Atuagagdliutit - 19.11.1998, Blaðsíða 4

4 • TORSDAG 19. NOVEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Rygeforbud kan
ildte håndhæves
Landstinget strammer forbudet mod
rygning i en forordning, der er
grumset
Pujortartartut uki-
umut 200 millioner
kroninik akitsuuti-
nut akiliisarput.
Tupa imigassarlu
katillugit landskar-
simut aningaasan-
nassutaasarpoq
nuna tamakkerlugu
akileraarutinit pis-
sarsiarisartakkat
amerlaqataannik,
tassa 400 millioner
krone rluinnaat.
Rygere betaler 200
millioner kroner i
afgifter om året.
Tobak og alkohol
tilsammen giver
landskassen ligeså
mange penge, som
landskatten, nemlig
godt 400 millioner
kroner.
Pujortaqqusinnginneq
malikkuminaatsoq
Pujortarnermut inerteqqut Inatsartut paasinaatsumik
ileqqoreqqusaliorlutik sakkortusivaat
(EE) - Nu skal rygerne sidde
hjemme og ose på deres
bøm. Med den sidste stram-
ning af forordning for ryg-
ning på arbejdspladser og
offentlige bygninger bliver
der højst sandsynlig rygefor-
bud på arbejdspladser, med
mere end ti ansatte. Rygefor-
budet kan blive aktuel, hvis
der skal være lighed for
loven.
Landstingets stramning af
rygeforbudet på arbejdsplad-
serne betyder nemlig, at det
kun er de priviligerede med
egne kontorer, der må ryge.
De priviligerede er som regel
også ledere på et vist niveau.
Resten kan blive fyret af en
fanatisk ikke-ryger, hvis de
ryger i lokaler, hvor der sid-
der mere end en medarbej-
der, for eksempel i et rum,
hvor der sidder to storrygere.
Landstinget valgte at
stramme rygeloven op på
sundhedsudvalgets foranled-
ning. Denne forordning om
tobak og sikring af røgfrie
miljøer blev vedtaget i 1994.
Ingen tilsyn
Ifølge den er det muligt at
indføre rygeforbud i et loka-
le, hvis en medarbejder føler
sig generet af røgen. Der er
rygeforbud i offentligt til-
gængelige lokaler, for
eksempel ved receptioner
eller for eksempel i ventesale
i lufthavne.
Til gengæld har arbejdsgi-
veren pligt til at stille et rum
til rådighed for offentlighe-
den, altså ikke for medarbej-
derne. Mange arbejdspladser
i Grønland har efter lovens
indførelse indrettet nye rum
til rygere.
Men det er ikke nok at
vedtage en lov, der inde-
bærer forbud. Der må også
være en sanktionsmulighed
ligesom, der skal være en til-
synsmyndighed.
Med den første lov har
Hjemmestyret glemt, at der
er forskel på en statslig og
hjemmes ty remyndighed.
Forordningen pålagde Ar-
bejdstilsynet i Grønland at
føre tilsyn.
Men da Arbejdstilsynet er
en statslig myndighed, kan
Hjemmestyret ikke gøre det.
Lovsjusk
Sundhedsdirektoratet under-
streger at det er arbejdstilsy-
net og politiet, der skal være
med til at håndhæve loven.
Direktoratet forsøger nemlig
at lave en aftale med Ar-
bejdstilsynet. Og så er der
politiet i anmeldte sager om
overtrædelse af rygeforord-
ningen, der kan ende med
bøder.
Men politimesterembedet
melder hus forbi. Forordnin-
gen er ganske enkel for dif-
fus og dunkel. Vicepolitime-
ster John Kølbæk, siger det
mere diplomatisk nemlig, at
loven er vanskelig at admini-
strere.
- Forordningen siger, at
der skal gives pålæg, før der
kan blive tale om bøde. Der-
for skal der være en bestem-
melse på hvilke betingelser,
og hvem der skal give på-
lægget. Og det mangler, si-
ger John Kølbæk. På
spørgsmålet om hvad politiet
vil sige til en utilfreds medar-
bejder, der anmelder sin ar-
bejdsgiver for overtrædelse
af forordningen, siger John
Kølbæk, at man vil henvise
pågældende til sundhedsdi-
rektoratet.
Små virksomheder
I forbindelse med stramnin-
gen af loven har Sundhedsdi-
rektoratet lavet en hørings-
runde, blandt andre hos
Grønlands Arbejdsgiverfore-
ning. Direktør Ole Rud siger,
at foreningen ikke havde ind-
sigelser.
