Atuagagdliutit - 28.01.1999, Side 26

26 • TORSDAG 28. JANUAR 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Mere lighed - men hvordan?
Hvorfor skal vi ikke lade de
bredeste skuldre i vort sam-
fund bære lidt mere til fæl-
lesskabets bedste. Denne
praksis er en naturlig del i de
samfund, som vi gerne sam-
menligner os med.
Dette er en kommentar til
Søren Alaufesens læserind-
læg i A/G af 21. januar.
Først vil jeg takke Søren
Alaufesen for dennes reakti-
on på en artikel i A/G af 5.
januar. Den korte artikel er
skrevet på baggrund af en
samtale mellem A/G-jouma-
listen og mig, hvor jeg i
sagens natur ikke kom med
nærmere uddybning af Inuit
Ataqatigiits forslag. Men når
dette er sagt, vil jeg venligst
henvise SA til forslagets
nærmere uddybning siden
den 5. januar. Forslaget har
jo været i vælten i A/G, Ser-
mitsiaq, radioavisen, Qano-
rooq, @ningaaq og Inuit
Ataqatigiits hjemmeside.
Jeg er dog glad for at kon-
statere, at SA er enig i Inuit
Ataqatigiits forslag om en
mere lige og retfærdig forde-
ling af goderne i samfundet.
For Inuit Ataqatigiit taler
om generel »indkomstudjæv-
ning«, skriver SA, at »be-folk-
ningen skal have lige vilkår,
især med hensyn til skat«.
Nedsættelse af en samar-
bejdsgruppe - om hvad?
En indkomstudjævning via
skatten, som også SA åben-
bart mener er nødvendig, og
som efter IA’s mening mest
smertefrit kan skaffe sam-
fundet flere penge til fælles-
skabet, kan efter Inuit Ata-
qatigiits nøje undersøgelse
ske ved at lade de højeste
indkomster beskatte ekstra i
toppen.
Når der kan skaffes poli-
tisk flertal bag dette nødven-
dige initiativ, synes det ikke
nødvendig, at der nedsættes
en kommission, sådan som
det ellers er blevet en gængs
opfattelse i de senere år.
Det er en skam, at SA’s på-
stand om at »naturligvis skal
de mindrelønnedes løn tilpas-
ses vore dages vilkår« ikke
følges op af et forslag om,
hvordan denne realiseres.
Børnetilskud som skaber
mere lige muligheder for
børnene
Ved indførelse af rigmands-
skatten kan der skabes mu-
lighed for at nedsætte taks-
terne for børneinstitutions-
plads. Det er kun spørgsmål
om, den politiske vilje hertil
er til stede. I den snart sene-
ste ti-års periode, har Inuit
Ataqatigiit kæmpet for, at
midlerne til såvel boligsik-
ring som boligbørnetilskud
bliver slået sammen til en
pulje.
I dag er der mulighed for
efter ansøgning at opnå bo-
ligsikring gradueret efter
indkomst. Boligbørnetil-
skuddet derimod udbetales
alle ens. Den er altså uafhæn-
gig af børnefamiliernes ind-
komster.
I løbet af 1998 meldte de
nuværende landsstyrepartier
deres støtte til Inuit Ataqati-
giits forslag om, at midlerne
til disse støtteordninger bli-
ver slået sammen til en pulje.
At landsstyret hidtil ikke
har foretaget noget til ud-
møntning af denne beslut-
ning fra et ansolut flertal i
landstinget, kan kun tolkes
som manglende vilje. Derfor
bør denne tages med i et
eventuelt initiativ til indkom-
studjævning.
Inuit Ataqatigiit har allere-
de klart meldt, at den nu-
værende grænse til årsind-
komst på 128.000 kroner for
at få adgang til fuld boligsik-
ring bliver forhøjet til
eksempelvis 200.000 kroner,
for dermed at tilgodese bør-
nefamilier i mellemind-
komstgruppen.
I ønsket om bedre at tilgo-
dese børnefamilier i såvel lav
- som mellemindkomstgrup-
peme, bør de højeste indkom-
sters automatiske adgang til
boligbømetilskud afskaffes.
At SA mener, at børn af de
højeste indkomster, og som
går i fortsættelsesskolen, må
leve med at være misundeli-
ge på lav- og mellemind-
komstbøm, som får udbetalt
den smule uddannelsesstøtte,
kan kun siges at være udtryk
for manglende realitetssans.
For er ønsket at skabe mere
lige muligheder også for bør-
nenes vilkår og adgang til
anskaffelse af moderne ud-
styr, behøver lav- og mel-
lemindkomstbømene en stør-
re opmærksomhed.
Det passer ikke
Under et vælgermøde den
18. januar 1999 sagde Peter
Ostermann, Atassut, at
Landstinget og landsstyret
fuldt ud respekterer fagfore-
ningernes frie forhandlings-
ret, og aldrig har blandet sig.
Da vi må stemme efter de
rigtige forhold, vil jeg gøre
opmærksom på at dette slet
ikke passer.
Når der er overenskomst-
forhandlinger, får forhand-
lingsberettigede fra landssty-
ret klar besked på, at de ikke
må overskride et bestemt
beløb. Når vi så overskrider
dette, trækker de forhand-
lingsberetigede sig tilbage,
og henvender sig til landssty-
ret, for at høre om de kan
give mere. Ved sidste over-
enskomstforhandling måtte
vi forhandle direkte med
landsstyret.
Sagt på en anden måde, så
blander politikerne sig direk-
te i forhandlingerne.
Så Atassut må gennem Pe-
ter Ostermann - måske ikke
med vilje - ikke fuldt ud have
forstået, hvordan forhandlin-
gerne foregår.
Peter Ostermann, du som
har været medlem af Lands-
tinget i en årrække, hvad har
du lavet - og så er du oveni-
købet medlem af landstingets
finansudvalg.
Jess. G. Berthelsen
formand for SIK
At eje egen bolig
- at leje bolig
Søren Alaufesen, du er af
den opfattelse, at de højeste
indkomster, som er i stand til
at eje egen bolig, har behov
for yderligere begunstigelse i
deres afdrag for deres bolig.
Vi skal være glade for, at
der er nogen også herhjem-
me, som økonomisk er så
velfunderende, at de nemt
kan udnytte det offentliges
boligstøtteordninger og eller
er i stand til at optage lån fra
andre finansieringsinstitut-
ter, banker og realkreditfore-
ninger.
På disse medborgeres veg-
ne har vi grund til at være
taknemmelige for, at også
vores skattesystem giver dis-
se borgere mulighed for
blandt andet at fradrage ren-
terne af deres boliglån. Mod-
sat er en absolut største del af
befolkningen ude af stand til
at spare op til egen bolig. Dis-
se er henvist til udlejningsbo-
liger og har ingen mulighed
for at fradrage deres høje
husleje. Naturligvis er det
offentlige forpligtet til, at
skaffe midler til opførelse af
disse udlejningsboliger.
Spøgelset om manglende
vilje til uddannelse
Hvilken uddannelse vi hver
især er i stand til at honorere
afhænger blandt andet af,
hvilke evner, vi er beriget
med fra fødslen. Ønsket og
viljen til uddannelse er i
bund og grund baseret på
efter evne at ville bidrage til
samfundets fortsatte udvik-
ling.
I Inuit Ataqatigiit er vi
overbeviste om, at det er
væsentlig hårdere at arbejde
otte timer som ufaglært til
mindste løn, end det er at stu-
dere.
Derudover giver uddannel-
se mulighed for, at man kan
arbejde med netop, det man
har allermest lyst til. Så der
Rigmandsskatten kommer kun til at berøre 10 procent af borgerne, og de er økonomisk så
stærke, at de er i stand til yderligere at bidrage med 70-80 millioner kroner til samfundets
ve og vel, mener formand for IA, Josef Motzfeldt.
er ingen grund til ikke at tage
uddannelse, hvis man har
mulighed for det. Endelig
baner en uddannelse vejen til
en bedre tilværelse.
Forslaget giver lettelse
for flertallet
Inuit Ataqatigiits nøje over-
vejede forslag giver mulig-
hed for lettelse for 90 procent
af befolkningen. For selvom
forslaget om rigmandsskat-
ten kun kommer til at berøre
10 procent af borgerne, er
disse økonomisk så stærke,
at de er i stand til yderligere
at bidrage med 70-80 millio-
ner kroner til samfundets ve
og vel.
Josef Motzfeldt,
formand for Inuit Ataqatigiit
Pilersuisoq a/s søger
Butiksbestyre
til Alluitsup Paa
En stilling som Butiksbestyrer i Pilersuisoq a/s i
Alluitsup Paa, opslås hermed ledig til besættelse
snarest muligt.
• Alluitsup Paa er en bygd i Qaqortoq med ca. 500
indbyggere og der er i dag 12 ansatte incl.
Købmanden i KNI Pilersuisoq a/s.
• Butikken forventes at have en omsætning på 16
miil. kr. i 1999.
• Ny renoveret butik med bake-off og fast-food kon-
cept.
Vi forventer at du:
• har kendskab til EDB
• har en ledelsesmæssig baggrund
Aflønning i henhold til overenskomst med SIK og
der kan til stillingen stilles en bolig til rådighed.
Sidste ansøgningsfrist er den 5. februar 1999, og
ansøgninger til overnævnte stilling sendes til:
Pilersuisoq
Pilersuisoq
Personaleafdelingen
Postboks 50, 3911 Sisimiut
O
Maniitsup kommunea
søger en
VEJLEDNINGS-
KOORDINATOR
Maniitsup Kommunia søger en ansøger til en stil-
ling som vejledningskoordinator indenfor videre
skolegang, uddannelses- og erhvervsvejlednin-
gen.
Maniitsup Kommunia ønsker en bedre koordina-
tion af vejledningen af ansøgere til videre skole-
gang og erhvervsuddannelserne. Vejledningen
varetages i dag af Skoleforvaltningen, Socialfor-
valtningen, Erhvervsforvaltningen og af Den
lokale Erhversskole. Arbejdet skal således i det
daglige varetages i nært samarbejde med leder-
ne for de nævnte forvaltninger.
Væsentlige arbejdsområder bliver ligeledes
medvirken ved læreplads- og praktikpladsska-
belse, registrering af lære- og praktikpladser og
kontakten til disse.
Beherskelse af mindst grønlandsk og dansk er
nødvendig.
Stillingen er administrativt placeret i sekretaria-
tet, og koordinatoren vil have kommunaldirek-
tøren som sin nærmeste foresatte.
Ansættelse og aflønning vil ske på tjenestem-
andslignende vilkår, med en løn svarende til løn-
ramme 29.
Kommunen vil være behjælpelig med bolig, lige-
som rejse og bohaveflytning betales at kommu-
nen, såfremt der bliver tale om en udenbys
ansøger.
Stillingen er ny og rummer muligheder for med-
virken ved videreudvikling af stillingens indhold
for en ansøger med interesse for området.
Vedrørende andre oplysninger kan henvendelse
ske til kommunaldirektør Jørgen Vetterlain på tlf.
813277 eller ledende skoleinspektør Ejnar
Lyberth på tlf. 813122.
Ansøgning - vedlagt relevante papirer - skal være
Maniitsup Kommunia i hænde senest den 5.
Marts 1999.
Maniitsup Kommunia
Postbox 100 • 3912 Maniitsoq
ASSy FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN