Atuagagdliutit - 05.01.1999, Blaðsíða 12

12 -TIRSDAG 5. JANUAR 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Inuit pisinnaatitaaffii FN-ip
aalajangersagai illersussavagut
Tunngaviusumik inatsisit inuilluunniit pisinnaatitaaffii
pissusissamisuuginnanngillat suliniutigisariaqarpagulli,
dronning Margrethe ukiortaami oqalugiaammini oqarpoq
Meeraagallarninnit eqqaa-
mavara ukiortaat tamaasa qa-
noq pissanganartartigisoq u-
kiup nutaap kisitsisitaa allat-
talissagaangatsigu. Soorlumi
inuuissiornermut eqqaanar-
toq. Ukiut tamaasa piffissaq
angujartuaartarparput, nam-
minerlu inuunermi immik-
koortut nutaat ilikkariartor-
tarlugit. Soorlu arriilaartar-
toq.
Utoqqaliarsaalerluni pif-
fissaq sukkatsikkiartuinnar-
tarpoq, nuannerpallaarun-
naarlunilu. Maanna ukiut
hundredikkaat immini qa-
nganitserpoq, piffissallu suk-
kanerata tamatta eqqorpaati-
gut, utoqqaat inuusuttullu.
Taamaattumik-una ukiut
tusintilikkaat nikeriamissaat
taama alutoritigigivut? Siu-
nissami ukioq ataasiinnaan-
ngorpoq, tamattali sunne-
reerpaatigut, soorlu angala-
nissatsinnut pissangalluta.
Ilisimanngisat kajunger-
narlutillu annilaammeernar-
put. Angalassagaanni qini-
gassaasarpoq; angerlarsi-
maannartoqarsinnaavormi.
Piffissarli pineqaraangat al-
laasarpoq; ingerlasarpoq i-
ngiaqatigisilluta, piumagutta
piumanngikkuttaluunniit.
Ukiut tusintillit soorunami
pissanganarput; pissangaan-
narlutali ukioq atuligassarput
puigussanngilarput. Qaam-
matit aqqaneq marluk pia-
reersarfiuginnanngillat; uki-
oq ataasiuvoq. Ukioq maani
nunatsinni, nunarsuatsinni i-
nuuffissarput; ukioq pisus-
saaffiusussaq, ilaquttanut i-
nuiaqatigiinnullumi eqquut-
sitassat, suliassat naammas-
sisassat, eqqarsaatit eqqar-
saatigisassat; ukioq nuanner-
sunik nuannisaarfigisassanik
peqarluartoq.
1999 ukiut tusintillit ki-
ngullersariinnanngilaat. Uki-
orli eqqaamaneqaatissaq; ul-
lormi 5. juni nalliussissavar-
put ukiuni 150-ini tunnga-
viusumik inatsiseqarsimanit-
sinnut. Eqqarsariaallannar-
pormi Inuit Pisinnaatitaaffii
pillugit FN-ip isumaqatigiis-
sutaa ukiut 50-it matuma si-
orna aalajangerneqarmata,
tunngaviusumik inatsisissat-
sinnik suliarinnittut ilunger-
suleruttortut Danmarki nam-
minerisaminik naalakkersor-
neqarnermigut inatsisitaar-
tinniarlugu.
Tunngaviusumik Inatsisit
ulluinnarni eqqarsaatigival-
laartanngilagut. Tamannali i-
lorrisimaarnermut ilisarnaa-
taannginnerluni? Tamatuma
nassataraa tunngaviusumik
inatsiserput atorlugu inuiaqa-
tigiinni ineriartortitsinnitsin-
ni toqqammavigigatsigu. Ima
sungiusimatigaarput malitta-
risassai pisinnaatitaaffiilu
pissusissamisoortutut misigi-
narlutik. Aappaatigulli na-
lunngikkarluarparput pitsaa-
sut eriaginartullu Tunngaviu-
sumik Inatsimmi allassima-
sut pissusissamisuuginnan-
ngitsut. Atorneqartussaapput
eriagineqartussaallutillu; taa-
maanngippat toquliussapput
toqullutillu.
Taamaapputtaaq inuit pi-
sinnaatitaaffii. Persuarsior-
nerinnakkut aalajangiunne-
qarnermikkut qularnaarne-
qarsinnaanngillat. Ulluinnar-
ni ataqqinninnermik nittaaf-
figinerisigut kimeqartissin-
naavagut atorsinnaatillugillu.
