Atuagagdliutit - 28.01.1999, Side 15

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 28. JANUAR 1999-15
1959-imi upernaakkut
»Kista Dan«-ip inuttai
»Hans Hedtoft«-ip
umiiarftanut
kransiliipput.
I foråret 1959
sænkede mandskabet
på »Kista Dan«
en mindekrans
i havet på det sted,
»Hans Hedtoft« gik ned.
»Hans Hedtoft« var tæt på at blive reddet
Læs her om »Hans Hedtoft« forlis og om den tyske trawler »Johannes Kriiss«'s fantastiske sejlads mod
ulykke-positionen i farvandet syd for Kap Farvel
(JB) -1 morgen er det præcis
40 år siden, at det splinternye
grønlandsskib »M/S Hans
Hedtoft« gik fra kaj i Qaqor-
toq for at returnere til Dan-
mark efter en vel gennemført
jomfrurejse.
Det nye skib var special-
bygget til sejlads i arktiske
farvande og forstærket efter
alle kunstens regler. Skulle
det imidlertid gå så galt, at
det blev slået læk alligevel,
kunne det holde sig flydende
ved hjælp af et antal vand-
tætte skotter, der hindrede
vandet i at trænge rundt i
hele skibet.
Nogle mente, at skibet vil-
le kunne klare en kollision
med et isfjeld uden at komme
i nød. Desværre gik det an-
derledes, hvis man skal tro
meldinger fra »Hans Hed-
toft« og fra den sagkund-
skab, der efter det tragiske
forlis analyserede dets om-
stændigheder.
Qaqortoq var sidste grøn-
landske havn på jomfru-
rejsen, og her gik »Hans
Hedtoft« fra kaj her fredag
29. januar klokken 21.15.
Det var sidste gang, nogen så
det nye skib, der havde
kostet så mange politiske
fiksfakserier at få gennem-
trumfet. Læs herom et andet
sted i avisen.
Scrapbog om forliset
AG har en scrapbog med
danske avisudklip om for-
liset. Vi kender ikke bogens
oprindelse, men den ser ud til
at repræsentere et over-
ordentlig fyldigt uddrag af
den danske presses omtale.
Desværre er det ikke angivet,
hvilken avis de enkelte ud-
klip er taget fra, men hver ny
dato er markeret.
Det er dramatisk læsning.
Menneskelige historier, re-
portage fra forliset og red-
ningsarbejdet, kommentarer
og politiske slagsmål - alt i
én gruopvækkende informa-
tionsstrøm, hvis skingre
facon vel i virkeligheden
dækkede over den sorg, som
alle følte ved inderst inde at
måtte erkende, at alt håb var
ude.
Ingen kunne overleve i
havet sydvest for Kap Farvel,
som flere aviser konsekvent
kaldte »skibskirkegården«.
Afrejsen
Jomfrurejsen startede 7. ja-
nuar fra København, og turen
til Grønland forløb uden dra-
matiske begivenheder. »Hans
Hedtoft« foretog en rekord-
rejse, afleverede sit gods og
returnerede så med ny last og
passagerer fra Nuuk og Qa-
qortoq.
Ombord var 95 mennesker
- en besætning på 40 og 55
passagerer. Blandt de om-
bordværende var der 19
kvinder og seks børn.
Til deres sikkerhed var
skibet forsynet med langt
mere redningsudstyr end
foreskrevet. »Hans Hedtoft«
selv havde dobbelt bund i
hele længden, og skulle det
alligevel gå galt, endda grue-
lig galt, så var der tre let-
metalsredningsbåde, en mo-
torjolle og fire 12-personers
overdækkede gummibåde
med automatiske nødsende-
re.
