Atuagagdliutit - 04.03.1999, Blaðsíða 8

8 • TORSDAG 4. MARTS 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Ukiimi arlalinni Savalimmiut Tuluillu Nunaata
isumaqatiginninniarnerat ima angusaqarfiusimati-
gaaq, allaat killeqarfissamut isumaqatigiissusiassaq
allanneqangqjalerluni.
Årelange forhandlinger om grænsen i den olie rige
undergrund mellem Færøerne og Storbritannien er
nu nået så langt, at en grænseaftale er ved at blive
skrevet ned.
Killeqarfilemgusaanneq
aaqqiiffigineqangajalerpoq
THORSHAVN - Sava-
limmiut Tuluillu Nunaata
akunnerminni immap
naqqata uuliaqarluartup
killeqarfilernissaanul
aaqqiagiinngissuteqarne-
rat aaqqiiffigineqangaja-
lerpoq.
Ukiuni arlalinni qallu-
naat-savalimmiormiul
isumaqatigiinniartartuisa
qallunaat nunanut allanut
ministeriaqarfiata ataani
inissisimasut tuluillu a-
torfilittaasa isumaqatigin-
ninniarnerat ima angusa-
qarfiusimatigaaq, allaat
killeqarfissamut isuma-
qatigiissusiassaq allanne-
qangajalerluni, taama
Ritzaus Bureau allappoq.
Savalimmiormiut qal-
lunaat nunanut allanut
ministeriaqarfianni suli-
soq, qallunaat-savalim-
miormiut isumaqatigin-
ninniartartuini aqutsi-
suusoq Arni Olafsson Sa-
valimmiut radioatigut o-
qarpoq, nunat marluusut
akornanni killeqarfissaq
sumerpiamiissanersoq o-
qaatigissallugu suli siu-
sippallaartoq.
Savalimmiut qeqertallu
Shetlandsøerne tulunnit
pigineqartut akornanni
immap naqqata uuliaqar-
luartup killeqarfilerne-
qarnissaa soqutigineqar-
nerpaavoq, Savalimmi-
unilu uuliamik piiaaner-
mik pilersaaruteqarfiusu-
mi akimmisaarfigineqar-
poq, nunat marluusut a-
kornanni killeqarfeqan-
ngimmat.
Savalimmiormiut uuli-
amik ujarlernerminniima
siuarsimatigaat, allaat uu-
liasioqatigiiffiit neqeroo-
ruteqartitsinermi si ul ler-
mi ilisaritinneqarnissaat
utaqqiinnarneqarluni.
Savalimmiut nunataani
uuliamik nassaarnissamut
periarfissaqarluarmat,
uuliasiorfiit Savalimmiu-
ni misiliinissaminnut so-
qutiginnilluarput.
Savalimmiut lagting-
ianni inatsisissatut siunner-
suummik qanittukkut saq-
qummiussisoqarpoq, ilaa-
tigut Savalimmiuni uulia-
mik piiaanermi akileraaru-
tinik akitsuutinillu aalaja-
ngersaaffiusussamik.
Grænsestrid
tæt på løsning
THORSHAVN - Striden
mellem Færøerne og
Storbritannien om, hvor
grænsen i den olierige
undergrund mellem de to
lande skal fastlægges, er
tæt på en løsning.
De årelange forhand-
linger mellem en dansk-
færøsk forhandlingsdele-
gation under det danske
udenrigsministerium og
britiske embedsmænd er
nu nået så langt, at en
grænseaftale er ved at bli-
ve skrevet ned, skriver
Ritzaus Bureau.
Færingen Arni Olafs-
son - der arbejder i det
danske udenrigsministeri-
um og har ledet den
dansk-færøske forhand-
lingsdelegation - siger til
færøsk radio, at det fortsat
er for tidligt at sige, at en
nøjagtig grænselinie mel-
lem landene er fundet.
Størst interesse er der
om, hvor grænsen i den
olierige undergrund mel-
lem Færøerne og de bri-
tisk ejede Shetlandsøer
skal fastlægges.
På den britiske side af
fiskerigrænsen mellem de
to ø-grupper er der fundet
olie til milliarder, og for
de færøske planer om at
starte en olieindustri, er
det en hæmsko, at en
landsokkelgrænse mel-
lem de to lande ikke fin-
des.
Færøerne er nået så
langt i jagten på olie, at
olieselskaberne snart
ventes at blive præsen-
teret for den første ud-
budsrunde.
På grund af de gode
chancer for at finde olie i
færøsk undergrund er
interessen blandt selska-
berne for at forsøge sig på
Færøerne stor.
I det færøske lagting er
der netop nu fremsat lov-
forslag, der blandt skal
fastlægge skatter og af-
gifter for olievirksomhed
på Færøerne.
Beate Heilmann nuummiutoqaavoq,
sorsunnersuup naligisimagunagaani
Troels Brandt-ip assilillugu qalipassi-
masaa. Troels Brandt pillugu atuakkia-
mik saqqummertoqaqqammerpoq,
Nuummilu Katuami saqqummersitsi-
soqarluni. Beate Jonathan Heilmann-
iugaluup, inuunermini ukiuni kinguller-
ni »eqalunnik pujoorillaqqissorsuartut«
tusaamaneqartup anaanagaa. Kisianni
ajoraluartumik qalipagaq taanna su-
miinnersoq Beate-p ilaqutaasa ilisiman-
ngilaat. Qalipakkap assilinera qali-
paateqanngilaq, taassuminngalu pigin-
nittoq ilisimaneqarani. Taamaammat
aaqqissuisoqarfik neriorsuisimavoq as-
siliaq kusanartoq taanna ujartorniarlugu.
Beate Heilmann er en gammel Nuum-
mioq, som formentlig engang under kri-
gen blev foreviget af maleren Troels
Brandt. Denne er lige blevet hædret med
en bogudgivelse og en udstilling i Katu-
aq i Nuuk. Beate var mor til Jonathan Heilmann, der de sidste år af sit liv især gjorde
sig gældende som »den store lakserøger«. Problemet med Beate er, at ingen i familien
ved, hvor maleriet hænger. Ovenstående er et sort/hvidt fotografi, som ingen kender
ophavsmanden til. Redaktionen har derfor lovet at efterlyse det smukke billede.
Nuuteerac
asanninnilersaarativik
Nipilersoqatigiit nutaat Tarrat Qasigiannguaneersut
nuuteeqqamik saqqummersitsipput
All: Lis Brandt
Asasannut, Asaarniannga
aat, Ilasserusuttuarpagit, un-
nuil ilaanni, Assinnguit,
taakku tamarmik asanninner-
mut attuumassutilinnik taal-
laqarput.
Ukiuni kingulliunerusuni
kalaallit taallioitutta asannin-
nilersaarutinik taalliorneq
soorluuna nuannerinemleriar-
tuinnaraat, tamanna miserra-
tissaagunanngilaq. Nuuteeq-
qat saqqummersut nutaajune-
rumaat tamarluinnagajammik
asanninninnermut tunngasu-
nik taallaqartaannarput.
Nuuteeraq asanninnermut
tunngasunik imaqaannan-
ngilaq, aammattaaq ilaquta-
riisusermut, toqumut, pin-
ngortitamut tunngasunik i-
ntaqarpoq. Oqaatsinuku qa-
noq isumalersorsinnaallugit
pinnguarisinnaallugit eqqar-
saatersuutigisinnaallugil-
luunniit nuannersoq, soorlu
nipilersugaq qulequtserne-
qarsimasoq »silarsuup nane-
ruutai«-nik eqqaassagaanni.
Oqaaseq takuinnarlugu silar-
suarmut tunngassuteqaralu-
artoq oqaatsinik pinnguar-
nermi ullorissat uisorilasut
naneruutinik taarserneqarsi-
mapput, taakkulu naneruuti-
tut taasat inunnut toqukkut
qimagutereersimasunut tun-
ngatinneqalerlutik, taallioria-
aseq taamaattoq nuannerlu-
innartarpoq.
Nipilersoqatigiit Tarrat ar-
namik erinagilluinnartumik
Kulunnguaq Frederiksenimit
erinarsortulerlutik saqqum-
mersitsisut nipilersoriaasiat ili-
sarnarluinnarpoq. Siornatigut
saqqummersitat soorlu Ma-
riinakkut, Ullorissat tusarsi-
magukkit nipilersoriaaseq uani
atorneqartoq assersuulluarsin-
naavarput, tamanna saqqum-
mersitseqataasup Hans Lang-
ep peqataaneranut pissutaallu-
innarpoq. Nipilersoqataasut
allat tassaapput Jakob Mad-
sen, Nuka Didriksen, Marius
Sandgreenilu, taakku saniasig-
ut taalliaminnik erinniaminnil-
luunniit i-lanngussisimallutik
Søren Lange, Ole Kristiansen,
Mads Grønvold, Jens Jakob
Hansenilu.
Inuit tamatta nipilersortu-
nik tusarnaaraangatta isum-
mertariaaserput assigiinngit-
taqaaq, saqqumemersinne-
qartumi erinnat qanga tusar-
tarsimasagut, arnamillu eri-
narsorneqartut alutornaqaat,
erinaqarporli uanga nuanna-
rivallaanngisannik, illilli
nammineq tusarnaarneratigut
nalilerumaarpat.
Umiatsiaq
ammaannartoq
angallatigissavaat
Kalaallit marluk
rekordileeriarnialerput
KØBENHA VN(CSL)
Maannamut suli nutaalia-
mik angallateqarluni nuna
issittoq tamakkerlugu a-
ngalasoqanngilaq: umiatsi-
aq ammaannartoq aquute-
ralalik. Misiliisoqarnialer-
porli.
