Atuagagdliutit - 28.01.1999, Síða 7

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 28. JANUAR 1999 • 7
Clairvoyant åbner
klinik i Nuuk
Tilbyder også at se ind i folks fremtid
Ib Laursen illoqarfimmi inissamik piukkwmartumik nassaarnissami tungaanut,
utaqqiisaagallartumik angerlarsimaffimmini naapinneqarsinnaavoq.
Foreløbig kører Ib Laursen sin klinik hjemme hos sig selv indtil han finder et
egnet sted i byen.
NUUK(LMK) - Når jeg sid-
der overfor de mennesker der
kommer til mig, så får jeg i
løbet af vor samtale fornem-
melser af nogle billeder af
noget af det menneskes tidli-
gere liv, eller billeder af
hvad der vil komme, det si-
ger Ib Laursen, som er ud-
dannet zoneterapeut og hea-
ler, og som lige har åbnet sin
egen klinik i Nuuk hvor han
også tilbyder clairvoyante
tjenester.
Det syntes AG lød interes-
sant og sendte så en medar-
bejder til at snuse til hvad det
egentlig er for noget manden
tilbyder. Den slags tilbud er
jo noget af et særsyn, i hvert
fald her i landet. AG’s ud-
sendte var derfor forberedt
på lidt af hvert da hun tog af
sted til mødet.
Det kunne hun godt have
sparet sig, for manden så
ganske almindelig ud og der
var heller ikke noget bemær-
kelsesværdigt ved rummet
hvor samtalerne med klienter
plejer at foregå.
Kan se folks udstråling
Så begynder Ib Laursen at
fortælle om sine specielle
evner, som han har haft siden
sin barndom, og fortsætter:
- Da jeg var barn, troede
jeg, det var normalt at kunne
se folks udstråling. Nogen
børn har en leg når de går på
fortovet i Danmark, det er at
lade være med at træde på
striberne mellem fliserne.
- Da jeg var barn, havde
jeg andre lege. Det var noget
med at jeg kunne fornemme,
at folk trak et spor af energi-
er efter sig. Ud fra den ener-
gi, de udstrålede, kunne jeg
se, om de var gode eller dår-
lige mennesker og hvis jeg
mødte nogen ubehagelige
mennesker, så sørgede jeg
for ikke at krydse deres spor.
Efterhånden fandt Ib Laur-
sen ud af, at ikke alle havde
disse evner. Han begyndte at
forstå, at han havde en gan-
ske speciel evne til at se folk,
som andre ikke havde, og det
fik ham til at føle sig lidt skør
og han prøvede på at lade
være med at bruge disse
evner.
Det lykkedes ham at igno-
rere sine evner og han havde
en ganske almindelig tilvæ-
relse som alle andre.
Ud-af-kroppen oplevelse
Så skete der noget der fik Ib
til at acceptere sine evner og
være mere bevidst om dem.
Det skete da han som voksen
havde en ud-af-kroppen op-
levelse oppe i Ilulissat, og
han fortæller selv forløbet:
- Det var i 1987, hvor vi
tog ud at sejle med en fisker-
båd. Pludselig gik motoren i
stå, og der var ikke andet at
gøre end at tilkalde hjælp
over radioen. Mens vi vente-
de på undsætningen drev vi
rundt derude på havet, over-
givet til naturens luner og
vidste ikke om vi var blevet
hørt over radioen.
- Det var ikke en faretruen-
de situation, men ofte kan
det være kriser, der tvinger
nogen døre op i vores be-
vidsthed og udløser ud-af-
kroppen oplevelser
- Det skete mens jeg stod
oppe på dækket. Pludselig
forlod jeg min krop og kunne
se ud over hele Diskobugten
og vores båd der drev rundt
dernede på havet.
Mens han »fløj« deroppe,
oplevede Ib en utrolig for-
nemmelse af tryghed, og føl-
te at han ikke havde nogen
grund til at være forskrækket
eller bange.