Ved afsejlingen var vejr-
udsigten for Kap Farvel-
området nogenlunde, men
dagen efter - lørdag - udsend-
te den amerikanske vejr-
tjeneste urovarsel klokken
9.35. Meldingen gik mere
præcist ud på, at et urocenter
befandt sig på positionen
56°N, 37°V klokken 9. Det
ville bevæge sig med 25 knob
i nord-nordøstlig retning, og
vindstyrken i en radius af 400
sømil ville være 8-10 (Beau-
forts vindskala). Det var dette
urocenter, »Hans Hedtoft«
fik at føle.
Korrespondancen
Det er ikke meget, vi ved om,
hvad der egentlig skete. Men
takket være radiotelegrafi-
sten, C. J. Dejligbjerg, om-
bord kan vi følge skibet et
stykke (den følgende kor-
respondance er lånt fra Jan
Schmidts bog »Hans Hed-
toft« fra 1996).
30. januar klokken tre om
morgenen, altså seks timers
sejlads fra Qaqortoq, meldes
alt vel ombord. »Hedtoft«
sejler med 10-12 knob på
sydøstlig kurs. Der er næsten
ingen vind, og sigtbarheden
er 10 sømil.
Klokken ni om formid-
dagen - endnu seks timer
senere - var vinden tiltaget
og drejet i nordnordvest.
Sigtbarheden var faldet til en
sømil.
To timer senere sender
»Hans Hedtoft« en ismel-
ding, der blandt andet fortæl-
ler, at der er nogenlunde
isfrit 25 sømil fra kysten syd-
vest for Nanortalik, men der
er isskosser og forvasket
storis.
Knap tre timer senere,
klokken 13,56 lokal tid, sen-
der »Hans Hedtoft« SOS: -
Er kollideret med isbjerg på
positionen 59,5N 43V.
Tre skibe oplyser deres
position til »Hans Hedtoft«,
nemlig »Transatlantic«, »Po-
seidon« og »Campbell«.
Klokken 14.41 sender
»Hans Hedtoft« endnu et
SOS: - Skibet er læk og er
ved at fyldes med vand i
maskinrummet.
Kom straks
Tre minutter senere kalder
»Hans Hedtoft« »Poseidon«:
- De er nærmeste skib. Kom
straks til assistance.
Et par minutter senere sva-
rer »Poseidon«: - »Johannes
Kriiss« er nærmere og vil
komme til hjælp.
»Hans Hedtoft« kun ikke
længere sende på nød- og
kaldefrekvensen 2182 kHz
og var henvist til at sende
500 kHz. Det var dog stadig
muligt at lytte på 2182.
Fire minutter over tre om
eftermiddagen var der eta-
bleret radiokontakt mellem
»Hans Hedtoft« og den tyske
trawler »Johannes Kriiss«.
Chefen her fortæller »Hans
Hedtoft«, at trawleren er på
vej og anmoder »Hans Hed-
toft« om at sende pejlesigna-
ler på 500 kHz.
»Hans Hedtoft« sørger: -
Hvorledes modtager De
mig?
Qg »Johannes Kriiss« sva-
rer: - OK.
Fra »Johannes Kriiss« ved
vi, at den tyske trawler pejler
»Hans Hedtoft« på 226 gra-
der, og det får grønlands-
skibet at vide klokken 15.11.
Tal bare tysk
Klokken 15.12 kalder »Hans
Hedtoft«, og telegrafisten
forklarer, at kaptajnen har
givet meddelelse om, at der
er meget is omkring skibet. -
Bed »Poseidon« komme til
assistance. Skibet synker.
Der er meget vand i maskin-
rummet, og vi har mange
passagerer ombord, cirka 90
med besætning.
- De må gerne tale tysk,
tilføjer den danske telegrafist
så.
Klokken 15.15 svarer
»Johannes Kriiss«: - OK. Vi
sejler cirka 10 knob. Der er
høj sø og is, snebyger og
dårlig sigtbarhed.
Klokken 15.25 kalder
»Hans Hedtoft«: - Vil De pej-
le igen?
