Atuagagdliutit - 05.01.1999, Blaðsíða 10

10 • TIRSDAG 5. JANUAR 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Vi skal blive ved med at
udvikle hjemmestyret
Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt lægger i sin nytårstale op til
hjemmestyrets 20 års fødselsdag med optimistiske og lyse forventninger til
fremtiden:
Kære landsmænd.
Hjerteligt til lykke med det
nye år - 1999. Det er i sig
selv en lykke at opleve et nyt
år som dette, der som
bekendt er det sidste år i det
20. århundrede.
Jeg vil gerne takke jer alle,
der i ord og i gerninger har
bidraget til vort samfunds
udvikling. Landsstyret følger
tæt på vort samfunds udvik-
ling og er vidende om og
glad for, at så mange borgere
passer deres arbejde på bed-
ste vis og fører et liv fyldt
med livskvalitet i kraft af, at
de tager vare både på sig selv
og på andre, som de er
ansvarlige overfor. Og sådan
skal det være. Det er vores
forpligtelse - både overfor
dem som var før os, overfor
os selv, men også overfor
dem, som kommer efter os.
Vi ældre må på den bedste
måde vise de yngre vejen til
et godt samfund. Vores sam-
fund skal ikke være statisk -
tværtimod, vores samfund er
i rivende udvikling - men på
det personlige plan skal vi
alle forvalte de stærke og
fine egenskaber, vores for-
fædre har givet os i arv.
1 dette arbejde, i dette fæl-
lesskab, er der nogen, der
har mistet en af deres kære i
familien eller en nær kollega
og arbejdskammerat. De dø-
de får vi ikke tilbage, men vi
savner dem - i hjemmene, på
arbejdspladserne, ja, i vort
fællesskab i øvrigt. Vi føler
med alle jer, der står i en
sådan situation, og vi føler os
altid fattigere, når mennesker
som Barselaj, Daniel, Han-
sinnguaq og andre ikke mere
er at finde i blandt os. Vi
gemmer dem i vores hjerter i
taknemmelighed over, at de
har levet, og at vi kendte
dem.
På vandring
Vi er en lille, men aktiv
befolkning under evig van-
dring mod nye horisonter.
Vores forfædre har altid
været et folk på vandring i
dette store dejlige land - og
sådan vil det fortsætte - vi er
i dag stadigvæk et folk under
vandring. Forstået på den
måde, at vi stopper og byg-
ger vort hjem på de steder,
hvor vi og vore børn føler os
hjemme. Da indretter vi os.
Der skaber vi rammerne
omkring vort liv, vor til-
værelse, vore familier, ven-
ner og bekendte. Der skaber
vi et samfund, som vi mener,
det er bedst for os selv og vor
familie. Der tænker vi på
arbejde, boliger, uddannelse,
forskellige institutioner og
aktiviteter, som vi kan lide at
være med i og som giver os
værdige livsvilkår.
Det er situationen i dagens
Grønland. Fra gammel tid
har vi samlet os omkring de
erhvervsmæssige, kulturelle
og nu i dag omkring økono-
miske aktiviteter, og her er vi
ikke anderledes end andre
folkeslag - i det store såvel
som i det små. Og da må vi
erindre hinanden om, at vi
alle skal fortsætte med at
tage imod de andre, der kom-
mer til os, uanset hvilke dele
af landet eller riget de kom-
mer fra. Sådan har vi gjort i
mange år, og vi har klaret det
godt. Mange af os kommer
fra små bygder eller byer for
at finde job og arbejde andre
steder, og i de fleste tilfælde
har vi selv bragt os i en
valgsituation og derefter
valgt, hvad vi mente, var rig-
tigt for os.
20 års hjemmestyre
1 det nye år skal vi fejre 20-
års dagen for Hjemmestyrets
indførelse i Grønland. Vi er
mange, der husker dagen
med stolthed og glæde som
en af de smukkeste begiven-
heder i vor nyere historie.
Vi har læst meget om
revolutioner, krige og over-
fald, som har været nærmest
uundgåelige og nødvendige
begivenheder i folkenes
kamp for selvbestemmelse.
Der var altid helte og skurke
i enhver revolution - læste
vi.
For 20 år siden skete en
fredelig revolution i dette
dejlige land. Befolkningen
bad politikerne - ved en klar
flertalsbeslutning i en folke-
afstemning - om at indføre et
hjemmestyre i Grønland. Det
var den opgave, vi fik, og
med et klart mandat fra fol-
ket har vi arbejdet videre,
ligesom vi vil fortsætte ar-
bejdet fremover, indtil folket
selv bestemmer noget andet.
Dette er et demokrati. Vi vil
sammen med jer fejre begi-
venheden i hele Grønland.
Jeg skal ikke give tal i
Hjemmestyrets karakterbog.
Men det glæder mig at se, at
en lille befolkning på knapt
50.000 mennesker, der lever
på - ikke alene verdens stør-
ste, men også den mest is-
fyldte og barske ø - er kom-
met ind i rækken af demokra-
tiske lande i den frie verden.
Uden at vende moderlandet
Danmark ryggen, har vi pro-
vokeret til samarbejde om-
kring det mål at bringe Grøn-
land ind i en moderne udvik-
ling - og vi er på den rette
vej. Det er sådan, vi ser på og
forstår det rigsfællesskab,
som meget aktuelt for tiden
er til debat i en bredere kreds
i Nordatlanten. I øvrigt kan
jeg med glæde meddele, at
det næste rigsmøde mellem
statsministeren, lagmanden
og mig holdes her i Nuuk i
begyndelsen af det nye år.