- Jeg har ingen fornemmel-
se af hvor længe det varede,
men da jeg kom tilbage til
min krop havde ingen af de
andre lagt mærke til noget,
og jeg fortalte dem heller
ikke, hvad der var sket.
Den oplevelse fik Ib Laur-
sen igang med at arbejde vide-
re med sine evner og han siger,
at det har krævet stort person-
ligt mod at skulle gøre det.
- Det der med at sætte ord
på sanser, som man normalt
ikke bruger, er faktisk ret
svært. Det er jo ikke normalt
vedtaget, godkendt og i
orden at beskæftige sig med
spirituelle ting i sin hverdag.
Der er folk som synes, at det
er mærkeligt, skræmmende
og unaturligt at beskæftige
sig med det spirituelle.
-Bemærkninger som
»Hvad har du gang i, er du
ved at blive skør?« blev jeg
efterhånden vant til at høre.
Filosofisk buddhist
- Jeg er selv filosofisk budd-
hist. I buddhismen har de
en filosofi om Alt’et, der går
ud på at alting er ét stort nu.
Der er igår og i morgen, det
er illusioner, vi kan ikke
være i dem, vi kan kun være
i nu.
- Når jeg som clairvoyant
koncentrerer mig og arbejder
ind i Alt’et, så kan jeg få en
lille fornemmelse af fortid,
nutid og fremtid. Det her
sammenhæng jeg får, når jeg
sidder og snakker med de her
mennesker, hvor jeg får ad-
gang til nogen af det menne-
skes oplevelser og mulige
oplevelser, det er at trække i
det her små billeder og små
fornemmelser jeg får ud af
det her Alt’et, som jeg kalder
det, og så sammenstykke det
og oversætte det til min kli-
ent.
Ib Laursen forklarer vide-
re, at han kan fornemme og
se, hvad der vil være godt for
den enkelte, og hvad de vil få
succes med. Det kan være
nogen der er i tvivl om, hvor-
dan de skal forholde sig med
bopæl, om de skal flytte til et
andet land, eller om de mø-
der manden eller kvinden i
deres liv eller om de får børn.
-- Det er ganske jordnære
ting som folk ofte gerne vil
vide noget om. Så kommer
en del klienter, som er meget
spirituelt bevidste og de går
direkte efter åndelige vejle-
dere og det guddommelige,
og vi har nogen nyttige sam-
taler om vores spiritualitet.
Der er mere mellem
himmel og jord
- Når man først bevæger sig
ind i energiens verden og op-
lever mennesket som et ånd-
eligt væsen, som er her i en
spirituel sammenhæng, ikke
bare som kød og blod, så er
der ikke nogen grænser for
hvilke redskaber man kan
udvikle og bruge mennesker
imellem for at kommunikere
og for at hjælpe hinanden
sjæleligt og intellektuelt.
- Folk tror at psykoterapi,
medicin eller operationer er
det eneste der kan hjælpe.
Livet er meget mere end det,
meningen med tilværelsen er
meget sværere end bare det.
Taqamut takunnittartoq katsorsaasarfittaarpoq
Inuit siunissaasa siulittuutiginissaat aamma neqeroorutigaa
NUUK (LMK) - Inummik is-
siaqateqaraangama oqaloqa-
tigiinnitta ingerlanerani ma-
lugisinnaasarpara inuup sior-
nagut inuunerisimasaa soorlu
assilissatut isiginnaarsinnaal-
lugu, imaluunniit siunissami
qanoq pisoqarsinnaanera ta-
kusinnaallugu, Ib Laursen
oqarpoq, isikkatigut tangiar-
tuilluni katsorsaasartoq taa-
valu healeritut ilinniarsima-
soq. Taanna Nuummi kat-
sorsaasarfimmik aallartitseq-
qammerpoq, ilanngullugulu
taqamut takunnissinnaaner-
minik kiffartuussinissamik
neqerooruteqartoq.
Tamanna soqutiginartutut
isumaqarfigineqarmat AG-
mi suleqataasoq aallartinne-
qarpoq, angut qanorpiaq ne-
qerooruteqamersoq paasini-
assallugu. Taamatut neqe-
rooruteqameq nalinginnaan-
ngilaq, ingammik maani nu-
natsinni. Taamaattumik AG-
mit aallartitaq sunilluunniit
pisoqarsinnaaneranik ilisi-
masulluni omiguppoq.
Ilimasupiluttariaqarsiman-
ngilaq, tassami angut nali-
nginnaalluinnartumik isik-
koqarpoq, inilu oqaloqatigin-
niffiusartoq allanarsinnaasu-
nik ersittoqamani."
Inuit qinngomerat
Ib Laursen-ip immikkut pi-
ginnaasani meeraanerminiilli
attassimallugit oqaluttuar-
poq, imalu nangilluni:
- Meeraallunga isumaqar-
tarpunga inuit qinngorneran-
nik takunnissinnaaneq nali-
nginnaasuusoq. assersuuti-
galugu Danmark-imi meeq-
qat pinnguaateqartarput, pi-
suinnaat aqqutaanni qaller-
suutit sisamanik teqeqqullit
akunnequtaat tummarna-
veersaartarlugit.
- Meeraagama uanga alla-
nik pinnguaateqartarpunga.
Soorlumi malugisinnaasariga
inuit qinngomermik kalita-
qartartut. Qinngomermik si-
ammarterinerisigut takusin-
naasarpara inuit ajunngitsuu-
nersut ajortuunersulluunniit,
inunnillu ippingianartunik ta-
kusaqaraangama qinngome-
risa aqqutaat uijartertarpara.
Ib Laursen-illu paasiartuler-
paa inuit tamarmik taamatut
piginnaaneqanngitsut. Paasiar-
tulerpaa inuit allat takusin-
naanngisaannik nammineq ta-
kunnissinnaalluni, taamaattu-
mik imminut niaqulaalaartutut
isigeqqajaalluni, piginnaassut-
sini atomaveersaalerpai.
Taamaalilluni piginnaassutsi-
ni soqutiginngitsuusaarpai, inut-
tullu allatut pissuseqalerluni.
Timimit qimagunneq
Taavali pisoqarpoq Ib Laur-
sen-ip piginnaassutsiminik
akuersiinnartariaqalernera-
nik kinguneqartumik, taama-
tullu eqqumaffiginnikkiaar-
tuarnerannik kinguneqartu-
mik. Tamanna pivoq inersi-
masutut Ilulissaniilluni timi-
minit qimagunnerminik mi-
sigisaqarneranik, pisimasor-
lu nammineerluni ima oqa-
luttuaraa:
- Tamanna pivoq 1987-imi
aalisariummik angalatilluta.
Ingerlaartilluta tassanngaan-
naq motoori unippoq, allatul-
lu iliorsinnaannginnatta radi-
ukkut ikiortissarsiorpugut.
Ikiortissatsinnik utaqqisilluta
tamaaniinnaq tissukarpugut,
pinngortitamit qanoq pineqa-
riaannaalluta, ilisimanagulu
radiukkut tusaaneqarsima-
nerluta.
- Navianartorsiunngilagut,
kisiannili ajornartorsiuler-
nerni ilaannikkooriarluni
matutut ittumik qamuuna
ammartoqartarpoq, taamalu
timi qimallugu misigisaqar-
nermik kinguneqartartumik.
- Tamanna pivoq angalla-
tip qaaniitillunga. Tassan-
ngaannaq timiga qimappara,
Qeqertarsuullu Tunua, angal-
lappullu tasamani imaani tis-
sukartoq tamaasa qulaaniit
isiginnaarpakka.
Ib tappavani »timmisillu-
ni« toqqissisimalluinnarluni
misigisimavoq, malugalugu-
lu tupaatortariaqarani ersi-
sariaqaranilu.
- Qanoq sivisutigisumik
taamatut pisoqarnersoq ma-
lugisimanngilara, timinnulli
uteqqikkama ilakka malugi-
saqarsimanngillat, qanorlu
pisoqameranik oqaluttuutin-
ngilakka.
