Atuagagdliutit - 28.01.1999, Side 28

28 • TORSDAG 28. JANUAR 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Hvad for en vejledning?
I AG, der udkom den 29/12-
98, var der en artikel med
overskriften »Kritik af vej-
ledning på internet« om
KANUKOKA-formanden
Edvard Møllers og SIK-for-
mandens kritik til uddannel-
sesnøglen, der affødte flere
spørgsmål.
Det er rigtig, at mange fol-
keskoler ikke er tilkoblet
internet endnu, men det bety-
der ikke, at de fremtidige ud-
dannelsessøgende ikke får
vejledning. Der er nemlig
rådgivningsvejledere, der
underviser 7.-12. klasserne.
Hvad er det for en uddan-
nelsesvejledning, som skal
oversættes af KUP? Der fin-
des mange uddannelsesvej-
ledninger om danske uddan-
nelser, og for eksempel er
der udkommet nye uddannel-
sesvejledninger, tilpasset de
danske uddannelser, og de
kan findes i intemettet under
navnene Duel, dataduel og
infoduel i intemettet. De
fremtidige uddannelsessø-
gende kan finde mange op-
lysninger under disse adres-
ser.
Disse oplysninger kan bru-
ges som opsamling af viden
og ideoplæg til de grønland-
ske uddannelser, men hvis
det kun går ud på oversættel-
se, er der uddannelser, som
blandt andre landbrug, hvor
kravene og uddannelsesfor-
løbet ikke er det samme som
de grønlandske uddannelser.
Der er stadig grænser for,
hvilke uddannelser man kan
tage i Grønland, og da det
derfor er nødvendigt, at man
må tage forskellige uddan-
nelser i Danmark, er der ikke
noget forkert i at udnytte de
eksisterende oplysninger.
Vi er på nuværende tids-
punkt på et-årskursus på
Danmarks Lærerhøjskole i
København, og vi har be-
skæftiget os med uddannel-
sesvejledning i forkellige ret-
ninger, og derfor vil det være
værd at vide, hvilken del af
uddannelsesnøglen, lands-
styreområdet er i færd med at
få oversat.
Som sagt er der rådgiv-
ninglærere, der underviser i
7. - 12. klasserne i folkesko-
len, men der er ingen speciel-
le lærere, der rådgiver de
mindste klasser i erhvervfor-
mål, trods nødvendigheden.
Derfor mener vi, at rådgiv-
ningen starter for sent, da de
mindste klasser også har
noget på hjerte.
At starte rådgivningen tid-
ligt kan i et senere liv med-
føre, at færre uddannelsessø-
gende stopper i utide, og at
de mindste elever ved mere
om arbejdspladserne og ud-
dannelsesmulighederne.
Derfor er det nødvendigt,
Grønland een valgkreds, ens service
Efter at Grønland er blevet
een stor valgkreds, kan man
godt mærke, at der er flere,
der er lidt bange for, hvordan
varetagelsen af yderdistrik-
temes interesser vil komme
til at foregå, hvis ikke der
bliver valgt én ind fra yderdi-
strikteme.
På det grundlag vil jeg op-
fordre vælgerne i yderdi-
strikter at stemme på én fra
yderdistrikteme. Én, de har
tillid til, og ikke alene stem-
me ud fra lokalpatriotisme.
Der er også mange fra den
øvrige del af landet, der for-
svarer yderdistrikterne, og
vil have, at disse udvikles på
samme måde som resten af
landet, selv om de ikke di-
rekte har så meget kendskab
til forholdende, og sådan bør
det også være.
Jeg mener, at den, der skal
arbejde for yderdistrikterne
skal have godt kendskab til
områdernes forhold, for det
er dem, der med deres kend-
skab til vilkårene i al almin-
delighed bedre kan forsavare
disse, med fakta som ud-
gangspunkt.
Arbejdet med afskaffelse
af ensprissystemet!
Jeg er glad for, at ensprissy-
stemet igen er på valgspro-
grammeme, men jeg vil i den
forbindelse allerede melde
ud, at jeg ikke vil vente på
embedsmandsgruppens be-
tænkning om emnet.
