Atuagagdliutit - 28.01.1999, Síða 19

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 28. JANUAR 1999 • 19
Umiarsuup naalagaa P. L. Rasmussen Københavnimit aallartinnani umiarsuartaamini.
Kaptajn P. L. Rasmussen på sit nye skib forud for afrejsen fra København.
at hvert skridt blev taget efter
hans ordre.
Erklæringen gjorde ind-
tryk på grønlandsudvalget
især på den konservative
Erik Ninn-Hansen, der blev
meget optaget af sagen, fordi
den for ham havde den prin-
cipielle betydning, at rege-
ringen havde ført Folketinget
bag lyset. Det kan ikke tole-
reres i et demokrati, og en
sag af så alvorlig karakter,
kunne kun afgøres i en rigs-
ret.
Nye vidner
Men inden det forslag nåede
Folketinget, meldte der sig
pludselig en række nye vid-
ner, som var villige til at for-
tælle om Kjærbøls kendskab
til den første kaptajnserklæ-
ring.
Vicedirektøren, regn-
skabschefen og andre med-
arbejdere i KGH og enkelte
medarbejdere i grønlands-
ministeriet oplyser dommer-
udvalget om detaljer, som
kunne have betydning for
sagen.
Selv grønlandsministerens
sekretær Ole Nørgaard havde
refereret telefonsamtalen
mellem Kjærbøl og Hans C.
Christiansen, og her skulle
ministeren have sagt:
- Hvis de tøsedrenge ikke
vil sejle, skal jeg sgu’ nok få
dem til det!
Senere sagde ministeren til
sekretæren: - Nu har de givet
sig. Sådan går det som regel,
når man giver dem af grov-
filen.
Efter den nye dommer-
undersøgelse udtalte dom-
merudvalget, at de ny forkla-
ringer »afgiver et væsentligt
indicium for, at minister
Kjærbøl var gjort bekendt
med hovedindholdet i den
første kaptajnserklæring og
har fundet den utilfredsstil-
lende«.
Det anerkendte rigsadvo-
katen, men kunne stadig ikke
finde tilstrækkeligt bevis til
at rejse tiltale mod Kjærbøl
eller andre.
Rigsret
Tilbage var kun muligheden
for en rigsretssag. Erik Ninn-
Hansen fremsatte forslag
herom, og ved førstebehand-
lingen 9. december 1959 tal-
te politikerne en hel dag om
»Hans Hedtoft«’s forlis.
Regeringspartierne Social-
demokratiet, De Radikale
Venstre og Retsforbundet
var meget forbeholdne, men
indrømmede dog, at Johan-
nes Kjærbøl havde båret sig
mindre heldigt ad, men de
ønskede også denne gang at
tage dommerundersøgelsen
til efterretning.
På trods af oppositionens
ihærdige forsøg på at over-
tale regeringen til at trække
Kjærbøl for rigsretten lykke-
des det ikke.
Det var tydeligt, at regerin-
gen havde forståelse for
Johannes Kjærbøls handle-
måde, og selvom Erik Ninn-
Hansen holdt et uigendrive-
ligt indlæg om de utilladelige
konsekvenser for demokra-
tiet, så kunne regeringen høj-
st svinge sig op til at kritise-
re Kjærbøls sprogbrug og
bryske facon.
Regeringen blåstemplede
hermed det bedrag, der med
kaptajnernes anden erklæ-
ring blev fremlagt i Folketin-
get og afviste at placere
ansvaret for den alvorligste
skibskatastrofe i nyere dansk
søfartshistorie.
Islandimiu naasorissaasoq Magnus Haflidasson
»Hans Hedtoft«-imit malussaatituamik nassaartoq.
Puttaqut nigalik Qaqortumi oqaluffitoqqami
nivingatinneqarpoq.
Den islandske bonde Magnus Haflidasson, der på
en strand i Island fandt den eneste genstand, der er
fundet fra »Hans Hedtoft«. Redningskransen hænger
på væggen i den gamle kirke i Qaqortoq.
Oqarasuaatikkut ulappunneq
Ilaquttat nikallungaqisut
KGH-mut siarngussimaqaat
KØBENHAVN(CSL) -
Hans Hedtoft-ip uumiaar-
nerata kingorna ullut un-
nuallu KGH-mi atorfik-
kaanut, Jens Fynbo aam-
ma vicedirektør Magnus
Jensen-imut takeqalutillu
alianaqaat, Københavni-
mi Strandgade-mi quller-
saqarfimmi ajunaartut i-
laqutaannit nikallungaqi-
sunit sianerfigitittuartu-
nut.
- Ajorluinnarpoq. Pi-
ngaartumik oqaluttuup-
piarsinnaannginnatsigit.
Taamaallaat »Hans Hed-
toft«-ip naatsumik aju-
naalemermi SOS-itut na-
lunaaruteqamera ilisima-
saqarfigaarput, aviisilini-
lu allassimasut kisiisa.
Taamaakkal uartoq
unnuarsuarmut suliuarpu-
gut. Sianertut amerlaqaat,
tamarmillu isumaaloqaat.
Sapinngisatsinnik iliorni-
arsarigaluarpugut, artor-
naqaarli, Jens Fynbo eq-
qaamasalikkersaarpoq, u-
miarsuarmi inuttaasut i-
laasullu arlallit ilisarisi-
masarisimallugit.
- Angajoqqaat ilaannit
sianerfigitinnera puigun-
ngisaannarpara, ernerat
Hans Hedtoft-imi saqi-
suaraasoq. Umiiarnerup
kinguninngua sianerput
ningalik puttaqut umiiar-
nermut takussutissatuaa-
soq takorusullugu. Ni-
ngalik Island-imit Dan-
markimut nassuinneqar-
simavoq allaffinniilluni-
lu. Allaffinnut iseramik
naasorpassuit puttaqutip
sanianut ilivaat, sivisu-
laamillu qeqarput erner-
tik eqqaaniarlugu. Alia-
narluinnarpoq. Puigun-
ngisaannassavara.
Brandvagt ved telefonerne
KGH blev kimet ned af fortvivlede
familiemedlemmer
KØBENHA VN(CSL)
Dagene og nætteme efter
forliset af Hans Hedtoft
blev lange og dystre for
de to ledende KGH-
ansatte, Jens Fynbo og
vicedirketør Magnus
Jensen, der i hovedkvar-
teret i Strandgade i Kø-
benhavn blev kimet ned
af fortvivlede familie-
medlemmer til de om-
komne.
- Det var forfærdeligt.
Især fordi vi ikke kunne
fortælle ret meget. Vi
havde kun kendskab til
den kortfattede SOS-
meddelelse fra Hans
Hedtoft, og hvad der i
øvrigt stod i aviserne.
- Alligevel arbejdede vi
til langt ud på natten. Der
var mange, der ringede,
og de var meget fortviv-
lede. Vi forsøgte at gøre
vores bedste, men det var
svært, husker Jens Fynbo,
der personligt kendte fle-
re af besætningsmedlem-
merne og passagerne.
- Jeg glemmer aldrig et
opkald fra et forældrepar,
hvis søn havde været
skibsdreng ombord på
Hans Hedtoft. De ringede
et stykke tid efter forliset
og ville gerne se red-
ningskransen, det eneste
spor fra forliset. Kransen
var blevet sendt fra Island
til Danmark og stod nu på
mit kontor. Da de kom
ind lagde de en buket
blomster ved kransen, og
stod så en stund og min-
dedes deres søn. Det var
forfærdeligt trist. Jeg
glemmer det aldrig.
ASS./ FOTO: NORDFOTO