Atuagagdliutit - 28.01.1999, Qupperneq 2

2 ■ TORSDAG 28. JANUAR 1999
ATUAGAGDLIUTIT
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og okonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 38
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 33
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Moller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Louise M. Kleemann, lokal 36
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
UtertOK Nielsen, lokal 35
DANMARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
»Hans Hedtoft«-ip umiunera eqqaallugu
»Hans Hedtoft«-ip umiunerani aviisit allaa-
serisaat AG-p katersugaatigai, tamatumalu
kingoma piffissaq, aallaqqaammut neriuffi-
usoq, kingoma ernumatsanneq naggataati-
gullu piviusunik saqqummiussuineq kaman-
nerlu. Misigissutsit tamaasa atussallugit pis-
sutissaqarpoq - neriunneq eqqaassanngik-
kaanni. Allamik saariarfissaqanngikkaanni
inuit neriunneq qanorluunniit annikitsigiga-
luarpat pigiuarpaat.
Katersugaatigut kia suliarisimanerai ilisi-
manngilarput, inulli peqqissaartuusimavoq,
ajunaamersuaq taamani pisoq pillugu aviisit
allaaserisaannik paasisaqarusussimasoq.
Inuk taanna misigissutsimigut sunnemeqar-
simavoq, aviisinimi qiortakkat nipitissorlu-
git ilioqqaariaasia/persuarsiomera alianartu-
mut naqissusiipput. »Hans Hedtoft« umi-
ummat Nunatsinnut Danmarkimullu ulloq
alianartuuvoq, malitsigisaalu kanngunartuli-
omerullutik.
Tamakku tamaasa katersukkani atuarsin-
naavagut, politikkikkut peqqusersusaamer-
mik sukumertumik nassuiaateqarlutik, umi-
arsuup nunatsinnukartaatip immikkut sa-
naap sananeqameranik kinguneqartoq, su-
naaffa ugguunannguaq inunnut 95-inut sori-
arsinnaanngitsunut illerfinngorluni kivisus-
saq.
Aviisimi quppememi qulingiluani umiu-
neq nassuiaateqarfigaarput kiisalu peqqu-
serlunneq Folketingimik uukapaatitsilluni
isumaqalersitsisoq taamani ukiuunerani Nu-
natta eqqaani umiartomeq navianartorsiorfi-
unani ingerlanneqarluarsinnaasoq. Augo
AG har en scrapbog om »M/S Hans Hed-
toft«^ forlis og den efterfølgende tid, der i
begyndelsen var præget af håb, senere for-
tvivlelse og til sidst af konfrontation og vre-
de. Og der var god anledning til alle følelser
- måske lige med undtagelse af håbet. Men
håbet klynger mennesker sig til, når de ikke
har andet.
Vi ved ikke, hvem der har lavet denne
scrapbog, men det har været et omhyggeligt
menneske, der har villet skaffe viden om,
hvad aviserne dengang skrev om katastro-
fen. Vedkommende har været følelsesmæs-
sigt engageret, for hans grafisk/dramatiske
opklæbning af de mange udklip understre-
ger tragedien. Det var en sort dag for Grøn-
land og Danmark, da »Hans Hedtoft« gik
ned, og efterspillet var en skandale.
Alt det kan vi læse om i den digre scrap-
bog, som redegør grundigt for de politiske
intriger, der førte til bygningen af det speci-
albyggede grønlandsskib, som hurtigt for-
vandlede sig til en synkende kiste for 95
magtesløse ombordværende.
På ni sider inde i avisen redegør vi for for-
liset og for det bedrag, der snød Folketinget til
at tro, at vintersejlads ved Grønland dengang
kunne udføres uden risiko. Vi har også en
samtale med en datter af folketingsmedlem
Augo Lynge, der var blandt de omkomne.
Lyngep pania oqaloqatigaarput. Taamani
25-nik ukioqarpoq naartullunilu.
Annilaarneq Nunatsinni Danmarkimilu
tamanut eqquivoq. Kikkut tamarmik ami-
laammerput, aviisinilu oqallinneq paatsi-
veeruffiuvoq. Katersat qallunaanik takutit-
sipput (qallunaat aviisiinnaani qiortaasoqar-
simavoq) tamarmik immikkut misigissuse-
qarlutik - ilaat nipaallutik, allat sakkortuu-
mik - paasinnikkaluarlutik noqittut, neriuu-
teqameq taamaatiinnartariaqartoq.
Ersiutinilli nutaanik takkuttuartoqarpoq,
umiuffiusumi qaamamit takuneqartarput,
tamannalu ingiaqatigisillugu ujaasineq ilu-
ngersuutigineqarnerulersarpoq. Timmisar-
tut nunanit arlalinneersut immikkut atortu-
lersukkat qulaavaapput, qinerfigikkaangallu
Nunap Isuata kujataatungaa iserpassuamit
alaatsinaanneqarpoq.