Det begrunder jeg med, at
ensprissystemet i forvejen på
flere områder ikke eksisterer
for yderdistrikteme, og jeg
mener bestemt, at der skal
tages stilling til en ordning,
og ikke bare vente på be-
tænkningen.
Prisstigningerne for vinte-
ren kan der findes en ordning
på hurtigst muligt ved ud-
jævning, således der er ens
vilkår for hele befolkningen.
Jeg vil lige minde om nog-
le af Siumut's formålspara-
graffer, der lyder således:
1. Den grønlandske be-
folkning skal behandles lige
og have lige muligheder.
4. Der skal aldrig gøres
forskel på folk på grund af
fødested, køn eller religion.
På den baggrund mener
jeg, at Siumut's formål over-
hovedet ikke passer ind i for-
holdene i dag, hvor befolk-
ningen behandles forskelligt
med hensyn til dagligvarer
om vinteren, for eksempel
sund mad, hvor man for en
yoghurts pris i yderdistrikter-
ne kan købe tre-fire stykker i
de større byer, og det samme
gælder for mange slags frugt
og grønt.
Jeg er ikke i tvivl om, at
befolkningen overalt i Grøn-
land har interesse i og ønsker
og mener, at det er naturligt,
at vi behandles ens. Derfor
bør vi alle arbejde for, at der
snarest findes en ordning ved
udjævning.
Jens Napatoq
Kandidat for Siumut
fra yderdistrikterne
Sorlak allattoqarfimmi sulisunik pissarsiorpoq
PROJEKTSEKRETÆR
Piaarnerpaamik imaluunniit immikkut isumaqati-
giissuteqarnikkut sulilersussamik Sorlak pro-
jektsekrektærimik pissarsiorpoq.
Akisussaaffiit suliassallu:
• Suliniutissat aallaqqaataaniit naggataanut pia-
reersarnissaat
• Suliniutit piviusunngortinissaat tamakkiisumillu
aningaasassarsiorneqarnissaat
• Allaffeqarfimmi tamatigoortumik suleqataanis-
saq
Piumasaqaatit:
• Allaffissornikkut ilinniarsimaneq misilittagaqar-
luarsimanissarlu
• Suleqatikkuminartuuneq
• Suliniutinik aaqqissuussisinnaaneq suleqatigi-
innillu eqaatsumik ingerlatsisinnaaneq
1. Ilaasortat saaffiginnissutaasa suliarinis-
saat attuumassuteqartunullu ingerlateq-
qittarnissaat
2. Inoqatinut qanilaartumik attaveqarsin-
naaneq. Ilaasortanut, peqatigiiffeqarner-
mut kattuffeqarnermullu tunngasutigut
siunnersuisinnaaneq
3. Piffissaq qaninnerusoq ungasinneru-
sorlu eqqarsaatigalugit pilersaarusiorsin-
naaneq
• Aningaasartuutissanik missingersuusiorsin-
naaneq suliniutiginiakkallu avataaniit aningaa-
sassarsiorneqarnissaannik isumaginnissin-
naaneq
• Pisortanut suliffeqarfinnut assigiinngitsunut
siulersuisunullu tamatigoortumik suleqataasin-
naaneq
Atorfinitsinneqartussaq sapinngisamik kalaallisut
qallunaatullu oqalusinnaallunilu allassinnaasari-
aqarpoq.
Atorfinitsitsinermi inissaqartitsisoqanngilaq.
Atorfik tjenestemandit akissaataa malillugit siun-
nersortitut lønramme 24-tut atorfiuvoq.
Erseqqinnerusumik paasiniaasoqarsinnaavoq
nal. 16.00 kingorna mobil 58 22 57-mut.
Atorfimmut qinnuteqaat nassiunneqassaaq ilin-
niarsimanermut allagartat ilanngullugit kingusin-
nerpaamik 15. februar 1999.
Box 505 - 3900 Nuuk
at der snarest oprettes skole-
vejlederstillinger i skolevæ-
senet, så rådgivningen kan
startes tidligt i skoleforløbet.