Nunarsuatsinni pisartut ta-
kuinnarlugit paasisinnaavar-
put qanoq nammineq pitsaa-
tigisumik atugaqartitaalluta.
Taamaattumik Danmark nu-
narsuarmi sorpassuartigut
sumiiffippassuamilu suliniu-
teqarluni peqataavoq. Ta-
manna maluginiarneqartar-
poq, tamattalu nuannaaruti-
gissavarput uagut naalagaaf-
fittut qanoq ataqqineqartiga-
luta.
Danmarkip ataqqisaanera-
nut suliniarfiit pilersaarusior-
luakkamillu suliniutit kisi-
mik peqqutaanngillat; aam-
mali inuit ataasiakkaat suli-
niartut peqqutaalluinnarput.
Suliniartarput aallamerminni
suliakkiunneqartut akimoru-
jussuarlugit. Sorsunnerit aju-
naarnersuilluunniit tamatsit-
silluinnaraangata suliarisin-
naasatik naammasserusullu-
git orniguffimminniiginnar-
tarput, ilaanni pissutsit atu-
garliorfiit ataanni. Taakku
eqqarsaatigissavagut, ullu-
milu ukiutoqqami taakku im-
mikkut inuulluaqquakka.
Aammattaaq sakkutuutut
FN-imit, OSCE-mit sakku-
tuutut aammalu Bosniami
NATO-p sakkutuuisut aallar-
titaasut taamaasa ukiortaami
ajunnginnerpaamik kissaal-
lugit inuulluaqquakka; sila-
tusaamermikkut qiimallutillu
qallunaat ilisarnaataattut isu-
maqarfigisatsitut sinniisaa-
sut.
Nunarsuarmi tamarmi ino-
qarpoq Danmarkimit kingoq-
qisunik. Amerlasuut takor-
nartat akornanni suliniarner-
minnik tunniussisimapput ta-
maanilu angerlarsimaffeqa-
lerlutik; juullikkunnili ukior-
taallu nalaani nunatoqartik
eqqarsaatigikkajuttarpaat,
naak attaveqaatitik kipinga-
jassimagaluarlugit. Taamaat-
tumik inuppassuit Danmarki
nunatoqqamittut isiginnittut
tamaasa inuulluaqquakka, u-
kiortaarsiorluarnissaannillu
kissaallugit.
Uimalu Prins-ip aasaq mi-
sigisatta nuannersut ilagaat
killeqarfiup eqqaani tikeraar-
nerput. Tyskit naalagaaffeqa-
tigiivisa præsidentiat ilagalu-
gu qallunaat Slesvig-ip kuja-
taaniittut tikeraarpagut aam-
malu killeqarfiup avannaani
tyskit ikinnerussuteqartut
tikeraarlutigit. Nunagisima-
samut sorlaqarluarlutik inui-
aqatigiit marluiullutik tatigi-
Dronning Margrethe uinilu prins Henrik Tiniteqilaami
takornariartut, ilaatigut ingerlaqatigalugu, nunaqarfimmi
siulersuisut siulittaasuat.
Dronning Magrethe og prins Henrik under deres første
besøg i bygden Tiniteqilaaq, fulgt af bygderådsformanden.
nassusermut ilumuussuser-
mullu assersuutaalluarput, ti-
killuaqqusaanerpullu qujas-
sutigalugu ukiortaami uum-
matinnersumik inuulluaq-
quakka.
Unnullu manna nunanit al-
lanit Danmarkimut nunasisi-
masut maanna amerlasuun-
ngorsimasut inuulluaqquak-
ka. Nunamut allamut nuna-
silluni ajornaatsuinnaanngi-
laq, ukiullu ingerlanerani
nalliuttoqartillugu nalun-
ngisanit sungiusimasanillu u-
ngasissorujussuartut misigi-
simanaqqajaasarpoq. Qanor-
torli tamatta peqatigaluta u-
kiortaarsiorluamiarilik.
Ukiup ingerlanerani Sava-
limmiut Kalaallillu Nunaat
eqqarsaatigikkajuttarpakka.
Inuit taakkunani najugallit
ungasikkaluartut, uummatin-
nilli qanilluinnartutut misigi-
saqarfigisakka tamaasa uki-
ortaamut pitsaasunik kis-
saappakka. Qanortoq inuia-
qatigiit taakku nukittullutik
peqqissuullutillu ineriartor-
tuarlik.
Ukiortaami pillluaqqoqati-
giikkaangatta ileqquulluar-
poq ukiumut qaangiuttumut
immitsinnut qutsavigisarluta.
Unnullumi manna ukiumut
qaangiuttumut qujarusuppu-
nga. Ukioq Danmarkimut
pitsaasuunissaanut peqataa-
simasut tamaasa qutsavigalu-
git; pingaartumilli sunut ta-
manut qujarusuppunga uan-
nut ilaquttannullu tamanit
tatiginninnermik inussiamer-
nermillu atuutsitsisimasunut.
Assakaasunnguartut kisit-
’sisinik taarseraattunik piffis-
samik uuttuisutulli, nalunaa-
quttap akunneri ingerlapput,
sekuntit sukkanerullutik i-
ngerlapput. Nalunaaquttap a-
kunneri arfinillit qaangiup-
pata 1998 qaangiutissaaq; u-
kioq nutaaq atulissavarput:
1999. Ukiut hundredikkaat
kingullersaanni matumani
neerpassuit allattalissavagut.
Ukioq taanna isumalluar-
luta aallartitsigu, ulluilu pit-
saasumik atorlugit. Qaam-
matit aqqaneq marluk qaa-
ngemiartussaanngilagut; uki-
orli ilivitsoq - immikkut ittoq
periarfissarpassuamillu ulik-
kaartoq.
Tamassi ukiortaarsiorluar-
nissassinnik kissaappassi.
GUUTIP DANMARK
SERNIGILIUK.
Vi skal værne om FN’s menneskerettigheder
- Hverken grundlov eller menneskerettigheder er en selvfølge, men noget, vi skal arbejde for,
sagde dronning Margrethe i sin nytårstale
Som barn husker jeg, hvor
spændende det var hvert
nytår, når vi skulle til at skri-
ve et nyt årstal. Det var næ-
sten som, når man havde fød-
selsdag. År for år vandt man
ind på tiden og tilegnede sig
et nyt afsnit af sit eget liv.
Det kunne slet ikke gå stærkt
nok.
Med alderen er det, som
om tiden går hurtigere og
hurtigere, og så er det plud-
selig ikke mere så sjovt. Nu
er selve århundredet blevet
gammelt, og tidens hastige
løb rammer os alle, gamle
som unge.
Er det derfor, vi er så fasci-
nerede af årtusindskiftet?
Det ligger kun et år ude i
fremtiden, men påvirker os
allerede, så vi nærmest får
rejsefeber.
Det ukendte er både tillok-
kende og afskrækkende. Når
det drejer sig om en rejse, er
der et valg; man kan også bli-
ve hjemme. Men når det gæl-
der tiden, er det anderledes;
den går, og vi føres med,
enten vi vil eller ej.
Vel er det spændende med
det nye årtusind; men lad os
ikke af lutter rejsefeber over-
se det år, vi nu skal ind i. De
tolv måneder er ikke blot en
optakt; de er et helt år. Et år,
som skal leves her i vort
land, i vor verden; et år med
forpligtelser, som skal op-
fyldes over for familie såvel
som samfund, med opgaver,
der skal løses, tanker, der
skal tænkes; et år fuldt af
gode øjeblikke, der skal
nydes.
1999 har andre egen-
skaber end blot at være år-
tusindets sidste. Det bliver
også et mærkeår; for den 5.
juni kan vi fejre, at vi har
haft en grundlov i 150 år. Det
er tankevækkende, at FN’s
Menneskerettighedserklæ-
ring blev vedtaget for 50 år
siden, netop 100 år efter, at
vor grundlovs fædre sad og
baksede med at give Dan-
mark sin frie forfatning.
Måske tænker vi i det dag-
lige ikke meget på Grund-
loven. Men er det i virkelig-
heden ikke et sundhedstegn?
Det betyder, at vores grund-
lov virkelig er blevet det
grundlag, vi bygger vort
samfund på. Den er gået os i
blodet i en sådan grad, at
dens regler og rettigheder
føles indlysende. Alligevel
véd vi godt, at de idealer og
værdier, der er indfældet i
Grundloven, ikke er nogen
selvfølge. De skal bruges og
holdes i hævd; ellers visner
de og dør.