- I forbindelse med vedta-
gelsen af den første lov hav-
de vi bedt om, at forordnin-
gen ikke skulle omfatte ar-
bejdspladser med under ti
ansatte. Det er nemlig antal-
let af medarbejdere i vore
medlemmers virksomheder,
siger Ole Rud.
De små private virksomhe-
der kunne nemlig på forhånd
regne ud, at de ikke vil få råd
til at stille separate rum til
rådighed til rygere.
Arbejdsgiverne stiller sig
uforstående overfor hjemme-
styrets lyst til at blande sig i
rygepolitik på private ar-
bejdspladser.
Hvis Hjemmestyret
ønsker en restriktiv rygepoli-
tik, hvorfor så ikke indføre
den og gå foran andre, og
ikke blande alle ind i det,
spørger Ole Rud.
Rygeforbud
Selv Hjemmestyret er blevet
taget på sengen i forbindelse
med stramningen af rygelov-
givningen, som så mange
arbejdspladser.
Fungerende administreren-
de direktør Solja I Olavstovu
siger at, der ikke er blevet
taget beslutning om, at der
skal være generel rygeforbud
i visse dele af hjemmestyret.
- Langt de fleste har konto-
rer for sig selv. Men der er
selvfølgelig også forkontorer
og kontorlandskaber. Jeg ved
ikke, om vi laver separate
rygerum eller, om vi eventu-
elt indfører rygeforbud. Det
har vi ikke taget stilling til,
siger hun.
Men hun har svært ved at
forestille sig, at ikke-rygerne
vil indføre rygeforbud for
ansatte, der sidder på konto-
rer for sig selv. Hvis der ikke
kan etableres ekstra kontorer
for rygerne, så udelukker
direktøren ikke rygeforbud
for dem, der sidder flere
sammen, men igen er det
samarbejdsudvalgets opgave
at løse disse problemer.
(EE) - Pujortartartut anger-
larsimaffimminni meeqqatik
pujortarfigisariaqalerpaat.
Suliffinni tamallu ornitta-
gaanni pujortartarneq ileq-
qoreqqusaliakkut kingullik-
kut sakkortusinerani ilima-
narpoq suliffinni qulit sin-
nerlugit sulisulinni pujortar-
nerup inerteqqutaalernissaa.
Pujortaqqusinnginneq piviu-
sunngorsinnaavoq inatsit ta-
manut assigiimmik sunniute-
qassappat.
Inatsisartut suliffinni pu-
jortaqqusinnginnerup sak-
kortusinerani immikkut al-
laffiliinnaat pujortarsinnaa-
lissapput. Immikkut iluaqut-
semeqarsinnaasut tassaakka-
jupput pisortat. Sinneri pu-
jortamermik ingasattajaartu-
mik akerliusumit soraarsin-
neqarsinnaapput inimi ataat-
simik amerlanermik issiaso-
qarfiusumi pujortarpata,
soorlu pujortartartorujussuit
marluk allaffeqatigiillutik.
Pujortartarneq pillugu ina-
tsit sakkortusineqarpoq peq-
qinnissamut ataatsimiititali-
ap inassuteqameratigut. Tu-
pa pillugu ileqqoreqqusaq
aammalu pujortartarfiunngit-
sunik qulakkeeriniarneq
1994-imi atuutilerpoq.
Nakkutiginissaqanngilaq
Taanna najoqqutaralugu init
ilaanni pujortameq inerteq-
qutaalersinnaavoq sulisoq a-
taaseq putsumik akomuser-
someqartutut misigiguni. Ini-
ni tamat omittagaanni pujor-
tameq inerteqqutaavoq, soor-
lu saaffiginnittarfinni ima-
luunniit soorlu mittarfiit u-
taqqisarfiini.
Taarsiullugu sulisitsisoq
pisussaatitaavoq inimik ta-
mat pujortarfigisinnaasaan-
nik peqartitsinissamut, tassa
sulisunuunngitsoq. Nunat-
sinni suliffippassuit inatsisip
atuutilemerani inimik pujor-
tartarfimmik immikkoortitsi-
salerput.
Inatsilli inerteqqummik i-
malik akuerinera naamman-
ngilaq. Pineqaatissiisoqar-
sinnasariaqarpoq, taamatullu
nakkutilliisitaqartoqarluni.
Inatsimmi siullermi Nam-
minersomerullutik Oqartus-
sat puigorsimavaat naala-
gaaffiup aamma namminer-
sornerullutik oqartussat pi-
sortaqarfii assigiinngissute-
qartut. Ileqqoreqqusap Nuna-
tsinni Sullivinnik Nakkutilli-
isoqarfik pisussaatippaa nak-
kutilliinermik isumaginnis-
sasoq.
