Atuagagdliutit - 05.01.1999, Blaðsíða 13

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 5. JANUAR 1999-13
Kalaallit radiokkut aallakaatitassiullammaat toquvoq
Radiokkut TV-kkullu aallakaatitassiortoq, filmiliortartoq, atuakkiortoq erinniortorlu Hans Hansen 73-inik
ukioqalerpoq
Hans A. Hansen eqqumiitsuli-
ortut »uuminartut« ilagaat su-
liat qanorluunniit akeqara-
luarpata soqutiginnginnami-
uk. Taamaattumik uuminnga
allaaserinnittoq filmiliorfim-
mi videoliorfimmilu Nanoq
Film TV-mi aningaasartuutit
amerlitsaaliomiarlugit. 1984-
imi aallakaatitassiornermut
pisortatut atorfinitsinneqar-
poq. Ingerlatseqatigiiffik Han-
sinnguup Nordisk Film sule-
qatigalugu aallamerpaa, filmi-
nik ilitsersuisartoq tusaama-
saq Erik Balling qanimut ili-
sarisimalluartuullugu.
Suliakkiut ajornaatsuin-
naanngilaq, Hans Hansenim-
mi omiginartinngilaa eqqu-
miitsuliortutut takorluukkani
»inuusuttumit« ilisimaatsu-
mit filmiliomermik paasisi-
masaqanngitsumit naalisar-
neqamissaat. Ataatsimut isi-
galugu tamanna peqqutaagu-
amarpoq qaammatip tulliani
tamatta suliffeerukkatta.
Inuilli nersortuarsimavak-
ka qulanngivillutik qanor-
luunniit akeqaraluarpat sulia-
mik aallartitsisut, aatsaallu
pitsaasumik naammassine-
qarpata unikaallattartut. Ta-
manna eqqumiitsuliortunik
pilersitsisarpoq. Hans Han-
sen taamaapoq - eqqumiitsu-
liortoq, allattariarsornikkut,
erinniomikkut, nipikkut assi-
lissatigullu amerlasoorpas-
suarnik misigisaqartitsisisi-
masoq, taakkunannga pi-
ngaamerit suli pigineqarlu-
tik.
Uagut allat aningaasanik
kisitsiutigaluta nunamut tun-
nganiartuartuusugut allan-
ngornavianngilagut, tassaa-
ginnassaagut sulisartut.
Suleqat
nuannaartunartoq
Hans A. Hansen ukiuni ilisa-
risimanerani suleqatikkumi-
nartuuvoq nuannaartunartoq.
Ukiorpassuarni siullerni
KNR-imi sulivoq, uanga A-
tuagagdliutini. Ilisarisimal-
lualemera sioqqullugu aalla-
kaatitassiasa ilaat tusamaar-
para. Nuup Kangerlua aalla-
kaatitassiaraa, kangerluup i-
nui uumasuilu, taamani tim-
missat manniliorfii, puisit,
aalisamerlu taamaatikkiartu-
lersoq. Aallakaatitassiomer-
millu ataqatigiissititsisutullu-
sooq nipit pinngortitameer-
sut pissanganarsaatitut tunu-
liaqutsiullugit ilaatippai.
Hans Hansenip aallakaati-
tassioriaasianut ilisarnaat -
nipit immiunneri, Hansin-
nguup piffissamik eqquil-
luartamera sallaatsumillu ili-
sarnaatimisut oqalunnera,
Qoomup kangerliumamgata
imartaata qillariinnaap nipe-
qanngitsup nipaanik tusartit-
sisinnaasoq, aasariartomera-
talu seqinnarilluni kiannera-
nik maluginnitsitsisoq.
Aallakaatitassiaq tusar-
naartunut kajungersitsilluni
soorlu qaaqqusisoq, sivitsun-
ngitsorlumi tamatuma misi-
ginissaanut periarfissippu-
nga.
Qulamanngitsumillu inup-
passuamut taama misiginar-
tarsimassaaq. Inuit Hans
Hansenip radiokkut aallakaa-
titassiornermik naliitsutut
eqqaamaneruaat.
Suliassat allat
Ilisimalluarpaa radiokkut
aallakaatitsinermut pikkorif-
feqarluni, tamannali naam-
maginngilaa. Allattarnermi
nipilersornermillu suliami
saniatigut allanik suliassarsi-
ortariaqarpoq, uangalu Na-
noq Film TV-mi aningaaseri-
sunnguakkuluttut isumaqara-
luarlunga ingerlatseqatigiif-
fik ingasappallaalaamik suli-
aqartinniarneqartoq, pilersi-
taavoq nutaaq pissanganarlu-
innartoq. Hansinnguup suli-
niuteqameranut aallamiutaa-
voq Nordisk Film tunuliaqu-
tigalugu.
Nipilersomermik
video siulleq
Ingerlatseqatigiiffiup sulia-
reqqaarpaa nipilersornikkut
video-liaq Nunatsinni siul-
leq, Ulf Fleischer filmiliara-
lugu ilisaritillugu, erinarsuu-
siai nuannarineqamerit arlal-
lit immiullugit, pinngortita-
mit assilisanik pissanganar-
saaserlugit. Ingerlatseqati-
giiffik 16 millimeterinik fil-
miliortarpoq, qularnanngit-
sumillu filmiliornermut pata-
jaatsumik aallarniutaasmas-
sagaluarpoq, taamani kalaal-
Hans A. Hansen var en af de
»irriterende« kunstnere, der
var ligeglad med, hvad tinge-
ne kostede. Derfor blev
undertegnede i 1984 ansat
som produktionsleder for at
holde omkostningerne nede i
film- og videoproduktions-
selskabet Nanoq Film TV.
Det var et selskab, Hans hav-
de startet i samarbejde med
Nordisk Film, hvis kendte
instruktør Erik Balling han
havde en nært forhold til.
Det blev ikke en nem
opgave at blive sat til, for
Hans Hansen så nødigt, at
hans kunstneriske visioner
blev beskåret af en »ung«
ignorant, der ikke forstod sig
på film. Når alt kommer til
alt blot var jeg blot bange
for, at vi alle mistede vor
arbejdsplads måneden efter.
Men jeg har altid beundret
de mennesker, der kompro-
misløst kaster sig ud i en
opgave, uanset hvad den
koster, og som ikke helmer,
før den er løst ordentligt. Det
er det, der skaber kunstnere.
Og det var præcis, hvad Hans
Hansen var - en kunstner, der
i skrift, i toner, i lyd og i bil-
leder har gives os en lang
række oplevelser, hvoraf de
væsentligste er bevaret.
Alle vi, der hager os fast i
en sikker jordforbindelse og
sidder og tæller penge, vi bli-
ver aldrig andet end hånd-
værkere.
Inspirerende kollega
Hans A. Hansen har været en
god kammerat og en inspi-
lit atuakkiortut aammalu ka-
laallit nunamilu allamiut fil-
miliortuinut aallarnisalersu-
mut.
Ajoraluartumilli Nuuk
TV-p siulersuisui taarseraat-
tut eqqumiitsumik isummer-
simapput, Nanoq Film TV
tassaasoq Nordisk Film-ip
»Nuuk TV-ata karsianik i-
maarsiniarfia (peqatigiiffik i-
ngerlatseqatigiiffiup affaanik
piginnittuuvoq). Ilumuun-
ngilluinnarpoq, kalaallillu
filmiliortitsiffiannik matusi-
neq kukkuneruvoq uggornar-
toq.
Hans Hansenilli allan-
ngortissinnaanngilaa. Tama-
tuma nalaani KNR-imi ra-
diomut pisortanngorsima-
voq, taamallu suliaqalemeq
pissusissamisut isigaa ukior-
passuarni programsekretær-
itut/aaqqissuisutut sulinikuu-
gami.
Hans Hansen inuusuttuul-
luni højskole-meereerluni al-
laffimmiutut aallartikkaluar-
luni, allaffimmiutut akisus-
saassuseq soqutiginersarin-
ngilaa. Eqqumiitsuliortuu-
voq, isumassarsillaqqissutsi-
migut piginnaasaqarfini ma-
lillugit ingerlasariaqarluni.
Angut akimarpaluttoq
Suleqatigisatut suleqatikku-
rerende kollega gennem alle
de år, vi har kendt hinanden.
I de første mange år arbejde-
de han på KNR og jeg på
Atuagagdliutit. Før jeg havde
lært ham rigtigt at kende,
hørte jeg en hans udsendel-
ser. Den handlede om Nuup
Kangerlua, om fjordens men-
nesker og dyr, om fuglefjel-
dene, der var dengang, om
sæler, og om fiskeriet, der så
småt var ved at være slut. Og
som en samlende tråd igen-
nem hele programmet lå
naturens lyde som et spænd-
ende underlæg.
Det var en vaskeægte Hans
Hansen-montage - lydopta-
gelsen, Hans’ timing og den
stilfærdige facon, der kende-
tegnede ham, gjorde det
muligt at høre Qoomoq-bug-
tens lydløse havblik og mær-
ke varmen fra forsommerso-
lens stråler.
Udsendelsen virkede som
en lokkende kalden på lytter-
ne, og det varede da heller
ikke længe, før jeg skaffede
mig mulighed for at komme
ind og opleve eventyret.
Og sådan er det formentlig
med mange mennesker. De
husker først og fremmest
Hans Hansen som en uover-
truffen radiomand.
Nye udfordringer
Hans vidste godt, at han var
dygtig til at lave radio, men
det stillede han sig ikke
endeligt tilfreds med. Ved
siden af skriveriet og musik-
ken måtte han tage nye
udfordringer op, og selvom
minartutut perorsarsimarpa-
sittutullu eqqaamanarpoq. A-
ngutaavoq akimarpaluttoq,
sunik tamanik nakkutiginnis-
sinnaasorinartoq. Ilaanneeri-
arlunili nikallungalersinnaa-
voq, nukappiaraanermini mi-
sigisaminik erloqinartunik
puigorsinnaanngisaminik eq-
qartuilersarluni. Ilaanni puf-
fatsitsisinnaasut narrutsassi-
maartitsisinnaasullu.
Amerlanertigulli inuuvoq
qanilaartoq, inussiamersoq i-
sumagissaartorlu. Ikiuiuma-
tuujuvoq suleqatinullu pit-
saasuulluni, tusarnaarsin-
naassuseqarporlu. Piginnaas-
sutsillu taassuma radiokkut
aallakaatitassiortunngortip-
paa pikkorissoq.
Ilisaritinnera
Taaneqareersut saniatigut
Hans Hansen 1987-imi kul-
tureqarnikkut isumasioqati-
giinnut ilaasortanngorpoq,
ukiorlu taanna radiomik nak-
kutilliisunut, 1991-imilu
juullip nipitittagaata ataatsi-
miititaliaanut ilaasortanngor-
luni. Peqatigiiffinnik »Ka-
laallisut Oqaatsivut« aamma
Kalaallit Atuakkiortut-nik
aallarneeqataavoq. Taaneqa-
reersutut filmiliortitsivimmik
Nanoq Film TV-mik aallar-
neeqataavoq, aallartisamera-
jeg som den stakkels kasse-
mester i Nanoq Film TV nok
kunne synes, at selskabet
blev skruet op på et urimelig
højt niveau, så var det en
usædvanligt spændende ny-
skabelse. Det blev startet på
Hans’ initiativ og med Nor-
disk Film i ryggen.
Første musikvideo
Den første produktion her
var Grønlands allerførste
musikvideo, en filmbiografi
med Ulf Fleischer og en ræk-
ke af hans bedste sange med
dramatiserede dækbilleder
fra naturen. Selskabet produ-
cerede på 16 millimeter film
og kunne have udviklet sig til
en solid platform for den
filmproduktion, der så småt
er ved at spire frem hos grøn-
landske forfattere og grøn-
landske og udenlandske
filmfolk.
Desværre havde en af af
Nuuk TV’s skiftende besty-
relser fået den fikse ide, at
Nanoq Film TV blot var Nor-
disk Films forsøg på at stikke
»sugerøret i Nuuk TV’s (for-
eningen ejede halvdelen af
selskabet) kasse«. Intet var
mere forkert, og nedlæggel-
sen af det grønlandske film-
selskab var en ærgerlig fejl.
Men den kunne Hans Han-
sen ikke ændre på. Han var
nemlig i mellemtiden blevet
radiofonichef i KNR og
fandt denne udfordring helt
naturlig på baggrund af de
mange år, han havde arbejdet
som programsekretær/redak-
tør.
nilu kisiartaalluni suliaqar-
tuulluni.
Hans Hansen arlalinnik
kalaallisut erinarsuusiaqar-
poq, ilaatigut Finlandia ka-
laallisut taalliorlugu, taama-
tullu isiginnaarusianik, ra-
diokkut tusamaartitsissutinik
kingumullu qivialaarluni a-
liikkusersuinerni oqaaserta-
lersuisarluni.
