Atuagagdliutit - 04.03.1999, Side 6

6 • TORSDAG 4. MARTS 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Qeqertarsuarmi
qalerallit avaleraanik
tunisassiomeq
Qeqertarsuup Tunuani qalerallik
avaleraanik tunisassiorfimmik
allamik ammaasoqarpoq
(QEQERTARSUAQ) -
Qeqertarsuarmi qalerallit
avaleraanik tunisassiorfik
kiisami aallartippoq. Siu-
nissami inuit 40-t missaat
marlunnut avillutik nikit-
taallutik sulisorineqas-
sapput. Tunisassiorfik il-
lumi nutaarluinnarmiip-
poq, 780 kvadratmeteri-
nik annertussusilimmi,
piginnaasanut naleqqu-
saanertut pilersaarusia-
mut ilaalluni.
Qalerallit avaleraanik
tunisassiorfik nutaaju-
voq, raajanik tunisassior-
fiup ingerlareersup ilaa-
niilluni. Tunisassiorfiup
pisortaa Knud Mølgaard
isumaqarpoq, tunisassior-
neq tamakkiisumik isiga-
lugu assigiiaarnerusumik
ingerlajumaartoq, anner-
tuumik akornuserneqara-
ni, soorlu maannamut tu-
nisassiassanik amigaate-
qarneq pissutigalugu ma-
tusisarnertut ittunik.
Qalerallit avaleraanik
tunisassiorfiup sanane-
qarnera 30 millioner ko-
ruunit missaanni akeqar-
simavoq, tassanilu »eqqa-
gassat« atorlugit tunisas-
siortoqassalluni. Tassami
siornatigut qalerallit ava-
leraat iginnarneqartaralu-
arput. Maanna nerisassa-
tut illinnartutut tunisassi-
arineqartartussanngorput,
pingaartumillu japanimi-
unit pilerigineqarluarlu-
tik.
Royal Greenland
maannamut ataasiinnar-
mik Qasigiannguani qale-
rallit avaleraannik tunisa-
siorfiuteqarsimagaluar-
poq.
Frilleproduktion
i Qeqertarsuaq
Anden frillefabrik i
Diskobugten åbnet
(GODHAVN) - Så kom
frillefabrikken i Qeqer-
tarsuaq endelig i gang. I
fremtiden vil cirka 40
medarbejdere være be-
skæftiget i to hold. Fa-
brikken, der er placeret i
en splinterny bygning på
780 kvadratmeter, er et
led i den såkaldte ka-
pacitetstilpasningsplan.
Frilleproduktionen er
således en ny produkti-
onslinie i en fabrik, der i
forvejen producerer rejer.
Fabriksleder Knud Møl-
gaard mener, at produkti-
onen som helhed bliver
mere jævn uden de alvor-
lige afbrydelser, som for
eksempel råvaremangel
hidtil har betydet.
Etableringen af frille-
produktionen har kostet
knap 30 millioner kroner,
der så at sige er investeret
i et »affaldsprodukt«.
Tidligere smed man nem-
lig finne-fraskæret fra
hellefisk væk. Nu bliver
den oparbejdet til lækre
madvarer, som især japa-
nerne er begejstrede for.
Royal Greenland har i
forvejen én frillefabrik i
Qasigiannguit.
GÆSTEBOLIGER HOTELLEJLIGHEDER
Skal du til Aasiaat?
Vi tilbyder:
Hotellejligheder
Hotelværelser
Gæsteboliger
med alle moderne faciliteter
Pris fra kr. 575,- pr. døgn
Ring og hør nærmere Vi har også helårs vandrehjem.
. dv* Prøve?
pantere fot
pføve igen'.
L ' 1
Rengøringsselskabet
Box 66 • 3950 Aasiaat
Tlf. 89 21 95
Fax 89 29 87
I
Rengøring • Systue • Flytteforretning • Hotellejligheder
DSV Samson Transport • Securitas
- Tassaana Siumup politikia
Siumup suna tunngavigalugu qineqqusaarsimanera Hans Enoksen-ip
paasisimagunanngilaa, akileraartarneq pillugu akerleriissuteqarnermi
IA-p siulittaasua Josef Tuusi Motzfeldt oqarpoq
(JB) - Siumup qineqqusaaru-
taa taamaallaat aallaavigisi-
mavarput, Inuit Ataqatigiit
siulittaasuat Josef Tuusi
Motzfeldt AG-mut oqaluttu-
arpoq. Suleqatigiinnissaq pil-
lugu isumaqatigiissutip ntaa-
laarutigineqarnera paasisin-
naanngilaa, pilersimammam-
mi Siumup nammineq poli-
tikia tunngavigalugu.
- Siumup qineqqusaarner-
mut aviisiani kingullermi er-
seqqissumik allassimavoq
partiip sulissutigiumagaa in-
nuttaasut assigiimmik atu-
gassaqartinneqarnissaat, ani-
ngasaqarnermut akileraartar-
nermullu naalakkersuisun-
ngortussaq Tuusi Motzfeldt
nassuiaavoq. - Tamanna isu-
maqatigilluinnarparput, taa-
ma oqarpugut, tamannalu
isumaqatigiinniarnermi o-
qaasertaliinermut aallaaviga-
lugu.
Siunnersuut
- Nutaarsiassaanngilaq Siu-
mup kissaatigimmagu pisuut
piitsullu atugassaqartinne-
qarnerisa nalimmassaavigi-
neqarnissaat. Assigiimmik
akeqartitsinerup atorunnaar-
sinneqarnissaanik partiip
siunnersuutaani anguniarne-
qarpoq akileraarutit nalim-
massarneqarnissaat, tamatu-
mani pinngitsoortinniarlugu
kommuneni alliartorfiunngit-
suni akit qaffappallaarnis-
saat. Taamaattumik akileraa-
rutit nalimmassarneqarnis-
saanni akileraarutit sakkugi-
neqarnissaat partiip nalun-
ngilluarpaa, tamatumalu qa-
noq atorneqarnissaa isuma-
qatigiinngissutigisimanngi-
larput.
rutigisimavarput. Qinnga-
saarlunga oqarsimavunga pe-
riaatsit marluk pineqartut a-
taatsikkut atorneqassasut,
taava aningaasarpassuarnik
isertitsissagatta. Tamanna
isumaqatigiinniarnitsinni as-
sut illaatigisimavarput.
- Taamaattumik oqaatigiu-
mavara Siumukkormiut ilaat
isumaqassappata Siumup a-
kileraarutit attunngilluinnar-
niarai, taava ilisimassanngi-
laat Siumup suna qineqqu-
saarutigisimaneraa.
Inuusuttullu ilinniagaqa-
reernermik kingorna angerla-
rumajunnaarnissaannik Ruth
Heilmann-ip oqarniarnera
ilumuunngilluinnarpoq. Ka-
laallit Nunaanni akileraarutit
qaquguluunniit Danmark-imi
akileraarutinut unammiller-
sinnaapput, koruunit nun-
ngutaat tikillugu akileraarutit
60 procentimik annertussu-
seqarmata.
Taamaattumik qaqugoru-
jussuaq aatsaat qaangiuppat
akileraarutit pissutigalugit
inuit nunatsinnit qimarratilis-
sapput.
Piareersarneq
Tuusi Motzfeldt-ip ilanngul-
lugu oqaluttuaraa, ajornaat-
suinnaanngitsoq akileraaruti-
nut ilanngaatit naatsorsorne-
qartarnerat, taamaalilluni a-
nguniarneqartoq malillugu
atorneqarsinnaaqqullugit.
Taamaattumik akileraartar-
nerup nutaamik aaqqiissuun-
neqarnissaani peqqissaartu-
mik piareersartoqassaaq,
naatsorsuinermi tunngave-
qartoqassalluni qularnaaru-
mallugu inuit atugarisaasa
equngassuteqalinnginnissaat.
Ilanngaatit
assigiinngitsut
- Suliarli tamanna suli naam-
massinngilaq, Tuusi Motz-
feldt oqarpoq. - Tunngavis-
salimmik Siumut siunner-
suuteqarpoq akissaatikinnerit
akissarsiaqqortunerillu akiss-
aataasa nalimmassarneqar-
nissaanni akileraarutitigut
ilanngaatit assigiinngitsut a-
torneqarnissaat (tassalu pi-
suut piitsunit minnerusumik
ilanngaateqartinneqalissap-
put), tamannalu Inuit Ataqa-
tigiit akuerisimavaat. Qanoq
periaaseqarnissaq IA-mut
soqutaavallaanngilaq. Tama-
tuma qanoq inerneqarnissaa
pingaaruteqarneruvoq, tama-
tumalu inernera tassa kingu-
neqassaaq isertitat nalim-
massarneqarnerannik.
- Tamannalu Inuit Ataqati-
giit nassaarinngilaat »iluan-
ngilluinnartoq«, Tuusi Motz-
feldt nassuiaavoq. - Pisuullu
akileraartalernissaat quiasaa-
- Akileraarutit pillugit isumaqatigiissut eqqumiitsortaqan-
ngilaq, Josef Tuusi Motzfeldt oqarpoq. - Siumup nammineq
politikianik tunngaveqarpoq.
- Den skatteaftale er der ikke noget mærkeligt i, siger Josef
Tuusi Motzfeldt. - Den hygger på Siumuts egen politik.
- Det er såmænd bare
Siumuts egen politik
Hans Enoksen er nok ikke klar over, hvad Siumut gik til valg på,
siger IA-formanden Josef Tuusi Motzfeldt om skattekrigen
(JB) - Vi har såmænd bare
taget udgangspunkt i Siu-
muts eget valgprogram, for-
tæller formanden for Inuit
Ataqatigiit Josef Tuusi
Motzfeldt til AG. Han forstår
ikke protesterne imod samar-
bejdsaftalen, fordi den netop
er blevet til på grundlag af
Siumuts egen politik.
- På bagsiden af Siumuts
sidste valgavis stod det klart
og tydeligt, at partiet ville
arbejde for lige vilkår for
befolkningen, forklarer det
kommende landsstyremedlem
for økonomi og skatter, Tuusi
Motzfeldt. - Dét er lige os,
sagde vi og brugte Siumuts
formulering som udgangs-
punkt i forhandlingerne.
Siumut foreslår
skattereform
- Der er ikke noget nyt i, at
Siumut vil udligne vilkårene
mellem rig og fattig. I parti-
ets forslag til ophævelse af
ensprissystemet opereres
med en skatteudjævning for
at hindre, at priserne bliver
for høje i kommunerne uden
for vækstområderne. Så skat-
ten som redskab for skatteu-
djævning kender partiet ud-
mærket til, og der har da hel-
ler ikke været uenighed om,
hvordan vi skal bruge det.
Forskellige personfradrag
- Vi er bare ikke færdige med
dette arbejde, siger Tuusi
Motzfeldt. - Helt konkret har
Siumut foreslået, at vi udlig-
ner indkomstforholdene mel-
lem mindrebemidlede og
velstillede ved at anvende
forskellige personfradrag
(altså rige får mindre person-
fradrag end fattige), og det
har Inuit Ataqatigiit indvilget
i. Metoden er for så vidt lige-
gyldigt for IA. Det er resulta-
tet, der tæller, og resultatet
skal altså føre i retning af en
indkomstudjævning.
- Så det er ikke Inuit Ata-
qatigiits »forfærdelige« op-
findelse, det her, forklarer
Tuusi Motzfeldt. - Vi lavede
oven i købet sjov med de to
former for rigmandsskat. Jeg
sagde i drilleri, at vi skulle
tage og bruge begge metoder
samtidig, for så ville vi få en
masse penge i kassen. Det
grinede vi meget af på begge
sider af forhandlingsbordet.
- Jeg vil derfor vove den
beskedne påstand, at dersom
nogle Siumutter tror, at Siu-
muts ikke under nogle om-
stændigheder vil pille ved
skatten, så ved de ikke, hvad
Siumut er gået til valg på.
Andre indvendinger som
Ruth Heilmanns om, at ingen
unge vil søge hjem efter endt
uddannelse, er helt hen i vej-
ret. Skatten i Grønland vil
fortsat kunne konkurrere
med den danske, der ligger
på knap 60 procent af den
sidste krone.
Så der er langt igen, inden
den grønlandske skat jager
borgerne ud af landet.
Grundigt forarbejde
Tuusi Motzfeldt fortæller i
øvrigt, at det ikke er så lige til
at beregne de personlige fra-
drag, så de kommer til at vir-
ke efter hensigten. Derfor
skal en skattereform bygge
på et omhyggeligt forarbejde
og på et beregningsgrundlag,
der sikrer, at den ikke kom-
mer til at give social slagside.