Sullivinnilli Nakkutilliiso-
qarfik naalagaaffimmi pisor-
taqarfiummat Namminersor-
nerullutik Oqartussat taama
pisussaatitsisinnaanngillat.
Inatsit pikatattoq
Peqqinnissamut pisortaqarfi-
up erseqqissarpaa sullivinnik
nakkutilliisut aamma politiit
inatsimmik malitsitsisussaa-
sut. Pisortaqarfiup maanna
Sullivinnik Nakkutilliisoqar-
fik isumaqatiginninniarfigaa.
Pujortameq pillugu ileqqo-
reqqusamik unioqqutitsisu-
nik politiinut oqaatiginnitto-
qarpat akiliisitsinermik ki-
nguneqarsinnaavoq.
Politimestereqarfiulli taa-
maattoqannginnerarpaa. I-
leqqoreqqusarmi paasiumi-
naappoq. Vicepolitimester
John Kølbæk oqarpoq inatsit
aqukkuminaatsoq.
- Ileqqoreqqusami allassi-
mavoq akiliisitsiniaqqaan-
nginnermi peqqusisoqaq-
qaartariaqartoq. Taamaattu-
mik aalajangersagaqassaaq
suut tunngavigalugit aamma
kina peqqusissasoq. Tamak-
kulu amigaataapput, John
Kølbæk oqarpoq.
Aperineqarami politiit qa-
noq iliortassanersut sulisut
ilaat naammagittaatsoq suli-
sitsisuni ileqqoreqqusamik
unioqqutitsisoq oqaatigippa-
gu, John Kølbæk oqarpoq, o-
qaatiginnittoq peqqinnissa-
mut pisortaqarfimmut inner-
suunneqassasoq.
Suliffeeqqat
Inatsisip sakkortusineranut
atatillugu Peqqinnissamut
Pisortaqarfik tusamiaasima-
voq, ilaatigut Sulisitsisut Pe-
qatigiiffianut. Direktør Ole
Rud oqarpoq, peqatigiiffik
uparuaateqanngitsoq.
- Inatsisip siulliup akueri-
neqameranut atatillugu piu-
masaqarpugut suliffeqarfiit
qulit ataallugit sulisullit ileq-
qoreqqusami ilanngunneqas-
sanngitsut. Tassaapput peqa-
tigiiffitsinni ilaasortat ilaasa
sulisuisa amerlassusiat, Ole
Rud oqarpoq.
Suliffit namminersortut
minnerit siumut naatsorsuu-
tigereerpaat inimik immikkut
pujortartarfiusussamik pissa-
qartitsisinnaanatik.
Sulisitsisut paasiuminaat-
sippaat namminersomerullu-
tik oqartussat sooq taama pi-
umassuseqartigisut suliffinni
pujortartarnermut politikki-
mut akuliunnissaminnut.
- Namminersornerullutik
Oqartussat sakkortuumik pu-
jortartameq pillugu politik-
keqarusukkuni sooq imminni
atuutsilinngilaat allanullu
maligassiuillutik, kikkut allat
tamaasa akuliutseqinagit,
Ole Rud aperivoq.
Inerteqqut
Pujortartarnermut inatsim-
mik sakkortunerulersitsiner-
mut atatillugu Namminersor-
nerullutik Oqartussat sulif-
fippassuartulli allatut immin-
nut pakasarput.
Pisortanut qullersaagal-
lartoq Solja I Olavstovu o-
qarpoq aalajangemeqanngit-
soq namminersornerullutik
oqartussat allaffeqarfiata i-
laani pujortamermik inerteq-
quteqassanerlutik.
- Amerlanerpaat immikkut
allaffeqarput. Soorunami
aamma saaffiginnittarfinnik
allaffeqarpoq, allaffiillu a-
ngisuut arlalinnit allaffigine-
qartut. Naluara ininik immik-
kut pujortartarfiliussanerluta,
imaluunniit pujortartarneq
inerteqqutigilivissanerlutigu.
Tamanna suli isummerfigin-
ngilarput, oqarpoq.
Takorloorsinnaanngilaali
pujortartanngitsut sulisut im-
mikkut allaffillit pujortamer-
mut inerteqquteqafigeqqus-
sagaat. Pujortartartunut im-
mikkut allaffiliortoqanngip-
pat pisortap takorloorsinnaa-
vaa arlaliullutik allaffeqati-
giittunut pujortameq inerteq-
qutaalersinnaasoq, tamannali
suleqatigiinnermut ataatsi-
miititaliap aaqqinniagassa-
raa.
ASSJ FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSESN