Atuagagdliutit - 05.01.1999, Blaðsíða 16

16 • TIRSDAG 5. JANUAR 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Sikkerhed til søs skal forbedres
Sikkerheden indenfor Grøn-
lands hovederhverv, fiskeri-
et, skal forbedres kraftigt!
Det er for meget, at fiskerne
arbejder under forhold, hvor
de tilsiddesætter sig selv og
deres familier.
Gad vide, hvor mange, der
til dato er omkommet unød-
vendigt? Hvad skyldes det
mon? Det mest korrekte svar
må være, at sikkerheden er
alt for mangelfuld! Hvor
mange er faldet overbord og
aldrig set siden? Hvis sik-
kerheden havde været til-
strækkelig kunne de fleste
måske undgå at omkomme!
I de fleste tilfælde arbejder
fiskerne på dækket uden sik-
kerhedsudstyr. Uden red-
ningsvest, hjelm, sikkerheds-
gummistøvler og andet sik-
kerhedsudstyr.
Jeg mener, at mange offi-
cerer, og især skippere, tilsi-
desætter sikkerhedsforan-
staltningerne. Det skal der-
hurtigst muligt rettes op på!
Jeg mener, at det skal kon-
trolleres, om skipperne i det
hele taget har papirer som
skippere. Hvor mange mon
har ansvaret for flere men-
neskers liv uden at have
papirerne i orden?
Med hensyn til de mindre
fartøjer, er det meningen, at
deres redningsudstyr skal til
kontrol en gang om året, men
mange har ikke fået deres
udstyr kontrolleret i over 15
år. Jeg vil gerne vide, om det
kan være rigtigt. Det kan
overhovedet ikke passe!
Hvor mange fiskere mon er
klar over, at redningsudstyret
overhovedet ikke fungerer,
hvis der skulle blive brug for
det?
Skyldes det mon, at kon-
trollen koster penge? Eller
ved fiskerne for lidt om disse
forhold? Hvis det er tilfæl-
det, skal man hurtigst igang
med oplysning. Der skal ved-
varende oplyses med menne-
sket i fokus. Man skal oplyse
om reglerne i sikkerheden,
og hvilke konsekvenser det
Danske sygeplejersker er interesserede
kan få, hvis man overtræder
dem.
Fiskeri'licenskontrollører-
nes kompetance skal udvides.
Hvis ovennævnte forhold
skal forbedres på bedste vis,
skal fiskerikontrollørernes
arbejdsområder udvides. Han
skal have ret til at kontrolle-
re, om skipperen fører skibet
efter forskrifterne. Efter de
samtaler jeg har haft med
kontrollørerne, forstår jeg, at
sikkerheden ombord styres
mangelfuldt, og for kontrol-
lørerne er det meget pinligt,
at de ikke kan gøre mere ved
Havneforhold
Til sidst vil jeg påpege, at
havneforholdene på kysten
skal forbedres.
Når man kommer ned til
en hvilken som helst havn,
kan man se, hvor rodet far-
tøjerne ligger til kajs. Man
kan tydeligt se, at »der er
krig om havnepladserne«.
Alle fartøjer, uanset størrel-
se, fortøjres samlet i en pære-
vælling, der i nogle tilfælde
kunne komme til at være dyrt
for ejerne. Enhver kan fore-
stille sig, at større fartøjer
kan forvolde stor skade på et
Formanden for Peqqissaasut
Kattuffiat skriver i AG, at
der ikke er nogen grund til, at
der lægges flere kræfter i
rekrutteringsarbejdet. Syge-
plejerskerne synes arbejdet
er for hårdt og lønnen for rin-
ge-
Det er rigtigt, at de fleste
sygeplejersker i Danmark
bliver overraskede, når de
erfarer, at der er lønforskel i
negativ retning mellem
Grønland og Danmark.
Rekrutteringsarbejdet har
nu fungeret i næsten et år, og
i modsætning til Karna
Jokumsens dårlige oplevel-
ser, har jeg til gengæld kun
modtaget positive tilbage-
meldinger. Både fra sygeple-
jersker, der er vendt tilbage
til Danmark og de som endnu
befinder sig i Grønland. Pro-
blemer med ansættelsesskri-
velser synes løst, der er ingen
negative røster.
Målet er flere fastansatte
sygeplejersker. En af mulig-
hederne for at nå målet er at
udbrede kendskabet til Grøn-
land ved at anvende andre
metoder end traditionelle
annoncering.
Selv om jeg respekterer, at
Peqqissaasut Kattuffiat
bestræber sig på at skabe
bedre lønforhold, er det for-
stemmende, at formanden er
af den opfattelse, at rekrutte-
ringsarbejdet er nytteløst.
