundt for at under-
søge kredsretternes tilstand.
- De var udsultede og fun-
gerede ikke. En kredsdommer
havde i et år overhovedet ikke
været i kontakt med landsret-
ten, selv om både han og se-
kretæren var nye i jobbet.
Retslokalet var indrettet i et
vaskehus med en gammel
brændeovn. For at komme til
lokalet skulle man gennem en
hundegård. Det var utroligt
primitive forhold, husker
Agnete Weis Bentzon, der
nok skal være parat med sine
kommentarer, når den
nuværende retskommission i
løbet af næste år afleverer
sine forslag til ændringer af
det grønlandske retssystem.
Af: Christian
Schultz-Lorentzen
Agnete qitomanilu marluk: Ditte aamma Jeanne Asserbo-mi
aasarsiortarfimmi.
Agnete sammen med sine to børn: Ditte og Jeanne
i sommerhuset i Asserbo.
Weiss-ip angallatip naalagaa Niels Underberg oqaloqatigigaa, Ammassalimmi eqqartuussisutut atorfmittussaasoq.
Weiss i samtale med skonnertfører Niels Underberg, inden han tiltræder som kredsdommer i Ammassalik.