De ældres år
Da vi hørte, at FN har er-
klæret 1999 som de ældres
år, så sagde jeg, at det var en
meget god ide. Vi vil her i
Grønland være med til at fej-
re dette år sammen med de
ældre. Vi må tilpasse nogle
af vore aktiviteter i det nye år
sammen med de ældre - for
de ældre.
Når jeg sammen med mine
kolleger ser på vor nu-
værende udvikling i alle af-
skygninger, både kulturelt,
uddannelses- og erhvervs-
mæssigt, politisk- og økono-
misk, men også menneske-
ligt set - .så er også de ældre
med i denne udvikling.
Det var dem, som sammen
med os ønskede, at Grønland
fik sit hjemmestyre, mens
mange yngre agiterede mod
et sådant skridt. De var klo-
gere end mange andre. De
ville have Grønland ind i en
udvikling sammen med Dan-
mark - de ville have Dan-
mark som en medpart og
ikke som en modpart, når
forandringerne vælter ind
over os. Nogen sagde til os -
Vi skal nok hjælpe jer med at
få hjemmestyre, men det be-
tyder ikke, at I skal isolere
Grønland fra andre. Sådan
sagde de ældre.
De ældre vidste fra gam-
mel tid, at alt har sin tid. Det
tog for eksempel lang tid for
dem at lære kajakkunsten
fuldt ud. Uddannelse for en
rigtig kajakmand tog lang
tid. Indtil for 50 år siden
sendte man ikke en qajalu-
Naalakkersuisut siulittaasuat isumaqarpoq, qinerseriaaseq nutaaq atuutilerpat, kalaallit imminnut atanerulissasut.
Landsstyreformanden mener at den nye valglov, vil give en mere solidarisk Grønland.
Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt.
kaq, en kajaklærling, som
kajakpost, nej, det skulle
være en, der havde »papirer-
ne i orden« i kajakkunsten.
Foruden at være de ældre
har disse mennesker selv
været med i opbygningen af
det moderne Grønland. Det
er fangere, fiskere, udsteds-
bestyrere, kateketer, fabriks-
arbejdere, husmødre, peqati-
giinniat, ja, foreningsaktører
i alle kategorier. De har haft
overskud af kræfter til at dyr-
ke deres menneskelige fæl-
lesskaber - de har også haft
overskud til at overleve som
mennesker. Midt i en kolos-
sal udvikling - fra kajakkul-
turen til industrisamfundet -
har de ældre overlevet Grøn-
lands mest turbulente år. Og
de har gjort det for, at vi
andre skulle kunne overleve
de næste generationer med
de udfordringer, som vi nu
for alvor rigtigt er i gang
med. Det kræver mod og vis-
dom af mennesker, der er
trofaste overfor vort sam-
funds ve og vel.
Kærlighed og fællesskab
Folket valgte med Hjemme-
styrets indførelse et politisk
samarbejde indenfor ram-
merne af Rigsfællesskabet.
Men det grønlandske - dan-
ske fællesskab bygger også
på et helt andet grundlag:
Blodets bånd. Uanset om den
politiske temperatur i forhol-
det mellem de to lande faldt
g til under nulpunktet, så ville
1 der stadig være et meget
± varmt forhold mellem lande-
tu
ne. 20 procent af befolknin-
| gen i Grønland kommer ude-
> fra - de fleste fra Danmark -
| og i Danmark bor et tilsva-
J rende antal grønlændere. De
5 fleste lever i blandede ægte-
vi skaber.
3 Kærligheden er en stærk
< kraft, og der er blevet dannet
familier på tværs af sprog- og
kulturforskelle. En række af
vores unge har rod i både den
grønlandske- og i den danske
kultur. Og det kan være en
fordel på mange måder, men
det har også sin pris. Det er
for eksempel ikke uden
omkostninger at være grøn-
landsk i sit hjerte og ikke
kunne tale sproget. Jeg
ønsker, at vi kunne lære at
værdsætte og bruge hinan-
dens stærke sider - til glæde
og gavn for vores elskede
land.
Lær grønlandsk
Vi nærmer os år 2000. Det
bliver spændende og udfor-
drende, når vi om et år går
ind i et nyt årtusinde. Vi har
lagt et politisk fundament,
som er under fortsat udvik-
ling. Vi er godt på vej til at
blive et veluddannet folk, der
tør tage hånd om egen
skæbne ved at overtage alle
samfundsopgaver og løse
dem på vores egen måde. Vi
må fortsat give vor ungdom
og resten af befolkningen
mulighed for at se verden
udenfor Grønland. Ungdom-
mens aktiviteter, sådan som
uddannelsen, sport og idræt
er blot nogle af midlerne til
denne sunde kontakt med
omverdenen. Vi lever i en
tidsalder, hvor et godt liv,
god uddannelse og godt
kendskab til både ens eget
samfund og verden udenfor
kan gøre det muligt at klare
sig både i og udenfor Grøn-
land. Lær et andet sprog end
vort eget smukke sprog. At
lære et andet sprog er et godt
praktisk redskab, når man vil
begå sig i verden. Det gælder
også for vore dansksprogede
venner. Brug også jeres ene-
stående chance til at lære
grønlandsk. Vi lærer sjæl-
dent et andet sprog perfekt,
men at kunne bruge det i
dagligdagen gør livet mor-
sommere og vi lærer hinan-
den bedre at kende og lærer
ASS.: ARKIVFOTO: VIVI MØLLER-REIMER