Atuagagdliutit - 05.01.1999, Blaðsíða 2

2 • TIRSDAG 5. JANUAR 1999
ATUAGAGDLIUTIT
ATUAGAGDLIUTIT/ GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqamikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
oqallinnermut ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
akuliuttoq Grundlagt 1861
blander sig Fri af partipolitiske og økonomiske interesser,
i debatten AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIL: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 38
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 33
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Louise M. Kleemann, lokal 36
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
UtertOK Nielsen, lokal 35
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
Ileqquusumik qinersineq persuarsiutaanani
NAALAKKERSUISUT SIULITTAA-
SUATA ukiortaami oqalugiaataa Ka-
laallit Nunaanni innuttaasunut ilassin-
ninneruvoq. Qineqqusaarutaananilu
partiip anguniagaanik saqqummiussiffi-
unngilaq, nunalli pisortaata innuttami-
nut nunaqqamminullu ukiortaami inuul-
luaqqussutaa. Taamaattussaavoq. Uki-
ortaap nalliunnera nuannaarfiuneruvoq,
immitsinnut pilluaqqoqattaalluta, siu-
nissamut immitsinnullu neriunnemik,
takorluukkani pitsaasunillu kissaassi-
nemik ulikkaarluta. Ukiortaap unnuaa
Nunatsinni tamatsinnut ilaqutariissuu-
sarpugut.
Taamaallaat atuarfeqameq ilinniarti-
taanerlu pillugit Jonathan Motzfeldt po-
litikkilaarpoq, paasititsigami pimoorul-
lugu nutaanik pisoqartussaasoq, inuu-
suttunut - Nunatsinnullumi tamarmut -
pitsaanerusunik angusaqarfiunissaa qu-
larnaariffiussalluni, assersuutigalugu
maannamut meeqqat atuarfiata sapersi-
masaanit pitsaanerungaartunik.
Tamakku saniatigut oqalugiaammi
inuit sammineqarput. Peqatigiinneq,
asanninneq, inuuneq ilaqutariinnerlu.
Siulittaasup Danmark Nunarpullu pillu-
git oqaaseqarpoq, nunat taakku marluk
pinngitsoomatik attaveqamerat pillugu.
Taamaalilluni statsminister Poul Nyrup
Rasmussen ilassivaa, sapaatip akunnera
ataaseq qaangiuppat naalagaaffeqati-
giinneq pillugu ataatsimiigiarluni tikit-
tussaq. Statsministerip - Juntaaq aala-
jangiissappat - ugguunannguaq avis-
saamissaq annilaanngatigissanngilaa.
QINERSINISSARLI naalakkersuisut
siulittaasuata oqaaseqamerani sooq eq-
qaaneqanngila?
Novembari qaammataaginnartorli eq-
qartomeqalerpoq qinersinissaq ukior-
taami oqaaseqamermi nalunaarutigine-
qassasoq, maannali allarluinnarmik pi-
soqareertillugu paatsuugassaanngilaq
Juntaap nunamut ataataalluartutut ileq-
qorissaamini naapertorlugu ukiortaami
oqaaseqamini politikkimik eqqartuilluni
narrunarsarusunngilaa.
Maannali qineqqusaarluni sivisuumik
oqalugiarnissaq pisariaqanngilaq. Qi-
nersinissamut qaammatip aappaa affaq
piffissaavoq, taamalu sivisutigisoq
qaanngiuppat politikkikkut oqarluartaa-
tit eqqaamaneqamavianngillat.
Naalakkersuisooqatigiinneq peqqu-
taalluni qinersinissaq nalunaarutigine-
qanngilaq, soorlu Nuumminngaannit
nassuiaasartut ilaata qallunaat TV-avii-
siannut taama isumaqartitsilluni saq-
qummiukkaluaraa.
Qinersineq nalinginnaavoq, ileqquu-
sumik inatsisartunut qinersinerusoq,
qinersinissamut piffissarititaasoq qaam-
mammik ataatsimik sioqqullugu pisus-
saq, qinersinissat sioqqullugit politik-
kikkut ileqquusartutut ilatsiinnalersar-
neq sivikilliniarlugu.