Pisimasoq Danmarkimi misissuiffigine-
qalerpoq, Kalaallit Nunaannut ministerip
Johannes Kjærbøl-ip »Hans Hedtoft«-ip
sananeqannginnerani piareersaalluni poli-
tikkikkut suliaani sunniutai marloriarlutik
nalilersomeqarput. Apeqqutaatinneqarpoq
ministeri Folketingimut isertuussaqarsima-
nersoq, ukiuunerani ilaasoqarluni umiarsu-
artamermik unitsitsinissamut peqqutaasin-
naasunik.
Aallaaviuvoq kalaallit folketingimut ilaa-
sortaatitaa januar 1957-imi »M/S Uumman-
naq«-mut ilaareerluni ukiuunerani umiarsu-
artamerup isumannaatsuunera Folketingimi
apeqqusermagu.
»Uummannaq« ingerlaartilluni umiunga-
Choket ramte alle i Grønland og Dan-
mark. Stemningen var forfærdelig, og avis-
debatten var præget af panik. Scrapbogen
viser et billede af en dansk befolkning (der
er kun danske udklip), der på hver sin måde
- nogle stilfærdigt, andre heftigt og vold-
somt - i virkeligheden dækker over en
erkendelse af, at alt håb var ude.
Men igen og igen kom der nye signaler,
der blev observeret lysglimt i området, hvor
forliset fandt sted, og eftersøgningen inten-
siveredes i takt hermed. Fly fra flere lande
overfløj området med specialudstyr, og i
hundrevis af øjne var rettet mod farvandet
syd for Kap Farvel, når ellers sigtbarheden
tillod det.
I Danmark førte sagen til en undersøgel-
sesret, der i to omgange vurderede den tidli-
gere grønlandsminister Johannes Kjærbøls
rolle i det forberedende politiske arbejde
forud for bygningen af »Hans Hedtoft«.
Sagen handlede om, hvorvidt ministeren
havde foreholdt Folketinget nogle oplysnin-
ger, som kunne have standset vintersejlad-
sen med passagerer.
Helt konkret handlede det om, at det grøn-
landske folketingsmedlem Augo Lynge
efter en rejse med »M/S Uummannaq« i
januar 1957 rejste spørgsmålet om sejlad-
sens forsvarlighed i Folketinget. »Uumman-
jassimavoq, KGH-milu umiarsuit naalagaa-
sa isertuutinngilaat ukiup taamaalinerani
umiarsuameq navianartorujussuusinnaasoq.
Johannes Kjærbøl Augo Lynge-mut soq-
qusaatsuliorpoq, taanna saamasumik peror-
sarsimapasissumillu ileqqulersorluni kis-
saatigiunnaarlugu Folketingimi sivisuumik
oqallikkusukkunnaarluni, Johannes Kjær-
bøl-ip peqqamiitsumik qiningalluni nika-
ginnilllunilu ileqqulersormat.
Apeqqutilli ukiuunerani umiarsuamerup
isumannaannera sakkortuumik qulamarsi-
tippaa. Johannes Kjærbøl-ip tamanna ilisi-
mareerpaa, taamaattumillu KGH-mi umiar-
suit naalagaat nassuiaateqartinnissaat qu-
lamaarpaa, taakku ukiuunerani umiarsuar-
nissamut akuersitillugit, umiarsuit immik-
kut sanaat inuttallu piginnaasaqarluartut
atorlugit.
Johannes Kjærbøl-ip umiarsuartaarpoq,
ministeritut Kai Lindberg-imit paarlanne-
qarpoq, aatsaallu ajunaamersuaqareermat
sammineqaqqilerluni, aammalu paasineqa-
reermat pissaanerminik atuilluni umiarsuit
naalagaat aalajangersimasumik nassuiaate-
qartinniarlugit pinngitsaalisimagai.
Sunaaffa KGH-mi umiarsuit naalagaat
nassuiaatip Folketingimut saqqummiutin-
nginnerani, namminneerlutik imaanik aala-
jangikkaminnik nassuiaasiorsimasut. Nas-
suiaammi tassani umiarsuit naalagaasa uki-
uunerani umiarsuartamissat suugaluartul-
luunniit nangaasaarutigaat. Taamaallaat i-
nuunermi pisariaqarluinnartut naammassi-
niameqarsinnaasut.
naq« havde været ved at forlise på turen, og
KGH’s kaptajner havde ikke lagt skjul på, at
sejlads på denne årstid er forbundet med stor
risiko.