Jeg tror, det er afgørende,
at der arbejdes på flere fron-
ter. Bestræbelserne går på et
velfungerende sundhedsvæs-
en, og jeg mener, at vi som
fagpersoner har et fælles
ansvar for at medvirke til
dette.
Ud over artikler i lokale
fagblade, undervisning på
sygepleje- og radiografskole,
information til kolleger i for-
skellige sammenhænge, kan
der nu tilføjes en ny dimensi-
on i netværksarbejdet.
En smuk pjece og en video
om det grønlandske sund-
hedsvæsen er med til at væk-
ke interesse og nysgerrighed
om Grønland og grønlandske
forhold. Det er en positiv
oplevelse at kunne præsente-
re sundhedsvæsenet, ikke
kun for sygeplejersker, men
også for andre grupper i det
danske sundhedsvæsen.
Statistisk materiale som
dokumenterer netværkets
arbejde eksisterer endnu
ikke, men at der er synlige
resultater, er jeg ikke i tvivl
det. mindre fartøj, der lægger til
Jeg mener, at vi skal inten- inderst,
sivere kontrollørernes arbej- Derfor mener jeg, at man
det! skal tænke over, at fartøjerne
lægger til i forhold til størrel-
G RØNLANDS J^EMMESTYRE.............
søger
Kontorfuldmægtig
til Administrationssektionen
i Direktoratet for Kultur, række opgaver løses i et tæt delsesfrirejse og bohave-
Uddannelse og Kirke samarbejde med folkesko- flytning sker i henhold til
I Direktoratet for Kultur lesektionen. Det er derfor gældende aftaler mellem
Uddannelse og Kirke er en en forudsætning, at ansøge- Grønlands Landsstyre, fi-
stilling som kontorfuld- ren har Sodc omstillings- nansmimsteriet og SIK for
mægtig ved administrati- °S samarbejdsevner. handels-og kontorpersona-
onssektionen ledig til be- Stillingen ønskes besat 'e * Grønland,
sættelse snarest muligt el- med ansøgere med en rele- Der vil til stillingen kunne
ler i henhold til nærmere vant teoretisk og praktisk anvises en personalebolig,
aftale. uddannelse evt. suppleret for hvilken der betales hus-
Direktoratet varetager ad- med en EVU-uddannelse leje, depositum m.v. efter
ministration, planlægning, °8 Serne med erfaring 1 de [il enhver tid På stedet
regelfastsættelse og styring personaleadministration, gældende regler. Der ma
i forhold til folkeskole, er- Der læSSes væSl På’ evne doS P^gnes ventetid på
hvervsuddannelser, videre- lil at Pålægge og priori- anvisning af bolig på grund
gående uddannelser, fri- tere 1 arbejdsopgaverne, af boligsituationen i Nuuk
tidsvirksomhed, kirken og fleksibilitet, en serviceori- Kommune,
en række kulturelle institu- enteret indstilling til opga- Yderligere oplysninger
tioner m.v. Der er ansat ca. ver,ne’ ordenssans samt kan jncj[,entes ved hen-
40 medarbejdere i direkto- gode skriftlige og mundt- vencie]se til kontorchef
ratet. h8e formuleringsevner pa Just01sen 345716iGrøn_
Arbejdsopgaverne består gm “ S °g ' lands Hjemmestyre,
bl.a. af selvstændig sagsbe- °S ansættelsesfor-
handling i forbindelse med hold, herunder ret til tiltræ-
ansættelse- og afskedigel- .........................
ser m.v. af lærere og ledere Ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæfti-
i fnlf pctnlpn inrk-imlino gelse, bilagt relevante dokumentationer (uddannelsespapirer, refe-
i loiKesKOien, indsamling rencer m.v.)fremsendes til:
og opfølgning af diverse
indberetninger fra folke- Grønlands Hjemmestyre................................
skolen i.h.t. de gældende Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke
årsplaner for området. Folkesk.olesek.tionen
Box 1029 3900 Nuuk
Stillingen er organisatorisk
er tilknyttet administråti- Ansøgninger skal være Direktoratet i hænde senest tirsdag
onssektionen, men en lang den 19. januar 1999
genopslag
Derfor er spontane tilken-
degivelser om tilfredshed
med information fra tidligere
grønlandsfarere sammen
med nævnte informations-
materiale med til at inspirere
til fortsat arbejde i eksiste-
rende netværk.
Mange frø sået, - at stoppe
rekrutteringsarbejdet nu ville
være ødelæggende for et
godt og nyttigt initiativ i det
grønlandske sundhedsvæsen.
Netværkskoordinator
Sussi Hansen, Danmark
Vigtigt at kunne svømme
Uanset om man færdes
meget på havet eller ej, er det
meget vigtigt at kunne svøm-
me. Derfor er det vigtigt, i
første omgang i de større
byer, at der snarest bygges
svømmehaller med Grøn-
lands Hjemmestyre som
medinvestor.
Det er jo vigtigt for fiskere
og andre i samfundet at kun-
ne svømme. Det har vi her i
Sisimiut op til flere gange
fået beviser for, og jeg mener
bestemt, at andre byer også
vil få gavn af en svømmehal.
se. Man kunne for eksempel
farvelægge kajpladserne, så
fartøjer af den og den størrel-
se lægger til ved blå farve,
mens andre bruger røde
kajpladser. På den måde kun-
ne kajene se mere ordentlige
ud med færre ødelæggelser
af fartøjer til følge.
Poul Olsen,
Siumup Inuusuttunut
Suleqatigiiffia, Sisimiut
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT
pissarsiorput
allaffissomikkut immikkoortortaani
allaffimmi fuldmægtigimik
Kultureqarnermut, Ilinniar- ammassineqartartussaap- asinnaatitaaneq pisattallu
titaanermut Ilageeqamer- put.Taamaammat qinnute- angallanneqamerat pis-
mullu Pisortaqarfiup allaf- qartumut piumasaqaataa- saaq, Kalaallit Nunnaanni
fissomikkut immikkoor- voq suliassanut assigiinn- Naalakkersuisut, finansmi-
tortaani allaffimmi fuld- giiaartunut naleqqussarsin- nisteriap aamma SIK-p al-
mægtigitut atorfik piaartu- naassuseqamissaq suleqa- laffinni sulisunut isumaqa-
mik isumaqaatigiissuteqar- teqarluarsinnaanerlu. tigiissutaat malillugu.
nikkulluunniit atorfinittus- Kissaatigineqarpoq atorfik Atorfimmut atatillugu inis-
samik muttassarsiunneqar- inuttalerneqassasoq atua- saqartitsisoqarsinnaassaaq,
P0CP garsornikkut suliassati- maleruagassat qaqugumul-
Pisortaqarfiup ingerlassa- gullu naleqquttumik ilin- luunniit atuuttut naapertor-
rai meeqqat atuarfiannut, i- niagaqarsimasumik, EVU- lugit ineqamermi akiliutis-
nuutissarsiutitigut inger- rsimasinaalluni sulisoqar- sat, isertemermi qulama-
laqqiffiusunillu ilinniarti- nermullu tunngasunik al- veeqqutissat, il.il akiler-
taanermut, sunngiffimmi laffissomikkut ingerlatsi- neqartassallutik. Naatsor-
sammisassaqartitsinermut, nermik misilittagaqaqqu- suutigineqartariaqarporli i-
ilageeqarnermut kulturik- narluni. Piginnaasatigut nissamik utaqqisariaqar-
kullu ingerlatsivinnut arla- salliutinneqassapput suli- nissaq Nuup kommuniani
linnut il.il tunngatillugu al- assanik pilersaarusiorsin- inissianik amigaateqarneq
laffissomikkut ingerlatsi- naaneq pingaarnemillu tul- peqqutigalugu.
neq, pilersaarusiomeq, leriiaarisinnaaneq, suleqa- Annertunerusumik paasi.
maleruaqqusahomeq aqut- teqarluarsinnaaneq sulen- saqarusukkaanni saaffigi_
smerlu. Pisortaqarfik 40-t allaqqissuserlu su hsseru- neqarsinnaavoq ai,affimmi
miss. suhsoqarpoq. suttuuneq knsalu allanmk- pisortaq Just Qlsen 34 5?
Suliassat ilaatigut tassaap- ^ut ocla£itsitsigullu kalaal- jg NamminersorneruiiuUk
put namminersorluni lsut 9allunaatullu pigm- Oqartussani.
meeqqat atuarfianni ilinni- naasaqarluamissaq.
artitsisunik pisortanillu at- Akissarsiat atorfeqartitaa-
orfinitsitsinerit soraarsitsi- nerlu, tassunga ilanngul-
nerillu il.il.kiisalu ukioq lugu atorfininnermi angal-
kaajallallugu pilersaarusiat
naapertorlugit meeqqat a- Qinnuteqaat ilinniarsimasamik suliarisimasanillu paasissutissart-
tuarfiinit nalunaarutit ka- aqartoq, uppemarsaatit pisariaqartut ilanngullugit uunga nassiun-
tersomissaat ingerlateqqin- neqassaaq:
nissaallu. Namminersornerullutik Oqartussat
Atorfik aaqqissuussaanik- Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut,
kut allaffisomikkut immik- Ilageeqarnermullu Pisortaqarfik
koortortamut atasuuvoq su- Box 1029 3900 Nuuk
liassalli arlaqartut meeqqat
atuarfiata immikkoortortaa Qinnuteqaat Pisortaqarfimmit tiguneqareersimassaaq
qanimut suleqatigalugu na- kingusinnerpaamik januarip 19-iat 1999.
allagarsiu-
teqqitaq