Atuagagdliutit - 28.01.1999, Side 10

10 • TORSDAG 28. JANUAR 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Aalisakkerinermi
ingerlatseqati-
giiffittaaq Imar-
tuneq Seafood
A/S pilersaaru-
teqarpoq Ma-
niitsumi Royal
Greenlandip
lunisassiotfiani
ininik attartus-
salluni, aasarulu
saattussanik
tunisassiorneq
aallartissamaar-
lugu.
Et nyt fiskerisel-
skab Imartuneq
Seafood A/S har
planer om at leje
sig ind i lokaler i
Royal Green-
lands fabrik i
Maniitsoq og
starte en krabbe-
fabrik til som-
Aasaru Maniitsumi saattussiorfik
Royal Greenland namminersortut marluk suleqatisiarai
Imigassamut
rådimi Lars Emil
siulittaasuuvoq
NUUK - Nuannaamiutinik
atuinerup oqallisigineqar-
nerata paasisitsiniutigine-
qarneratalu annerusumik
oqallisigineqarnissaa naa-
lakkersuisut kissaatigaat.
Taamaattumik naalakker-
suisut aalajangiussimavaat
imigassamut ikiaroornar-
tumullu rådimik pilersitsi-
nissaq.
Rådi siunnersuisartuu-
voq ilisimasaqarluarfiu-
soq, pitsaaliuinermik, kat-
sorsaanermik nakkutillii-
nermillu ineriartornermik
malinnaasussaq, atomerlu-
inermilu pitsaanerusumik
ataqatigiissitsinermik ataa-
tsimullu suliniuteqarner-
mik ilisimasaqarnermik
peqataaffeqartussaq.
Lars Emil Johansen siu-
littaasussatut naalakersui-
sunit toqqameqarpoq. Taas-
suma saniatigut naalakker-
suisut toqqarpaat Kirsten
Nystrup, Julie Geisler, Ge-
dion Lyberth aamma Ove
Karl Berthelsen. Sorlak sin-
nerlugu Inga Dora Gud-
mundsdottir ilaasortaavoq.
Tabithe Kristensen-ip isu-
maginninnermut pisortaqar-
fik sinniisuuffigaa. Kulture-
qarnermut ilinniartitaaner-
mullu pisortaqarfik sinner-
lugu Carla Rosing Olsen i-
laasortaavoq. KANUKO-
KA-mit toqqameqarpoq
Line Dahlentoft. Akileraar-
tarnermut ilanngaaseriner-
mullu pisortaqarfimmit i-
laasortaavoq Kaare Hage-
mann. Politiinit sinniisuu-
voq Jørgen Meyer, nakorsa-
aneqarflllu sinnerlugu ilaa-
sortaalluni Flemming
Stenz, pinerluuteqarsimasu-
nik nakkutilliisoqarfimmit
Elisæus Kreutzmann kiisalu
peqqinnissamut ilisimatu-
sarnermullu pisortaqarfim-
mit ilaasortaalluni Rene
Birger Christensen.
Rådi misiligutaasumik
ukiuni marlunni sulissaaq,
ilaasortaallutik Nuummi
najugaqartut. Rådimik pi-
lersitsisuuvoq peqqinnis-
samut ilisimatusarnermul-
lu pisortaqarfik. Paarisa al-
lattoqarfittut atussaaq.
NUUK(KK) - Aalisakkeri-
nermi piginneqatigiiffittaaq
taaguuteqarpoq Imartuneq
Seafood A/S, Maniitsumi
saattussanik aalisakkanillu
allanik tunisassiorfiusussaq.
Tunisassiorneq Maniitsu-
mi Royal Greenlandip sulif-
fissuani inini attartukkani
ingerlanneqassaaq.
Ingerlatseqatigiiffiup naat-
sorsuutigaa saattussanik tu-
nisassiornermi init 300-400
kvadratmeter atorfissaqartis-
sallugit.
Init taakku Royal Green-
landip ullumikkut raajalerif-
fiinnartut atugai atorneqar-
sinnaapput.
Imartuneq Seafood A/S
aasaru tunisassiulernissani
naatsorsuutigaa.
Ingerlatseqatigiifflk Imar-
tuneq Seafood A/S maannak-
kuugallartoq 600.000 kroni-
nik piginneqataassutilik Ka-
ngaamiut Seafood, Brdr. Ly-
bert aamma Royal Green-
land-ip pigisaraat, tamarmik
pingajorarterummik piginne-
qataassuteqarlutik.
Ingerlatseqatigiiffiup siu-
lersuisorai Niels Rasmussen,
Kangaamiut Seafood, Peter
Lyberth aamma Bjørn Over-
gaard, Brdr. Lyberth kiisalu
Ole Ramlau-Hansen aamma
Lars Emil Johansen, Royal
Greenland.
