Atuagagdliutit - 08.12.1998, Page 10

10 • TIRSDAG 8. DECEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Qeqertarsuarmi
akileraarut qaffattoq
Kommunalbestyrelsip siulianit akileraarut
apparneqarsimasoq
QEQERTARSUAQ (PM) -
Qeqertarsuarmi kommunal-
bestyrelsimut ilaasortat ta-
marmik isumaqatigiillutik
aappaagumut akileraarutis-
saq 26 porcentimiit 28 pro-
centimut qaffanniarpaat. Ta-
matumunnga pissutaavoq
kommunep maannakkut ani-
ngaasaqanera, siorna pisari-
aqartitsilersimasoq nammi-
nersornerullutik oqartussanit
3 millioner koruuninik taar-
sigassarsiariaqalernermik.
Nuna tamakkerlugu akile-
raarut 11 procentiusoq aam-
malu kommunet akornanni
naligiissaarinermut akileraa-
rut 4 procentiusoq kommu-
nemi akileraarummut 28 pro-
centiusumut ilanngukkaanni,
taava Qeqertarsuup Kommu-
neani najugaqartut aappaagu
43 procentimik akileraarta-
lissapput.
Tusagassiuutinut nalunaa-
ruteqarnermini borgmester
Maliinannguaq M. Mølgaard
allappoq, ukiut arlallit inger-
laneranni kommunalbesty-
relsi karsimi aningaasaatinik
atuivallaarsimammat akile-
raarutillu procentianik ap-
paalluni, pisariaqalersimasoq
arlaleriarluni aningaasanik
taarsigassarsisamissaq.
Kingullemik 1994-imi
Kommunalbestyrelsip siulia
1994-imi namminersornerul-
lutik oqartussanit 3 millioner
koruuninik taarsigassarsi-
voq, taakkulu tamatuma ki-
ngorna taarsersorneqarput.
Aningaasartuutit qaffanne-
rannut ilutigitillugu kommu-
nemi suliffiit arlallit annaa-
neqarput. Tamatuma kingu-
nerisaanik akileraarutitigut
isertittakkat annikilleriarput,
taamaattumik siorna ani-
ngaasanik taarsigassarseqqit-
toqartariaqarpoq.
Qeqertarsuup Kommunea
kommunenut ilaavoq pisus-
saatinneqartoq aningaasanik
missingersuusiornermini sin-
neqartooruteqarnissamik,
kommunep aningaasat karsi-
mi uninngasuutai ikittuinna-
ammata. Taamaattumik
1999-imut aningaasatigut
missingersuusiornermi angu-
niarneqarpoq 1,6 millioner
koruuninik sinneqartoorute-
qartoqassasoq.
Qeqertarsuulli Kommuneani
akileraarut kisimi qaffassan-
ngilaq. Ilaqutariit meerartarl-
lit meeqqanut paaqqinnittar-
fimmiititaqarnerminni aam-
ma akiliuteqarnerulissapput.
Meeqqerivimmiititaqarnermi
qaammammut akiliut qaffa-
sinnerpaaq aappaagumiit
1.359 koruuninik angitigilis-
saaq, ullumikkut 1.000 ko-
ruuninik akeqarluni, anger-
larsimaffimmilu paarineqar-
tarnermut isertitaqqortuner-
nut qaammammut 2.088 ko-
ruuninik akeqalissalluni. A-
kiliutit tamarmik 8,5 porcen-
timik qaffanneqassapput.
Kommunalbestyrelsillu al-
latut ajornartumik angerlarsi-
maffimmi ikiorteqarnerup a-
keqartinneqalernissaa aala-
jangiuttariaqarsimavaa. Taa-
matut ikiorteqarneq manna
tikillugu akeqarsimanngilaq.
Qeqertarsuup Kommunea-
ni isumaginninnermut ataat-
simiititami siulittaasoq Maa-
liannguaq Cortzen AG-mut
oqarpoq, kommunalbestyrel-
si taamatut aalajangiisaria-
qarsimasoq Kommunet Nak-
kutilliisoqarfiannit piumaffi-
gineqamermigut.
- Kisiannili naatsorsuuti-
gaarput utoqqalinersiutillit
ikittuinnaat angerlarsimaf-
fimmi ikiorteqarnermut aki-
liisalernissaat. Tamatumani
isiginiarneqassammat inoqu-
tigiit aningaasatigut isertitta-
gaat, utoqqalinersiutillillu i-
kittuinnaapput ukiumut
125.000 koruunit sinnerlugit
isertitaqartartut. Taamaattu-
mik aningaasatigut missi-
ngersuusiornitsinni taamatut
aaqqiinermi isertinneqartus-
satut taamaallaat 60.000 ko-
ruunit naatsorsuutigisimva-
vut. Imaassinnaavorlu ani-
ngaasat ikinnerujussuit iser-
tinneqartut.