Vi kritiserer ikke rådgiv-
ningslærersystemet, men vi
ved, hvordan deres arbejds-
gang er og at de ikke har så
meget tid til rådighed, selv
om de har brug for at følge
med i udviklingen på dette
område.
Der er kun få, der er ud-
dannet som skolevej ledere i
Grønland men i takt med, at
der bliver flere uddannede
skolevejlede, kan de mindste
elever indlemmes i vejled-
ningen.
Kursister i Danmarks
Lærerhøjskole i København
Lis Møller og
Karoline Petersen
Det er nødvendigt, at de
mindste klasser i
folkeskolen også får
uddannelsesvejledning,
mener Lis Møller og
Karoline Petersen.
Nunap immikkoortuini
mittarfissat
TAMANUT
SULIARIUMANNIT-
TUSSARSIUUSSINEQ
Sanatitsisutut:
Mittarfeqarfiit
Sanaartornermut immikkoortortap
matumuuna uku tamanut ammasumik suliariumannit-
tussarsiuuppai:
Upernavimmi terminal-ip garage-llu illutassai
immikkoortunngorlugit, ataatsimut arlalinnulluunniit
neqeroorfigineqarsinnaatillugit, taamatullu aamma
suliassanik arlalinnik tunniussinermi akikillisaanissam-
ut neqerooruteqarnissamut periarfissaqartitsilluni.
Suliassat tassaapput:
Terminal-ip garage-llu illutassai ataatsimut 690 m2
miss.
Suliassat imatut immikkoortiterneqarput
16-4-5-61 Nunalerineq betonilerinerlu
16-4-5-62 Sanasut, pequsiortut, saffiuut, qarmaasut
suliassaat natilersuinerlu
16-4-5-64 Qalipaaneq
16-4-5-65 WS-ilerisut suliassaat
16-4-5-66 Innaallagissersuineq
Suliassap piffissami uani suliarineqarnissaat naatsor-
suutigineqarpoq: 07.06.1999-imiit 01.08.2000-imut.
Neqerooruteqarnissamut najoqqutassat nungunnis-
saasa tungaannut GLV-Anlæg, postboks 1072, 3900
Nuuk, telefon 32 62 50, telefax 32 68 05-imut piniar-
neqarsinnaapput, suliassamut ataatsimut qularna-
veeqqutissatut checki cross-ikkamik kr. 1.000,-inik
nalilimmik nassiussinikkut. Inniminniinermi ilisimatit-
sissutigeqquneqarpoq najoqqutassat nassiunneqassa-
nersut imaluunniit aaneqassanersut.
Neqerooruteqarnissamut najoqqutassat 03.02.1999
aallarnerfigalugu qularnaveeqqusiissullu tiguneqareer-
pat aaneqarsinnaapput nassiunneqassallutilluunniit.
Qularnaveeqqusiissut utertinneqassaaq suliariuman-
nittussarsiuussinerup kingorna kingusinnerpaamik ul-
lut qulit qaangiunnerini, neqerooruteqarnissamut na-
joqqutassat ilivitsuutillugit ajoquserneqaratillu aam-
malu allattuiffigineqarsimanatik arlaannilluunniit na-
qissuserneqarsimanatik utertinneqarpata.
Neqeroorut allakkap puussaanut matoqqasumut
poorlugu, qaatigut suliassap normuanik aqqanillu, kii-
salu suliariumannittussarsiuussinissap ulluanik piffissa-
rititaasumillu nalunaaqutserlugu nassiunneqassaaq
tunniunneqarluniluunniit, kingusinerpaamik
Pingasunngornermi 10.03.1999 nal. 10.00
piffissamilu tassani uani suliariumannittussarsiuussiso-
qassaaq:
Mittarfeqarfiit
Grønlands Lufthavnsvæsen
Sanaartortitsivik
Aqqusinersuaq 9, I’ sal
Postboks 1072
3900 Nuuk
Tlf. 32 62 50 • Fax 32 68 05
ASSJ FOTO-ARKIV: VIVI MØLLER-REIMER