Ib Laursen taamatut misi-
gisaqamermi kingorna pigin-
naasaminik ineriartortitsiler-
poq, imminullu naalakkerni-
arsuaarluni taamaaliortaria-
qarsimavoq.
Misigissutsit nalinginnaasu-
mik atomeqameq ajortut oqaa-
sertalemissaat ajomakusoor-
torujussuuvoq. Nalinginnaa-
sumik akuerineqanngilaq, aa-
lajangersameqanngilaq pis-
susissamisooranilu ulluinnami
tarnikkut piginnaassutsinik
sammisaqameq. Inuit ilaat i-
sumaqartarput eqqumiitsuu-
soq, ersinartuusoq pissusissa-
misuunngitsorlu tamit pissu-
saannik sammisaqameq.
- Oqarfigineqartarneralu
»sulerivit, silanngajaalerpit?«
sungiukkiartorpara.
Buddhisteq
Uanga nammineq tassaavu-
nga isumaliutiginneqqis-
saartartoq, qallunaatut taallu-
gu filosoffeq. Upperisami
buddhisme-mi Sila isumaliu-
tersuutigeqqissaarneqarpoq,
suullu tamarmik massakkor-
piaq pinerannik oqariartuute-
qarluni. lppassaq pisut aqa-
gulu pisussat ilumoortuun-
ngillat, ilaaffigisinnaanngila-
gut, massakkulli pisunut taa-
maallaat ilaasinnaavugut.
- Taqamut takunnissinnaa-
sutut Sila pulaffigigaagakku
annikitsumik malugisinnaa-
sarpakka qanga, massakkut
siunissamilu pisussat. Inun-
nik oqaloqateqartillunga im-
iiiinnut ataqatigiissut paasi-
sartakkakka, inuup misigisi-
masai misigiumaagassaalu
pissarsiarisartakkakka, assi-
lissat mikisut malugisartak-
kallu Silamik taasartakkan-
nik taasartakkakka, ataqatigi-
issittarpakka kiffartuussan-
nullu oqaluttuarisarlugit.
Ib Laursen nangilluni nas-
suiaavoq inunnut ataasiak-
kaanut suut ajunngitsuussa-
nersut malugisinnaallugit,
suullu iluatsittumik angusin-
naassaneraat. Imaassinnaa-
voq inuit ilaasa qularutigi-
gaat ineqarnertik qanoq i-
summerfigissanerlugu, nuna-
mut allamut nuussanerlutik,
imaluunniit angut amarluun-
niit iluarisartik naapissaner-
lugu, imaluunniit meerar-
taassanerlutik.
- Inuit ilaasa inuunermut
tunngalluinnartut paasiuma-
sarpaat. Ilaqartarpulli tamip
pissusaanik ilisimasaqarluin-
nartut, ingerlaannarlu tamip
pissusaanik ilitsersuineq
Guutimullu tunngassutillit
eqqartulersarlugit, tamikkul-
lu piginnaassutsivut pillugit
pissarsiviulluartumik oqalo-
qatigiittarpugut.
Pisorpassuaqartarpoq
- Nukiit silarsuaannut pi-
gaanni inuillu tameqartutut
misigalugit, tamit pissusaan-
nut tunngassuteqartuni, timi-
tut aattullu isumaqarfigiin-
narnagit, taava killissaqan-
ngilaq atortut suut ineriartor-
tinneqarsinnaanersut, inuillu
akomanni atorlugit atassute-
qarumalluni, taamalu tamik-
kut eqqarsartaatsikkullu iki-
oqatigiilluni.
- Inuit isumaqartarput tar-
nikkut nappaatilinnik katsor-
saaneq, nakorsaatit imaluun-
niit pilattaanerit kisimik iki-
uutaasinnaasut. Inuunermi i-
maqarnerujussuuvoq, inuu-
nerullu isumaa tamatuman-
nga ajomamerujussuuvoq.
ASS7 FOTO: AG