Johannes Kjærbøl var direkte uforskam-
met overfor Augo Lynge, der med sin
stilfærdige og kultiverede optræden ikke øn-
skede at trække diskussionen med den gro-
ve og nedladende Johannes Kjærbøl i lang-
drag i Folketinget.
Men spørgsmålet rejste alvorlig tvivl om
vintersejladsens forsvarlighed. Det vidste
Johannes Kjærbøl på forhånd, og derfor
havde han sikret sig en erklæring fra KGH’s
kaptajner, hvori de gik ind for vintersejlads
med specialbyggede skibe og højt kvalifice-
ret mandskab.
Johannes Kjærbøl fik sit skib, blev afløst
som minister af Kai Lindberg, og blev først
trukket frem i lyset igen efter katastrofen og
efter, at det blev kendt, at han med magt-
misbrug havde fremtvunget en ganske be-
stemt kaptajnserklæring.
Det viste sig, at KGH’s kaptajner allerede
før den fremlagte erklæring i Folketinget
havde afgivet en erklæring, som de selv
havde bestemt indholdet af. I den frarådede
de vintersejlads under enhver form. Kun i
livsnødvendige tilfælde burde den gennem-
føres.
Nassuiaat taamaattoq ministerip atorsin-
naanngilaa, taamaattumillu KGH-p direk-
tøria Hans C Christiansen naalakkerpaa nas-
suiaammik pissarsiniaqqullugu ministerip
akuerisinnaasaannik imaqartumik.
KGH-mi umiarsuit naalagaat Hans C.
Christiansen-illuunniit suliartik tulluusi-
maarutiginngilluinnarpaat, eqqartuussivim-
mili misissuisoqarmat iliorsimanitik nassue-
rutigaat, paarlattuanik Johannes Kjærbøl
»pinngitsuutinneqamissaminut« salluliorsu-
ataartoq.
Folketingimut ilaasortaq konservative-
neersoq Erik Ninn-Hansen, ukiualunnguit
matuma sioma naalakkersuinikkut eqqar-
tuussaalluni pisuutinneqartoq, siunnersuute-
qarpoq naalakkersuinikkut eqqartuussiso-
qassasoq, naalakkersuisulli amerlanerussu-
teqarput. Taamani uppemarsameqareeralu-
artoq umiarsuit naalagaasa nassuiaataat siul-
leq Johannes Kjærbøl-ip ilisimasimagaa So-
cialdemokratiet, Retsforbundet aamma Det
radikale Venstre tamarmik Kjærbøl-ip iliuu-
serisimasai paasilluarsinnaavaat.
Taamaattumik amerlasoorpassuamut ug-
gomarpoq naalakkersuinikkut eqqartuussi-
soqanngimmat. Johannes Kjærbøl-ip Folke-
tingi uukapaatissinnaasimavaa, naalagaaffe-
qatigiinnermilu innuttaaqataasut 95-it toqu-
mut aallugit, akisussaatinneqanngivillunilu.
Taamaalilluta ajunaartut eqqaaniartigit,
neriullutalu politikkikkut kanngunartumik
taama iluarsartuussisamerit - annertuuni an-
nikitsunilu, Danmarkimi Nunatsinnilu aam-
ma - kingulleqqinneqassanngitsut.
forlis
Den erklæring kunne grønlandsministe-
ren ikke bruge, og han pressede direktør
Hans C. Christiansen, KGH, til at fremskaf-
fe en erklæring efter ministerens hoved.
Hverken KGH-kaptajneme eller Hans C.
Christiansen var stolte af deres dåd, men de
vedkendte sig handlingsforløbet i undersøg-
lesesretten, hvor Johannes Kjærbøl løj sig til
en »frifindelse«.
Det konservative folketingsmedlem Erik
Ninn-Hansen, der for nogle år siden selv
faldt for en rigsretsdom, stillede imidlertid
forslag om en rigsretssag, men regeringen
havde flertal. Selvom det på det tidspunkt
var dokumenteret, at Johannes Kjærbøll
havde haft kendskab til kaptajnernes første
erklæring, havde Socialdemokratiet, Rets-
forbundet og Det radikale Venstre forståelse
for Kjærbøls handlemåde.
Derfor blev der til manges store fortrydel-
se heller ingen rigsretssag. Johannes
Kjærbøl havde kunnet føre Folketinget bag
lyset og 95 borgere i rigsfællesskabet i
døden, uden at blive draget til ansvar.
Lad os hermed mindes de omkomne og
samtidig håbe, at den slags politisk manipu-
lation - i det store og i det små, i Danmark
og i Grønland - ikke gentager sig.
I mindet om »Hans Hedtoftes