Atuagagdliutit - 02.02.1999, Qupperneq 15

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 2. FEBRUAR 1999 • 15
Meeqqat napparsimaneranni annaasup angerlarsimasinnaaneranut aalajangersakkat
aaqqissuuttariaqarput ullutsinnut naleqqussarlugit.
Naneruutip ikumanera allap
tigusariaqalerpaa
All. Peter Christensen,
Nuussuaq
Qinersinikkut misilittagaqa-
lemera pissutigalugu taama
oqarusuppunga, immaqami
arlaqarunnaarpugut kommu-
nerådenut landsrådemut qi-
nersisimasugut.
Partii Siumut aallarniinerat
eqqaalaassavara. Kiami as-
sortorsinnaanerpaa oqaaseq
una atormassuk »kalaalin-
ngorsaaneq«, kalaallit sulias-
sat tigujartussagaat, massak-
kulli ukiuni 20-nngulersuni
oqaatsit taakku sumiilemera-
pat. Massakkulli ima oqa-
raanni ajunnginneruvoq,
namminersomermut periaat-
sit nammineq aqutarilerlugit,
kalaaliusugut isumalluarner-
put tamaanga killeqarpoq,
allat piunnaarpaat nunaqar-
finni allani allisaanersuaq.
Taamaattumik oqaasera
una uteqqissavara Kalaallit
Nunaanni sulissussiumasu-
nut naneruut tunniuttariaqa-
lerpoq. Aammami una peq-
qut tigugunaramikku siuler-
suisui Kalaallit Nunaanni
suliassanik paasisimasaqan-
nginnersui.
Eqqartukkama aappaattut
eqqaalaarusuppakka Kattus-
seqatigiit. Assorsuaq qamuu-
na usorsisimaartarnikuuvu-
nga Kalaallit Nunaata inger-
lanneqarnissaa kattusseqati-
giit ittuata qamuuna ilu-
moortumik saqqummiisarne-
ra oqaatsit ajunngitsorpassuit
akerliisa matoortarmatigit.
Massakkulli qinigassan-
ngortipput kattusseqatigiin-
nut, neriuutigissavara Ka-
laallit Nunaata inuisa paasi-
umaaraat qinigassanngortit-
tut taakkua tapersersorneqa-
rumaartut ajunngitsumik.
Qinersilerpugummiaasiit -
qinersilluarisi kattusseqati-
giinnik.
Handicappede og uddannelse
Redaktionen er bekendt med skribentens identitet
Jeg blev i sommers færdig
med GU til trods for, at jeg
har et stort høreproblem. Det
var hårdt.
Jeg har fra 10 års alderen
haft dårlig hørelse på grund
af gentagne mellemørebe-
tændelser. Mine trommehin-
der er simpelthen ødelagt.
Jeg blev så udstyret med et
høreapparat, som ikke hjalp
mig specielt meget. Jeg brug-
te det så at sige aldrig, fordi
det enten kun opfangede sus,
eller gav sig til at hyle til stor
irritation for både mig og
mine omgivelser.
Lægerne var godt klar over
mine problemer (har jeg
siden kunnet læse i min jour-
nal), men i Grønland kan man
kun få udleveret én slags
høreapparat, uanset hvilken
type høretab man har. Man
kan ikke lige som i andre lan-
de, f.eks. i Danmark, få udle-
veret et høreapparat, der pas-
ser til høretabet.
Jeg starter så i sommeren
'95 på GU, hvor jeg først for
alvor fandt ud af, hvor dårligt
jeg hørte. Hvis det endelig lyk-
kedes mig at få læreren til at
tale så højt, at jeg kunne høre
det, kunne jeg ikke høre mine
klassekammeraters diskussion
om emnet bagefter.
I det hele taget fik jeg langt
fra det optimale ud af under-
visningen. Flere gange havde
jeg meget lyst til at stoppe på
grund af høreproblememe,
men fortsatte så alligevel.
I 3.G begyndte eksamener-
ne så at lure ude i horisonten.
Jeg snakkede med vores stu-
dievejleder, og han rådede
mig til at snakke med dem på
sygehuset. De kunne ikke
gøre noget. Høreapparatet
skulle ikke have skiftet batte-
rier. Så hvad skulle de gøre?
Jeg har været hos utallige
hørespecialister, som har un-
dersøgt mine ører på kryds
og tværs, for så at rejse igen,
hvorefter der ikke blev gjort
mere ved det. Men efter at
have rendt sygehuset på
dørene, gik de til sidst med
til at skrive mig op til endnu
en specialist-undersøgelse,
når sådan en kom.
I efterårsferien '97 blev
jeg så endelig skrevet op til
en operation, som måske kan
forbedre min hørelse. Vente-
listen er bare uendelig - det
føles i hvert fald sådan, når
man står på den. Ingen steder
har jeg kunnet få at vide,
hvor lang ventetid der er,
kun at den er lang.