Suliffissaaleqisut
ikittuinnaat
Isumaginninnermut ataatsi-
miititami siulittaasoq aamma
oqarpoq, Qeqertarsuup Kom-
muneani suliffissaaleqisut
maannakkut ikittuinnaasut.
- Kisitsisini kingullermik
takusanni suliffissaaleqisut
15-it inorpaat, tamatumun-
ngalu pissutavoq aalisakkeri-
vimmi suli raajanik tunisas-
siortoqarnera, illoqarfimmilu
sanaartortoqarnera. Nutaa-
mik atuarfiliortoqarpoq,
aammalu qalerallit avalera-
annik tunisassiorfissaq
maannakkut sananeqarluni.
Eqqarsaataavoq suliffissuaq
februarip naalernerani ator-
neqalissasoq.
Qeqertarsuup Kommunea
assagiarsunnik tunisivimmik
Nuna Polar-imik iluaqute-
qarsimavoq. Ullumikkut Po-
lar Seafood kisimi umiarsu-
armik piginnittuuvoq, kisian-
nili kommunalbestyrelsip pi-
areersimaffigaa ukiuunerani
akissarsianut tapiissuteqar-
tarnissani, suliffissaaqartitsi-
niarneq qularnaarniarlugu
suliffiullu annertuup pigiin-
narnissaa anguniarlugu.
Assagiarsuit akiata appa-
sippallaarnera pissutigalugu
assagiarsunnik tunisineq u-
pernaaq unitsinneqarpoq. A-
ningaasartuutinut annertuu-
nut akigitinneqartut naleqqu-
tinngimmata. Tunisassior-
nerup unitsinneqarneratigut
inuit 13-init suliffissaarup-
put, aammalu aalisartut eq-
qorneqarlutik.
Suliffiit nutaat
Great Greenland pilersaaru-
teqarpoq puisit amiinik orsu-
anillu tunisivimmik tunisas-
siorfimmillu pilersitsiniarlu-
ni, taamaattumik Qeqertar-
suup Kommuneani suliffis-
saqartitsiniarneq isumalluar-
figineqarpoq. Sulili qularuti-
gineqarpoq raajaleriffiup siu-
nissaa qanoq issanersoq.
Aningaasatigut missinger-
suusiornermi naatsorsuuti-
gineqarpoq 36 millioner ko-
ruunit isertinneqassasut,
taakkunannga 17,9 millioner
koruunit namminersornerul-
lutik oqartussanit ataatsimut
tapiissutaallutik. Akileraaru-
tinit 18,4 millioner koruunit
isertinneqassasut naatsorsuu-
tigineqarpoq.
Narsaq's berømte
HØNEKRO
sættes herved til salg
I mere end 25 år har der været restaurant og kro i dette
hus, så stedet emmer af god mad, sjove fester, gode
historier, gamle minder og den første kærlighed.
Kroen har en flot beliggenhed med direkte udsyn til
indlandsisen og de drivende isbjerge.
Huset er på i alt 525 m2 + 175 m2 lager og udhus.
Huset indeholder:
• Krostue på 160 nf med stor bar, dansegulv,
musikscene, billiard m.m.
• Restaurationslokale på 110 m2 der p.t. benyttes af
ejeren til beboelse (lokalet kan uden ombygning
genindrettes til restauration).
• 2 køkkener med diverse udstyr og service.
• 8 toiletter til både kro, restauration og personale.
• Uudnyttet 1. sal på 110 m2 ovenpå restaurationen.
• Huset er indrettet med centralvarme, kloak,
helårsvand og kraft.
Kroen har et godt og stabilit publikum som ved
udnyttelse af restaurationen yderligere kan befæstes.
Kun meget seriøse tilbud besvares.
Henvendelse:
Lisbet Metelmann og Finn Olsen
Postboks 58 • 3921 Narsaq
tlf. og fax (+299) 66 10 02 eller 57 21 12
e-mail: hoenekro@greennet.gl
Ullumikkut Qeqertarsuarmi suliffissaaleqisut amerlanngillat ilaatigut rejelerijfiup suli
tunisassiorfigineqarnera pissutigalugu.
For tiden er der ikke så mange arbejdsløse i Qeqertarsuaq blandt andet fordi der stadig
produceres på rejefabrikken.
Højere skat i Qeqertarsuaq
Skatten blev sat ned af den forrige kommunalbestyrelse
QEQERTARSUAQ(PM) -
En enig kommunalbestyrelse
i Qeqertarsuaq har besluttet
at hæve skatteprocenten fra
26 til 28 for næste år. Det
skal ses i lyset af kommu-
nens nuværende økonomiske
situation, der sidste år tvang
den til at optage et lån på tre
millioner kroner af hjemme-
styret.
Når landskatten på 11 pro-
cent og den fælleskom-
munale skat på fire procent
bliver lagt til kommuneskat-
ten på 28, skal borgerne i Qe-
qertarsuup Kommunea beta-
le i alt 43 procent.
Borgmester Maliinanngu-
aq M. Mølgaard skriver i en
pressemeddelelse, at kom-
munalbestyrelsen igennem
en årrække tærede så kraftigt
på kassebeholdningen og
nedsatte skatteprocenten, at
det var uundgåeligt nødven-
dig at tage lån flere gange.
Sidst i 1994
Den forrige kommunalbesty-
relse lånte tre millioner kro-
ner af hjemmestyret i 1994,
som man har afdraget på
siden. Samtidig med at ud-
gifterne steg, mistede kom-
munen også arbejdspladser.
Det resulterede i færre skat-
teindtægter, og man var igen
nødt til at optage lån sidste
år.
Qeqertarsuaq Kommune er
én af de få kommuner, som
er pålagt at budgettere med et
overskud, fordi kommunen
kun råder over en meget be-
grænset kassebeholdning.
Derfor har man for 1999
budgetteret med et overskud
på 1,6 millioner kroner.
Det er ikke alene skatte-
procenten der stiger i Qeqer-
tarsuaq Kommune. For børne
familier bliver det dyrere at
få børnene passet. Den høje-
ste takst for en daginstitu-
tionsplads bliver fra næste år
på 1.359 kroner om måne-
den, hvor den i dag koster
1.000 kroner, mens en dag-
plejeplads for de høje ind-
komstgrupper kommer til at
koste 2.088 kroner. Alle
takster stiger 8,5 procent.
Kommunalbestyrelsen har
ligeledes set sig nødsaget til
at indføre brugerbetaling i
hjemmeplejen. Denne servi-
ce har været gratis indtil nu.
Socialudvalgsformanden i
Qeqertarsuaq Kommune,
Maaliannguaq Cortzen, siger
til AG, at kommunalbestyrel-
sen har besluttet sig til denne
ordning tilskyndet af Kom-
munernes Tilsynsråd.
- Vi regner dog ikke med,
at der er særlig mange af
pensionisterne, der kommer
til at betale for hjemmehjæl-
pen. Her ser man også på
husstandsindkomsten, og der
er ikke særlig mange pensio-
nister der har en årlig indtægt
på 125.000 kroner. Derfor
har vi også da vi lagde bud-
get kun sat 60.000 kroner
som indtægter for denne ord-
ning. Det kan dog sagtens
være, at der kommer langt
færre penge ind.
Få arbejdsløse
Socialudvalgsformanden si-
ger også, at der ikke er så
mange arbejdsløse i Qeqer-
tarsuaq Kommune for tiden.
- De sidste tal jeg så, var
under 15, og det hænger
sammen med, at rejefabrik-
ken stadig producerer og der
er anlægsarbejder i gang i
byen. Der bygges en ny sko-
le og den nye fabrik til pro-
duktion af hellefiske-»fril-
ler« er under opførelse. Det
er meningen, at den skal
tages i brug i slutningen af
februar.
Qeqertarsuaq Kommune
har haft en andel i krabbeind-
handlingsskibet Nuka Polar.
I dag er det Polar Seafood
alene, der ejer skibet, men
kommunalbestyrelsen er ind-
stillet på at yde et løntilskud
i vinterperioden for at sikre
beskæftigelsen og opretholde
denne betydelig arbejds-
plads.
I foråret blev krabbeind-
handlingen stoppet på grund
af for lave priser. Priserne
stod ikke i forhold til de høje
omkostninger. 13 mand måt-
te gå arbejdsløse efter pro-
duktionsstoppet, ligesom fi-
skerne blev berørt.
Nye arbejdspladser
Great Greenland har planer
om at etablere et indhand-
lings- og forarbejdningssted
for sælskind og spæk, så man
er i Qeqertarsuaq Kommune
optimistiske med hensyn til
beskæftigelsen. Det er dog
stadig usikkert, hvordan reje-
fabrikkens fremtid ser ud.
På indtægtssiden er der
budgetteret med 36 millioner
kroner, hvoraf 17,9 millioner
er bloktilskud fra Hjemme-
styret. Skatteindtægterne er
beregnet til 18.4 millioner
kroner.
ASSJ FOTO-ARKIV: AG