Tamakku saniatigut TV-
kkut filmiliat sivisuut »Suna
tamarmi killiffissalik« aam-
ma »Takorluukkat sisamat«
allappai ilitsersuisuullunilu
kiisalu namminersomerullu-
tik oqartussat imigassamik
paasisitsiniaanerannut atatil-
lugu arlalinnik takutitassia-
nik suliaqarsimalluni.
Nanoq Film TV-mi suliaa-
ni kingulliit ilagai ataqati-
giissunik allaaserinninnerit -
immikkoortut ilaat najoqqu-
tassiatut - TV-kkut aallakaa-
titassiat nunasiaateqarnerup
nalaanit Nunatsinni illoqar-
fiit ilaanni pisimasuutitat.
Nangeqattaartussiaq Nordisk
Film-imit inniminnerneqar-
poq, piviusunngortinnissaali
aallartinngisaannarpoq.
Hans Hansen atuakkianik
arlalinnik kalaallisuunngor-
titsivoq, atuakkiaraalu soorlu
»Pillagaq Akuamiu« 1989-
imi, 1993-imi »Angerlartoq«
Men selvom Hans Hansen
i sin ungdom efter en højsko-
leuddannelse startede som
kontorassistent, så blev det
aldrig det administrative an-
svar, der stod hans hjerte
nærmest. Han var og blev
kunstneren, der måtte følge
den kurs, hans kreative evner
stak ud.
En fin mand
Som kollega husker man
ham for hans kammeratskab
og hans dannelse. Han var en
fin mand, der tilsyneladnede
havde styr på det hele. Men
en gang imellem blev han
grebet af mismod og fortalte
så om fortidens traumatiske
oplevelser, der dengang hav-
de sat dybe spor i hans dren-
gesind. Det kunne ind imel-
lem gøre ham både vred og
bitter.
For det aller meste var han
dog et varmt, venligt og vel-
menende menneske. Han var
yderst hjælpsom og kollegi-
al, og han havde evnen til at
lytte. Det var blandt andet
også denne egenskab, der
gjorde ham til en dygtig radi-
omand.
»Blå Bog«
Foruden det allerede nævnte
blev Hans Hansen medlem af
kulturrådet i 1987, af radio-
styrelsen samme år og af den
grønlandske julemærkeko-
mité i 1991. Han var medstif-
ter af foreningen »Kalaallisut
Oqaatsivut« (vort grønland-
ske sprog) og af Kalaallit
Atuakkiortut (forfatterfore-
Hans A. Hansen.
kiisalu atuakkiaaq qallunaa-
tooq »Stavnsbundne får
vinger« 1995-imeersoq.
1992-imi Nunatsinni Kul-
turikkut Nersornaasemeqar-
poq, 1997-imilu ridder af
Dannebrog-imik saqqarmi-
ulemeqarpoq.
Hans Hansen-imik suleqate-
qarsimasugut puigunngi-
saannassavarput.
Jens Brønden
ningen). Han var som nævnt
initiativtager og i starten ene-
ste trækkraft ved etablerin-
gen af filmselskabet Nanoq
Film TV.
Hans Hansen har desuden
skrevet en række grønland-
ske sange, blandt andet tek-
sten til Finlandia, ligesom
han har skrevet skuespil,
radiohørespil og revyer.
Herud over har han skrevet
og instrueret TV-langfilmene
»Suna tamarmi killiffissalik«
(Alting har sin grænse) og
»Takorluukkat sisamat« (De
fire syn) samt en række trik-
kerfilm for hjemmestyret til
brug i alkoholkampagner.
Som en af de sidste opga-
ver for Nanoq Film TV skrev
han en en detaljeret synopsis
- visse afsnit som manuskript
- til en TV-saga fra en grøn-
landsk by i kolonitiden. Seri-
en blev bestilt af Nordisk
Film, men aldrig igangsat.
Hans Hansen har også
oversat en række litterære
værker til grønlandsk og har
selv skrevet familieromaner-
ne »Pillagaq Akuamiu«
(Straffefangen fra Akua)
1989 og »Angerlartoq« (Den
hjemvendte) 1993 samt en
dansk novellesamling fra
1995 »Stavnsbundne får vin-
ger«. Hans fik Grønlands
Kulturpris i 1992 og blev rid-
der af Dannebrog i 1997.
Vi, der har arbejdet sammen
med Hans Hansen, vil aldrig
glemme ham.
Jens Brønden
Den gode radiomontages grønlandske mester er død
Radiomanden, TV-manden, filmmanden, forfatteren, komponisten Hans Hansen blev 73 år
ASS./ FOTO: AG-ARKIV