Atuagagdliutit - 02.02.1999, Side 10

10 • TIRSDAG 2. FEBRUAR 1999
ATU AG AG DU UTIT
Narsarsuanni atuarfik inissaaleqiffioqaaq, allilernissaali aatsaat 2002-mi aningaasanut
inatsimmut ilanngunneqarpoq.
Skolen i Narsarsuaq har store pladsproblemer, men en udvidelse er først sat på finansloven
i 2002.
Skolen i Narsarsuaq
tæt på bristepunktet
Udvidelse af skolen er sat på finansloven i 2002
NUUK(KK) - Skolen i Nar-
sarsuaq er tæt på bristepunk-
tet.
Formanden for skolebesty-
relsen Kasper Poulsen fryg-
ter, at undervisningen allere-
de fra det nye skoleårs start i
august vil lide alvor skade på
grund af de alt for snævre fy-
siske rammer.
Skolen i Narsarsuaq har i
dag 20 elever, som bliver un-
dervist i tre klasselokaler.
Prognoser viser, at elevtallet
kommer op på 21 til august,
og så skal undervisningen
foregå i fire hold.
Det er der bare ikke plads
til, for skolen rummer kun de
tre klasselokaler.
Der er heller ikke plads til
gymnastiksal, værksted eller
køkken i skolen i Narsarsuaq.
- Og det går alt sammen ud
over kvaliteten i undervis-
ningen, siger Kasper Poulsen
til AG.
Arbejdstilsynet på besøg
Pladsproblemerne på skolen
i Narsarsuaq, der er indrettet
i en gammel GTO-barak, er
ikke af nyere dato.
Arbejdstilsynet aflagde
mandag den 20. januar 1992
skolen et uanmeldt inspekti-
onsbesøg og fandt flere kriti-
sable forhold.
»Lærerværelset« er indret-
tet i et rum på 8,3 kvadratme-
ter, og rummet bliver desu-
den anvendt til kontor og de-
pot.
De ansatte har ikke mulig-
hed for en hensigtsmæssig
opbevaring af gangtøj og pri-
vate ting.
Elever og lærere anvender
samme toilet.
Nødudgangene er ikke
markeret.
Arbejdstilsynet bad to gan-
ge i foråret 1992 Narsap
Kommunia om udbedre de
kritisable forhold, men det
skete ikke.
Elevtallet stiger
Helt galt bliver pladsproble-
merne i de kommende år.
Skolebestyrelsen har lavet
en beregning på elevtallet
frem til 2005, og tallet vok-
ser stødt og roligt til 24 ele-
ver allerede i 2003/2004. Der
er en overvægt af de mindre
børn på skolen, og de kræver
god plads til deres udfoldel-
se.
- Der er mange børnefami-
lier i Narsarsuaq, og en
enkelt tilflytning af en børne-
rig familie kan betyde et øget
pres på lokalerne, siger for-
manden for skolebestyrelsen
Kasper Poulsen.
For øjeblikket er der 20 e-
lever på skolen: Syv elever i
1. og 2. klasser, fem elever i
3. og 4. klasse samt otte ele-
ver i 6., 7. og 8. klasse.
Efter 8. klasse fortsætter
eleverne deres skolegang i
Narsaq.
I efterhånden mange år har
Narsap Kommunia i sin
anlægsansøgning til hjem-
mestyret søgt om penge til
udvidelse af skolen i Narsar-
suaq.
- Den 7. december drøftede
vi tegninger til en udvidelse
af skolen, men disse tegnin-
ger er helt tilbage fra 1994 og
er ikke længere tidssvarende,
siger Kasper Poulsen.
Gymnastik bliver aflyst
Gymnastiktimerne i Narsar-
suaq er henlagt til klubbens
gamle biograf.
- Der er ingenting i det lo-
kale, heller ikke garderobe
og bad, og loftet kan falde
ned når som helst, fortæller
Kasper Poulsen.
- Eleverne bruger deres
almindelige tøj til gymnastik.
Når timen er færdig, kan de
ikke tage bad, og om vinte-
ren er det usundt at gå sven-
dende ud.
- Derfor er det blevet fore-
slået, at Narsarsuaq i skole-
året 1999/2000 slet ikke har
gymnastik på skoleskemaet.
- Sløjd bliver udført i luft-
havnens »Anneks«, hvor der
kun er plads til fire elever.
Derfor går sløjdtimerne på
omgang mellem eleverne.
- Der er intet køkken, og
den obligatoriske madlav-
ning for 8. klasse er afskaf-
fet.
- Derfor har vi brug for
mere tidssvarende rammer
for skolen i Narsarsuaq, siger
Kasper Poulsen.
- Det er synd og skam, at
skoleforholdene er så dårlige
i Narsarsuaq, siger Kasper
Poulsen.
Kasper Poulsen, der blev
formand for skolebestyrelsen
i 1998, har selv to børn i sko-
len i Narsarsuaq.