Qallunaalli innutai tupigutsassima-
qisut ilisimatinneqarput pifFissami sivi-
suumi ajornartorsiuteqartoqareerluni
Nunatsinni naalakkersuisoqatigiinneq
ajalusoortoq, qinersisoqareerpallu pin-
ngitsoornani nutaamik naalakkersui-
sooqatigiilertoqassasoq.
Kingulleq kialuunniit ullumikkut siu-
littuutigisinnaanngilaa. Qinersisoqa-
reerpat arlaalluunniit naalakkersui-
sooqatigiilersinnaapput, partiillu kaju-
ngernerat piumassuseqarnerallu qini-
gaalFiup tulliani naalakkersuisooqatigii-
lemissamut aalajangiisuussaaq, qinersi-
nerup inemera immini apeqqutaanani.
IA-p Siumut imaluunniit Atassut sule-
qatigisinnaavaa, partiillu taakku allat
marluk taama aalajangissallutik kiffaan-
ngissuseqarput. Imaalluarsinnaavortaaq
kattusseqatigiit naalakkersuisooqatigiit-
tussanut apeqqutaalersinnaasut.
SIUSIPPALLAAQAARLI qinersinerup
kingoma politikkikkut siunissaq siulit-
tuutiginiassallugu. Sulimi ilisimanngi-
sagut sunniuteqarsinnaalluarput.
Assersuutigalugu Ellen Kristensen
Atassut sinnerlugu qinigassanngortissa-
nerluni imaluunniit politikkikkut aqutsi-
sua Johnny Henriksen kattusseqatigiin-
nik katersinissamut iluatsitsissanerluni,
taamaalilluni ilaqutariinneq eqqarsaatigi-
nerullugu peqataanngitsoorsinnaanani?
Anthon Frederiksen kattusseqatigiin-
nilu suleqatai siuariassanerpat? Suut pi-
lersaarutigaat? Nuna tamakkerlugu sia-
ruassanerlutik?
Qinersinermullu inatsit nutaaq 1999-
imi inatsisartunut qinersinermut qanoq
sunniuteqassava. Siumup takutereerpaa
qanoq ililluni nuna tamakkerlugu sapin-
ngisamik siammamiamissaminut. Inat-
sisartuni politikerit qitiusut aalajangersi-
masut ataasiakkaanik nutaanik sassar-
titsinerup saniatigut partiip qinigassan-
ngortitaasa 62-iusut amerlanersaat qini-
gassanngortinneqarput allat taasinemik
sapinngisamik amerlasuunik iluatsitsi-
sinniarlugit.
Isorliunerusunillu qinigassanngortit-
tut tamarmik partiimi nuimanersat taasi-
nemik katersissunniaannarlugit qinigas-
sanngortinngillat. AG-mi tupigissan-
ngilarput Jens Napatoq taaneqarluarluni
qinigaassappat. Taamaassappat tamatu-
muuna Inatsisartut avaqqussinnaanngi-
laat.
Allatulli ajomartumik qineqqusaameq
utaqqisariaqassagunarparput. Qinersi-
nissali tungaanut AG normuni tamani
qinersinermut tunngasunik allaaserisa-
qartassaaq, taamaalilluni qinersisinnaa-
sut ataasiakkaat 16. febmar aalajanger-
nissaannut sapinngisamik tunngaviler-
suutissaannik qulakkeerissunniarlugit
ikiorsinnaallugit.
Ordinært valg uden dramatisk årsag
LANDSSTYREFORMANDENS nytår-
stale var en folkelig hilsen til borgerne i
Grønland. Det var hverken en valgtale eller
et partiprogram, men landsfaderens nytår-
shilsen til undersåtter og medborgere.
Sådan skal det være. Det nye års komme er
først og fremmest en glædelig begivenhed,
hvor vi ønsker hinanden tillykke, og hvor
vi er fulde af håb, drømme og gode ønsker
for fremtiden og for hinanden. Nytårsnat
er Grønland én stor familie.
Kun på skole- og uddannelsesområdet
blev Jonathan Motzfeldt lidt politisk, da
han lod forstå, at her skal der for alvor
ske nye ting, som kan sikre de unge - og
Grønland som sådan - et langt bedre
afsæt, end for eksempel folkeskolen
hidtil har formået.
Herudover handlede talen om menne-
skelige sager. Om fællesskab, om
kærlighed, om skæbne og familieskab.
Formanden talte om Danmark og Grøn-
land og om den uundgåelige forbindelse
mellem de to lande. Hermed sendte han
en hilsen til statsminister Poul Nyrup
Rasmussen, som om en uges tid kom-
mer på besøg for at holde rigsmøde.
Statsministeren skal - hvis det står til
Jonathan - ikke være bange for løsrivel-
se lige med det første.
MEN HVOR BLEV valget af i lands-
styreformandens nytårstale?
Allerede i november gik der hårdnak-
kede rygter om, at valget ville blive
udskrevet i nytårstalen, men nu, hvor det
er gået til på en helt anden måde, står det
klart, at netop Jonathan med sin landsfa-
derlige facon ikke vil besudle nytåret
med noget så kommercielt som politik.
Det er heller ikke spor nødvendigt
med en lang valgtale lige nu. Der er
halvanden måned til valget, og ingen
kan huske de politiske finesser i halvan-
den måned.
Valget er ikke udskrevet på grund af
problemer i landstyresamarbejdet, så-
dan som det ellers med hjælp fra en
lokal kommentator i Nuuk fremgik af
den danske TV-avis.
Det er et ganske almindeligt, ordinært
landstingsvalg, der holdes en måned før
sidste frist for at afkorte den almindeli-
ge politiske sløvhed, der altid opstår for-
ud for et valg.
Men den måbende danske befolkning
fik altså at vide, at landsstyresamarbej-
det i Grønland var sprængt efter længere
tids vanskeligheder, og at der uundgåe-
ligt kommer en ny koalition efter valget.
Det sidste er der ingen, der kan sige
noget som helst om i dag. Der er åbent
for enhver tænkelig koalition efter val-
get, og det er mere partiernes lyst og vil-
je til at gå sammen i et landsstyre, der
kommer til at bestemme næste valgperi-
odes landsstyresammensætning, end
selve valgets resultat.
IA kan gå sammen med enten Siumut
eller Atassut, og den samme frihed har
de to andre partier. Det er heller ikke
utænkeligt, at kandidatforbundet kan
komme til at spille en rolle ved den
kommende landsstyresammensætning.
MEN DET ER for tidligt at spille klog
på den politiske fremtid efter valget. Der
er nemlig stadig flere ubekendte størrel-
ser, som kan få indflydelse på resultatet.
Stiller Ellen Kristensen for eksempel
op for Atassut eller lykkes det hendes
politiske førehund Johnny Henriksen at
stable et kandidatforbund på benene,
som hun af familiehensyn ikke kan und-
slå sig for at deltage i?
Vil Anthon Frederiksen og hans fæller
i kandidatforbundet få fremgang? Hvil-
ken strategi har de lagt? Breder de sig
over hele landet?
Og hvilken betydning får den ny valg-
lov for landstingsvalget 1999. Siumut
har allerede vist, hvordan partiet har
tænkt at sikre sig så stor og bred en
opbakning som muligt. Foruden den
faste kerne af landstingspolitikere og
enkelte nye »spidskandidater«, er
størsteparten af partiets 62 kandidater
opstillet for at skrabe stemmer sammen
til de øvrige.
Men det er ikke alle kandidater fra
yderdistrikteme, der kommer til at nøjes
med at skrabe stemmer sammen til par-
tiets spidser. Det skulle ikke undre os
her på AG, om Jens Napatoq kommer
ind med rigelig stemmekraft. Og denne
gang bliver Landstinget nødt til at tage
ham alvorligt.
Hvorom alting er, kommer vi nok til at
vente med valgkampen. AG vil dog i
hver eneste nummer op til valget bringe
valgartikler, der vil hjælpe den enkelte
stemmeberettigede til at træffet valget
på det sikrest mulige grundlag 16.
februar.