Atuagagdliutit - 02.02.1999, Qupperneq 3

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 2. FEBRUAR 1999 • 3
Eqqissiviilliomerpassuit meeqqat
sumiginnagaanerinik kinguneqartut
Politiit ullaanngulersoq tallimanut meeraaqqat puigukkat aqqusinermi
katersorpaat
(JB) - Qaammat 40-nik ullu-
lik naavoq. Qaammammusi-
soqarneraata kingoma sapaa-
tip akunnerata naanera siul-
leq annertoorsuarnik piso-
qarfiunngilaq. Toqutsisoqan-
ngilaq. Sakkortuumik persut-
taasoqanngilaq. Kisiannili i-
maanngilaq Kalaallit Nunaat
tamakkerlugu eqqissisimaffi-
usoq.
Sumiiffinni arlalinni a-
ngerlarsimaffinni eqqissiviil-
liortoqangaatsiarpoq, Nuum-
milu ilaatigut meeraaqqat i-
sumassorneqarsimanngitsut
naammattoomeqartarput, pu-
igomeqarsimallutik, qimaan-
narneqarsimallutik imaluun-
niit unnuannaq aqqusinemi
angalaarlutik.
Politimester Jørgen Meyer
AG-mut oqarpoq, piffissami
kingullermi taamatut sumi-
ginnagaasartut amerliartorsi-
masut, aammalu Nuummi
stationslederi Bjami Fischer
oqaluttuarpoq, angerlarsi-
maffinni eqqissiviilliungaat-
siartarnerit amerlinerinik ta-
manna ilaatigut peqquteqar-
toq.
Ukiortaami akissarseq-
qaamerup eqqissiviilliorner-
nik nassataqamissaa politiit
ilisimareerpaat. Aamma ajor-
nerpaamik pisoqarnissaa pia-
reersimaffigineqareerpoq.
Pinerluutinilli annertuunik
pisoqanngikkaluartoq eqqis-
sisimasoqaannanngilaq.
Angerlarsimaffinni
persuttaaneq
- Assortuunnerinnaat orni-
guffigineq ajorpagut, stati-
onsleder Bjami Fischer AG-
mut oqarpoq.
- Angerlarsimaffinni eq-
qissiviilliiornerusarput per-
suttaanertallit, inuillu una-
taattarmata unitsinniarlugit
akuleruttariaqartarpugut. II-
luatungiliuttup politeeqarfili-
aannissaa pisariaqartarpoq -
marluutillugilluunniit - mee-
rartaqaraangaatalu angerlar-
simatiinnamissaa pitsaaneru-
nersoq naliliisarpugut.
- Nuup Kommuneani inun-
nik isumaginnittoqarfik sule-
qatigilluartarparput, allatullu
ajornartillugu meeqqat a-
ngerlarsimaffiinit peersillu-
git paaqqinnittartunut paari-
tittarpaat.
- Piffissami kingullermi
meeqqat tallimat angerlarsi-
maffiisa avataannut inissin-
neqarput, Bjami Fischer nas-
suiaavoq.
Politiit meeqqanik anger-
larsimanngitsunik naammat-
tuuigaangamik angerlarsi-
maffiinut tunniunnissaat, ta-
mannalu naleqqutinngikkaa-
ngat isumaginnittoqarfimmit
pigaartuusup suliamik tigusi-
nissaa isumagisarpaat.
AG-p politimester Jørgen
Meyer aperaa, meeqqat »pui-
gukkat« Nuummiunerusoq
pisamersut.
- Taama isumaqanngila-
nga, Jørgen Meyer oqarpoq.
- Maannaannaq Nuummit ki-
sitsisit taakkartorpagut, kisi-
anni ajomartorsiut taanna il-
loqarfinni annerni tamani a-
jomartorsiutaagunarpoq.
- Meeqqanik sumiginnaa-
sarneq pinerluttulerinermik
inatsit naapertorlugu piner-
lunnerunngilaq annertooq,
taamaammallu politiit tu-
ngaanniit annertoorujussuar-
mik sul lissisarnerput qaquti-
goortuuvoq, tamannalu soo-
runami ajornartorsiummik
annikinnerulersitsinngilaq.
Eqqissiviilliomerit 26-it
Qaammatip 40-nik ulloqar-
tup naanerani, sapaatip akun-
nerata naanerani kingullermi
Nuummi politiit angerlarsi-
maffinnut eqqissiviilliorfiu-
sunut, katillugit 26-inut orni-
guttariaqarsimapput. Kisian-
ni eqqissiviilliomeq januarip
20-ianili meeqqat tapisim-
mata aallartippoq. Eqqissi-
viilliomerit akissarsisoqame-
rata kingorna, sapaatip akun-
nerata naanerani qaangiuttu-
mi nangeqqipput.