Det samme gælder for
menneskerettighederne. De
sikres ikke blot ved en højti-
delig vedtagelse. Det er den
respekt, vi viser dem i det
daglige, der giver dem livs-
kraft og bæreevne.
Vi behøver blot at se os om
i verden for at forstå, hvor
priviligerede, vi selv er. Der-
for har Danmark også enga-
geret sig så aktivt på mange
fronter og mange steder i
verden. Det lægges der mær-
ke til, og vi kan alle glæde os
over, at der står respekt om
os som nation.
Hvis Danmark nyder anse-
else, skyldes det ikke alene
organisationer og vel tilrette-
lagte initiativer; det er i høj
grad takket være de enkelt-
personer, som har engageret
sig. Ofte gør de en indsats,
som langt overstiger den
opgave, de rejste ud for at
løse. Når krig eller naturkata-
strofer pludselig vender op
og ned på alting, er de roligt
blevet på deres post for at
gøre, hvad gøres kunne, ofte
under fortvivlede omstæn-
digheder. Dem skal vi tænke
på, og til dem sender jeg en
særlig hilsen på denne
nytårsaften. Jeg sender også
mine gode nytårsønsker til
alle dem, der er udsendt af
forsvaret, og som gør tjene-
ste under FN, OSCE og ved
NATO-styrkeme i Bosnien;
med deres besindighed og
gode humør repræsenterer de
noget, som vi gerne vil se
som typisk dansk.
Overalt i verden lever der
mennesker, hvis rod er i
Danmark. Mange har lagt
hele deres livsgeming i det
fremmede og har fået hjem-
me dér; men i julen og ved
nytårstid vil tankerne ofte gå
hjem, selvom båndene næ-
sten er bristede. Derfor sen-
der jeg mine hilsener til alle
de mange, for hvem Dan-
mark altid vil være det gam-
le land, og ønsker dem et
godt nytår.
En af sommerens store og
gode oplevelser for Prinsen
og mig var vores besøg i
grænselandet. Sammen med
den tyske Forbundspræsident
var vi gæster både hos de
danske sydslesvigere og hos
det tyske mindretal nord for
grænsen. Dybt rodfæstede i
deres hjemstavn er begge
samfund et smukt eksempel
på trofasthed og loyalitet, og
jeg sender mine varme nyt-
årsshilsener med tak for den
modtagelse, vi fik.
På denne aften vil jeg også
sende en hilsen til de efter-
hånden mange, som er kom-
met til Danmark fra fremme-
de egne. Lige let er det ikke
at slå sig ned i et nyt land, og
ved årets højtider vil man
ofte føle sig særlig langt fra
alt, hvad der er kendt og for-
troligt. Måtte de sammen
med os alle få et nyt godt år.
I årets løb er mine tanker
ofte gået til Færøerne og
Grønland. Et godt nytår
ønsker jeg for alle, der bebor
de egne, som nok ligger langt
herfra, men som jeg føler
mig så hjerteligt knyttet til.
Måtte begge samfund fortsat
vokse sig stærke og sunde.
Når vi ønsker godt nytår,
er det en god skik også at
takke hinanden for det gamle
år. Så vil jeg da i aften takke
for det år, der er gået. Takke
alle, der har været med til at
gøre det til et godt år for
Danmark; men først og frem-
mest takke for alt, hvad jeg
selv og min familie har nydt
af tillid og venlighed fra alle
sider.
Som små hjul, der drejer
og måler tiden med skiftende
tal, går timerne, mens sekun-
derne klikker lystigt af sted.
Om seks timer er vi nået
igennem 1998; et nyt år står
for døren: 1999. Sikken en
masse ni-taller, vi nu skal til
at skrive i dette, århundredets
sidste år.
Lad os tage fat på det år
med godt mod og bruge dets
dage vel. Det er ikke tolv
måneder, der skal overstås;
det er et helt år - enestående
og fuldt af muligheder.
Et godt nyt år ønsker jeg
for alle.
GUD BEVARE
DANMARK.
ASS./ FOTO: AG-ARKIV: VIVI MØLLER-REIMER