»Johannes Kriiss«: - OK,
send pejlestreger.
Klokken 15.28: - Vi pejler
Dem i 235 grader retvisende.
Kan De pejle 2182 kHz.
»Hans Hedtoft«: - Nej.
»Johannes Kriiss«: - Vær
så venlig at pejle Prins
Christians Sund.
»Hans Hedtoft«: - OK. Vi
pejler.
Klokken 15.52: - Kaptaj-
nen siger, vi pejler Prins
Christians Sund retvisende
nord.
Herefter pejler »Johannes
Kriiss« samme radiofyr, og
der korrigeres, snakkes om
is, pejles på ny. »Johannes
Kriiss« melder, at skibet har
meget høj sø og ringe sigt-
barhed på grund af snebyger.
På klods hold
Et kvarter over fire om efter-
middagen meddeler »Jo-
hannes Kriiss« til Prins Chri-
stians Sund, at trawleren er
på vej til »Hans Hedtoft«,
men at det stadig vil vare en
til to timer, inden den er
fremme. Sne, snebyger, høj
søgang og is hindrer sejlad-
sen. Sejler trods disse gen-
vordigheder 10 knob.
Igen fører de to skibe en
radiotelegrafisk korrespon-
dance, og allerede 16.41
beder den tyske trawler
»Hans Hedtoft« om at affyre
raketter.
Men »Johannes Kriiss«
kan ikke se raketterne.
Da »Hans Hedtoft« ikke
har elektrisk lys ombord,
beder trawleren det danske
skib om at holde øje med
»Johannes Kruss«’s projek-
tører, men heller ikke det
fører til noget.
Klokken 17,15 bliver
»Hans Hedtoft« igen bedt
om at sende pejlestreger.
»Johannes Kriiss« må på det-
te tidspunkt være på positio-
nen »Hans Hedtoft« har
opgivet, men skibet var ikke
i sigte.
Vi synker
17.41 pejler »Hans Hedtoft«
Prins Christians Sund på 176
grader. Samtidig meddeler
telegrafist Dejligbjerg, at ski-
bet synker langsomt.
(Pejlingen skulle have væ-
ret 356 grader).
Klokken 17.45 oplyser
Prins Christians Sund »Hans
Hedtoft« om, at der skulle
være flyvemaskiner over ski-
bet nu. »Hans Hedtoft« sva-
rer bekræftende, men kyst-
stationen opfatter det ikke
rigtigt og beder om gentagel-
se.
Klokken 18 beder »Johan-
nes Kriiss« »Hans Hedtoft«
sende pejlestreger, men der
kommer intet svar.
Klokken 18.06 hører »Jo-
hannes Kriiss«, »Poseidon«
og Prins Christianssund
Radio på 500 kHz to korte og
tre lange svage og delvist
forvrængede »streger«. Der
hørtes nogle usikre signaler,
som to erfarne radioassisten-
ter opfattede som: - Vi synker
nu.
Klokken lidt over otte
kaldte »Johannes Kriiss«: -
»Hans Hedtoft« - er De der?
Intet svar...
Så tæt på
»Johannes Kriiss« har for-
mentlig været så tæt på, at
besætning og passagerer om-
bord på »Hans Hedtoft« har
kunnet håbe til det sidste.
Måske lå de to skibe så tæt
på hinanden, at en bedre sigt-
barhed havde skaffet dem i
kontakt med hinanden.
»Johannes Kriiss« kunne
have haft alle ombord, men
forholdene i området var så
ekstremt vanskelige, at red-
ningsarbejdet blev umulig-
gjort.
Dermed blev den frygt,
som mange eksperter i grøn-
landssejlads i en heftig debat
havde givet udtryk, til virke-
lighed. Læs herom på de føl-
gende sider.
Næste uge fortsætter beret-
ningen om eftersøgningen
af »Hans Hedtoft«
ASS./ FOTO: NORDFOTO