Ajoraluartumik tamatuma
pitsanngoriamissaa suli naat-
sorsuutigisinnaanngilarput.
Ippassaq qaammat imissi-
voq, tamatumalu sunniutigi-
saanik eqqissiviilliomerit su-
li ingerlagallassapput, taama-
tullu aamma ullumikkut su-
linngiffeqamersiutit tunnius-
suunneqarlutik aallartipput.
Islandsk
sagateater i
Katuaq
» The saga of Gudridur«
som er et islandsk sagatea-
ter, vil blive vist i Katuaq i
dagene 4. og 5. februar.
Den islandske skuespil-
ler Tristan Gribbin, vil i et
one-woman-show, frem-
føre historien om sagafi-
guren Gudridur Thorbjar-
nardottir, en tidlig is-
landsk kvinde, der gennem
sit lange liv kommer til at
besøge Grønland, Nord-
amerika, Irland og Rom,
inden hun vender hjem til
Island og grundlægger et
kloster.
1 teaterstykket mødes
nordisk, grønlandsk og
amerikansk historie
Ud fra Erik den Røde’s
saga og grænlændingesa-
gaen, vil den to timer lan-
ge forestilling om Gud-
ridur, blive fremført på
engelsk.
Stykket har tidligere
været vist i Reykjavik,
Thorshavn, Stockholm,
Canada og Dublin med
stor succes.
Tristan Gribbin kom fra
Dublin til Reykjavik for 3
år siden, hvor hun arbejder
med film og teater. Hendes
fremstilling af Gudridur har
fået strålende modtagelser,
der hvor stykket er vist.
Det er Brynja Benedikt-
sdottir, som har skrevet og
instrueret teaterstykket.
Hun har 30 års erfaring
ved Islands Nationalteater
bag sig, inden hun i 1996
startede Skemmtihusid
teater i Reykjavik. Hun er
blandt andet kendt for det
prisbelønnede teaterstykke
»Inuk«, om det grønland-
ske folk, og som er blevet
vist i 20 lande i Europa og
Amerika.
Bølge af husspektakler
giver misrøgt af børn
Politiet samler glemt småbørn op på gaden
klokken fem om morgenen
(JB) - Fyrre-dages måneden
er slut. Den første weekend
efter månedsløn er gået uden
de helt store voldsomheder.
Ingen drab. Ingen grov vold.
Men det betyder ikke, at der
har været fredeligt overalt i
Grønland.
En bølge af husspektakler
har hærget flere steder, og i
Nuuk er det blandt andet gået
ud over små børn, der går for
lud og koldt vand, børn der
glemmes, efterlades, eller
vandrer rundt på gaden midt
om natten.
Politimester Jørgen Meyer
siger til AG, at der generelt i
den senere tid har været en
stigning af den slags misrøgt,
og stationsleder Bjarni
Fischer, Nuuk, fortæller, at
det blandt andet skyldes den
kraftige forøgelse af hus-
spektakler.
Politiet ved godt, at forud-
sætningerne for ballade er til
stede ved første lønudbeta-
ling i det nye år. Og man er
forberedt på det værste. Når
de alvorligste forbrydelser
alligevel udeblev, betyder
det imidlertid ikke, at der har
været stille og redeligt.
Familievold
- Det er nemlig ikke bare
skænderier, vi kommer ud
til, siger stationsleder Bjami
Fischer til AG.
- Det er huspektakler med
vold, hvor folk slår løs på
hinanden, og hvor vi bliver
nødt til at neutralisere situati-
onen. Det kan blive nødven-
digt at tage den ene part -
eller dem begge - med på sta-
tionen, og hvis der er børn,
bedømmer vi, om det er for-
svarligt at lade dem blive i
hjemmet.
- Vi har et godt samarbejde
med den sociale forvaltning i
Nuup Kommunea, som i
givet fald fjerner børnene og
placerer dem i pleje.
- I den sidste tid er fem
børn anbragt udenfor hjem-
met, forklarer Bjarni Fischer.
Når politiet finder børn
udenfor hjemmet, forsøges
barnet enten afleveret hjem-
me, og hvis det ikke er for-
svarligt, tager socialvagten
affære.
AG spurgte politimester
Jørgen Meyer, om de mange
»glemte« børn er et Nuuk-
fænomen.
- Det tror jeg egentlig ikke,
siger Jørgen Meyer. - Nu har
vi blot i denne omgang drøf-
tet tallene fra Nuuk, men
problemet findes efter al
sandsynlighed i alle større
byer.
