Atuagagdliutit - 08.12.1998, Page 12

12 • TIRSDAG 8. DECEMBER 1998
ATU AGAG DLI UTIT
Kalaallit Nunaanni puilasuliatuaq eqqaassutissatut sananeqarsimasoq Qaqortumiittoq Grønlands eneste springvand, Mindebrønden i Qaqortoq er blevet fredet. Den sekskantede
eqqissisimatinneqalerpoq. Puilasuliap qeqqani arfinilinnik teqeqqulik Tasersuup eqqaani opsats i midten af springvandet stammer fra lysthuset »Anders Olsens Minde«, der stod ved
illunnguarmit »Anders Olsen-imut eqqaaniut«-mit pisuuvoq. siden af Storsøen.
38 bygninger og et springvand fredet
Ni kirker er blandt de fredede bygninger
NUUK(KK) - Mindebrønden
i Qaqortoq, opført i 1929 af
den store grønlandske byg-
mester Pavia Høegh, er
Grønlands eneste spring-
vand.
Det forekommer derfor
helt naturligt, når Grønlands
Hjemmestyre netop har fre-
det mindebrønden med dens
flotte udsmykninger og
belægning med sandsten fra
Igaliko.
Fredningen af minde-
brønden er er sket i forbin-
delse med en større fred-
ningsrunde, som omfatter 38
bygninger og et enkelt
springvand i 11 - af de 18
kommuner.
Der har været stille om
fredninger af bygninger og
jordfaste fortidsminder i en
del år, men nu har hjemme-
styret stadfæstet Bygnings-
fredningsrådets indstilling
om at frede de mange byg-
ninger og det eneste spring-
vand i Grønland.
Nanortalik
I Nanortalik er kirken B-76
og kapellet B-1072 blevet
fredet.
Kirken er opført i 1914 af
Pavia Høegh og er senere
blevet forlænget med to fag.
Qaqortoq
I Qaqortoq er 10 bygninger
foruden springvandet blevet
fredet.
Det gælder først og frem-
mest de historisk bygninger
ved Storelven.
Kommunen ejer tre af de
fredede bygninger: Den
gamle badeanstalt B-26,
»Forstanderskabshuset« B-
27 og og arkitekten P. A.
Cortsens børneskole, det
nuværende bibliotek B-97.
Kirken ejer den gamle kir-
ke Frelserens kirke B-102 fra
1832 og kapellet B-107.
Hjemmestyret ejer B-18
ved handelsskolen og
præsteboligen B-103, hvor
fredningen også omfatter de
flotte haver.
KNI ejer fåreslagteriet B-
8, som . er en stenbygning
opført 1928/29 efter tegnin-
ger af arkitekten Helge Boj-
sen Møller. Fredningen om-
fatter også fårerampen og de
stensatte elvsider.
Forsamlingshusforeningen
ejer forsamlingshuset B-100,
som er opført af Pavia Høegh
i 1937.
Som den eneste private
bygning er »Ole Knudsens
hus« B-405, et selvbygger-
hus opført omkring 1920 ble-
vet fredet, og det samme
gælder den flotte have.
Narsaq
I Narsaq er kirken B-78 og
det lille kapel B-80 fredet.
Kirken er opført 1926/27
efter tegninger af Pavia Høe-
gh. I 1981 blev kirken for-
længet mod nord.
Overfor kirken ligger et
lille kapel fra 1957, der i
form og farve er afstemt efter
kirkebygningen.
Paamiut
I Paamiut står en af Grøn-
lands smukkeste, men også
mest særprægede kirker, B-
83, som nu er blevet fredet.
Kirken er opført i 1908/09
efter tegninger af arkitekt
Helge Bojsen Møller.
Kirken var arkitektens
første arbejde i Grønland, og
det kunne se ud som om, at
han har haft norske stavkir-
ker som forbillede for byg-
ningens usædvanlige form.
Sisimiut
1 den gamle bymidte i Sisi-
miut står en række historiske
bygninger, hvoraf nogle tid-
ligere er fredet og andre net-
op er blevet fredet.
Det gælder nu kolonibe-
styrerboligen B-23 fra 1852
og Materialhuset B-40 fra
omkring 1783.
På vej mod havnen står
»Halvvejshuset« B-44, og på
havnen det røde pakhus B-
46, som oprindeligt var et
sammenbygget spækhus og
bødkerværksted.