- Narsarsuaq er et rart og
godt sted at bo, især for bør-
nefamilier, men mange for-
ældre er bekymret for deres
børns skolegang.
På finansloven i 2002
Landsstyremedlemmet for
undervisning Konrad Steen-
holdt, Atassut, oplyser, at en
udvidelse og renovering af
skolen i Narsarsuaq er sat på
finansloven for 2002 med to
millioner kroner.
- Det er et spørgsmål om
prioritering, siger Konrad
Steenholdt.
I 1999 har landstinget af-
sat 61 millioner kroner til ud-
bygning, renovering og om-
bygning af skolebygninger-
ne, og i overslagsårene 2000,
2001 og 2002 i alt 138,5 mil-
lioner kroner.
- Vi har udarbejdet en til-
standsrapport over skolebyg-
ningerne i Grønland, og rent
faktisk er de fleste bygdesko-
ler i dag i god stand, siger
Konrad Steenholdt.
En betydelig renovering
og udbygning har fremtids-
sikret mange bygdeskoler i
10 til 15 år.
Konsulentfirmaet Carl Bro
A/S anslog i august, at reno-
veringsbehovet på hele ud-
dannelsesområdet er på 360
millioner kroner.
Skolerne i Narsarsuaq og
Kangerlussuaq indtager en
speciel stilling, fordi planer-
ne om en udbygning af de to
skoler også hænger nøje
sammen med de to atlantluft-
havnes fremtid.
Narsarsuanni atuarfik
isamilerpoq
Atuarfiup allinissaa 2002-mi aningaasanut
inatsimmiippoq
NUUK(KK) - Narsarsuarmi
atuarfik isamilluinnalerpoq.
Atuarfiup siulersuisuini si-
ulittaasup Kasper Poulsenip
aarleqqutigaa augustimi uki-
oq atuarfiusoq aallartippat a-
jorluinnalissasoq, ininik peri-
arfissat annikippallaaqimma-
ta.
Narsarsuarmi atuarfik ul-
lumikkut 20-nik atuartoqar-
poq, inini pingasuni atuartin-
neqartut. Missingiutit taku-
tippaat augustimi atuartut
2i-nngussasut, taamaalilluni
immikkoortuni sisamani atu-
artitsisoqalissalluni.
Inissaqartinneqanngillalli
atuarfik pingasuinnamik ini-
taqarmat.
Narsarsuullu atuarfiani e-
qaarsaarfik, sannavik igga-
villuunniit inissaqartinne-
qanngillat.
- Tamakku tamarmik atu-
artitsinerup pitsaassusianut
akomutaapput, Kasper Poul-
sen AG-mut oqarpoq.
Sullivinnik nakkutilliisut
takuniaapput
Narsarsuup atuarfiani GTO-
p barak-ikuaniittumi inissaa-
leqineq nutaajunngilaq.
Sullivinnik nakkutilliisut
ataasinngorneq 20. januar
1992 siumut ilisimatitseq-
qaamatik takuniaapput, isori-
sassanilu arlalinnik naam-
mattoorsillutik.
»Ilinniartitsisut inaat« ini-
miippoq 8,3 kvadratmeteriu-
sumi, taannalu allaffittut toq-
qorsivittullu aamma atome-
qarluni.
Sulisut atisaminnut nam-
minnerlu pigisaminnut toq-
qorsivissaqanngillat.
Atuartut ilinniartitsisullu
perusuersartarfik ataaseq
kattuppaat.
Ajutuulernermi aniffissat
nalunaarsugaanngillat.
Sullivinnik Nakkutilliiso-
qarfiup 1992-ip upemaavani
Narsap Kommunia piumasa-
qarfigaat pissutsit isomartut
iluarseqqullugit, tamannali
piviusunngunngilaq.
ngamik atuarnertik Narsami
atuaqqittarpaat.
Ukiorpassuanngulersuni
Narsap Kommuniata nammi-
nersornerusunut sanaartor-
nissamut qinnuteqartarner-
mini Narsarsuup atuarfiata
allilernissaanut aningaasanik
qinnuteqartuaraluarpoq.
- Atuarfiup allilernissaanut
titartakkat 7. december mi-
sissuataarpagut, titartakkalli
1994-imeersuupput ullutsin-
nullu naleqqukkunnaarsimal-
lutik, Kasper Poulsen oqar-
poq.
Eqaarsaartarunnaarput
Narsarsuarmi eqaarsaarneq
klubbimi filmertarfitoqqami
pisarpoq.
- Inimi tassani soqanngi-
laq, atisaajartarfeqarnani uf-
farfeqarnanilu, qilaavalu
nakkariaannaavoq, Kasper
Poulsen oqaluttuarpoq.
- Atuartut atisatik atukka-
tik eqaarsaarutigisarpaat. A-
kunnerlu naammassigaangat
uffarsinnaanngillat, ukiuune-
ranilu kiagulluni anisarneq
peqqinnanngilaq.
- Taamaattumik siunner-
suutigineqarpoq Narsarsuar-
mi ukiumi atuarfiusumi
1999/2000 eqaarsaatoqartas-
sanngitsoq.
- Sananerlu mittarfiup
»Anneks«-iani sisamaannar-
nut inissaqartumi ingerlanne-
qartarpoq. Taamaattumik sa-
naneq atuartut paarlakaanne-
risigut ingerlanneqartarpoq.
- Iggaveqanngilaq, 8. klas-
sillu pinngitsoomatik iganer-
mut ilinniamissaraluat peer-
neqaannarpoq.
- Taamaattumik Narsar-
suup atuarfiani ullutsinnut
naleqquttunik ineqalemissar-
put pisariaqartipparput, Kas-
per Poulsen oqarpoq.
- Narsarsuup atuarfiani
pissutsit taama ajortigineri
uggornarlutillu ajuusaarna-
qaat, Kasper Poulsen oqar-
poq.
Kasper Poulsen atuarfiup
siulersuisuini 1998-imi siu-
lersuisunngortoq Narsarsuup
atuarfiani nammineq marlun-
nik atuartuuteqarpoq.
- Narsarsuaq najugaqarfi-
galugu nuannerlunilu pitsaa-
qaaq, pingaartumik ilaquta-
riinnut qitomalinnut, anga-
joqqaalli arlallit atuartuuti-
mik atuarnerat isumakuluuti-
gaat.
2002-imut aningaasanut
inatsimmi
Ilinniartitaanermut naalak-
kersuisoq Konrad Steen-
holdt, Atassut, oqarpoq Nar-
sarsuup atuarfiata allilerne-
qamissaa iluarsaanneqamis-
saalu 2002-mi aningaasanut
inatsisinut ilanngunneqartoq
2 millioner kronit immik-
koortinneqarlutik.
- Pingaamemik tulleriiaas-
sineq apeqqutaavoq, Konrad
Steenholdt oqarpoq.
Inatsisartut 1999-imut atu-
arfiit ilanissaannut, iluar-
saannissaannut allanngorti-
samissaannullu 61 millioner
kronit immikkoortippaat, u-
kiunilu misingiiffiusuni
2000, 2001 aamma 2002
katilugit 138,5 millioner kro-
nit.
- Nunatsinni atuarfiit qa-
noq inneri nalunaarusiortip-
pagut, nunaqarfinnilu atuar-
fiit amerlanerit ullumikkut
pitsaasuupput, Konrad
Steenholdt oqarpoq.
Nunaqarfinni atuarfiit ar-
lallit iluarsaannerisigut ilane-
risigullu siunissami ukiunut
10-mit 15-inut isumannaar-
neqarput.
Siunnersuisartut Carl Bro
A/S augustimi naliliipput
ilinniagaqarfinni tamarmi
aaqqissuussinissamut pisari-
aqartitat 360 millioner kronit
naligissagaat.
Narsarsuarmi Kangerlus-
suarmilu atuarfiit immikkut
inissisimapput, atuarfiimmi
taakku marluk allilemissaan-
nut pilersaarutini mittarfiit
taakku siunissaat aamma a-
peqqutaatinneqaqimmata.
Atuartut amerlipput
Ukiumi tulliuttumi inissaale-
qineq malunnaminngussaaq.
Atuarfiup siulersuisui uki-
oq 2005 tikillugu atuartus-
sanik naatsorsuipput, amerli-
artuinnarpullu, ukiorlu
2003/2004 atuartut 24-nn-
goriissapput. Atuarfimmi
minnerit amerlanerupput,
taakkulu sammisassaminnut
inissaqarluartussaapput.
- Narsarsuarmi ilaqutariit
qitornallit amerlapput, ilaqu-
tariillu meerartulaartut ataat-
sit nuunneri atuartitsivissa-
nut malunnaataasaqaat, atu-
arfiup siulersuisuini siulittaa-
soq Kasper Poulsen oqarpoq.
Ullumikkut atuartut 20-
jupput: 1. aamma 2. klassi-
miittut arfineq marluk, 3.
aamma 4. klassimiittut talli-
mat kiisalu 6.,7. aamma 8.
klassimiittut arfineq pinga-
suullutik.
Atuartut 8. klassereeraa-
Narsarsuarmi atuartut ullumikkut pingasunut avillugit
atuartinneqartarput, atuartumillu ataasiinnarmilluunniit
ilaguni atuartut sisamanut avinneqartariaqalissapput.
Atuarfillu taama amerlatigisunik iniuteqanngilaq.
Eleverne i Narsarsuaq bliver i dag undervist i tre hold, men
kommer der blot en enkelt elev mere, skal undervisningen
foregå i fire hold. Og så mange lokaler er der ikke på skolen.
ASS./ FOTO-ARKIV: VIVI MØLLER-REIMER