Men det er mit liv det går
ud over. Jeg føler ikke, jeg
kan komme videre i syste-
met. Jeg har talt med privat-
hospitaler i Danmark, men
ingen af dem laver den ope-
ration, som jeg skal have
foretaget.
Hvad gør jeg?
Når jeg taler med folk på
sygehuset, får deres stemme
en meget træt og beklagende
klang - de kan ikke gøre
noget.
Hvad skal jeg gøre?
Jeg vil gerne have en ud-
dannelse, men jeg kan ikke
begynde på en som min situ-
ation er nu. Jeg vil ikke kun-
ne følge undervisningen 100
procent.
Måske skal jeg opereres i
september måned - måske
først om nogle år?! Jeg ved
det ikke - og det er der tilsy-
neladende heller ikke nogen
andre, der ved.
Hvad gør jeg imellemti-
den?
Bliver ved at gå rundt og
høre på, at folk skriger på
uddannede grønlændere?!
Jeg skal bare have lidt
hjælp for at kunne komme i
gang. Hvis ikke operationen
- så bare et ordentligt høreap-
parat, der passer til mig.
Meeqqamik
napparsimatitsisameq
pitsanngorsameqarli
Katti Frederiksen
Narsaq
Inatsit meeqqamik napparsi-
matitsinermi aammalu nam-
mineq napparsimanermi a-
ngerlarsimasinnaatitaasarneq
allanngortinniarneqarnissaa
(ingammik maannakkut qi-
neqqusaaamerit ingerlalerut-
tomerini) suliniutigineqarta-
riaqarpoq pitsanngorsaaffi-
gineqarluni.
Ajuusaaraluaqalunga taku-
sartakkakka malillugit ullut-
sinni meeraaraateqarneq pit-
saanngilluinnartutut taasari-
aqarpara, ullumikkummi
meeqqat nalinginnaq »ajor-
nartorsiutaagaluttuinnameri«
aammalu sakkortusigaluttu-
innarneri eqqarsaatigalugit
isumaqarpunga piffissan-
ngortoq pinaveersaartitsineq
pimoorunnerullugu ingerlan-
neqartariaqartoq. Meeqqat
tamarmik pingaartittarpaat
peroriartornerminni inersi-
måsunit paaqqutarineqarlutik
tusaaneqarlutillu malugine-
qamissartik.
Malunnartarpoq meeqqap
peqqippallaannginnermini
angajoqqaani qanoq pisaria-
qartitsigisaraat, meeqqamul-
lu sumiginnaaneruvoq meeq-
qamik qimatsisariaqartameq,
meeqqammi tapersersortimi-
sut tatigisassaamisullu isigi-
sai tassaasarmata angajoq-
qaat, angajoqqaalli suliffe-
qarnertik aallaavigalugu
meeqqatik meeqqeriviliaatta-
riaqartarpaat immaqa suli
napparsimareernermi kingor-
na peqqissivinngikkalurtut.
Tamakkuuppullumi aamma
toqqissisimasumik peroriar-
tornermut siunertaqartunut
aaqqiissuteqarfigisariaqartut.
Inatsisinik taamaattunik
aaqqiisoqartariaqarneranut
patsisigaara angajoqqaarpas-
suit ajornartorsiuteqaraluar-
Iutik nipangersimasut amer-
laqimmata misiginneqatigi-
nartarlutillu meeraqarnerup
tunngaatigut sullissinerit
naammaginanngitsuugajum-
mata.
Ilaatigut pissutsit imaap-
put: meeraaraq sakkortuumik
napparsimasoq anaanaasup
suliffianiit AATSAAT akue-
rineqarpat angerlarsimasin-
naatitaasarpoq, tassani malu-
galugu aatsaat meeqqap nap-
parsimanalerneraniit ulloq
SIULLIUPPAT.
Assersuutigalugu meeraq
sapaammi napparsimalersi-
mappat anaanaasoq ataasin-
ngornermi sulisissaavoq,
meerarli suli napparsimaga-
luartoq qanoq iliuuseqarfigi-
niarnissaa ajornartaqaaq, tas-
sami meeqqap ulloq siulleq
napparsimaffia sapaatiugaa-
ngat ataasinngomikkut sulin-
nginniarneq inatsisitigut a-
jomartarluni, tassami sapaat
ulloq napparsimaffik siulli-
ussammat, ataasinngornik-
kullu sulineq aallarteqqin-
neqariaqartarluni. Taamaat-
toqarnerani allatut iliuuse-
qarneq ajornartuuvoq salluli-
orluni pinianngikkaanni, taa-
maattumillu meerartatta sul-
linneqarneri pitsanngorsaaf-
.figiniarneqartariaqarput
pitsaasumik toqqissisimasu-
millu peroriartornissaat siu-
nissatsinnuttaaq attuumassu-
teqarmat.
Taamatut eqqarsartoqame-
rani ilaatigut eqqaaneqarsin-
naagaluarput napparsima-
soornermi paarsisussarsior-
nerit, tamakkuali illoqarfinni
mikinerusuni ajornakusoor-
tuupput inummik tatigisamik
meerarisap tunniunneqamis-
saanut. Anaanaasummi
meeqqani napparsimaqisoq
inummut allamut qimakku-
sussagamiuk ?! Meeqqamut
anaanaasumullu toqqissisi-
mannginnermik pilersitsisar-
poq, tassalu anaanaasoq suli-
artoraluaruni suliaminut ilua-
mik pulasinnaasanngilaq eq-
qarsaatit meeqqamiittarmata.
Aappaatigulli aamma sulin-
nginnissamik “akuerineqar-
simagaanni” suliffimmut tar-
nilunneq pilersarluni, tassani
sulisitsisup qanoq akuersisi-
manera apeqqutaasarmat.
Eqqarsaatigisariaqartut ila-
gaat meeqqat alliartorner-
minni aqqusaartagaat amer-
laqimmata, tassalu napparsi-
matitsisamermi meeqqamut
ukiut marluk pingasut siulliit
ingasannerusumik pisimaso-
qarfiusarlutik, taamaattumik
tamanna immikkut aaqqis-
suunneqarsinnaannera eqqar-
saatigisariaqarpoq.
Pisariaqarpoq qulaani taa-
neqartut pimoorunneralugit
aaqqiissuteqarfiginialernis-
saat, tassami oqartuarpugut
meeqqat siunissaralugit, uf-
fali mikineraniit napparsima-
neraniluunniit najorsinnaan-
nagit, tamannalu tamanut eq-
qarsaatersuutissatut tunniuk-
kumavara, neriullunga siu-
nissami allatut aaqqinneqar-
sinnaannera suliniutigineqa-
lissasoq.
KREDSKOMMERI
Eqqartuussisoqarfik VI
Postboks 1040, 3900 Nuuk
NALUNAARU-
TIGINNINNEQ
Kikkulluunniit Augusta Juliani
Asta Hammeken, cpr.nr. 060413-
2126, boende alderdomshjem-
met, 3900 nuuk, toqusoq ulloq.
juni 1998
pigisaanik pisassaqarsorisut niatu-
muuna qaammatinik arfinilinnik
periarfissalerlugit kajumissameqar-
put nalunaaruteqaqqullugit, piuma-
saqaatillu Nuup Eqqartuussivianut,
postbox 1040, 3900 Nuuk, upper-
narsaqqullugit innersuussutigalugu
suliass.nr, S 676/98.
Taamatuttaaq piffissalerlugit toqu-
sup kingomussisussai kalerreeqqu-
neqarput.
Akiligassaqarfigineqartut piffissa-
liussap qaangiunneratigut nalu-
naaruteqartut pisassatik annaassa-
vaat.
Pigisat nuup eqqartuussivianit
pisortatigoortumik kingomussisus-
sat toqusup akiitsuinik akisussaaf-
figinikkusunngiffigisaattut sulia-
rineqassapput.
KREDSKOMMEREN
Retskreds VI postboks 1040,
3900 Nuuk
PROKLAMA
Alle og enhver der har noget at for-
dre i boet efter Augusta Juliane
Asta Hammeken, epr. nr. 060413-
2126, boende Alderdomshjemmet,
3900 Nuuk, der afgik ved døden 7.
juni 1998 opfordres herved til med
6 måneders varsel at anmelde og
bevisliggøre sit krav overfor Nuuk
Kredsret, Postbox 1040, 3900
Nuuk, under henvisning til sagl.nr.
S 676/98.
Med samme varsel indkaldes afdø-
des arvinger.
Proklamaet er præklusivt for kredi-
torer.
Boet er af Kredsretten i Nuuk taget
under offentlig skiftebehandling
som gældsfragåelsesbo.
t
Qujassut
Magdalene Andersenip toqunerani ikiuut-
torpassuarnut ikinngutaalluarsimasunullu
ilisaaneranilu qanittumit ungasissumillu
omigussimasunut, misiginneqataasorpassu-
amut naasorpassuamullu qujangaarpugut.
Qatanngutai ilaqutaalu
Taksigelse
I forbindelse med Magdalene Andersens
dødsfald, takker vi alle hendes gode venner,
som kom fra nær og fjern for at deltage ved
hendes begravelse. Tak for jeres store del-
tagelse og for de mange blomster.
Hendes søskende og familie