Lars Emil Johansen siuler-
suisunut siulittaasutut qini-
gaavoq, Bjørn Overgaard
ngerlatseqatigiiffimmi pisor-
taalluni.
Misissuinerit
- Sapaatit akunnerisa naane-
ranni 16.-17. januar aallartin-
nitsinnili misissuivugut Ma-
niitsumi saattussanik tunisas-
siornermut akilersinnaasu-
mik toqqammavissaqarnerlu-
ta, direktør Bjørn Overgaard
AG-mut oqarpoq.
- Ilaatigut Maniitsup kom-
muniani aalisartunik ataatsi-
miisitsivugut, taamaalilluta
saattussanik suliffissuartaap
tulaassuiffigineqarsinnaane-
ra paasiniarlugu.
Tuni sassiassaqanngikkutta
suliffissuarmik pilersitsisin-
naanngilagut.
Maniitsumi aalisariutit ar-
fineq marluk Kangaamiunilu
marlussuit Maniitsumi tuni-
sassiorfittaamut saattussanik
tulaassuinissaminnut soquti-
ginnissinnaapput.
Naalakkersuisut 1999-
imut Kalaallit Nunaat tamak-
kerlugu saattussat 15.000
tons pisassiissutigaat.
Pisassiissutit agguarneqar-
put 7.000 tons avataani kiisa-
lu 8.000 tons sinerissamut
qanittumi pisarineqarsinnaal-
lutik.
Sulisut
Royal Greenlandip peqataa-
neratigut ingerlatseqatigiif-
fittaaq Imartuneq Seafood
A/S-ip 1990-ikkut aallartin-
neranni saattuarniarnerup
aallartinneranit misilittakkat
iluaqutigisinnaavai.
Misissuinermi Maniitsumi
saattusserivittaami sulisut
qanoq amerlatigissanersut
aamma paasimarneqassaaq.
Allan Idd Jensenip umiar-
suaani saattusserivimmi
»Bjal Senior«-imi Maniitsor-
miunik aamma sulisoqarpoq,
saattusserinermut ilikkarsi-
malersunik.
Maniitsumi saattussanik
tunisassiomissamut misissui-
neq februarip naalernerani
Imartuneq Seafood-ip siuler-
suisuinut saqqummiunneqas-
saaq.
Maniitsumi imminut aki-
lersinnaasumik saattussanik
tunisassiorsinnaaneq misis-
suinermi paasineqarpat suliat
pingaamerit ingerlateqqinne-
qassaput, tassa Royal Green-
landip Maniitsumi tunisassi-
orfiani init attartukkat al-
lanngortisamissaat.
Tunisassiat allat
Imartuneq Seafood-ip piler-
saarutigaa aalisakkat pisari-
neqartut allat aamma Manii-
tsumi tunisassiarineqarsin-
naaneri.
Saarulliit takkuteqqippata
periarfissatut taaneqarput.
Nipisat suaat periarfissatut
allatut taaneqarput.
Taamaattumi ingerlatseqa-
tigiiffiup tunisassiorfittaaq
NUKA A/S aamma attave-
qarfigissavaa, taamaalilluni
ingerlatseqatigiiffiit marluul-
lutik pilersaarutaat imminnut
ilaruttuunnginniassammata.
Aalisariutit
pigiinnarlugit
Brdr. Lyberth-ikkut ingerlat-
seqatigiiffittaami Imartuneq
Seafood-imi peqataajumane-
rannut peqqutaaqataavoq
Maniitsup illoqarfittut aali-
samikkut ingerlalluartutut i-
ngerlaannarnissaa, Bjørn
Overgaard oqarpoq.
Aalisariutit pigineqaannas-
sappata nutarternissamullu
nukissaqartinneqassappata
pitsaasunik tulaassuiffeqarta-
riaqarpoq, taamaalillunilu
Maniitsup kommuniani aali-
sartut pitsaasunik aningaa-
sarsiorfissaqartariaqarlutik.
Krabbefabrik i Maniitsoq til sommer
Royal Greenland er gået sammen med to private selskaber
Lønninger til
lægevikarer
På given foranledning skal
Direktoratet for Sundhed
og Forskning på baggrund
af artikel i AG nr. 6 af 21.
januar 1999 »Lægevikrar
får 130.000 om måneden«
komme med følgende
beregtigelse:
Det må understreges, at
det ikke er lægevikarerne,
der får en løn på 120-
130.000 kroner pr. måned,
men det er det beløb, som
Direktoratet for Sundhed
og Forskning må betale
lægevikarbureauet om må-
neden for at få dem til at
udsende én læge hertil.