- Nu er det bare sådan, at
forsømmelse af børn ikke er
nogen alvorlig forbrydelse i
forhold til kriminalloven, og
derfor bliver der sjældent
gjort særlig meget ud af det
fra politiets side, hvilket na-
turligvis ikke gør problemet
mindre.
26 husspektakler
I 40-dages månedens sidste
weekend måtte politiet rykke
ud til i alt 26 husspektakler i
Nuuk. Men balladen startede
allerede ved udbetalingen af
børnepenge 20. januar. Uro-
en gled efter lønudbetaling
over i den forgangne week-
end.
Der er desværre ingen
grund til at tro, at det bliver
væsentligt bedre foreløbig. I
går var der fuldmåne, og de
månesyges galskab fortsæt-
ter lidt endnu, ligesom udbe-
talingen af feriepenge starter
allerede i dag.
Angajoqqaat aalakoortillutik meeqqatik puigortarpaat, isu-
maginnittoqarfimmilu pigaartuusup isumagisariaqartarpai.
Fulde forældre glemmer deres børn, som socialvagten må
tage sig af.
Kalaaleq paasisanik
nutaanik
paasissutissiisoq
KØBENHAVN(CSL) -
Kalaallip ilisimatuup,
ph.d. Minik Rosing-ip,
tallimanngormat Køben-
havn-imi Geologisk Mu-
seum-imit tusagassior-
tunik katersortitsinermini
ilisimatusarnermini paa-
sisani, nunarsuaq tamaat
tusarneqartussat saqqum-
miuppai.
Isuani, Nuummiit a-
vannamut kimmut 150
kilometerinik ungasissus-
i limmi immap naqqani
attakut misissuiffigilluar-
nerisigut ilisimatuup 42-
nik ukiullip paasisima-
vaa, ukiut 3700-t matuma
siornatigut nunami uu-
massusillit ilimagineqar-
tumit inerisimanerusima-
sut.
Isuata qaqqaa 30 ki-
lometerimik isorartussu-
silimmik aammalu 4 kilo-
meteri tikillugu isorartus-
susilimmik ikerasaqar-
poq. Tassailu qangasuaq
nunap qaarisimasaanik
paasissutissanik peqar-
nerpaavoq, allanngorsi-
mannginnerpaasunik.
Qaqqat immap naqqa-
risimasaannit pilersitaasi-
mapput, ukiullu million-
ilippassuit ingerlanerini
isikkumikkut katitigaas-
sutsimikkullu ilisarnarun-
naangajallutik allanngo-
rarsimapput.
Nunaminertamininngu-
ami - 50 x 50 meteriusu-
mi - nunap aallaqqaam-
mulli ilusaa katitigaane-
ralu allanngorpiarsiman-
ngilaq, tassanilu Minik
Rosing-ip misissueqqis-
saarnermini paasisima-
vaa, kulstofip, nunarsuup
silaannaanik aqutsisup
aammalu uumasoqarnis-
saanut aalajangiisuusar-
tup ingerlaarnera taama-
nersuaq ingerlallualereer-
simasoq.
Grønlænder bag ny
viden om jorden
KØBENHAVN(CSL) -
Den grønlandske forsker
ph.d. Minik Rosing har
på et pressemøde på Geo-
logisk Museum i Køben-
havn i fredags, præsente-
ret et forskningsresultat,
der vil give genklang ver-
den over.
Ved hjælp af analyser
af gamle havbundsaflej-
ringer i Isua-bjergmassi-
vet 150 km nordøst for
Nuuk har den 42-årige
forsker afsløret, at livet
på jorden for 3700 år
siden var en del mere
udviklet end hidtil anta-
get.
Isua-bjerget danner et
30 kilometer langt og op
til fire kilomter bredt
bælte. Det er det største
og bedst bevarede frag-
ment af den tidligste
kendte jordskorpe.
De oprindelige bjergar-
ter, der er dannet af gam-
mel oceanbund, har gen-
nem de mange millioner
år gennemgået en række
geologiske og geokemi-
ske processer, som har
omdannet deres udseende
og kemiske sammensæt-
ning til næsten ukende-
lighed.
Men på et ganske lille
område - 50 gange 50
meter - er den oprindelige
struktur og kemiske sam-
mensætning bevaret, og
det er ud fra analyser af
forholdene her, at Minik
Rosing kan dokumentere,
at kulstofkredsløbet, der
kontrollerer jordens kli-
ma og er en nødvendig
forudsætning for levende
organismer, allerede var i
fuld gang på den tid.
ASSI PIVIUSUUSAARTITAQ/MODELFOTO: VIVI MØLLER-REIMER