Desuden er kapellet B-786
fra 1926, tegnet sammen
med kirken af arkitekt Helge
Bojsen Møller, blevet fredet.
Qasigiannguit
I Qasigiannguit er butikken
B-4 blevet fredet.
Bygningen var oprindeligt
et beboelseshus for handels-
betjenten og mandskabet.
Huset blev opført i 1734 i
Bryghusbugten, men blev i
1804 flyttet til sin nuværende
placering.
B-4 er Grønlands ældste
stokværkshus og det eneste
af denne type huse, som føl-
ger norsk byggeskik.
Ilulissat
1 Ilulissat er Zionskirken B-
75 og kapellet B 76 blevet
fredet.
Zionskirken blev rejst i
årene 1779-82 efter en ind-
samling blandt lokalbefolk-
ningen. Handelen bidrog
med halvdelen af byggesum-
men under forudsætning af,
at en del af kirkebygningen
blev anvendt til sygehus.
Kirken er en stokværks-
bygning med tårnrytter. Byg-
ningen blev i 1930 flytter
omkring 50 meter tilbage fra
kystlinien, og der blev i sam-
me forbindelse bygget en
gangbro frem til kapellet.
Qeqertarsuaq
1 Qeqertarsuaq er kirken B-
67, kapellet B-68 og klokke-
stablen B-502 blevet fredet.
Kirken er tegnet af arkitekt
Helge Bojsen Møller og byg-
get af tømrer P. Vedsted i
1913. Kirken kaldes i daglig
tale »Vorherres Blækhus«
med henvisning til bygnin-
gens særprægede udseende.
Ligkapellet er et bindings-
værkshus fra 1915, som først
blev rejst på stedet i 1975.
Samme år blev der opført en
klokkestabel ved kirken.
Uummannaq
I Uummannaq er kirken B-
116 blevet fredet.
Kirken fra 1935 er tegnet
af arkitekt Helge Bojsen
Møller. Den en rejst af til-
dannede granitkvadre, hvor
byggematerialet er taget ud
af klipperne lidt nord for
bygningen. Ved opførelsen
af kirken deltog borgholm-
ske stenhuggere.
Upernavik
1 Upernavik er kirken B-96
og kapellet B-97 blevet fre-
det.
Kirken fra 1926 er i lighed
med andre grønlandske kir-
ker tegnet af arkitekt Helge
Bojsen Møller.
Upernavik rummer et me-
get smukt historisk kvarter,
hvor de gamle kolonibygnin-
gerne efter en storstilet ind-
sat er blevet restaureret. Om-
rådet er overgået til lokalmu-
seet i Upernavik.
Seks af bygningerne er nu
blevet fredet. Det gælder den
gamle kirke B-3, bødker-
værkstedet B-l 1, bestyrerbo-
ligen B-12, butikken B-14
præsteboligen B-98 og den
tidligere skolebygning B-99.
Tasiilaq
I Tasiilaq er den gamle kirke
B-41, som nu rummer lokal-
museet, blevet fredet sam-
men med fem andre bygnin-
ger. Kirken blev sendt til Ta-
siilaq i 1903, men først ind-
viet i 1908.
Fredet er også Medhjæl-
perboligen fra 1905 B-48,
også kaldet »Skæven« samt
samt Tasiilaqs første byg-
ning, overvintrinshuset B-51,
også kaldet »Kastellet«.
Af hjemmestyret bygnin-
ger i Tasiilaq er også missio-
nærboligen B-42, kolonibe-
styrerboligen B-47 og B-55
fredet.
Dermed er tre af de fire
første huse i Tasiilaq frede-
de. Det fjerde hus, et provi-
anthus blev nedrevet i
1940’erne.
Sisimiuni illoqarfiup qititoqaani oqaluttuarisaanermi pingaarutilinnik arlalinnik illoqarpoq,
taakkulu katersugaasiviup atugarai. Illut marluk, niuertup illua 1852-imi sanaaq aamma
Atortussaasivik 1783-imeersoq eqqissisimatinneqalerput.
I den gamle bymidte i Sisimiut står en række historiske bygninger, som nu er inddraget til
museumsformål. To af bygningerne, Kolonibestyrerboligen fra 1852 og Materialhuset fra
1783 er netop blevet fredet.