Hvilken løn vikarbureau-
erne så giver videre til den
enkelte læge for at arbejde
her i landet har direktoratet
ingen kendskab til.
Direktoratet ansætter
også selv mange vikarer,
men de læger får den over-
enskomstmæssige løn lige-
som de fastansatte.
NUUK(KK) - Imartuneq
Seafood A/S er navnet på et
nyt Fiskeriselskab, som vil
producere krabber og andre
fiskeprodukter i Maniitsoq.
Produktionen vil foregå i
lejede lokaler i tilknytning til
Royal Greenlands rejefabrik
i Maniitsoq.
Selskabet vurderer sit lo-
kalebehov for en krabbefa-
brik til 300-400 kvadratme-
ter.
Disse lokaler er til rådig-
hed i Royal Greenlands fa-
brik, hvor der i dag udeluk-
kende bliver produceret re-
jer. o
Målet for Imartuneq Sea-
food A/S er en produktions-
start til sommer.
Selskabet Imartuneq Sea-
food A/S, som har en fore-
løbig aktiekapital på 600.000
kroner, er ejet af Kangaamiut
Seafood, Brdr. Lyberth og
Royal Greenland med en tre-
diedel til hver.
Selskabets bestyrelse be-
står af Niels Rasmussen fra
Kangaamiut Seafood, Peter
Lyberth og Bjørn Overgaard
fra Brdr. Lyberth samt Ole
Ramlau-Hansen og Lars
Emil Johansen fra Royal
Greenland.
Lars Emil Johansen er
valgt som formand for besty-
relsen, og Bjørn Overgaard
er udpeget som direktør for
selskabet.
U dredningsarbej de
- Vi har siden stiftelsen i
weekenden 16.-17. januar
været i fuld gang med at un-
dersøge, om det er basis for
en rentabel krabbeprodukti-
on i Maniitsoq, siger direktør
Bjørn Overgaard til AG.
- Vi har blandt andet invi-
teret fiskerne i Maniitsoq
kommune til et orienterings-
møde, så vi kan få belyst den
nye krabbefabriks mulighe-
der for råvaretilførsler.
Uden råvarer - ingen
fabrik.
Der er i Maniitsoq syv kut-
tere og i Kangaamiut et par
kuttere, som kunne være in-
teresserede i at lande krabber
til en ny fabrik i Maniitsoq.
Landsstyret har for 1999
fastsat en samlet kvote i
Grønland på 15.000 tons
krabber.
Kvoten er fordelt med
7.000 tons udenskærs og
8.000 tons indenskærs.
Medarbejdere
Gennem Royal Greenlands
deltagelse i det nye selskab
kan Imartuneq Seafood A/S
også trække på de erfaringer,
som er indhøstet siden krab-
befiskeriets start i begyndel-
sen af 1990’eme.
I udredningsarbejdet skal
behovet for medarbejdere på
den nye krabbefabrik i Ma-
niitsoq også bestemmes.
Der har ombord på reder
Allan Idd Jensens krabbefar-
tøj »Bjal Senior« været ansat
fabriksarbejdere fra Maniit-
soq, som nu er bekendt med
krabbeproduktion.
Udredningsarbejdet om-
kring en krabbeproduktion i
Maniitsoq skal forelægges
for bestyrelsen i Imartuneq
Seafood i slutningen af fe-
bruar.
Viser udredningsarbejdet
et grundlag for en rentabel
krabbeproduktion i Maniit-
soq, vil en vigtig del af det
videre arbejde koncentrere
sig om en ombygning af leje-
de lokaler i Royal Green-
lands fabrik i Maniitsoq.
Andre produkter
Der er Imartuneq Seafoods
plan, at også andre fangster
skal kunne indhandles og
produceres i Maniitsoq.
Torsk er nævnt som en
mulighed, når den vender til-
bage. Stenbiderrogn er nævnt
som en anden mulighed.
Derfor vil selskabet også
kontakte med det nye pro-
duktionsselskab NUKA A/S,
så de to selskabers planer
undgår at overlappe hinan-
den.
Bevar fiskeflåden
- Brdr. Lyberths baggrund
for at deltage i det nye sel-
skab Imartuneq Seafood er
også at bevare Maniitsoq
som en driftig fiskeriby, si-
ger Bjørn Overgaard.
Hvis fiskerflåden skal be-
vares og have kræfter til en
modernisering, er det nød-
vendigt med gode indhand-
lingsmuligheder og dermed
også gode indtjeningsmulig-
heder for fiskerne i Maniit-
soq kommune.
ASS J FOTO: AG