Kalaallit marluk, qallu-
naat marluk russerlu ataa-
seq aasamut Poca 600-mik,
marlunnik 140 HK-nik
Suzuki-nik aquuteqalim-
mik angallateqarlutik misil-
iiniarput.
Angalanissartik aallar-
nerlugu junip qiteqqunne-
rani Danmark-imiit Norge-
liassapput. Tassanngaanniit
Island Tunulu ornissavaat,
Shetlandsøerne aamma Sa-
valimmiut aqqusaarlugit.
Tamatuma kingorna Tunup
sineriaa sinerlugu Nunap I-
suanukassapput, Kalaallit
Nunaata avannaanut inger-
laqqissallutik.
Ukioq 2000-imi Kalaallit
Nunaata avannaanit ikeq a-
vannarleq-killeq ikaarlugu
Canada-liassapput, Ameri-
ka-p nunavittaa avaqqullu-
gu Alaska-mut aamma
Bering Strædet-imut i-
ngerlaqqissallutik. Ukioq
2001-imi Bering Strædet-
imit ikeq avannarleq-killeq
aqqusaarlugu, Sibiria avaq-
qullugu Norge-liassapput
Danmark-imullu utissallu-
tik.
Nunami issittumi misigi-
sassarsiornerit ukiut 1000-
inngornerat ukiullu untriti-
likkaat nikinnerat malun-
nartinniarlugu angalanerup
1 million koruuninik ake-
qarnissaa missingersuuti-
gineqarpoq. 100.000 ko-
ruunit kisimik pinnatik,
tapersersuisussat aningaa-
saliissutaat tamarmik pis-
sarsiarineqareerput.
Misigisassarsiorlutik a-
ngalasussat tassaapput Ro-
bert E. Peary (42) Kalaallit
Nunaata avannaaneersoq,
Frederik S. Lynge (42)
Uummannameersoq, Ale-
cander Zyrianov (42)
Rusland-imi Perm-imeer-
soq, Eske Willerslev (27)
København-imeersoq aam-
ma Anders Bilgram (36).
Umiarsualivinni pisortat angalaartut - NUUK - Royal
Arctic Havneservice-p umiarsualiveqarfiini 13-iusuni
pisortat Danmark-imi umiarsualiviit annersaasa ilaannut
kiisalu Holland-imi Rotterdam-ip umiarsualivianut
pulaartinneqarput. Umiarsualivinni pisortat angalatin-
neqarput, Kalaallit Nunaanni umiarsualivinnik ineriar-
tortinneqarneranut atatillugu paasisassarsiortinneqarlu-
tik. Kalaallit Nunaannit umiarsualiviit pisortaat Rotter-
dam-imi umiarsuit containerersortut umiarsualivianni
assilisipput. Umiarsualivik marlunnik talittarfeqarpoq,
immikkut kilometerinik marlunnik takissusilinnik. Talit-
tarfiit taakku immikkut Kalaallit Nunaanni talittarfiit a-
taatsimut katikkaanni takinerupput. Umiarsualivimmi
pissutsit umiarsualivinni pisortanut alutornaraluaqisut, tamarmiullutik isumaqarput Kalaallit Nunaat ineriartornikkut ma-
linnaalluartoq, aammalu atortut ilisimasallu eqqarsaatigalugit Kalaallit Nunaanni pissutsit Europami umiarsualivinnut
pitsaanernut nallersuunneqarsinnaasut. Royal Arctic Havneservice ukioq manna januarip aallaqqaataani Royal Arctic
Line-mut immikkoortortatut nammineq ingerlalerpoq. Umiarsualiviit sullivittut nutaaliatut, innuttaasunut tamakkiisumik
sullissilluartutut ineriartortinnissai akisussaaffigaa.
Havnechefer på havnetur - NUUK - Havnechefernefra de 13 havne i Royal Arcitic Havneservice har været på besøg i
nogle af Danmarks største havne samt i Rotterdams havn i Holland. Turen var arrangeret for at havnecheferne kunne
indsamle viden til den fortsatte udvikling af havnene i Grønland. Havnecheferne fra Grønland står på billedet på den nye
containerhavn i Rotterdam. Havnen har to kajer, hver med en længde på over to kilometer. Hver kaj er således længere
end alle Grønlands kajer tilsammen. Selv om forholdene var imponerende for havnecheferne, var det deres klare indtryk,
at Grønland er godt med i udviklingen, og at udstyret her i landet og den viden der findes på området fuldt er på højde
med det bedste i Europa. Royal Arctic Havneservice blev 1. januar i år udskilt som en selvstændigt arbejdende division
af Royal Arctic Line. Havneservice har ansvaret for at udvikle havnene til moderne virksomheder, der yder de lokale
samfund fuld service.